Oprøret i Slagelse

Slagelse Byråd er som den første kommune i landet gået mod regeringens vandplaner. Landbruget frygter oversvømmede marker.

Slagelse Kommune sætter nu hælene i over for regeringens vandplaner. Byrådet har med et snævert flertal sagt “nej”, som man kan se i dette klip fra TV2 her

Vandplanerne, skal gennemføres i Danmark. De er en konsekvens af EUs vandrammedirektiv, som vi som medlemsland af EU har pligt til at efterleve for at sikre et rent vandmiljø.  Der er tale om miljøforanstaltninger efter internationale standarder, og det skal lodsejere i princippet ikke have kompensation for. Det er forureneren, der betaler.

Problemet er bare, at virkeligheden ikke er så enkel.  Hvis man holder op med at oprense vandløb og fjerne grøde, vil vandløbene jævnligt gå over deres bredder i det flade Danmark, så betydelige arealer må tages helt ud af almindelig landbrugsdrift.

Ud fra et miljø- og natursynspunkt er der god fornuft i at lade vandløb passe sig selv og lade de lave, vandløbsnære arealer, som hører sammen med vandløbenes natur, forsumpe. Det er der både miljø- og naturgevinster i.

Problemet er økonomien. Som følge af vandplanere må masser af lavtliggene landbrugsjord formentlig tages ud af drift. De arealer bør helt klart overgå til natur under naturbeskyttelsesloven. Skal de det, kræver det store erstatninger eller måske direkte, at staten køber betydelige arealer op.

Den nye organisation Bæredygtigt Landbrug foreslår, at staten bruger omkring 25 % af den nuværende landbrugsstøtte direkte til naturformål – herunder opkøb af  landbrugsarealer. Det er mange penge (næsten 2. mia. koner årligt), så det ville virkelig batte og kunne løse mange problemer til gavn for både naturen, landbruget og det øvrige samfund. Natur & Samfund støtter derfor en sådan omlægning af støtten.

Læs også:  Ødelagte afgrøder skyldes fejlslagen landbrugsstøtte

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Vandplaner og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

11 svar til Oprøret i Slagelse

  1. Allan Hansen siger:

    “Tidligere kunne de snoende floder og vandløb absorbere store mængder vand i kraft af de tilknyttede engområder, flodsletter og deltaer, der fungerede som buffere, når floderne løb over deres bredder.
    Men i dag er engene blevet til byer, veje, dæmninger eller drænet landbrugsjord. Og mange floder er rettet ud som motorveje for afvanding af markerne. Digerne kan beskytte mod oversvømmelse lokalt. Men når vandet lukkes inde i snorlige kanaler bag diger, flyttes problemet blot længere ned, hvor oversvømmelsen så bliver mere kraftig.”
    Fra “Menneskets indgreb gør oversvømmelse værre”: http://www.b.dk/verden/menneskets-indgreb-goer-oversvoemmelse-vaerre

  2. Poul Evald Hansen siger:

    Der er i tidens løb sket kraftig regulering af de fleste danske vandløb med det formål at afvande lavbundsarealer til opdyrkning (i første omgang dog ofte for at kunne afgræsse mere effektivt) og sikre en hurtig afledning af vandet. Vi hører at der vil give oversvømmelser o.s.v., hvis vi stopper oprensning m.v.
    Før i tiden var lavbundsarealerne typisk græsningsenge. Man accepterede, at de blev oversvømmede ved kraftig nedbør, snesmeltning – og tjente som buffere for de store vandmængder, hvilket også var med til at sikre mod oversvømmelse af nedstrøms arealer omkring byer etc.
    Vi skal simpelt hen tilbage til den situation. Lavbundsarealerne skal tages ud af omdrift og have deres bufferfunktion igen. De skulle aldrig have været opdyrkede. Det er absurd at landmændene brokker sig over, at lavbundsarealerne nogle stadig opfylder deres naturlige funktion som buffere for store vandmængder.
    Det er ikke noget gode, at ferskvand fra regn, snesmeltning m.v. kommer så hurtigt ud til havet som muligt.
    Der er også meget væsentlige positive sideeffekter omkring øget grundvandsdannelse, når man sænker afstrømningstempoet. – På det meste af Sjælland og på på store dele af Fyn og Østjylland er grundvand noget af en mangelvare.
    Jeg må meget advare mod, at man giver efter for bl.a. Bæredygtigt Landbrugs pression omkring vandløbsvedligeholdelse. Det er den modsatte vej af, hvad de vil, som vi skal – både ud fra et naturmæssigt, miljømæssigt og langsigtet samfundsøkonomisk synspunkt.
    Vi har mundheldet: “Tisse i bukserne for at få varmen”. Underforstået: et kortsigtet tiltag, der er dårligt på det længere sigt.
    Vi har i så udpræget grad tisset i bukserne for at få varmen ved den hårde regulering af vore vandløb. Nu er det kulden og forkølelsen – måske endda end ubehagelig lungebetændelse, som kan blive liivstruende – der melder sig.

