Vandplaner: Panik før EU-formandskab

Lindenborg Å. (Foto: Ole Arkhøj).

EU’s vandrammedirektiv går kort fortalt ud på, at det vand, som strømmer af landet skal være af så god kvalitet, at det ikke er sundhedsskadeligt og ikke skader vandmiljøets økosystemer.

Det er et flot direktiv med en nødvendig ambition oven på et uendeligt trist kapitel i Europas miljøhistorie med omfattende og alvorlig forurening af vandmiljøet.

Vandmiljøplanerne i Danmark er den fortsatte kamp for et renere vandmiljø. På spildevandssiden har indsatsen været en kæmpe succes, i hvert fald i industrien og i byerne, hvor spildevandsrensningen nu er så god, at man ofte kan bade i havnevand.

Landbrugets tab af problematiske næringsstoffer er også reduceret, med  slet ikke nok i forhold til målene. Det kunne være sket for længst, men problemet har i årevis været, at der ikke var penge til udtagning af arealer til de våde enge, der skulle fungere som en slags åbne rensningsanlæg for næringsrigt markvand. Planerne har gang på gang lagt op til enorm frivillig udtagning af lavbundsjord til disse våde enge, som kan omskabe for rigelige mængder plantetilgængelige kvælstofforbindelser til uskadeligt, frit kvælstof.

Men da der ikke fulgte penge med, havde stort set ingen landmænd lyst til at udlægge våde enge frivilligt. Det siger sig selv.

Det har fået DN til at erklære frivilligheden krig, mens landbruget har råbt på penge.

Nu er regeringen så kommet med deres reviderede vandplaner

Planen er reelt en videreførsel af blå bloks politik, dog på et lidt lavere ambitionsniveau. Det er regeringen ikke stolt af, men Danmark har en EU-dom for ikke at have gjort nok for vandmiljøet i tide hængende over hovedet, og det ville se meget dårligt ud, hvis Danmark ikke havde nået at sende sine planer af sted til EU, inden vi overtager formandskabet 1. januar 2012.

Regeringen varsler dog nye og strammere vandmiljøplaner senere. Men den melding har vi hørt så mange før, at den er svært at tage alvoligt, med mindre der følger rigtig mange penge med (f.eks. ved en omlægning af landbrugssøtten) til udtagning af lavbundsjorder til våde enge.

Det er godt, at vandplanerne nu endelig ser ud til at komme af sted til EU. Men det er tydeligvis panik før EU-formandskabet, og ambitionsniveauet er lavt.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

15 svar til Vandplaner: Panik før EU-formandskab

  1. Janus Hillgaard siger:

    Du ER altså en sur mand, Michael. Det er noget af en påstand at ambitionsniveauet er lavere end VKO: vi ved ikke hvor mange vandløb, VKO ville have meldt ind, vi ved at VKO ville udskyde 10.000 tons N til 2027. Og der der var ingen forstærket indsats mod forurening med spildevand i det åbne land.

  2. Sur? Ha! Næ – jeg er realist!

    I over to årtier har jeg fulgt arbejdet for et renere vandmiljø, og min konklusion er, at intet er sikkert, før det er vedtaget ved lov, finansieret OG gennemført. Og hold da op, hvor har der været meget “cirkus vandmiljø” undervejs. Også før 2001!

    Lad os glæde os over, at det trods alt går den rigtige vej for vandmiljøet. Laksen er reddet, rentvandsdyrene vender tilbage i vandløbene, søerne er langsomt ved at blive mere klare, og vi kan nu bade i havnene. Udledningerne til Limfjorden er også blevet reduceret betydeligt, men det er aldrig for alvor undersøgt ordentligt, om problemerne i Limfjorden i virkeligheden ikke også skyldes det omfattende muslingeskraberi. Jeg er overbevist om, at disse ødelæggelser af de for økosystemet uhyre vigtige muslingebanker skaber mindst lige så store problemer for Limfjorden som udledningen af næringsrigt vand fra landbrugsarealerne.

  3. En kommentar mere: Det er fint med indsatsen mod udledninger fra spredt bebyggelse, men da der ikke følger penge med, bliver det meget svært og kan få en grim social slagside: Det er nemlig især gamle mennesker på folkepension eller mennesker på overførselsindkomst, som stadig har de gammeldags sivebrønde på landet. De har ingen jordisk mulighed for at betale for de dyre løsninger, kommunerne foreslår. Den nød skal knækkes.

