Ny forening for natur, landskab og biodiversitet på vej

 

Natur & Samfund

Torsdag den 3. maj får Danmark en ny, landsdækkende forening for natur, landskab og biodiversitet.

Foreningen får navnet Natur & Samfund

Bag initiativet står biolog, forfatter og debattør Michael Stoltze samt en række andre personer, som ønsker en mere fordomsfri, konstruktiv og resultatorienteret kamp for Danmarks natur.

Foreningen bliver udadvendt og dialogsøgende og vil arbejde synligt og målrettet for resultater for natur, landskab og biodiversitet i Danmark.

Foreningens overordnede formål og virke bliver:

  • at bevare og forbedre naturens og landskabets mangfoldighed som en del af Danmarks bæredygtige udvikling
  • at deltage aktivt i den offentlige debat om Danmarks arealanvendelse, udvikling og fremtid gennem udadvendt kommunikation omkring Danmarks natur og landskab 
  • at arbejde folkeligt, fagligt og synligt for naturen – fri af fordomme og partipolitik 
  • at gå dialog med hele samfundet inkl. lodsejere, erhvervsliv, interesseorganisatio-ner,  fagmiljøer, myndigheder og politikere med henblik på at sikre fremdrift for natur, landskab og biodiversitet i Danmark

Natur & Samfund vil kort fortalt gøre naturen, landskabet og biodiversiteten til en folkelig og populær mærkesag for alle med interesse i at sikre en rig og varieret natur til glæde og gavn for Danmarks fremtid, økonomi og velfærd.

Vi markerer stiftelsen ved et åbent møde med pressen torsdag den 3. maj et sted i København. Her vil vi præsentere bestyrelsen og fortælle mere om baggrunden og om vores intentioner med den nye forening.

Læs mere om Natur & Samfund, medlemskab m.v. på foreningens hjemmeside her

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

29 svar til Ny forening for natur, landskab og biodiversitet på vej

  1. Poul Evald Hansen siger:

    Hej Michael!
    Held og lykke med dit initiativ. Men jeg forholder mig afventende til jeg ser et konkret udspil.

    M.h.t. 10-meterbræmmerne skal vi heller ikke glemme, at det er implementering af en lovgivning, som blev vedtaget med stort flertal under den tidligere borgerlige regering. Landbrugets organisationer accepterede den faktisk for at undgå, hvad de opfatte som noget, der var “værre”. Jeg synes de løber fra et forlig. De vil have det hele! Det er da dårlig aftalekultur, dårlig politisk kultur. – Jeg kan som du sagtens forestille mig tiltag, der var bedre end bræmmerne; men nogen effekt vil de dog nok have. Selv om problemet med næringsrigt drænvand, der ledes gennem bræmmerne ud i åen kun har fundet begrænset løsning.

  2. Alf Blume siger:

    Tak for spændende indspark – og farvel!

  3. Annette Rosenmunthe siger:

    Kære Michael!
    Jeg synes, det lyder godt! Medlemsskab af én naturforening hindrer jo ikke, at man også gerne vil støtte en anden. Eksempelvis er jeg medlem af adskillige dyreværnsforeninger og ser intet problem i dette.
    Hvad synes du om, at jægerne skyder løse hunde af påstået omsorg for vildtet og samtidig selv anskyder omkring 1 million dyr om året? Kan du finde logik i dette?

    Mange hilsner

    Annette

    • Anders Bülow siger:

      Hej kære Annette. Du er en af de mest ekstreme og usaglige dyreaktivister jeg har set længe. Det vil aldrig nogensinde tjene deres sag, at have en kvinde som dig med i debatten. For DN’s og mange andres skyld, bedes du venligst stoppe med at deltage i fremtidige debatter. På forhånd tak.

  4. Kære Annette

    Tak for kommentarer og spørgsmål.

    Mangfoldighed er en god ting – også når det gælder foreninger. Kendetegnet ved Natur & Samfund er fordomsfrihed, og det gælder også jagt. Jagten i Danmark er generelt blevet meget mere bæredygtig end før. Vi skyder ikke længere arter væk, og næsten alle store dyrearter er i fremgang. Men der er stadig for mange anskydninger. Og jeg vil gerne tage den udbredte praksis med vildtfodring og udsætning af skydedyr op med jægerne. Den harmonerer dårligt med grundprincippet om at “høste af naturens overskud”. Jeg er selv jæger (og lystfisker), og håber, at mange jægere og lystfiskere vil melde sig ind i N&S.

