Kommissionen, der kan ændre Danmark

I operetten Pinafore synger admiralen: Og jeg kom ind i en fin kommission, for i sådan en skal der altid sidde no’ n. På mit klatpapir jeg tegned otte år i træk, brugte stabler af papir og sagde ikke et kvæk.

Kommissioners ry som syltekrukker og tidsspilde er imidlertid ikke rimeligt. Kommissioner bliver nedsat, når emner er vanskelige at gennemskue og håndtere. Og kommissionernes eksperter kommer så med udredninger og anbefalinger, så politikere (forhåbentlig) bedre kan håndtere tingene. Godt sammensatte og seriøst arbejdende kommissioner er effektive og har stor betydning. Og af og til baner kommissioner for alvor vejen for at ændre Danmark. Et godt eksempel fra nyere tid er Strukturkommissionen, der arbejdede i årene 2002 til 2004. Resultatet blev et helt nyt Danmarkskort, med nye kommuner, farvel til amterne, oprettelse af regioner og en ny opgavefordeling.

Nu har vi igen fået en kommission, der kan ændre Danmark. Det er regeringens Natur- og Landbrugskommission, og den er langt mere betydningsfuld end navnet antyder.

Den nye kommission vedkommer os alle, fordi Danmark på godt og ondt er en landbrugsnation (det mest opdyrkede land i Europa). Landbruget er ramt af et række store problemer omkring økonomi og erhvervets forhold til natur, miljø og dyrevelfærd. Så på baggrund af kommissionens arbejde skal vi nu tage nogle store beslutninger om Danmarks fremtid. Beslutninger, der skal være med til at sikre vores økonomi, velfærd og selvværd – ja, gøre fremtiden bedre.

Danmark er i krise på flere områder: Økonomi, natur og landdistrikter. Kriser, der kalder på forandringer. Og i dét lys skal Natur- og Landbrugskommissionen ses som et centralt initiativ, der kan være med til at bane vej ud af kriserne.

Vi har hårdt brug for at udvikle solide løsningsmodeller for, hvordan grønne satsninger sikrer natur og miljø og samtidig skubber godt gang i beskæftigelse og erhvervsliv i hele Danmark. Vi har brug for dygtig og klar politik på disse felter.

Her er det vigtigt, at vi har tillid til den nytænkning, som bl.a. kan udklækkes i en effektiv Natur- og Landbrugskommission. Fællesskabet og tilliden er forudsætningen for, at vi kan nå til enighed om kloge og langsigtede visioner, der kan bringe os fremad. Regering, opposition og alle, der blander sig i samfundets udvikling, bør passe på med at klæbe til fordomme og snæver ideologi, som alt for ofte har blokeret for de oplagte løsninger. I krisetider er der brug for sammenhold og løsninger – ikke slåskampe.

Et at de vigtigste steder, vi skal finde løsninger, er netop omkring natur og landbrug. Vores land er fra naturens hånd velegnet til landbrug, og Danmark er et landbrugsland: Landbruget ejer og forvalter 3/4 af det danske landareal, og erhvervet har på godt og ondt enorm indflydelse på Danmarks fremtid og udseende. Derfor bliver arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen vigtigt. Kommissionen bør bane vejen for et helt nyt syn på naturen og landbruget i Danmark og skabe rum for, at mange forskellige typer landbrug – store som små – kan eksistere sammen og samlet set fungere godt i forhold til både natur, miljø og Danmarks økonomi.

Natur- og Landbrugskommissionen skal desuden bane vejen for regeringsgrundlagets fysiske udviklingsplan for Danmark: Naturplan Danmark (eller med et bedre navn: Arealplan Danmark). Planen skal fastsætte overordnede  rammer og mål for, hvordan vi vil benytte vores land i fremtiden. Planen opererer med tre arealkategorier: Vild natur (hvor man lader arealerne passe sig selv), ekstensivt udnyttet natur (hvor man ikke må gøde, sprøjte, dræne eller bygge) og intensivt udnyttede arealer (arealer med byggeri, anlæg og intensivt landbrug). Det er ikke bare regeringens plan. De Konservative har samme idé.

Ideen er, at Naturplan Danmark skal realiseres på baggrund af forenklinger og forbedringer af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og andre arealrelaterede love. Og  måske skal vi samle lovgivningen i en ny og enkel Arealforvaltningslov.