    Hvis det vilkelig lykkes at tage fat på reduktionen af de 10.000 tons kvælstof i planperioden 2015-2021, vil det være flot. Fagligt er det dog min vurdering, at en hurtig begrænsning af ammoniakfordampningen fra landbrug ved rensning af staldluft, mere sikker oplagring og udbringning af gylle og en minimering af de alvorlige lugtgener, der ødelægger livet på landet, er langt det mest presserende problem i forhold til kvælstof. Og det helt overordnede problem for landnaturen er stadig, at der ikke er en national udviklingsplan for Danmark. Den bør komme nu via Natur- og Landbrugskommissionens arbejde med Naturplan Danmark. Det er her, SF (der står fadder til den Naturplan Danmark, som selv de Konservative støtter!), regeringen og (håber jeg) sammen med en pæn del af det øvrige Folketing har mulighed for at skrive rigtig stor dansk miljøhistorie i 2012! Det er langt, langt vigtigere end at bruge alle kræfterne på det store bunkeslagsmålet om de 10.000 tons kvælstofreduktion ved rensning af drænvand.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Så er det store spørgsmål, hvad man vil med vandplanerne, er det ikke mest miljøet man her tænker på. Der er godt nok noget med et faunaindex i vandløbene, det omhandler så en forbedret biodiversitet, men er det mon et hovedformål. Det pudsige er, at aviserne overhovedet ikke skriver noget om, hvorfor man har disse vandplaner, man skriver blot at man skal fjerne noget kvælstof og vandet skal have en god økologisk kvalitet. Men de nævner intet om flora og fauna, man har virkelig brug for en naturjournalist fremfor et lille udvalg af miljøjournalister. 90 % af debatten går på vandplaner 10 % på alt andet, det er slet ikke holdbart for den fremtidige naturforvaltning. Men jeg går udfra, at den nuværende regering ikke støtter energipil og lignende ved vandløbene. Men disse 50.000 hkt randzoner består, dem er der ikke megen biologisk mangfoldighed i. 50.000 hkt tørbundsnatur, tak. Man er slet ikke klar over, hvad et mikroklima giver af artsdiversitet, hvornår vågner politikerne op.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Der bliver sikkert også et juridisk tovtrækkeri angående udførelsen af vandplanerne, LogF har rullet kanoner frem klar til den store vandkamp. Ejendomsret fremfor et bedre miljø, hvem vinder ?. Nu bygger vandplanerne på frivillighed, så landmanden kan jo bare sige fra. Men nu er det altså ikke altid pengene alene, som gør om landmanden er positiv eller ej, der ligger også en del følelser bag og en speciel mentalitet. Man vil være herre i eget hus og have råderetten over jorden. Ens forfædre kæmpede en brav kamp for at fravriste naturen sin urkraft og gøre den dyrkbar. Så kapital er ikke alt. Så er der også den med os imod systemet og offentlige(socialistiske) imod et frit erhverv (liberalt), der opbyggede velfærdssamfundet via æg og bacon. Så sociologi og en særlig egns og dialektmentalitet spiller en meget afgørende rolle i dette pokerspil. Kulturforskelle imellem jordens sønner og åndens folk har også en finger med i spillet om disse vandplaner.

  6. Tak for skarpe og vigtige iagttagelser. “Det store vandkamp” og en al for ensidig kamp for et rent miljø er lige netop, hvad vi er vidne til. Imens taber naturens mangfoldighed og magi. Vandmiljøplanens vådområder (eller anlæg til rensning af drænvand) gavner på ingen måde naturen på land. Vi får kun flere af de nitratplanter og nitratdyr, vi har rigeligt af i forvejen. Og hvis man ikke passer på, kan udlæg af våde enge ødelægge næringsfattige enge med rig natur.

  7. Bo K.Stephensen siger:

    Ja, Anne Bodil Hald har skrevet og forsket en del i oversvømmelserne af vores ådale med de følger de har. Vand er et mantra, når det gælder miljø og rekreative værdier, det modsatte er så det tørre, der er noget vældig symbolsk over dette. Tør og forarmet natur, våd og rig natur. Man skal dog ikke glemme moserne, men det har man gjort, vandplanerne kommer jo ikke dem til gode. Det er nok fordi de ligger langt fra alfavej og er noget ufremkommelige, at de ryger i glemmeposen, men de rummer tit store naturværdier, men de skal genopdages. Hr og Fru DK kommer jo ikke ud i mosen, sådan frivilligt. Men tænk lige på ekstremrigkæret og fattigkæret det er kræs for kendere. Men de lider også af invandring af de beskidte dusin og den klassiske tilgroning. Her er der også noget symbolsk, lys åbne partier og det mørke og skyggefulde som skaber en artsfattig natur. Kontraster som skaber sort/hvid billeder.

