Miljøministeriet: Naturpleje prioriteres ikke af den nye regering

Regeringen har stoppet et stort projekt, som skulle analysere økomomi og perspektiver ved naturpleje som driftgren i dansk landbrug. Beslutningen vækker stor forundring og tvivl om omkring regringens reelle natur- og landbrugspolitiske ambitioner. (Foto: Michael Stoltze).

Med den konservative politiker Tage Leegaard som primus motor sikrede den tidligere regering 10 millioner kr. til finansiering af projektet Naturpleje som driftgren. Projektet var et udsædvanligt og perspektivrigt samarbejde mellem naturforkæmpere og landbruget. Det skulle kaste lys over landbrugets rolle og forretningsmæssige muligheder som natur- og landskabsforvalter i fremtidens Danmark. En grøn og bæredygtig vision.

Nu har projektet fået dødsstødet af den nye regering. Miljøministeriet skriver således i et brev af 21. november 2011:

Ophør af projektet ”Naturpleje som driftsgren”

Som det fremgår af regeringsgrundlaget (side otte) er udfordringerne i dansk økonomi betydelige. Der er derfor behov for at omprioritere de eksisterede midler i Miljøministeriet – herunder bl.a. indsatser fra en aftale indgået af den tidligere regering og Dansk Folkeparti – så midlerne kan målrettes mod de indsatser, der prioriteres af den nye regering, herunder klimatilpasning m.v.

Det har bl.a. den betydning at projektet ”Naturpleje som driftgren” – hvor til der blev afsat midler på Finansloven i 2011 – ophører og midlerne omprioriteres og anvendes til andre formål.

Aktiviteterne under ”Naturpleje som driftgren” indstilles i medfør heraf.

Det er meget muligt, at projektet skulle justeres og tilpasses den nye regering. Men med en uhyre vigtig Natur- og Landbrugskommission og en National Naturplan (Naturplan Danmark) i støbeskeen, er det intet mindre end en fadæse, at regeringen har slagtet Naturpleje som driftgren, som skulle have leveret yderst vigtige bidrag til at kvalificere den kommende naturbeskyttelsesindsats i Danmark.

I opgøret med blå blok er regeringen måske bare kommet til at smide et sundt barn ud med badevandet. Eller er det sket bevidst, bare fordi barnet et født i blå blok? I så fald er det under al kritik og et signal om, at regeringen har mere travlt med at være rød end at være grøn.

Samtidig skriver miljøministeriet jo, at projektet ikke passer ind under de “indsatser, der prioriteres af den nye regering”.

Det er jeg meget, meget forundret og bekymret over og må spørge:

Hvad er regeringens virkelige natur- og landbrugspolitiske visioner?

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Politik og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

20 svar til Miljøministeriet: Naturpleje prioriteres ikke af den nye regering

  1. naturtanker siger:

    Det lyder bestemt ikke godt for fremtidens naturpolitik.
    Men er der egentlig en naturpolitik? Og før en sådan politik kan etableres, skulle vi så ikke have en debat om, hvor vi vil hen, hvilket samfund er det vi ønsker i fremtiden, og hvilken rolle skal naturbevarelse og beskyttelse mv. spille her? Jeg synes vi mangler en sådan værdidebat.

    • Enig. Det er i det mindste meget uklart, hvad regeringe vil. Alt tyder på, et at regeringen udskyder arbejdet med Naturplan Danmark til efter Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er virkelig ikke noget godt tegn.

  2. Jeg kan være meget nervøs for, at der vælges en løsning, hvor lavbund oversvømmes med beskidt overfladevand/drænvand og at overdrev vokser sig ud af en forældet naturbeskyttelseslov. Alt imens dør de gode og gangbare tanker, der er lavet omkring hvordan vi kan få økonomi i naturpleje. Vi er ikke kommet et skridt nærmere sikring af tilbagegang for biodiversitet. Tværtimod, de næringsbegunsigede sumparter får et løft.
    Er det mon det regeringen vil?

    • Jeg tror ikke, det er det, regeringen vil. Men det er det, regeringen gør.

      Det er uklart, hvad regeringen vil. Meget tyder på, et at regeringen vil udskyde arbejdet med Naturplan Danmark til efter Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er ikke noget godt tegn.

  3. Poul Evald Hansen siger:

    Vi skal altså ikke spilde tiden på flere værdidebatter!!!
    Dem har vi haft i tilstrækkeligt omfang. Vi er forhåbentligt enige om, at det gælder om at varetage biodiversitetens interesser, hvor de lysåbne naturtyper er helt centrale. Hvis nogle skulle have kontrasterende opfattelser, så er det vores opgave at kaste vores lod i vægtskålen for biodiversitetens interesser.

