Meningen med Naturplan Danmark

Vi vælter os i planer: Naturplaner, vandplaner, skovplaner, klimaplaner.

Det kan være svært at overskue, men det hele handler i virkeligheden om, hvordan vi ønsker, at vores land skal se ud i fremtiden og hvordan, vi vil benytte Danmark.

Regeringen har nedsat en Natur- og Landbrugskommission, som skal arbejde med dette store spørgsmål. Og i det kommende år vil kommissionen invitere organisationer og den danske befolkning til debat om Danmarks fysiske fremtid.

Kommission skal forberede en samlende plan, Naturplan Danmark, som overordnet skal udstikke nye principper og mål for arealanvendelsen i vores land.

Det er uhyre lovende og spændende. I følgende tale, som jeg holdt 2. februar 2012 i Ingeniørforeningen i København, forsøger jeg at ridse perspektiverne op:

Udfordringer og løsningsmodeller til en styrket vand- og naturindsats

Michael Stoltze

Biolog, ph.d., forfatter og debattør

Vi kan som regel være glade for, at EU kommer med direktiver om, hvordan medlemslandene skal opføre sig.

Direktiver, der gælder for alle, og som implementeres inden for visse (tit meget lange) tidsfrister. Men til gengæld direktiver, som landene kan blive slæbt til EU-domstolen og få alvorlige straffe for at overtræde.

Vandplanerne

EU’s vandrammedirektiv er i princippet dejligt simpelt: Det vand, som strømmer af landet og ud i omgivelserne skal ganske enkelt være så rent, at det ikke skader omgivelserne.

Det er en smuk og rigtig idé. Jeg er vokset op på landet på Bornholm i 1960’erne og 1970’erne. Da jeg gik i gymnasiet i Rønne i 1970’erne, sprang den synlige vandforurening i øjnene: Mange af søerne ude i det dyrkede land var grøn algesuppe, og en af Bornholms største åer var en åben kloak fra udspring til udløb på grund af direkte udledning af spildevand fra øens største mejeri.

Ensilagesaft, møddingvand og husspildevand flød i stride strømme ud i bække og åer og gjorde livet usikkert for vandløbsnaturen. Og nord for Rønne ledte slagteriet 
sit spildevand urenset til havs – dvs. til strands, så man kunne bade i blodrøde bølger, hvis man skulle have lyst til det.

Sådan var det på Bornholm, og sådan var det over det meste af landet dengang.

Jeg skal da lige love for, at der er sket noget siden!

Bedre lovgivning, ny, smart teknologi, bæredygtighedsprincipper og internationale konventioner og direktiver har betydet, at den synlige forurening er stort set ude af billedet. På landet er der stadig en del punktkilder fra spredt bebyggelse, men ellers er det den diffuse, ikke-synlige forurening, der er det tilbageværende problem.

Siden slutningen af 1980’erne har den massive indsats mod forurening af vandmiljøet betydet, at tabet af kvælstofforbindelser og fosfor til vandmiljøet er for nedadgående, især fra byerne, hvor vandet i Københavns havn nu er så rent, at vi kan bade i det. Tabet fra landbruget er også faldet, men det er stadig alt for stort. Her er vandrammedirektivet og vandplanerne vigtige og nødvendige redskaber, som kan og skal sikre den bæredygtige arealudnyttelse, som ikke går ud over de omkringliggende økosystemer.  Det koster, ja, men der er teknologiudvikling, eksport og bæredygtig branding i det.

Anbefalingen omkring Vandplanerne er derfor: Hold takten og fortsæt indsatsen. Det betaler sig. Desuden bør brugen af pesticider i landbruget følges tæt. Det markant stigende forbrug er bekymrende. Pesticiderne må ikke spredes i økosystemerne og de skal tages ud af brug, hvis de går i grundvandet.

Naturplanerne

Naturplanerne har ikke fået nær så stor opmærksomhed som vandplanerne. Det er ærgerligt, for her er der problemer af en helt anden størrelsesorden end for vandplanerne.

Danmark er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, og blandt andet af den grund er den danske naturs biologiske mangfoldighed, biodiversiteten, på retur. Den  udvikling skal stanses inden 2020. Det er et dansk mål, et EU mål og et FN-mål.

Det er godt, at naturplanerne, som Danmark har pligt til at gennemføre ifølge EU’s direktiver, endelig er på plads. Men det er ikke godt nok.

Naturplanerne omfatter nemlig kun 1/3 af den natur, som på papiret er beskyttet i Danmark. Det er noget rigtig skidt. For i praksis er det nu endt med, at der stort set ikke længere bruges kræfter på at sikre de 2/3 af den danske natur, som ligger udenfor EU’s såkaldte Natura 2000 områder (områder, som vi af EU er forpligtet til at passe på – ellers kan vi blive straffet af EU-domstolen). Samlet er der ikke fundet nye penge til naturbeskytte i forbindelsen med naturplanerne. De 1,8 mia. kr., som skal bruges til at realisere planerne de næste fem år, bliver taget fra den øvrige naturbeskyttelse.