  8. Hans Petersen siger:

    For mig at se, er det husdyrholdet med gylleudbringning og udslip fra staldene, der er det store problem på land.
    Brug af ren handelsgødning giver ingen fordampning og meget lidt tab ved afstrømning, men bliver begrænset på grund af gyllen med tab af udbytte-uden grund-på den gode jord.

    Der er sket en løbende udvikling ved udbringningen af gylle. Det seneste er, at der skal ske nedfældning på stadig flere områder. Ting tager tid og nogle ting tager længere tid. Teknik skal udvikles og også betales.

  9. Bo K.Stephensen siger:

    Men tiden er ved at løbe ud for den danske natur, når man ser overordnet på det. Der er jo også nogle der forhaler denne tid. På nogle områder er tiden vel også gået i stå. Jeg savner en landmand som har en bred viden indenfor biodiversitet, det er godt nok ønsketænkning men meget nødvendigt. Jo mere viden man besidder, desto større bliver ens biodiversitetsforståelse og ærbødighed overfor naturens værdier. Man siger at adel forpligter, det gør biodiversiteten også. Så hver en lille bille og småsommerfugl, må skærpe sanserne hos den enkelte lodsejer.

  10. Bo K.Stephensen siger:

    Nu ved jeg ikke hvor meget kilder og væld fylder i disse vandplaner, men det er absolut værd at gøre en indsats her. Der er tit flere interessante vårfluer, slørvinger og såmænd også flere arter af våbenfluer, hvis larver lever i disse. De vokser flyver så rundt ved disse kilder. Der er bl.a. en lille fritfluelignende sag. Så kilderne kan have en stor artsdiversitet, der er også noget sanseligt og beroligende over disse. Så en kilde er da langt mere værd end en afvandingskanal. Den virker dragende, der er noget oprindeligt og eventyrligt over disse.

  11. Kilder, væld, kildebække og arealerne udenom disse er af enorm betydning for Danmarks natur og biodiversitet. Men de fylder intet i vandplanerne. Intet!

  12. Bo K.Stephensen siger:

    Nej, biodiversiteten fylder ikke meget i disse vandplaner. Så er det igen miljøet, der sejre.

  13. Bo K.Stephensen siger:

    FaQ om vandplanerne er en side på miljøministeriets hjemmeside den 2/12-11 som fortæller om lidt fakta angående disse vandplaner. Der står at kvælstof og fosfor ingen betydning har for miljøtilstanden i vandløbene, men længere fremme kan man læse, at randzonerne skal bevirke at fosfortilførslen ruduceres til vandløbene, men de har jo ikke nogen betydning. Jeg mener, at have læst af randzonerne skulle kunne holde på 6300 tons kvælstof, så det er vel randzonerne, der har en betydning. Det er fjordene og havene, man vil beskytte imod kvælstof, vandløbene lider under organsik stof fra spildevand, men hvorfor bliver dette ikke skyllet bort, som fosfor og kvælstof åbenbart gør i vandløbene. Så man kan konstatere, at kvælstoffet overhovedet ikke har nogen indflydelse på vandløbenes miljøtilstand, de føre det blot videre i systemet. Vandplanerne skulle koste 4 milliarder, det er jo nærmest mindre end de foregående vandmiljøplaner. Så er spørgsmålet hvad naturplanerne vil komme til at koste, det må da være meget mere.

  14. Det er selvfølgelig noget vrøvl at kvælstof og fosfor ikke betyder noget i vandløbet – måske korrekt når man ser på det rindende vand. Næringsstoffer bevirker jo også plamager af alger på sten og vegetation, de øger væksten af grøde, de får brink vegetationen til at vokse kraftigt som skygge vandløbet, løber vandet genne området med søer og stillestående vand vil det også give algevækst i selve vandet, og så afsættes der store mængder næringsstoffer i det områder som oversvømmes.

    Passagen er et godt eksempel på hvor ensidig den dansk natur og miljøpolitik har været, og at den ene hånd ikke har vidst hvad den anden hånd foretog sig. Et andet eksempel er alles hidtidige ønske om at stramme harmonikravet, uden at forstå konsekvenserne for den landbaserede natur – her har jeg endnu ikke oplevet nogen, som ikke har et ansvar, herunder naturorganisationer som har presset på for stramninger.

    Det vigtige er dog, at der ikke bliver begået flere at disse fodfejl, og vi igangsætter en ordentlig genopretning af vores natur. Det er altså afgørende, at vi begynder at se vores naturpolitik i et langt bredere perspektiv end bare at fokuser på eksempelvis vandmiljøet og så næsten glemmer resten.

  15. Bo K.Stephensen siger:

    Natursyn på P1 har haft en udsendelse om vandløb med Bent Lauge Madsen. Natursyn plejer ellers ikke, at være et program med skarpe meninger. Men det er da godt, hvis det bliver normen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s