EU-naturplaner sikrer ikke dansk natur

Ormø, Holsteinborg Nor og hele Glænø ved Skælskør er omfattet af regeringens EU-naturplaner. Men det er 2/3 af de danske naturområder ikke, og de er ilde stedt. (Foto: Michael Stoltze).

Efter mange års tovtrækkeri offentliggør regeringen i dag de EU-naturplaner, som Danmark har pligt til at gennemføre ifølge EU’s direktiver. Det er godt.

Imidlertid omfatter EU-naturplanerne kun 1/3 af den natur, som på papiret er beskyttet i Danmark. Det er noget rigtig skidt. For i praksis er det nu endt med, at der stort set ikke længere bruges kræfter på at sikre de 2/3 af den danske natur, som ligger udenfor EU’s såkaldte Natura 2000 områder (områder, som vi af EU er forpligtet til at passe på – ellers kan vi blive straffet af EU-domstolen).

Den nationale lovbeskyttelse er dårlig. Arealer uden for Natura 2000 områderne er faktisk ikke sikret. De kan vokse ud af beskyttelsen eller bruges til f.eks. intensiv juletræsproduktion – helt lovligt.

Derfor sikrer regeringens naturplanerne ikke dansk natur. Hvis vi skal standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed (og det har vi som nation erklæret, at vi vil inden år 2020), er der brug for lovrevisioner og en samlet plan for beskyttelse og genopretning af den danske natur. Opgaven ligger og venter, og det har den gjort i de over ti år, der er gået, siden Wilhjelm-udvalget kom deres rapport med anbefalinger i sommeren 2001.

Arbejdet ligger naturligt i den kommende Natur- og Landbrugskommisssion, hvor udformningen af Naturplan Danmark (regeringsgrundlaget, side 31) bør blive en central opgave.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Naturpolitik og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til EU-naturplaner sikrer ikke dansk natur

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Nu bør vi have en biodiversitetsplan for DK. Jeg forstår ikke helt at du mener, at den er ufolkelig og nørdet, som du har skrevet på Fugleognatur. Nu er folkelighed jo ikke mål i sig selv, det er godt med noget folkeoplysning. Folkelighed må jo helle ikke modarbejde en større biologisk mangfoldighed i DK. Det er da et adelsmærke at være nørdet, det er folk med indsigt og en betydelig viden. Altså Michael Stoltze måske vil du både være folkelig og nørdet på engang. Men jeg tror nu jeg foretrækker det nørdede, da det viser en med en enorm viden. Nå, EU planerne rykker ikke meget hen imod at de 9 økosystemer kommer i fremgang. Naturplanerne bliver vel nærmest syltet, da der ikke er nogen tidsgrænse. Hvad sker der mon med alle habitatarterne rykker de noget ?. Hvem skal sørge for, at man målrettet eftersøger disse arter, de kræver jo en streng beskyttelse eller gør de ?. Når det gælder efterbehandlingen af råstofgravene så sejler det totalt også selvom disse arter skulle være der. Hvad skal man bruge rødliste og de vurderede arter til ?. Det er også et åbent spørgsmål. Et rødlistet insekt bør jo have samme vægt som en rødlistet plante, når det gælder at fremtidssikre en biotop, men planten står idag over insektet. Sådan er det i de kommunale naturforvaltninger. Skal man se på sjældne arter eller sjældne naturtyper eller begge dele ?. Men kan en kommunal naturforvaltning klare alle artsgrupperne ?. Der er altså få biologer med en kompentance ud i entomologien, hvad gør man ved det ?. Der er en masse uløste problemer i den danske naturforvaltning, de skal vel først løses før man kan redde den danske natur.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Der er vel også ansættelsesstop og nulvækst i kommunerne fremover. Så hvordan de skal magte de mange problemer med naturen er lidt af en gåde. Der er brug for en hel hær af folk, som skal ud i felten til de forskellige naturtyper og registrere den . Men hvor skal de komme fra ?. Disse folk skal være multibiodiversitetskendere, de hænger altså ikke på træerne. Man tilsidesætter nogle artsgrupper fremfor andre, den går jo ikke i en biodiversitetsplan eller naturplan DK. Hvordan får man skabt en større biodiversitetsforståelse ?. Altså alle observationerne på Fugleognatur må da kunne bruges til noget fremadrettet, så de ikke kommer til at samle støv i en disk på naturhistorisk museum i Århus.

  3. Der er overordnet brug for en udviklingsplan for Danmark – Naturplan Danmark – hvor der er fastsat mål for udnyttelsesgraden af landet. Naturplan Danmark vil betyde, at vi skal bruge mange penge (fra landbrugsstøtten) på at betale landmænd og andre lodsejere for at udføre landskabspleje og til at opkøbe arealer til offentligt tilgængelig naturområder. Målet med alt dette er at sikre og udvikle varieret, flot og rig natur til glæde for alle. Sådan gør man i Sverige og England, og det kan vi også i Danmark.

    Arbejdet for biodiversiteten er omfattet af Naturplan Danmark. Derfor er en særlig plan for biologisk mangfoldighed (biodiversitet) ikke nødvendig. Men en strategi for beskyttelse af biodiversitet er påkrævet, og der er helt sikkert også brug for, at kommunernes arbejde med naturbeskyttelse bliver styrket.

  4. Bo K.Stephensen siger:

    Man undres tit over hvorfor der i grunden er flere vandområder med end land i Natura 2000, men det er jo nok fordi lodsejerne strittede imod at inddrage mere jord. Det er nemmere at få hav med, da det er fælleseje. Linieføringen ved nogle af områderne er også ret ejendommelig nogle gange. Vejlø i Lillestranden på Hindsholm er udeladt selvom resten af øerne på kysten i området er med. Holckenhavn Fjord + dele af baglandet med Vindinge Å er heller ikke med, her var dog modstand iblandt lodsejere, der gjorte at det ikke blev udpeget. Der er jo også en masse andre lokaliteter uden for Natura 2000, som er ganske fine og artsrige. Udpegningsgrundlaget og udpegningsarterne for hver lokalitet styre åbenbart hele processen. Myndighederne har stirret sig blind på disse arter. Hvis en art ikke er udpeget i et Natura 2000 område, så rangere den lavere end den udpegede. Men det må jo være de forskellige naturtyper og deres arter, man bør fokusere på. Det er noget skidt, at man ser så firkantet på disse få udpegede arter, det kan skade den biologiske mangfoldighed i resten af et område, hvis man sætter en forkert pleje på.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s