Rod i randzonerne

Balladen om udlægning af vådområder og bræmmer omkring vandløb og søer fortsætter på 3. årti. Kritikere savner både finansiering og faglighed. (Foto: Michael Stoltze).

Der udspiller sig for tiden et drama om de såkaldte randzoner, som den tidligere regering vedtog ved lov af 14. juni 2011 som en del af projekt “Grøn Vækst”.  Pr. 1. september 2012 er landmænd over hele landet forpligtet til at udlægge i alt 50.000 ha landbrugsjord til dyrkningsfri bræmmer.

Nu har dele af landbruget startet er oprør mod bræmmerne. De mener, der er tale om ekspropriation og opfordrer til civil ulydighed til efteråret.

Her er lidt historie:

Lige siden Lene Espersen med stort besvær og forsinkelse fødte “Grøn Vækst” i april  2009, har den tidligere regering og ledelsen af Landbrug & Fødevarer bedyret, at de nye 10 meter bræmmer var et mur- og nagelfast element. Men mange landmænd raser over bræmmerne, som de finder urimelige. Og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har offentliggjort en faglig rapport om, at bræmmerne ikke løser en væsentlig del af den miljøopgave, de var tiltænkt.

Selv om loven indeholder en bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte andre bredder end 10 meter, tyder udmeldingerne fra den nye regering på, at der temmelig robotagtigt skal udlægges 10 meter brede bræmmer. Det er en underlig firkantet idé, og man skal være klar over, at bræmmerne formentlig kun (rent juridisk) kan udlægges erstatningsfrit, hvis det er begrundet i, at det er den billigste løsning af eksisterende, lovfæstede miljøkrav. For en væsentlig del af randzonerne er det næppe tilfældet.

Vi har allerede et erstatningsfrit lovkrav om 2 meter bræmmer omkring vandløb og søer, så disse rent fysisk ikke bliver ødelagt af nærgående plove. Det er muligt, at 2 meter er for lidt. Men at udvide til 10 meter sådan generelt virker ikke gennemtænkt.

Naturen i Danmark mangler plads – masser af plads – til at udfolde sig smukt og mangfoldigt. Det viser alle undersøgelser, bl.a. denne rapport fra DMU. Og den plads skal naturligvis findes på en begavet måde, så vi virkelig får god natur for pengene.

Bræmmer af forskellig bredde langs vandløb kan uden tvivl gavne vandmiljøet, så randzoneloven er fornuftig nok, hvis den blivet brugt fleksibelt og begavet i miljøpolitikken. Men man må ikke tro, at bræmmerne får nævneværdig betydning for landnaturens biodiversitet. Naturens sjældenheder og truede underværker af arter på land skriger ikke på gyllebelastede bræmmer. Tværtimod! De skriger på tørre, næringsfattige og blomsterrige bakker på højtliggende arealer, næringsfattige enge (der ikke modtager gyllevand fra markerne) samt urørte skove og moser. Dét mangler vi! Og så mangler vi for alt i verden en plan for Danmarks natur.

I stedet for de robotagtige bræmmer skal vi have en målrettet og finansieret naturplan, som beskytter og udlægger natur lige præcis dér, hvor vi får de største gevinster for biodiversitet og landskab.

Ud over vore politiske mål for Danmarks arealanvendelse (som vi skal finde ud af, hvad er!) bør landskabet være retningsgivende for beskyttelse og udlægning af områder til beskyttet natur. Omkring nogle vandløb og søer vil det af hensyn til både miljø og natur være fornuftigt at udlægge store engarealer på hundredvis af hektar og op til flere hundrede meters bredde. Andre steder er bræmmer på 2-3 meter nok. Men først og fremmest er det på højdedrag, skråninger og omkring vandløbenes kilder og øvre løb, vi kan få den helt store biodiversitetsgevinst ved at investerer i landskabspleje, naturgenopretning og udlæg af urørt natur.

Hvis vi vil bevare og genoprette naturen, skal vi væk fra den nuværende grumsede naturpolitik, som er et stedmoderligt appendix på mijøpolitikken.

Vi skal have en klar, national naturpolitik, der virkelig handler om natur, biodiversitet og landskab. Det har regeringen lagt op til med Naturplan Danmark, der er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Naturplan Danmark, som også støttes af de Konservative, skal realitetbehandles i 2013.

