Nytårsbrev fra Dansk Natur 2012

Kære læsere og meddebattører.

Godt Nytår!

I går holdt Helle Thorning Schmidt – Danmarks første kvindelige statsminister – sin første nytårstale.

Efter magtskiftet i dansk politik, i lyset af den nationale og internationale økonomiske krise (især i EU) og på baggrund af, at Danmark har EU-formandsskabet frem til 1. juli 2012, var det en meget vigtig tale. Vi var mange, som sad klistret til skærmen og så og lyttede intenst på, hvad statsministeren havde af budskaber til os. Og vi var mange, der var meget spændt på, hvordan hun ville klare det.

Nu er talen holdt. Og hun gjorde det faktisk godt. Efter hendes katastrofalt ringe åbningstale i Folketinget i oktober, hvor hun i en meget lang, stiv og upersonlig tale primært rakkene ned på den forrige regering med et hav af gentagne floskler, var hendes  nytårstale nærmest en befrielse.

Statsministeren var trods krisen tilpas smilende og mere personlig og afslappet i sin stil end før set. Hun talte fremadrettet om de unge, om fællesskab og om ret og pligt samt hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for hinanden og for samfundet. Og hun lagde i momenter ansigtet i mere alvorlige folder, hvor talen handlede om den økonomiske krise, om arbejdsløshed, underskud og de magre og slidsomme år, vi har i vente.

Derfor har statsministeren generelt fået stor ros for stilen i nytårstalen. Men indholdet er endnu engang blevet kritiseret for at være for ukonkret. Hvad vil hun? Hvad vil regeringen? Hvad er løsningerne? At sige “kickstart” tusind gange er ikke et politisk projekt, og mange har svært ved at se, at regeringen har en ny samfundsmodel, som kan bringe os ud af den aktuelle krise og frem til bedre tider.

Kritikken er både nødvendig og berettiget. Og regeringen bør lytte meget nøje på den. Men frem for alt har statsministeren med sin nytårstale med held anslået en mere personlig og tillidsvækkede stil. Det er positivt og gøder jorden for resultater i det svære og politisk uhyre spændende år, vi netop har taget hul på.

Hele den grønne satsning – miljø-, klima- og naturpolitikken – bør fylde meget i 2012. Alle er enige om, at Danmark og EU med massiv satsning på bæredygtig udvikling (grøn vækst) har rigtig gode muligheder for at komme godt ud af krisen. Det er ikke noget nyt. Anders Fogh Rasmussen anslog tankerne allerede i 2008 kort inden, han forlod jobbet som statsminister.

Men besynderligt nok nævnte Helle Thorning Schmidt ikke klimapolitik eller anden grøn politik med et ord i sin nytårstale. Vi har til gode at høre nogle klare udmeldinger og nogle solide løsningsmodeller for, hvordan grønne satsninger sikrer natur og miljø og samtidig skubber godt gang i beskæftigelse og erhversliv.

Her det vigtigt, at vi i fællesskab og tillid er åbne over for nytænkning. Det er forudsætningen for, at vi kan nå til enighed om kloge og langsigtede visioner, der kan bringe os fremad. Regering, opposition og alle, der blander sig i samfundets udvikling, bør passe på med at klæbe til fordomme og snæver ideologi, som alt for ofte har blokeret for de oplagte løsninger. I kristetider er der brug for sammenhold og løsninger – ikke slåskampe.

Et at de steder, vi skal finde løsninger i 2012, er omkring landbrug og natur. Danmark er et landbrugsland: Landbruget ejer og forvalter 3/4 af det danske landareal, og erhvervet har på godt og ondt enorm indflydelse på Danmarks fremtid og udseende. Derfor bliver arbejdet i den kommende Natur- og Landbrugskommission uhyre vigtigt. Kommissionen bør bane vejen for et helt nyt syn på naturen og landbruget i Danmark og skabe rum for, at mange forskellige typer landbrug – store som små – kan eksistere sammen og samlet set fungere godt i forhold til både natur, miljø og Danmarks økonomi.

Natur- og Landbrugskommissionen skal desuden bane vejen for regeringsgrundlagets visionære Naturplan Danmark og for de længe efterlyste forenklinger og forbedringer af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og andre arealerelaterede love. Ja – hvorfor ikke en helt ny og overordnet Arealforvaltningslov?

Det bliver nok at se til i 2012!

Hermed vil jeg sige tak for alt i 2011 og ønske alle masser af gåpåmod, held og lykke i 2012.

Store og spændende udfordringer venter.