Det er godt nok at prioritere, men det er ikke godt nok at lade 2/3 af den danske natur i stikken. Derfor kan jeg godt forstå KL’s kritik af naturplanerne. Naturplanerne kan og skal ikke stå alene.

Den nationale lovbeskyttelse af vores natur er dårlig. Arealer uden for Natura 2000 områderne er faktisk ikke sikret. De kan vokse ud af beskyttelsen eller bruges til f.eks. intensiv juletræsproduktion – helt lovligt.

Derfor sikrer naturplanerne ikke dansk natur. Hvis vi skal standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed, er der brug for lovrevisioner og en samlet plan for beskyttelse og genopretning af den danske natur.

Arbejdet ligger naturligt i den kommende Natur- og Landbrugskommisssion, hvor udformningen af Naturplan Danmark (regeringsgrundlaget, side 31) bør blive en central opgave.

Naturplan Danmark, som jeg hellere vil kalde for Arealplan Danmark, er undervejs, og det er godt, at regeringen har understreget at realiseringen af denne plan er næste hug i bestræbelserne på at nå 2020-målet om at standse naturens tilbagegang.

Skal vi sikre naturværdierne i Danmark, må vi planlægge ud fra klare mål om, hvordan og hvor hårdt, vi vil udnytte landet. Min anbefaling er, at Naturplan Danmark bliver en national masterplan for Danmarks arealudvikling, hvor:

5 % af Danmarks landareal målsættes som vild natur, der bare passer sig selv,

35 % af Danmarks landareal målsættes som ekstensivt udnyttet natur, hvor vi ikke bygger, dræner, sprøjter eller gøder (men gerne har græsning, skovdrift osv.), og

60 % af Danmarks landareal målsættes som intensivt udnyttet natur, dvs. byer, veje, anlæg og ikke mindst intensivt landbrug.

Målet er realistisk, det vil klæde Danmark, og vi bør kunne nå det over en kort årrække, som vi må drøfte længden af.

Planen indebærer, at landbruget skal tage omkring 1/6 af landbrugsjorden (ca. 4.500 km2) ud af intensiv produktion. Det drejer sig især om alle de arealer, som allerede i dag er uegnede til dyrkning, fordi de er for tørre, for skrånende, for stenede eller for våde. Fremover skal landbruget belønnes med penge – mange penge – for at genoprette og bevare ekstensivt udnyttet eller vild natur. I dag får landbruget disse penge for at ødelægge og opdyrke natur.

Med denne plan vil Danmark blive smukkere. Landbruget vil kunne udfolde sig effektivt og sundt under gode og frie rammer på en måde, vi alle kan være stolte af. Og ikke mindst: Naturen og landskabet vil blive rigere, turismen vil begynde at blomstre igen, og vi vil blive meget gladere for at bo og rejse omkring hvor som helst i vores eget land.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Naturplan Danmark og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Meningen med Naturplan Danmark

  1. naturtanker siger:

    Hurra for den nynedsatte kommision. Det bliver spændende. Lad os alle lægge al den energi vi kan ind på, at få den til at arbejde godt. Om din anbefaling for Naturplan Danmark:

    Umiddelbart lyder det som en fin plan for Dk’s arealudvikling og natur. Vi har jo bl.a. her på bloggen læst om den mange gange før, og tænkt: hvorfor f….. er den plan ikke gennemført for længe siden, og hvor svært kan det være at se fidusen?
    Dog, når jeg tænker nærmere over det, kan jeg se nogle spørgsmål, der presser på:
    Når vi tager 1/6 af det idag dyrkede areal ud af intensiv produktion, så kommer landbruget til at mangle dette areal til at køre gylle ud på. Det giver mindst 2 effekter: 1: Landbruget får et problem med at komme af med sin gylle. Og 2: Jordpriserne vil falde på disse arealer, netop fordi de er taget ud af gylleregnskabet.
    Punkt 1 kan løses på flere måder, måske færre grise eller anden anvendelse af gyllen (biogas).
    Men punkt 2, hvad med det? Mindre jordværdi vil betyde låne og financierings vanskeligheder.
    Jeg er helt med på, at landbrugets gældsproblemer i forvejen kræver nye initiativer, og tænker, at dette nødvendigvis vel skal tænkes ind i planen?

    Noget andet jeg tænker på er, at den del af arealet, der bliver tilbage som intensivt dyrket – hvad med den? Hvis dette areal fortsat bliver overgødsket og sprøjtet, vil det så ikke sive til de friholdte lavere arealer? Og hvor er dyrevelfærden henne i planen. Jeg mener ikke, vi kan blive ved med at behandle vores produktionsdyr, som vi gør nu.