Det bliver interessant og helt anderledes perspektivrigt end at rode med randzoner.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

12 svar til Rod i randzonerne

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Nemlig, randzoneloven er i sig noget rod, man får køkkenhavezoner og golfbanenatur. Men regeringen holder fast på, at man får “En ny natur”, så man gør noget for biodiversiteten. Det kan gå hen og blive en fatal satsning. Fokuseringen vil nu i mange måneder frem være rettet imod disse zoner, hvilket vil bevirke en svækket Naturplan DK. Men nu tror jeg, at randzonerne vil blive skudt til hjørnespark, da L & F vil have en retssag om disse. Man kan vel ikke lave randzoner, når der køre en retssag ?. Jeg kan også forstå på Fødevareministeren at det også handler om, at formindske pesticidforbruget, så det ikke kommer ud i vandløbet. Men det har da aldrig være intensitionen med loven. Et andet spørgsmål er, hvornår kommer tiltagene som biodiversitetseksperne opfordre til i spil ?. Man blander igen miljø og biodiversitet sammen, med det kedelige resultat, at biodiversitetssagen bliver en skyggetante til miljøet.

  2. Holger Øster Mortensen siger:

    Debatten om disse bræmmer er løbet helt af sporet. Bræmmerne er snarere blevet til et stykke jord, hvor almindelige borgere kan gå en tur med en hund, end det opfylder det de egentlig skulle bruges til – nemlig at begrænse forureningen af ferskvandsmiljøet med kunstgødning, pesticider og andre uønskede stoffer fra landbruget.

    Landbruget sad selv med ved bordet da lovudkastet blev behandlet under den borgerlige regering. Og nu springer de fra de indgåede aftaler og forvansker hele sagsforløbet. Om så bræmmerne var 100 meter brede, vil de kun i ringe grad formindske udslip af kemiske stoffer til åer og søer. Det afgørende problem findes udgrøftningen og drænene fra de dyrkede marker. Her strømmer drænvand 365 dage om året fuldstændig frit til vandmiljøet. Men dette problem er af så omfattende karakter, at INGEN tør at røre ved det. Det vil blive en bombe under moderne landbrug, hvis alt drænvand fra alle marker skal renses og reguleres. 60 pct. – eller mere – af alle marker er drænet. Der ligger hunden begravet.

  3. Her er en rigtig interessant debat fra i går mellem fødevareministeren og formanden for landboforeningen i Sønderjylland om randzonerne:

    http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2012/04/03125838.htm

    • Interessant ?, – tjohhh, – den Tønderske landmand påpeger at hans vandløbsbredder vil gro til i brændenælder, – en plante der sammen med et par andre, er karakterplanter for overdreven kvælstof-rigelighed,. – og det er noget vi døjer med her på Langeland.
      Over 20 kg. N pr. ha. fra luften årligt, – og i Øhavet tillagt drænvandets N-indhold. Det er så mere end rigeligt til at nære vedvarende græs til et lidt nøjsomt afgræsnings-dyrehold.
      Han undgår ved sin ErasmusMontanus-argumentation at tage stilling til, hvordan vi i Danmark får nedbragt vort N- og P-udslip til de indre Danske farvande og fjorde som er vort og ikke EU´s ansvar.
      Og så har jeg tidlige hørt ham sammenligne dyrknings-konditionerne nord- og sydfor den Dansk-Tyske grænse, – fint for mig hvis han vil indgå i de belånings- og EUstøtteforhold som der findes i Slesvig-Holsten. – Men vil han monstro dét ?

  4. Randzonerne blev besluttet for at reducere landbrugets forurening af vandløb, søer og fjorde. Om det når disse mål kan i høj grad diskuteres, men husk dog også på naturens regel om beskedenhed: “Intet tiltag til gavn for den vilde flora og fauna er for småt. Hellere lidt end slet ingenting”… Og at borgerne får adgang til arealerne, er vel blot en logisk følge af, at langt over halvdelen af det åbne lands stier og markveje gennem de seneste årtier er blevet nedlagt, uden nogen former for kompensation til de jord- og adgangsløse borgere. Også her gælder det, at “intet tiltag til gavn for borgernes adgang til natur og landskab er for småt. Hellere lidt end slet ingenting”… Bæredygtigt Landbrug – med det misvisende navn, burde vel hellere opfordre sine medlemmer til at leve op til aftalen, frem for at opfordre til lovbrud. Det er en farlig kurs, de dermed bevæger sig ind på – og uklædelig for erhvervet, der tilmed bliver kompenseret for ulemperne og årligt modtager et ikke ubetydligt milliardtilskud fra det øvrige samfund.

