Danskerne vil have mere og bedre natur

Konklusionen fra borgertopmødet var klar: Vi vil have mere og bedre natur. Og vi er villige til at betale for det. (Foto: Michael Stoltze).

Lørdag den 28. januar afholdt Naturstyrelsen og Teknologirådet et borgertopmøde i Odense om biodiversitet.

200 tilfældigt udvalgte borgere fra hele landet var inden mødet blevet tilpas oplyst om emnet. Mødet var i det hele taget uhyre velforberedt. Det var sikkert grunden til, at hele 175 af de inviterede faktisk mødte op. Det er et ualmindeligt flot fremmøde.

Spørgsmålene, som borgerne skulle besvare, var også klare og relevante. Alle spørgsmål og svar kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside her.

Mødet må kaldes en overraskende stor succes, og som et fingerpeg i forhold til Danmarks naturpolitiske indsats er svarene virkelig tankevækkende.

Hovedkomklusionen fra  mødet er, at Danmark skal være foregangsland for biodiversitet, og at borgerne er klar til at betale en del af regningen. Her er nogle af svarene:

Borgerne lagde mere vægt på hensynet til naturen end hensynet til landbrug, skovbrug, fiskeri.

Hele 82 procent af de adspurgte svarede, at Danmark skal være foregangsland, når det gælder biodiversitet. Også selv om regningen lyder på eksempelvis 500 kroner pr dansker om året.

Desuden var mange klar til at gå utraditionelle veje for at sikre naturen som for eksempel privat sponsorering af naturområder med synlig reklame.

Der blev stemt om 28 spørgsmål i seks kategorier, og afstemningsresultaterne bliver en del af grundlaget for regeringens arbejde for Danmarks fremtidige natur.

Ud af de 28 spørgsmål var der klare udmeldinger fra borgerne, blandt andet:

– Syv ud af ti mener, at naturarealet i Danmark skal udvides på bekostning af landbrugsarealet.

– Otte ud af ti mener, at grønne områder tæt på byen skal gøres mere vilde af hensyn til biodiversiteten.

– Ni ud af ti mener, at sprøjtegifte i private haver og sommerhuse skal forbydes

– To ud af tre mener, der skal udsættes bisonokser i nogle af de danske skove.

Spørgsmålet om der igen skal være ulve i den danske natur delte borgerne midt over med halvdelen for og halvdelen imod.

Man kan læse mere om borgertopmødet på Naturstyrelsens hjemmeside her.

Der har mange gange tidligere været afholdt borgermøder, konferencer og debatter om naturens fremtid i Danmark. De er som regel endt med konklusioner, som minder meget om konklusionerne i går fra Fyn: Vi vil have mere og bedre natur, og vi vil gerne betale for det.

De mange møder og konference har bare ikke flyttet ret meget i virkeligheden. Vil resultaterne fra mødet i Odense få samme skæbne?

Måske – men jeg tror det faktisk ikke!  Borgertopmødet var bedre tirettelagt, spørgsmålene mere klare og relevante og svarene mere entydige og brugbare end før set.

Og så har vi nu en regering, der (uanset den hidtidige performance) har en national plan for Danmarks natur – Naturplan Danmark – på tegnebrættet. Planen er en del af regeringsgrundlaget, og det er meningen, at Naturplan Danmark skal forberedes i den vigtige Natur- og  Landbrugskommission, der bliver nedsat om kort tid.

Det bliver spændende. Borgertopmødet i Odense er ikke meget afgørende. Men resultaterne fra mødet er et godt bidrag.

Tak for til alle, der stod bag – ikke mindst de borgere, som brugte en lørdag på sagen.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s