    I Albertslund fik vi for et par år siden et projekt “Våde Enge” i Egelundsparken nord for Roskildevej, hvor vand fra befæstede arealer ledes gennem enge med permanente, temporære og halvtemporære søer, inden det løber i Store Vejleå og videre ned til Strandparken. Engene afgræsses delvis med kvier og får. Det er for tidligt at udtale sig præcist om projektets indflydelse på biodiversiteten, omend jeg har visse data. Vandet, der løber ud i åen, har – så vidt jeg kan bedømme – en rimelig vandkvalitet.

    Men til dem, der kritiserer brugen af naturen som rensningsanlæg, må dog siges, at sådan har naturen vel i et eller andet omfang altid fungeret. Men i hvilket omfang!

    Men nu er det jo nok de klassiske §3-enge og -overdrev I tænker på. Her ser det rimeligt sort ud. Og derfor forstår jeg udmærket, at man reagerer på den nævnte besparelse. – Men lad os nu se, om ministeren har noget i baghånden og har tænket sig andre foranstaltninger, der tager hånd om de samme problemer.. Det skal hun lige have mulighed for at redegøre for.. – Her har især DN i kraft af sin størrelse en mulighed for at afæske hende et svar med indhold i!

    • Værdikampene er vigtige for al politik, og hvis vi ikke vinder nogle værdipolitisk kampe om naturen, vil naturens mangfoldighed næppe få det bedre.

      Og husk nuancerne, Poul Evald. Mange steder det helt OK at bruge lavbundsarealer som rensningsanlæg. Men den esidige fokus på denne funktion er gal.

  4. Beslutningen om at stoppe projektet “Nturpleje som driftgren” er formentlig truffet på højeste sted af en regering, som endnu ikke har afkældt sig oppositionstøjet:

    Læs her den svade, som Mette Gjerskov kom med sidste år, da “Naturpleje som driftgren” kom på finansloven med 10 mill. kr:

    “Ud af den lille sørgelige rest penge, man bruger til miljø og natur i denne vissengrønne aftale, så vil man poste yderligere penge i landbruget. Vi taler om et landbrug, som modtager mere end 8 milliarder i EU-tilskud, og som netop har fået yderlige en halv milliard i jordskattelettelser. Nu skal de så have yderligere 10 millioner for at undersøge naturpleje, som er undersøgt igen og igen. Vi ved, hvad der skal til, så man skal bare se at komme i gang”.

    En forståelig oppositionsudmelding, måske, men også en udmelding, som skader dette forsøg på at opbygge et konstruktivt og tillidsfuldt samspil mellem landbrug og naturbeskyttelse. Og nu, hvor hun er minister, er slagtningen af “Naturpleje som driftgren” i min optik både uklog og et skidt signal fra regeringen.

    Jeg kender ikke til andre konkrete nedskæringer indenfor naturbeskyttelse fra den nye regerings side. Men jeg bliver mere og mere i tvivl om regeringens ambitioner på naturområdet. Så vidt jeg er orienteret, bliver arbejdet med Naturplan Danmark udsat til efter Natur- og Landbrugskommissionens arbejde. Det er bekymrende.

  5. Jeg har også studset lidt over at der intet er kommet omkring naturen og biodiversiteten – jeg håber dog på, at det er fordi det er meget højt prioriteret i regeringen og man arbejde på at kommer med en stort og samlet udspil hvor det er naturen som er i fokus. Det er fornuftigt at adskille naturen fra natur og miljødebatten.

    Det er fint at der er fokus på klimaet, men det kan naturen ikke bruge til ret meget da effekten af klimaindsatsen nok først vil vise sig om 20 – 30 år eller mere og 100 vis at arter kan uddø i den mellemliggende periode. Personligt tro jeg på, at naturen nok skal klare temperaturstigningerne, hvis der er plads til at den kan tilpasse sig. Strandenge er et godt eksempel, stiger havet så presse enge op mod digerne, men kan ikke etablere sig bag dem da det er intensivt dyrket og drænet land. Der mangler altså plads til at naturen kan tilpasse sig.

    Hvis vi ønsker at sikre naturen så er opskriften simpel – beskyt de eksisterende naturområder og få natur ud af drift omkring dem. Det er billigt og effektivt, samt vil deponere store mængder Co2 i de udtagne arealer. Jorden omkring §3 arealer er våd eller tør af dårlig bonitet – hvilket netop er grunden til at §3 arealerne har etableret sig der. Derfor er det også ud fra landbrugsinteresser særdeles fornuftigt at starte her.