    Jeg synes ikke, det skal være tilladt at skyde naboens omkringstrejfende hund. Det er en dybt forældet regel. Problemer med omkringstrejfende hunde kan klares med fotografering, advarsler, politianmeldelse osv. Og så skal vi lære at holde vores hunde under hegn og have dem i snor, når vi går i naturen på fremmed grund. Løse hunde laver faktisk mange ulykker og skader på vilde dyr, og det kan vi ikke være bekendt overfor lodsejerne. Så: Hunde i snor på fremmed grund!

    Mange hilsener

    Michael

  5. Michael Filtenborg siger:

    Nu skal vi have noget på det rene, for når du Anette igen og igen kommer med påstande så glemmer du at bakke dem op. Hvor i alverden har du de 1.000.000 dyr fra? Der bliver årligt skudt ca 2,5 millioner stykker vildt i DK. Du vil altså påstå at der er en anskydningsprocent på omkring 40 %. Det vil jeg meget gerne have dig til at dokumentere, for det kan du ikke. Det er nemlig direkte løgn. Hvad angår de løse hunde så mener jeg modsat min navnebror ikke at reglen er forældet. Næ den er ganske relevant, billig og effektiv. Det der foreslåes af Stoltze bliver noget frygteligt rod og dyrt for samfundet. Bevisbyrden bliver næsten umulig at løfte når vi taler om homogene racer som retrieverne, og så skal politiet bruge tid de ikke har. Desuden skal samfundet så bruge penge på at indrage domstole og på administration af bødestraf osv. Nej man kan jo ikke bare skyde løs, som det er nu. Der havde været rigeligt med advarlser, og med en race der er så nem at træne er det selvfølgelig endnu mere tragisk at den har haft en uegnet ejerfamilie, men det bliver svært at gøre noget ved det. Så indtil videre må den glimrende gamle lov nok ses som den bedste løsning. Af hensyn til omsorg til vildtet og det er vi høster af det senere på året. Så er det jo to forskellige ting og ikke en modsigelse som du hinter til. Vi skyder jo ikke gravide dyr eller nyfødt afkom. Hvilket ville være den sammenlignlige situation. Det er desværre sådan at hjorte har en forsvarsmekanisme der gør at når de føler sig trængte, så udskiller de et hormon der medføre en hurtig abort så moderdyret reder livet og rovdyret får fostret. Derfor er hjortefarmere også hamrende nervøse og angste for løsehunde i drægtighedsperioden. Effekten er ikke spor anderledes for vilde hjorte derfor er det særlig vigtigt at hjortevildtet ikke forstyrres nu. Ligeledes kommer der i øjeblikket mange andre dyreunder til verden og de fleste kan ikke flygte fra en voksen jagthund. Det kan blive det rene blodbad og det er ikke smart. Hvis man var kold kunne man selvfølgelig sige at det var man ligeglad hvis det bare var for almindelige arter (så kold håber jeg ikek der er nogen der er), men hvad så med de trængte arter som Agerhøne og Harre. Nej den er god nok med vores “omsorg” for vildtet.

  6. Annette Rosenmunthe siger:

    Kære Michael!

