Ny, landsdækkende naturforening er født

Den 3. maj 2012 blev foreningen Natur & Samfund stiftet.

Stiftere og initiativtagere til foreningen er bl.a. følgende fire personer, som nu sidder i bestyrelsen: Biolog og ph.d. og forfatter Michael Stoltze (formand);  sociolog og ph.d. Bella Marckmann (næstformand); journalist og tidligere medarbejder i Verdensnaturfonden Anne-Marie Bjerg;  naturvejleder, botaniker og tidligere vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN) Flemming Thorning-Lund.

Natur & Samfund er en landsdækkende forening, som arbejder målrettet for at beskytte og udvikle Danmarks naturværdier.

God naturbeskyttelse gør vores land smukkere og rigere. Men indsatsen kræver planlægning, investeringer, enkel og effektiv lovgivning og stor folkelig opbakning. Så det arbejder vi for – konkret, fagligt, folkeligt og politisk. Læs vores vedtægter her.

Vi adskiller os fra f.eks. DN ved at arbejde meget målrettet for at beskytte, synliggøre og markedsføre vores naturværdier. Vi beskytter natur for mennesker. Og vi tror på tæt diolog med lodsejere og erhverv – herunder landbrug, skovbrug og fiskeri –  om beskyttelse og udvikling af natur, landskab og biodiversitet i Danmark. Langt de fleste borgere og lodsejere – fra sommerhusejere til de største landbrug og skovbrug, vil nemlig rigtig gerne gøre noget for natur og landskab.

Vi henvender os til alle med interesse for natur og livet i det fri. Og vi henvender os til alle borgere, lodsejere og erhverv med interesse for naturbeskyttelse uanset, om baggrunden er forretningsmæssig eller idealistisk.

Som medlem af Natur & Samfund kan man være passiv eller aktiv frivillig i foreningen centralt eller lokalt. Jo flere medlemmer og aktive, jo mere indflydelsesrige og stærke bliver vi. Derfor vil vi gerne være rigtig mange medlemmer.

Man kan melde dig ind i Natur & Samfund her.

Et personligt medlemskab koster 200 kr. årligt. Som medlem af Natur & Samfund støtter man vores arbejde for natur og landskab, hvad enten man er passiv eller vælger at gå aktivt ind i foreningens arbejde som frivillig. Og man støtter vores arbejde for et bedre samspil mellem natur og mennesker.

Vores mål er en bæredygtig udvikling med plads til naturen, plads til mennesker og plads til erhvervsudvikling. Det er fremtiden. Og vi er ukuelige optimister. Læs pressemeddelelsen fra stiftelsen, og find os på Facebook her.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Natur og Samfund og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s