  6. Der skulle have stået: Det er fornuftigt at adskille naturen fra KLIMA og miljødebatten.

  7. Martin Stoltze siger:

    Deler Størups håb og Michaels forundring.
    Der er tale om, at regeringen stopper et udviklingsprojekt. Betyder det, at regeringen slet ikke har visioner på området, eller er det fordi de tværtimod vil gå videre og få gang i indsatserne ude i landskabet? Michael citerer Gjerskovs for denne udtalelse inden regeringsskiftet:
    “Nu skal de så have yderligere 10 millioner for at undersøge naturpleje, som er undersøgt igen og igen. Vi ved, hvad der skal til, så man skal bare se at komme i gang”
    Så jeg vælger at tro, at det stadig er det Gjerskov vil – altså få gang i naturplejen.
    Spørgsmålet er så, om det ligger på hendes bord. Hvem er egentlig naturens minister?

    Det er ingen tvivl om, at der er nogle uklarheder i arbejdsfordelingen og prioriteringerne mellem de tre ministerier som omfatter klima, miljø og landbrug.
    Tag nu bare dagens nyhed om troen på biomasse fra skov.
    http://politiken.dk/politik/ECE1460727/regeringen-praesenterer-klimaplan-med-et-stort-hul/
    Hvis man koblede bioenergi sammen med naturpleje, så kan der godt være en gevinst at hente for begge dele. Men hvis bioenergi fra skov skal give et stort tilskud til danmarks energiforsyning, så bliver det på bekostning af naturværdier.

  8. Bo K.Stephensen siger:

    Bægerdygtigtlandbrug har givet DN baghjul, når det gælder vandplanerne. Deres mediestrategi har vundet slaget og mange politkeres gunst. DN halter meget tilbage og har indtaget en defensiv holdning, de er gået i flyverskjul. Værdikampen generelt er da yderst vigtig. Der har desværre aldrig været en folkelig debat om, hvilken vej natur skal tage i DK. Den tidligere regering lancerede “bidiversitet som folkesag”, det kan man idag omdøbe til “biodiversitet som tabersag”, hvis der ikke snart sker nogle konkrete tiltag.

  9. Bo K.Stephensen siger:

    Jeg må desværre konstatere, at man har glemt alt om råstofgravene og deres værdifulde biodiversitet. Råstofloven ligger ikke op til, at man kan lave nogle naturundersøgelser inden en efterbehandling. Gamle grave kan også blive tilplantet, gad vide om deres gives statslig tilskud hertil, det ville jo være galimatias. Morten D. D og naturhistorisk museum og biodiversitetsrapporten har ellers belyst dette område og problematikkerne, men der sker ikke noget i praksis. Man kan endnu fylde jord i dem og tilplante dem og inddrage dem til landbrugsproduktion, lovgivningen står ikke over for at blive ændret. Man siger, at habitatarter skulle kunne redde råstofgravene, men der er altså nogle som skal ud og registrere disse forekomster, hvem gør det ?. Det er kommunernes ansvar, men de gør de ikke altid. Et besøg er jo heller ikke nok, for at konstatere, om de forefindes. Det skal siges, at man har tilplantet en ældre råstofgrav på Fyn med forekomsten af den rødlistede Okkergul-pletvinge, det er jo ganske uforståeligt, det er en gammelkendt lokalitet. Men hvem har så ansvaret for dette ?.

  10. Bo K.Stephensen siger:

    Man kan høre programmet “storken er det ikke værd” med biodiversitetsprofessoren Carsten Rahbek i P1 formiddag. Barndommens natur er tit den bedste og sangene fra dengang ligeså, viben og storken som går på denne samme mark med de samme tanker om fødeindtagelse og budbringer til fødsler. Vi elsker også det sjældne det uopnåelige, det ligger vel i menneskets natur. Men vi elsker også det forudsigelige, der må ikke komme en løbebille i vejen.

  11. Martin Stoltze siger:

    Med mine halvsvenske øjne ser jeg et problem i selve den danske debat- eller samtalekultur. Nogle gange er den befriende, men den forhindrer åbenbart staten i at tage nogle langsigtede beslutninger og så følge dem. Svenskerne er bedre på naturstrategi fordi staten tør være stat og har sin regionale myndighed i form af länsstyrelsen. Det er en forskel, der ikke har meget med partifarver at gøre.