Visionen er, at en stor del af de 7-8 milliarder kr., vi som skatteydere hvert år betaler i støtte til landbruget, i fremtiden skal bruges på landskabspleje og naturgenopretning. I mange andre lande (for eksempel i Sverige og England) er landskabspleje og naturgenopretning efterhånden et stort og lukrativt forretningsområde for landbruget. Det kan det også blive i Danmark.

Vi gider ikke bo på landet, hvis det hele er ensformigt, og alting lugter af gris. Der skal være smukt og lugte rart. Derfor er arbejdet med at begrænse lugtgener, passe på naturen og genoprette natur uhyre vigtigt overalt i landet. Selv om de fleste af os bor i byer og også i fremtiden vil søge byernes puls og muligheder, må vi aldrig acceptere en grim udvikling i landdistrikterne. Landdistrikterne er en del af Danmarks særkende og mangfoldighed, og der skal være dejligt ude på landet for dem, der vælger at bosætte sig dér. Og fra talrige undersøgelser ved vi, at naturen og landskaberne er afgørende for turismen. Vi ved, at turisterne primært besøger Danmark på grund af naturen, og turisterhvervet (og dermed Danmarks økonomi) har umådelig gavn af, at vi sikrer og udvikler vores naturværdier.

Beskyttelse og genopretning af natur er ikke gratis, og problemet i dag er en voldsom underfinansiering. Derfor bliver en af Natur- og Landbrugskommissionens hovedopgaver at se på finansiering. Den oplagte løsning er en omfordeling af landbrugsstøtten. Støtten udgør for tiden 41 % af EU’s samlede budget, og EU er netop kommet med et oplæg til reform af støtten.

Ifølge EU’s oplæg skal 30 % af støtten fremover gå til miljø. Det lyder umiddelbart sympatisk. Men skal landmænd have milliarder af kroner for at tage miljøhensyn?

Ingen andre erhverv får penge for at tage miljøhensyn. For andre erhverv gælder det meget simple princip, at forureneren betaler: Produktionen skal overholde en række miljøkrav. Ellers bliver produkterne ikke godkendt. Og miljøgodkendelsen er en forudsætning for, at produkterne kan mærkes (certificeres) og dermed afsættes til fornuftige priser. På den måde er der i moderne produktion penge i at tage miljøhensyn og vise ansvar.

Det er der også for landbruget, men her spiller klaveret falsk. Modsat alle andre erhverv betaler det offentlige landbruget for at tage miljøhensyn. Og nu vil EU altså gøre det i endnu højere grad.

Det er simpelthen en gal kurs. Landbruget skal overholde alle gældende miljøkrav i produktionen. Miljøkravene er efterhånden internationale og derfor ikke konkurrenceforvridende. Og vi kan forhindre import af varer, der ikke lever op til gængse miljøstandarder i produktionen.

Den almindelige støtte til landbrugserhvervet er et (stort set) globalt fænomen, der må afvikles på den globale scene, hvis den skal afvikles. Men støtte til landbruget for simpelthen at tage miljøhensyn er gal. Det er et forureneren-betales-princip som går stik mod det knæsatte forureneren-betaler-princip, som gælder for andre erhverv.

Og for landbrug, der ikke overholder miljøkrav, må der gælde samme strafferetlige regler som for andre virksomheder. Så er den ikke længere.

Til gengæld vil det være rigtig fornuftigt at bruge en stor del af landbrugsstøtten på det nye forretningsområde, som landbruget kan kaste sig over til gavn for almenvellet: Naturbeskyttelse.

Mange af vore landskaber er afhængige af landskabspleje, og vi har mistet en masse naturområder, som vi nu er interesseret i at genoprette. Det koster mange penge, og den opgave er det mere end oplagt, at landbruget er med til at løse.

Den store udfordring er altså at få en stor del af pengene flyttet over til en pulje, der kan gå til målrettet naturbeskyttelse. Så kan skuden rettes op til glæde for naturen, miljøet, landbruget og borgernes pengepung. Så kan vi genoprette det skæve land, sikre økonomien og gøre landet smukkere.

Sådan kan Natur- og Landbrugskommissionen være med til at ændre Danmark.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Natur- og Landbrugskommission og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s