    Du aner ikke hvor begejstret jeg er over, at din naturforening vil basere sig på kendsgerninger og ikke myter og fordomme. Således at der fx også tages udgangspunkt i den viden, der eksisterer om anskydninger, forstyrrelser af dyrene og jagtens mange negative konsekvenser for naturen.
    Min påstand om henved 1 million anskydninger om året har jeg dels fra egen hovedregning (jeg blev anset for at være et matematisk geni i gymnasiet) og dels fordi tallet bekræftes af mange, bl.a. én af vores største kapaciteter på jagtområdet, Hans Meltofte.
    Én af fordommene er nok historierne om de mange skambidninger af løse hunde. Meningen er formentlig, at de skal fjerne fokus fra anskydningerne.
    Jeg har vandret hver eneste dag i mange år i flere timer i forskellige naturområder med mine to ganske små hunde (ofte i klapvogn). Ved mødet med andre med en løs hund oplever jeg altid, at de pågældende tager deres hund i snor ved synet af mine to små (meget mindre end katte). Folk har åbenbart generelt fuldstændig styr på deres hund, og det ville da også undre, om de turde udsætte sig selv og hunden for, at den jagtede dyr og derved kom på afveje.
    De eneste dårlige oplevelser, jeg har haft med hunde, var en godsejer, der trænede sine jagthunde ud over markerne, hvilket fik et par harer til at flygte ud over en trafikeret vej. En anden gang luftede en jæger fra Jagtnetværket sin hønsehund ud over en dyreeng i ynglesæsonen, og så har jeg oplevet hvordan Schweisshunde står og gnaver i de rådyr, der brækkes for publikum..

    Mange hilsner Annette

    • Anders Bülow siger:

      Du er blevet anset for at være et matematisk geni i gymnasiet. Det er simpelthen det mest usaglige og ubrugelig udsagn jeg nogensinde i mit liv har hørt. Den tid er for længst forbi kære Annette. Det er den mest vanvittige kommentar nogensinde.

  7. Annette Rosenmunthe siger:

    Kære Michael!

    Jeg vil ikke ind på en jagtdebat her – det synes jeg er upassende og synd for dig. Min mand synes bare, at jeg skal skrive, hvordan jeg regner mig frem til, at jægerne anskyder omkring 1 million dyr om året.
    Der er naturligvis tale om et kvalificeret skøn – hvad ellers?
    Jeg tager de seneste tal for nedlagt vildt (Vildtinformation), og regner med, at jægerne hvert år skyder 1/3 til 1/4 af en bestand. På den måde har jeg et anslået tal for bestandsstørrelser, som jeg sammenligner med den viden, jeg kan hente rundt omkring vedr. dette.
    Så ser jeg på de offentliggjorte anskydningsprocenter af kun få dyrearter, og vurderer alle de andre anskydningsprocenter i samarbejde med en særdeles erfaren og ærlig jæger.
    De anslåede procenter af hver dyreart regner jeg ud i antal – udfra den anslåede bestandsstørrelse og lægger sammen.
    Hertil lægger jeg et betydeligt højt anslået tal for alle de anskudte dyr, som er døde og fjernet af enten jægere eller rovdyr. Jeg lægger også til et anslået tal for anskudte dyr, hvor haglene har passeret efter fx at have fjernet et ben, et næb eller andet.
    Til sidst tillægger jeg et tal (kvalificeret, skønnet) for alle de anskudte fredede dyr. Eksempelvis er 6 % af svanebestanden anskudt og 7 % af odderbestanden.
    På den måde når jeg op på et tal, der nærmer sig en million, og det samme kan jeg se, at også andre gør.
    Min gamle jægerven siger, at det såmænd nok skal passe, at jægerne anskyder omkring en trediedel i gennemsnit. Især skumringsjagt og motorbådsjagt er med til at få tallene højt op.Ofte aner jægerne ikke, hvor mange, de har anskudt.
    Slut herfra i denne omgang!

    Mange hilsner Annette

  8. Bo K.Stephensen siger:

    De tørre arealer er virkelig noget den nye forening må tage op som et af de første punkter. Det er i grunden ejendommeligt at man har så lidt politisk fokus på dem, man anser dem åbenbart for at være golde. Der sker bare så lidt især når man ser på råstofgravene. Jeg har skrevet til et utal af myndigheder og politikere o.s.v men det kommer der intet ud af.

    • Kære Bo Stephensen

      Beskyttelse og genopretning af tør, næringsfattig natur har allerhøjeste prioritet for Natur & Samfund.

      Jeg har i årevis opfordret DN’s politiske ledelse til at komme klart ind i kampen for naturens mangfoldighed – især omkring den tørre natur. Men de har desværre ikke lyttet. Det er én af grundene til stiftelsen af N&S. Det tegner til, at vi bliver rigtig mange medlemmer, og jeg håber, at du også vil melde dig ind i den nye forening. Den er nødvendig for at bryde med den udbredte konfrontatoriske linje overfor landbruget og for at få en forening og et talerør, som målrettet arbejder for natur, landskab og biodiversitet.

