100 dage – og hvad nu?

Når en regering har siddet i 100 dage, er der tradition for at gøre status over, hvordan det går. Det er rimeligt, for 100 dage er tilpas lang tid til, at holdet kan nå at finde sig til rette og anslå en linje for den politik, der skal gennemføres.

I går havde regeringen sin dag nr. 100, så i dag er “fredningstiden” altså ophørt. Hvordan gik de 100 dage så, og hvad skal der ske nu?

Ført og fremmest må man konstatere, at medierne ikke har haft megen respekt for den traditionelle fredningstid. Efter Helle Thorning Schmidts lange, oppositionskritiske og meget upersonlige åbningstale, haglede beskyldningerne om løftebrud ned over regeringen sammen med en stribe personsager om blandt andet Ole Sohns fortid og Villy Søvndals evner som udenrigsminister.

Personsagerne har skygget meget for regeringens politiske ambitioner. Derfor kom det meget tilpas for regeringen, at Venstre pluselig fik al bevågenhed fra medierne på grund af en mulig ulovlig indblanding i Helle Thorning Schmidts skattesag.

I den vigtige nytårstale var statsministeren trods krisen tilpas smilende og mere personlig og afslappet i sin stil end før set. Hun talte fremadrettet om de unge, om fællesskab og om ret og pligt samt om, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for hinanden og for samfundet. Og hun lagde i momenter ansigtet i mere alvorlige folder, når talen handlede om den økonomiske krise, om arbejdsløshed, underskud og de magre og slidsomme år, vi har i vente.

I modsætning til i sin åbningstale, brugte statmisteren ikke kræfter på at lange ud efter den forrige regering i sin nytårstale. Talen var tillidsskabende med appel om sammenhold i en krisetid. Det er ikke den værste appel, når alle ved, at vi står over for svære opgaver, og at vi skal i arbejdstøjet. I den sammenhæng er det mindre væsenligt, at talen ikke var videre konkret.

At tænke det grønne sammen med sund udvikling i beskæftigelse og produktion og god vækst i velstand er helt afgørende. Hele den grønne satsning – miljø-, klima- og naturpolitikken – bør og vil fylde meget i fremtiden – både nationalt og internationalt. Alle er enige om, at Danmark og EU med massiv satsning på bæredygtig udvikling (grøn vækst) har rigtig gode muligheder for at komme godt ud af krisen. Det er ikke noget nyt. Anders Fogh Rasmussen anslog tankerne allerede i 2008 kort inden, han forlod jobbet som statsminister.

Men besynderligt nok nævnte Helle Thorning Schmidt ikke klimapolitik eller anden grøn politik med et ord i sin nytårstale. Vi har til gode at høre nogle klare udmeldinger og nogle solide løsningsmodeller for, hvordan grønne satsninger sikrer natur og miljø og samtidig skubber godt gang i beskæftigelse og erhversliv.

Her det vigtigt, at vi i fællesskab og tillid er åbne over for nytænkning. Det er forudsætningen for, at vi kan nå til enighed om kloge og langsigtede visioner, der kan bringe os fremad. Regering, opposition og alle, der blander sig i samfundets udvikling, bør passe på med at klæbe til fordomme og snæver ideologi, som alt for ofte har blokeret for de oplagte løsninger.

Vi skal blandt andet finde løsninger omkring landbrug og natur. Danmark er et landbrugsland – faktisk det mest opdyrkede land i Europa. Erhvervet ejer og forvalter 3/4 af det danske landareal, og landbruget har på godt og ondt enorm indflydelse på Danmarks udseende og fremtid. Derfor bliver arbejdet i den kommende Natur- og Landbrugskommission uhyre vigtigt. Kommissionen (som desværre endnu ikke er nedsat) bør bane vejen for et helt nyt syn på naturen og landbruget i Danmark og skabe rum for, at mange forskellige typer landbrug – store som små – kan eksistere sammen og samlet set fungere godt i forhold til både natur, miljø og Danmarks økonomi.

Natur- og Landbrugskommissionen skal desuden bane vejen for regeringsgrundlagets Naturplan Danmark og for de længe efterlyste forenklinger og forbedringer af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og andre arealrelaterede love. Ja – hvorfor ikke en helt ny og overordnet Arealforvaltningslov?

Regeringen har, under forståelige beskyldninger om løftebrud og om blot at videreføre den forrige regerings politik, haft temmelig travlt med at få afviklet de forskellige uundgåelige arvesager. Derfor har vi endnu til gode at se, hvad regeringen virkelig vil.

På natur- og miljøområdet bliver den helt store udfordring, at regeringen med miljøministeren og fødevareminister som centrale og ligeværdige aktører dels får landet Naturplan Danmark fornuftigt og dels får arbejdet koordineret med en politik og en lovgivning, som styrker beskæftigelse og erhvervsliv.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Landbrug, natur, Politik og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til 100 dage – og hvad nu?

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Jo længere tid der går, desto mere begynder jeg at tvivle på en effektiv natur og landbrugskommission. Hvis den får et år, så betyder det vel, at alle beslutninger er parkeret i denne kommission, altså at al natur og landbrugspolitisk arbejde ligger brak. Økonomien må ikke blive en overskyggende faktor i dette arbejde, alle taler jo om landbrugets gældskrise og deres oppustede jordprisbobel. Det er faktisk utroligt, at deres gæld kan stige med det dobbelte på ti år under en borgerlig-liberal regering, det sætter da tankerne igang. Men landbruget vil faktisk godt have høje jordpriser, så de kan låne endnu mere. For hvad skal de ellers låne i ?. Der er også lige kommet en rapport fra fødevareøkonomisk institut om de økonomiske forhold i landbruget. Det er noget ejendommeligt, dansk landbrug er et af verdens mest effektive, men alligevel har man svært ved at tjene penge til bundlinien. Høje lønninger og moms + jordskatter får en del af skylden. Andre lande har bedre rammevilkår og konkurrencevilkår end de danske. Men DK er verdens mest intensivt dyrkede land, man kan jo ikke inddrage mere jord i produktionen. Hvis man producere for meget falder priserne. Men miljøreguleringen bør gøres mere effektiv, så man ser på hver bedrift i stedet for et samlet hele.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    100 dage og 1000 og en nat, det må være fremtiden for den danske natur. Men altså hvordan får en natur i verdensklasse, når regeringen ikke har en egentlig biodiversitetspolitik. Naturplan Danmark er jo noget overfladisk, enhver kommunen skulle vel også have deres egen naturplan. Men hvem studere denne biodiversitet i staten DK ?. Man oplever gang på gang tilfældige løsninger, men man mangler en helhedsplan.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s