    Nu er kommunerne igang med at udpege arealer, der er egnede til at gøre til vådområder, der skal rense afvandingen til havet for kvælstof og fosfor. Det bliver kanondyrt at etablere, erstatninger, selve etableringen vedligehold mm. Ganske vist med den sidegevinst, at vi får flere vådområder til fugle mm.

    Men set her fra min lille verden, er det da fuldstændig tåbeligt, at det er sådan. Vi betaler først landbruget masser af støtte-skatte-kroner for at have en overproduktion, der vel egentlig er urentabel – og så skal vi bagefter så også betale buler af skattekroner for at rydde op bagefter.
    Det er da galimatias!
    I stedet for at starte i den anden ende, med at begrænse landbrugets forurening, og bruge gyllen til andet end at køre ud på marken. Den gylle, der siver væk fra de dyrkede marker, er vel overdoceret, og gavner ikke afgrøderne alligevel.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Overproduktion hvad er det for noget ?. Jeg syntes, man skal holde dyrevelfærd ude af dette udvalgs arbejde, det ender tit i en form for følelsesporno. Landbruget vil gerne hvis de kunne producere 25-30 millioner svin idag er det vel omkring nogle og tyve.

  3. Rasmus Ejrnæs siger:

    Hej Michael

    Jeg er helt enig i at udfordringen med naturen ligger i arealplanlægningen. Vi har forsømt at afsætte arealer med naturen som primært formål. Jeg er derimod fagligt uenig i din opdeling af naturen i urørt natur og ekstensiv natur. Der er for meget kulturlandskabsromantik i det synspunkt. Græsning hører for eksempel til i naturen. Men det gør skovdrift ikke.

    Dit forslag risikerer at blive en fortsættelse af det miskmask mellem kultur og natur, som vi har lang traditition for i Danmark og som altid ender med at svække naturbeskyttelsen på arealerne. Se bare nationalparkerne.

    Lad os dog gribe Nagoya-målet om 17 % landareal med naturen som første prioritet. Så kan vi lade fagfolkene komme med nogle vidensbaserede input til hvad der bør ske på de 17 % til gavn for naturen, og hvilke arealer som bør udpeges som naturzone, så vi når op på 17 %. Det skal ikke være landbrugsproduktionen, som dikterer hvilke 17 % der skal udpeges til naturformål (selvom vi nok ikke bliver så uenige med landbruget). Dertil kommer en løbende indsats for at skabe plads til natur på den del af landarealet som har andre primære formål – byer, marker, plantager. Også her er der store potentialer.

    Bedste hilsner

    Rasmus Ejrnæs

  4. Kære Rasmus

    Tak for din gode og vigtige kommetar – som altid en fornøjelse at læse!

    Jeg kan følge det meste, men er fagligt ikke helt enig i din vurdering.

    Min bud på en arealforvaltningsplan er ment som et debatoplæg. Tallene og graden af “kulturlandskabsromantik” er en smagssag. Intet er eller skal være nagelfast. Målet er “blot”, at vi får vendt naturens tilbagegang til fremgang. Der var en rigtig god debat i Ingeniørforeningen efter mit indlæg, men der var du vist gået…

    Hvordan skal vi gribe det an? Hvad vil det sige, at naturen skal have 1. prioritet? Må mennesker så slet ikke bruge de 17 %? Er det 17 % af landet, der skal ligge hen som helt urørt natur, der passer sig selv? Hvad med “mellemvaren” med ekstensiv græsning, høslæt eller skovning? Kan ekstensiv skovdrift ikke sidestilles med ekstensiv engdrift eller ekstenssiv græslandsdrift?

    I min vision har naturen 1. prioritet på 40 % af arealet, som bør forvaltes under en ny naturbeskyttelseslov. Jeg ville have det fint med at sætte målet for helt urørt natur til 17 % af arealet. Men indtil videre tvivler jeg på, at den vision har nogen gang på Jorden, når det eksisterende areal med urørt natur (der er steget betydeligt gennem de sidste 20 år) kun udgør 1-2-% af Danmarks areal.

    Overordnet er jeg fuldstændig enig med dig i, at vi skal have en klar og naturfagligt funderet målsætning for vores arealforvaltning, så vi kommer væk fra det miskmask af prioriteringer, der har eksisteret indtil nu. Det vil mit forslag til Naturplan Danmark faktisk fremme. Dine “naturzoner”, som jeg har stor sympati for, harmonerer udmærket med mit forslag, hvor de 40 % bør blive naturzone under en ny naturbeskytelseslov.

    Det håber jeg, vi er enige om. Og lad os så tage en debat om, hvor megen helt urørt natur, vi skal have i fremtiden i Danmark (ikke mindst i nationalparkerne, som efter internationale normer normalt ligger hen i vild naturtilstand).

    De bedste hilsener

    Michael

  5. Pingback: Fond, plan og ny lov om naturen hører sammen | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s