  9. Kjeld Hansen siger:

    Kære Stoltse!
    Foreninger eller partier, der grundlægges på had til en andre, fører næppe noget godt med sig. Hvorfor hader du dog Danmarks Naturfredningsforening så meget, at du føler dig tvunget til at rakke ned på denne gamle forening, der gav dig et levebrød i en årrække, i stort set hver anden sætning, du skriver? Hvorfor søgte du hele to gange at bliver formand for denne forening, som du ringeagter så brovtende? Og hvem er så “de andre personer”, du påstår, har sagt ja til at medstifte din anti-DN forening? Er det hemmeligt? Endelig – hvilket honorar skal præsidenten (digselv) have i den nye anti-naturfredningsforening?

  10. Kjeld Hansen siger:

    (Citat fra http://www.blæredygtigtlandbryg.dk:
    “Hadet til landbruget skygger for meget for udsynet og fornuften hos en stor del af bestyrelsen, direktionen og medlemmerne i Danmarks Naturfredningsforening. Derfor har jeg droppet at bruge mine kræfter i DN, og går mine egne veje.” Det siger biolog Michael Stoltze, Skælskør til www. baeredygtigtlandbrug.dk

    Michael Stoltze tilføjer, at i stedet for at bruge kræfterne på at bekæmpe landbruget, som Danmarks Naturfredningsforening har besluttet med at genvælge den siddende præsident, Ella Marie Bisschop- Larsen, vil han bruge sine kræfter sammen med landbruget til at kæmpe for en bedre natur. Citat slut)…

    Har du virkeligt lagt stemme til dette hadefulde udsagn, Stoltse?

  11. Kære Kjeld Hansen

    Kors i hytten – du holder dig sandelig til din velkendte stil!

    Du ser splinten i en andens øje, men ikke bjælken i dit eget.

    Natur & Samfund arbejder for natur, landskab og biodiversitet under mottoet “Fri af fordomme – fri af partipolitik – for naturen.”

    Had ligger os uendeligt fjernt. Vi arbejder ikke imod nogen, og slet ikke DN, som vi opfordrer vores medlemmer til at blive i, hvis de skulle være medlem.

    Med venlig hilsen

    Michael Stoltze

    • kjeld hansen siger:

      (Citat fra http://www.blæredygtigtlandbryg.dk:
      “Hadet til landbruget skygger for meget for udsynet og fornuften hos en stor del af bestyrelsen, direktionen og medlemmerne i Danmarks Naturfredningsforening. Derfor har jeg droppet at bruge mine kræfter i DN, og går mine egne veje.” Det siger biolog Michael Stoltze, Skælskør til www. baeredygtigtlandbrug.dk” (citat slut).

      Er der slet ingen af dine mange kategoriske udtalelser, der står til troende, Stolse? Gang på gang skyder du andre i skoene, at de “hader” snart det ene, så det andet, men nu hævder du, at “Had ligger os uendeligt fjernt” – hvor kommer det royale “os” iøvrigt fra?

      Du har stadig ikke åbenbaret, hvem de andre ikke-hadere af DN er, der vil hjælpe dig med den nye forening – udover Vagn Lundsteen og de andre kompisser i Blæredygtigt Landbryg – må vi snart få ren besked?