  5. Bo K.Stephensen siger:

    Borgernes ret til adgang til vandløbene kan næppe sammenkædes med nedlæggelsen af veje og stier, der kommer jo hele tiden nye til i en lind strøm. 50.000 hkt som skulle kompensere for brakmarkernes nedlæggelse og give en “Ny natur” er noget af et blålys. Nu er alt fokus rettet imod en tvivlsom sag, imens den rigtige natur skriger på tiltag. Offentlig adgang står altid højere på den politiske dagsorden end biodiversiteten, det er populisme. Nu får man en masse retssager på halsen, det betyder så, at man vel ikke får nogle randzoner i år, selvom målet er 1/9. Der er meget Grøn vækst over dette her.

  6. ”Vort videngrundlag om de bagvedliggende processer og de kvantitative tab af fosfor er fortsat sparsomt på trods af forskningsindsatsen, og så skal man bemærke, at effekten af randzoner har en forskellig tidshorisont for de forskellige tabsprocesser,” siger Brian Kronvang.
    Begrebet “videnskab” er ikke læren universelle sandheder, men en platform for afprøvning og vurdering af holdninger og teorier set i forhold til faktuelt målte værdier, – og de måleværdier som er “rigtige” det ene årti kan meget vel vise sig “forkerte” i det næste årti.
    Så lad os nu få udlagt nogle “standardbræmmer” som en begyndelse på den proces der skal gengive Danmark en lille del af de mistede naturværdier, – og såmænd også noget mere af den stærkt efterspurgte biodiversitet.
    Videnskabsmændende opererer med en tidshorisont på 10-30 år svarende til låne-tidsrammen for jordbrugserhvervet, og lad os så undervejs i forløbet justere bræmmerne i forhold til de lokale dyrknings- og afvandingsforhold.
    Jeg er selv ejer af et område som bliver stærkt berørt af de nye forhold, – og jeg siger : EEEEENDEEEELIIIIIIG sker der da noget som peger længere frem end et industrielt tilskuds-betinget sædskifteforløb.

  7. Rasmus Dalhoff siger:

    Den nuværende randzoneproblematik er sandsynligvis et resultat af at nutidig naturpolitik føres efter princippet om at “billigst er bedst”. Stort set alle tiltag i forlængelse af “Grøn Vækst” er finansieret af EU’s Landistriktsprogram og derfor i princippet gratis for den danske stat. Dette er der jo for så vidt ikke galt med, men det giver store udfordringer at “opfinde” løsningsmuligheder, der opfylder EU’s krav om dokumentation og finansiering.

    Det kan også undre at hele processen frem mod Grøn Vækst og de afledte Vand og Naturplaner er foregået i et ekstremt lukket statsligt forum. Det har overrasket mig at kommunerne, som den myndighed der kender alle danske vandløb bedst, overhovedet ikke er blevet inddraget i det faglige grundlag og lokaliseringen af vandløbene til brug for randzoneudpegningerne.

    Anbefalingen herfra er at fokusere på de mange tusinde hektar – urentable – opdyrkede lavbundsarealer. Lave grundige forundersøgelser og gennemføre naturgenopretninger såsom vådområder, søer, gensnoning af vandløb, hævning af vandløbsbunden, afskæring af dræn og ekstensivering af de tidligere eng- og mosearealer. Det er der både natur, vandmiljø og klimaforbedring i!

    – og det kan gøres for EU midler inkl. rimelig erstatning/tilskudsmulighed til lodsejeren.

  8. Michael Kongstad Nielsen siger:

    Randzonerne er gode for såvel natur som vandmiljø. De 10 meter må alt andet lige kunne give lidt frihed til græsser og vilde blomster, gederams og brombær, husk, der må ikke sprøjtes. Og i græsset kan haren og agerhønen vel gemme sig, pindsvin og firben nusse rundt, og ræven grave grav. Lidt men godt. Hvis bræmmerne får lov at springe i busk, krat og skov i et vist kontrolleret omfang, bliver det endnu bedre.

    Uanset forskningsresultater og manglende viden må almindelig eftertanke og sund fornuft sige os, at der virkelig er noget at hente ved disse zoner, hvor der ikke må dyrkes, gødes eller sprøjtes. Både på kort sigt og lang sigt vil zonen tilbageholde fosfat og andre næringsstoffer samt sprøjtegifte, så det ikke ender i vores vande.