Michael Stoltze

Om Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Politik og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Nytårsbrev fra Dansk Natur 2012

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Det nye år ligger hårdt ud, når man læser forskellige artikler om energiafgrøder i diverse landbrugsaviser, måske har det noget med de igangværende energiforhandlinger at gøre. En direktør for Assens fjernvarme taler om et potentiale på 200.000 htk energipil, sjovt nok det samme antal hektar som DN vil have taget ud af landbrugsdriften, dog nok ikke lige til pil. Så kan man også læse om elefantgræs og poppel. Altså landskabet fyldt op med elefantgræs og andre energiafgrøder, så vandt klimaet og naturen/biodiversiteten tabte. Der var hvis noget med, at naturen kræver en del plads. Det kan gå rivende galt det her. Jeg fandt også din gamle kronik fra den 22/7-09 fra Berlingske frem “Klimaprostitution af værste skuffe” den er meget dagaktuel. Man vil i de kommende år lave en omstilland af landbruget til klimavenlig produktion, men den skulle jo også gerne være naturvenlig. Natur og landbrugskommission må virkelig diskutere dette, men det kræver virkelig en stærk biolog med biodiversitetsviden i denne, for ellers vinder klimaet over naturen. Nu må vi så se, hvornår den bliver nedsat, det tager åbenbart sin tid.
    Godt Nytår.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Bare det ikke går hen og bliver en gentagelse af grøn vækstplanen. Vi kan vel alle blive enige om, at Nagoya målet ikke bliver nået frem til 2020, det er fuldstændigt urealistisk. Finanseringen er jo heller ikke denne gang på plads. Jeg syntes, at der generelt har indfundet sig en træghed i de forskellige systemer, det gælder både kommunerne og staten med sine styrelser. Man kan vel ikke vente på at få en biodiversitetspolitik efter kommissionens arbejde. Det kan ende med nogle løse hensigtserklæringer. Nu er kommunerne fuldt optaget med natur og vandplanerne, men hvem tager sig af den resterende natur og alle disse § 3 områder ?. De 30 millioner som man har afsat til en gennemgang af luffotos, rykker jo ikke noget. Hvorfor er § 3 registreringen udelukkende baseret på botanik ?, det er altså meget mangelfuldt. Nej, det bliver igen privatpersoner, der her og der, skal kæmpe for den lokale natur. Her mener jeg virkelig enmandshæren uden støtte fra de lokale grønne organisationer herunder DN. DN sviger over en bred kam i disse år, de har skippet biodiversitetssagen. Men selvfløgelig kommer viden ikke af sig selv, der er mange DN bestyrelsen som desværre ikke har den fornødne viden om biodiversitet og naturtyper for at sige det lidt mildt.

  3. Jeg deler dine bekymringer, men mener nu ikke, at Nagoya-målet er urealistisk for Danmark. Det kræver “blot” ny politik og ny lovgivning. Den kommer ikke uden en stor indsats fra eksperter og bl.a. DN. Der er bestemt også gode kræfter i DN. De kommer ikke til orde for øjeblikket, men kan hurtigt komme det, hvis der sker ændringer i foreningens politiske ledelse.

  4. Statsministeren kunne have sagt:

    I 2008 skabte turisme en samlet omsætning på 75,4 mia. og skaffede beskæftigelse til 102.000. Udenlandske turister brugte 29 mia. kr. i Danmark, hvilket gør turismen til et væsentligt eksporterhverv.

    Det forudsætter dog, at vi har noget at tilbyde turisterne, og at vi derfor begynder at beskytte og genoprette naturen og landskabet og tillægger en rig natur og et smukt landskab værdi.

    Kan vi kombinere det med vores satsning på ægte vedvarende energi og bæredygtig produktion, rammer vi et turist- og erhvervspotentiale, som er meget stort. Om nogen, kender vi betydningen af at beskytte drikkevandet mod pesticider, vores havmiljø mod næringsstoffer, vores byer mod sundhedsskadelige partikler og vores atmosfære mod drivhusgasser.
    Kan vi formidle de historier ud til verden og igen blive det land i verden, som viser vejen i forhold til natur- og miljøbeskyttelse kan det være en af vejen til en styrkelse af Danmarks økonomi.

  5. Selvfølgelig – jeg hjælper hende gerne til en politik på området 🙂

  6. Bo K.Stephensen siger:

    Peder Størup nu kæmper du jo for naturbeskyttelsen, men miljøbeskyttelse er jo noget andet. Men det er åbenbart svært at få balance imellem disse to beskyttelser, det hælder tit over til miljøets fordel. Jeg tror, det en rigtig dårlig idé, at tale både om natur og miljø i samme tale. Du nævner jo drikkevandet, det gjorte DN præsidenten også i sin nytårstale, hun mener åbenbart, at det er en vindersag, men det er jo ikke en biodiversitetssag. Flere af de områder du nævner er også miljørelateret. Folk vil åbenbart kun høre om miljøsagen, biodiversitetssagen lever en skyggetilværelse med ganske få frontkæmpere. Man kan altså ikke både få effektive klimatiltag og en styrket biodiversitet. De er og bliver hinandens modsætninger. Miljø handler om mennesker og nature handler jo om arter. Man foretrækker tit det første, da folk kan relatere sig til dette, du bliver hvad du spiser, frisk luft ned i lungerne, rent drikkevand som holder liv i organerne, det er altid mennesket der er i centrum, når det gælder miljøtiltag.

Skriv et svar til Bo K.Stephensen Annuller svar