      Tag det ikke så tungt med stilen, Stolse – when the shit hits the fan osv…

      Vh
      Kjeld Hansen

  12. Bo K.Stephensen siger:

    Det er en oplagt mulighed, at jeg bliver medlem. Jeg håber jo især at biodiversiteten får et spark fremad også i politikernes rangliste. Der er nok at tage fat på for en sådan forening. Jeg er glad for at høre, at man vil tage fat i tørbundsnaturen herunder også råstofgravene. Hele skovområdet er også lidt af en mundfuld at gå i krig med. Generelt må det være sådan, at man arbejder for at få mest biodiversitet for pengene i de forskellige naturtyper og de gråzoner der findes omkring disse. Foreningen bør også se på den tilskudsjungle og særdeles uigennemskuelige regler der er på dette område. Så der der selvfølgelig en samkøring af de forskellige natur og miljølove. Randzoneloven er noget juks, den tager også en masse tid, som man kunne bruge på nogle områder, som netop giver mere biodiversitet for midlerne. Men nu er det jo en miljølov, vil nogle sige. Det bør også være en forening, som virkelig bearbejder medierne, her må forventninger virkelig være høje. Mindst 1 artikel i et af de landsdækkende blade om ugen i den første tid. Det er meget fint, hvis man satser på at lave noget TV, så er spørgsmålet om det er til hjemmesiden eller på nogle regionale stationer. Der er jo her uanede muligheder, 1 program om hver en naturtype, programmer om landbruget, her skal man vel også fokusere på landmænd som gør en indsats for naturen, men også programmer om konventionelt landbrug selvfølgelig med en afbalanceret linje, biogas, økologi o.s.v. Foreningen skal også omhandle landskabet, så er spørgsmålet om dette også indbefatter f.eks hovedgårde i landskabet og andre kulturminder (gravhøje). Måske skal man ikke beskæftige sig med bevaringsværdige bygninger, men de er jo en del af herregårdslandskabet. Så hvem ved.

    • Tak for dine kommentarer. Jeg tror, du vil kunne finde støtte for rigtig meget af det, du står for, i den nye forening.

      Vi får virkelig meget at se til fra starten. Det gælder:
      – kampen for beskyttelse og genopretning af den tørre natur
      – indspark om økonomi, natur og landbrug til Natur- og Landbrugskommissionen
      – indput til nationalparkprocessen i Danmark
      – indput om randzoner
      – kampagne omkring lovovertrædelser
      – forslag til regelforbedring og -forenkling, lovrevisioner og regler om naturpleje
      – forberedelse af Naturplan Danmark
      – kampagne mod gyllelugt og
      – debat om forholdet mellem grøn omstilling og biodiversitet.

      Det ser ud til, at vi får en flyvende start. Vi har første møde i den foreløbige bestyrelse på onsdag, hvor vi skal drøfte vedtægterne. Så vi håber og tror stadig på, at vi kan gå i luften og møde pressen først i maj.

  13. Annette Rosenmunthe siger:

    Kære Michael!

    Jeg håber ikke, at Natur&Samfund opstår som en konkurrerende naturforening til DN, men som et
    supplement?
    Vedr. hegn: I mange private skove ses hegn på hegn overalt i skoven. Hvor skal dyrene være og frit kunne bevæge sig?
    Det er utroligt, at det er lovligt at erstatte skov med indhegnede, giftsprøjtede juletræsørkener.
    Formålet med hegn skulle være at beskytte nyplantninger, men meget ofte har hegnene det nærmest modsatte formål: At få dyrene til at etablere sig indenfor hegnet og derefter lukke det i jagtsæsonen.
    Gå dig fx en tur i Borgnakkeskoven i Næstved. Her er etableret et ret nyt hegn om gammel grantræsbeplantning med vildtbaner og skydetårne, og hegnet står åbent her udenfor jagtsæsonen, men lukkes i jagtsæsonen. Samme fænomen ses utallige andre steder.
    Er det virkelig lovligt? Hvilken indflydelse har en sådan praksis på vildtbestandene og biodiversiteten?

    Mange hilsner Annette

  14. Kære Annette

    Tak for dine kommentarer

    Natur & Samfund bliver “en ny vej”, dvs. et supplement til DN.

    Jeg vil vente med mere uddybende svar på dine spørgsmål, til vi officielt er etableret som forening. Men du kan være vis på, at N&S vil se grundigt på regelsættet for drift af fredskov – både mht. pyntegrønt og hegning – og komme med forslag til ændringer.

    Mange hilsener

    Michael

  15. Poul Evald Hansen siger:

    Ja, nu må vi se! Som et eller andet radikalt koryfæ sagde engang, så er spørgsmålet ikke, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om. – Men det er da meget godt, hvis vi kan få indholdsmæssige og strategiske diskussioner omkring landskab, landbrug og natur. Så jeg ser frem til et konkret udspil.