    Loven er den gamle regerings værk fremsat af daværende landbrugsminister Henrik Høegh (V), der selv er stor landmand. Den nye regering ønskede at sætte et par fingeraftryk på sagen ved at fjerne muligheden for at dyrke energiafgrøder i zonen (fordi det ville give en ringere natur). Endvidere ved at give offentligheden adgang, men kun i et meget begrænset omfang (kun fra områder, der i forvejen har offentlig adgang, og kun, hvor marken ikke er forsvarligt indhegnet). Jeg undrer mig over den megen ståhej, da sagen i grunden er så oplagt.

    Med hensyn til vandmiljøet er her Miljøministeriets sammenfattende notat om sagen:
    http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/E202C4AF-467E-41B4-B9F1-5A366AE4629B/0/RandzonenotatVMPIIImidtvejsevaluering.pdf

  9. Rasmus Dalhoff siger:

    @ Michael
    Jeg er ikke uenig i at en bred randzone langs alle vandløb og søer er bedre end ingenting, men når man tager alle udgifter i betragtning stiller jeg spørgsmålstegn ved om det er godt nok. Dette begrunder jeg som følger:

    Randzonerne som de udlægges nu bliver smalle bræmmer, som vil være en torn i øjet på lodsejeren. De er for smalle til at det vil svare sig at pleje dem med afgræsning eller høslet, medmindre de tilfældigvis støder op til eksisterende, plejede naturarealer. Velplejede naturarealer er én af de største udfordringer for biodiversiteten, så det handler – udover de grønne sammenhænge – også om at få nogen køer på græs eller høslet på den rigtige måde. Der bliver ingen orkideer eller engblomme-enge i randzonerne.

    Den manglende pleje af bræmmerne vil med tiden medføre at de gror til i buske og træer, hvilket direkte er i modstrid med formålet med sø- og åbeskyttelseslinien i naturbeskyttelsesloven – men vil ikke være i modstrid hermed fordi det er en naturlig proces. Landskabeligt er der meget god mening i at friholde ind- og udkig til vandløb og søer.

    De fleste randzoner kommer til at ligge meget tæt på intensivt drevne marker, med deraf afstrømning og afdrift af gødningsstoffer og pesticider. Dette betyder at kun de mest hårdføre og vækstkraftige planter vil kunne gro dér og det er dem vi i dag finder i eksisterender 2 meter bræmmer og markskel: Hindbær, brombær, stor nælde, dunet dueurt, pil, kæmpe bjørneklo mv. Denne naturtype ligner de fleste ruderater vi kender og det er ikke en stor mangelvare i dansk natur. Der er heller ikke nogen truede dyrearter jeg kender af, der er afhængige af denne naturtyper. Netop harer og agerhøns er mere afhængige af kortklippede/-græssede græsmarker og barjordsområder, hvis der skal blive flere af dem.

    Uanset hvad man synes om landbrug, vil der uden tvivl være et stort behov for robuste dyrkningsarealer i fremtiden til enten fødevarer eller biomasse. Jeg vurderer at det vil være mere bæredygtigt at udtage de følsomme, urobuste, urentable lavbundsarealer – såkaldte marginaljorde -før vi med bred pen sætter en bred vifte af landbrugsjord ud af spil – vi har jo f.eks. også et “hav” af klimatruede, inddæmmede landområder i DK, hvor elektriske pumpestationer kører i døgndrift for at løfte det næringsstof- og pesticidbelastede vand ud til den tilbageværende, gispende fjord.

    Lavbundede fjordområder er tilgengæld en stor mangelvare i DK!

  10. Holger Øster Mortensen siger:

    Farcen om bræmmerne har nu nået et uskønt højdepunkt. Der har tilsyneladende hele tiden været tale om et beskidt politisk spin fra bøndernes side – med bl.a. Henrik Høegh i spidsen. Da ideen er skabt mellem den forrige borgerlige regering og “kloge” folk på Axelborg, må man formode, at parterne hele tiden har vidst, at disse 10-meters bræmmer aldrig kommer til at virke efter hensigten. Men alternativerne var værre. Derfor blev denne uduelige indsats mod kvælstof sat i sving. Og nu besegler landbruget planen ved at sable den ned og få planerne udsat på ubestemt tid. En geni´streg – men en gemen en af slagsen. De konventionelle bønder og deres håndgangne mænd har ingen samvittighed.

  11. Holger Øster Mortensen siger:

    bræmme-farcen fortsætter. Bønderne er grådige og vil ikke være med til noget som helst, der kan forbedre tilstanden i naturen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s