    Dermed ikke sagt at alt er godt i Sverige, for länsstyrelserne mangler ressourcer og strategierne kunne være mere ambitiøse. Men meget af den natur og de kulturlandskaber, som kan opleves bare i Skåne, ville ikke eksistere i dag, hvis ikke staten gennem årtier havde haft en strategi.

    Er det så en tabersag? Nej, det oplever jeg faktisk ikke, hvis man bare tænker langsigtet. Det kan godt være, at der ikke er folkelig bevidsthed om hvert enkelt rigkær eller grusbakke, men men jeg oplever helt klart, at folk er glade for, at der findes en rig natur, og at de godt véd at det er lansstyrelsen, dvs. staten, som passer på den.

  12. Bo K.Stephensen siger:

    Men biodiversiteten bliver nu kvast imellem forskellige interessekonflikter. Den bliver også taberen overfor klima og energisatsningen. Nu har man lige fremlagt en energiplan, denne vil blive nøje gennemgået i alle landes medier, forestil jer en biodiversitetsplan, hvor meget omtale vil den få ?. Så klima og energi og miljø suger alt til sig, der bliver intet tilbage, som kan profilere naturtyper og denne biologiske mangfoldighed. Det er da udmærket med noget langsigtet, men det er altså nu, at disse naturtyper har brugt for en akut indsats. Din kære bror er jo også bange for at Naturplan DK bliver udsat efter natur og landbrugskommissionens arbejde, der er noget om snakken.

  13. Martin Stoltze siger:

    Helt enig. Jeg konstaterer bare, at der er afgørende forskel på, hvor stor rolle statslige myndigheder har i naturforvaltningen i Danmark og Sverige. Netop fordi der er interessekonflikter, så mener jeg at staten er nødt til at påtage sig et stort ansvar. Langsigtet, men med start nu.

  14. Bo K.Stephensen siger:

    Men så må man først gøre biodiversitetssagen politisk, idag ryger den ind under miljøet i en stor uidentificerbar tingens. Det er desværre heller ikke lykkes landets naturdebattøre, at få den højt op på denne politiske dagsorden, men hvad skal der til ?. Jeg kan forstå, at din bror rådgiver de politiske partier om naturspørgsmål, hvis jeg forstod det ret, det tvindslag jeg så på TV-midtvest om konflikten imellem de grønne og de blå. Det er måske vejen frem. Idealister der mødes på tværs af de politiske skæl. Det er desværre også bemærkelsesværdigt, at politikerne sjældent taler om naturtyper, de taler blot om natur. Men det er jo disse typer, man bør rette alt fokus imod, men det sker heller ikke.

  15. Martin Stoltze siger:

    @Bo
    Betyder det ikke bare en runde til med snak? Danmark har lige som Sverige været tilsluttet FNs konvention om biologisk mangfoldighed i snart tyve år. I Sverige betyder det, at biologisk mångfald er et nøgleord i naturforvaltningen, og at staten som jo har indgået aftalen tager et ansvar for at føre intentionerne ud i livet. I Danmark derimod, er det nærmest en dyd at være ignorant og ævle videre om ting, der allerede er aftalt. Groft sagt, men det er en markant forskel.

  16. Martin og Bo:
    Tak for inspirerende indspark. Jeg prøver alt, hvad jeg kan, at bære ideerne og bekymringerne videre til ministeren. Forundringen over, at hun ikke markerer sig mere klart og konstruktivt som naturens minister er udbredt i vide kredse nu. Morten DD har er gået så vidt, at han for nylig skev “Giv mig Karen Ellemann tilbage” som overskrift på en blog i Fugle og Natur.

  17. naturtanker siger:

    Bo skriver: Men biodiversiteten bliver nu kvast imellem forskellige interessekonflikter. Den bliver også taberen overfor klima og energisatsningen. Nu har man lige fremlagt en energiplan, denne vil blive nøje gennemgået i alle landes medier, forestil jer en biodiversitetsplan, hvor meget omtale vil den få ?. Så klima og energi og miljø suger alt til sig, der bliver intet tilbage (…)

    Kunne en løsning være at bearbejde pressen, få den til at blive interesseret i at stille de rigtige spørgsmål til politikerne? Jeg ved ikke hvordan det kan gøres, men det ville da være befriende at se en TV-vært gå til en minister, og insistere på svar på, hvorfor indgåede aftaler ikke bliver overholdt, og at der ikke bliver fulgt op på udtalelser i valgkampen.

    Jeg mener ikke, man skal undervurdere pressens effekt på politikernes agsorden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s