  16. Stiftelsen af Natur & Samfund er nu fastsat til 3. maj 2012, hvor vi vil fremlægge foreningens vedtægter og konkrete planer og mål.

    Vi vil lægge op til et bredt samarbejde med alle parter og håber og tror, at rigtig mange vil tilslutte sig og indgå i tæt samarbejde om vores mål.

  17. Henrik K. Schou siger:

    Og hvor er det så lige, at stiftelsen finder sted? Måske er det bare mig der har misset noget.

  18. Stiftelsen finder sted i København med efterfølgende pressemøde torsdag den 3. maj kl. 11.00-12.00 i Byens Bogcafé, Ørestaden, Edvard Thomsens Vej 47-49, København S.

    Invitationen til det åbne pressemøde bliver sendt ud mandag den 30. april.

    Læs mere på http://www.naturogsamfund.dk, hvor man nu også kan læse udkastet til Natur & Samfunds vedtægter.

  19. Hej Michael Stoltze,

    Tillykke med den nye forening!

    Jeg har fulgt din kamp og følger nu den nye forening fra sidelinjen. Det er yderst forfriskende, at fokuset drejes mod sammenspil frem for modstand. Hvis du har mod på at tage udfordringen op, vil jeg invitere dig indenfor på landbrugets debat- og erfaringsforum http://www.erfaland.dk – gerne som ekspertblogger.

    Erfaland kobles på et af de største landbrugssites indenfor den nærmeste fremtid, hvorfor dine blogs løbende vil blive vist på såvel Erfaland som den anden hjemmeside.

    Jeg har selv læst biologi og forstår vigtigheden af, at søge diversitet og gode rammevilkår for naturen, og dette opnås absolut bedst via dialog og kompromis frem for vredensudbrud og moderne erhversracisme.

    Mon ikke vi kan gøre en forskel sammen og samtidig få din forening frem i folkemunde?

    Du finder mig på http://www.erfaland.dk som Celgaard

    Jeg håber, vi ses derinde….

    De bedste hilsner
    Christina Yding Hahn Elgaard

  20. Kære Christina Elgaard

    Mange tak for din lykønskning og din besked med invitation til at deltage i debatten i Erfaland. Vi har haft ualmindelig travlt siden stiftelsen af Natur & Samfund, men jeg glæder mig meget til at sætte mig nærmere ind i Erfaland. Det lyder interessant og lovende, så jeg kontakter dig en af de nærmeste dage.

    Bedste hilsener

    Michael Stoltze

  21. NATUREN & ATEISMEN:
    Jeg har faktisk altid været Ateist, jeg har nemlig været så heldig at jeg er vokset op i et hjem hvor vi børn hverken blev præget af religion eller politik. Vi er derfor først blevet præget efterhånden som livet er gået , og derfor blev det mig tildelt at jeg selv kunne bestemme udfra hvad jeg lærte og oplevede op igennem ungdommen.
    Men nogen vil nok sige nu, at min religion så er det jeg nu tror på —NATUREN er så min trosretning. NATUREN kan man føle på-stole på, og vi kan opleve den i mange forskellige udgaver, alt efter beliggenhed i forhold til ækvator. Naturen er så skøn og vild som den mest atraktive kvinde i månelys, en kvinde i sin bedste alder i fuldt flor og i vigør. NATUREN er som en forsaget kvinde når hun viser tænder, som naturen jo gør når dens vulkaner exploderer, og dræbende storme raserer store landområder og hvor havet rejser sig og lægger alt menneskeskabt øde, naturen hersker overalt og straffer den grådige menneske aktivitet.
    Naturen er den største kraft på kloden og i universet NATUREN kan ikke ændres af mennesket , men den kan skades i lettere grad af menneskelig forurening/forgiftning, men længe før naturen selv går i hundene og udslettes, vil den selv sørge for usletning af usletteren.
    NATUREN har det bedste rensningssystem når det gælder rensning af vandet, da fordampningen flytter det rene damp/fugtighed op i skyerne og efterlader de faste giftstoffer på jorden, hvor de iøvrigt også er kommet fra i deres oprindelse, nar vandet så igen kommer ned på jorden som regn er det rent igen— bortset fra evt. luftforurening det mødte på vejen ned.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s