  3. Lars Jørgensen siger:

    Dybest set skal vi have en diskussion af hvad vil ønsker for fremtiden i Dk.
    Hvad er “Natur” i Danmark? Er det noget der svarer til før mennesket, til stenalderen, til stenalderens svedjebrug, til år 1900 eller noget helt andet?
    Er det bestemte udviklingstrin på “natur” vi ønsker, f.eks. hede og afgræssede våde enge?
    Er det en bestemt flora og fauna?
    Hvor stor en del af landet skal være “Natur”?
    Skal vi have “vild natur” nogle steder og intensivt landbrug andre steder, eller “natur” i form af økolandbrug over det hele.
    Hvad er konsekvensene i, omkring og på afstand af vandløb med reduceret vedligeholdelse?-
    Her tænkes både på konsekvenser for landbrugsjorden og boligområder..
    Er det klogt at implementere en radikal ny måde at administrere vandløb på overalt i Dk samtidig, eller kunne det være en ide at prøve med nogle mindre områder først, for at se hvordan det virker,
    og hvad den reelle konsekvens bliver?
    (På sin vis svarer reduceret vedligehold vel til at reducere bredden på hovedfærdselsårerne til de større byer. Diskussionen om betalingsring har vist at det er ret komplekst. Det formoder jeg også at vandløbssagen viser sig at være)
    Kan vi umiddelbart undvære indtægten fra landbruget?

  4. Poul Evald Hansen siger:

    Det er rigtigt, at vi stort set ikke har noget oprindelig natur i Danmark. Og det vi tror er oprindeligt er det ikke, fordi det trods alt er fremkommet på baggrund af flere årtusinders landbrugsdrift. Det der kommer tættest på findes vel ved nogle af vore kyststrækninger lavvandede havområder.
    Globalt set er det også så som så med oprindelig natur. Regnskoven ville sikkert have set anderledes ud, hvis der ikke havde været en stor befolkning af mennesker. Sydpolarlandet måske? Nogle afsides dale i Andesbjergene? Dybhavet?- Hvad ved jeg!

    Mennesket er blevet en så stor naturkraft og miljøfaktor, at menneskepåvirkning indgår som “dimension” i næsten alle naturtyper.

    Det er så heller ikke “tilbage til den orindelige natur” det drejer sig om. Godt nok er næsten alt menneskepåvirket. Men de fleste organismer har eller har haft så stor tilpasningsevne, at det har klaret sig alligevel i en eller anden udstrækning. – Men hvis menneskepåvirkningen bliver for negativ, så der det slut med dem også.

    Det som det drejer sig om er altså at arbejde mod en tilstand, hvor menneskepåvirkningen er så lidt negativ, at vi kan bevare mange arter, stor biodiversitet. – Det er også det vi selv befinder os bedst ved i længden. Vi er ikke tjent med at de biologiske balancer og kredsløb stresses for meget. Hvis vi udrydder vores omgivelser, så udrydder vi også på det lidt længere sigt os selv.

    • Lars Jørgensen siger:

      Det er rigtigt hvad du skriver Poul E Hansen. Samtidig er vi nu så magtfulde og talrige at den biodiversitet der er og vil komme vil være resultatet af vores bevidste (eller ubevidste) valg. F.eks. er det ret interessant at Naturstyrelsen er i stand til at definere velkomne og ikke velkomne nye arter i den danske natur. Tænk hvordan her havde set ud, hvis vi fra starten havde haft forbud mod invasive arter.
      Hvordan vægter vi én biodiversitet imod en anden. Mange af vore arter er helt afhængige af stressede biologiske balancer eller ubalancer..
      Hele Danmark ville vel være skov hvis ikke vi med dramatiske indgreb som slåning og afgræsning stresser vores natur. Vore skønne orkideer må f.eks. have hjælp i form af afgræsning og rydning.
      Det synes jeg er helt i orden.. vi skal bare være ærlige omkring det vi gør, og ikke være alt for romantiske. Natur er i høj grad alles kamp mod alle, samtidig med at det er “terrorbalancer” i mellem forskellige arter… Planterne, insekterne og dyrene bruger kemisk krigsførelse, udsultning og fysisk vold imod hinanden. Af og til brænder vi heden af og så virker den igen.
      Det er godt at passe på arterne vi kender. Vi skal og må bare være lidt ydmyge, og ikke tro at det vi ved i dag er svaret også i morgen.

  5. Poul Evald Hansen siger:

    Lars!
    Det der er min pointe er nu, hvad der står i det sidste afsnit:
    “Det som det drejer sig om er altså at arbejde mod en tilstand, hvor menneskepåvirkningen er så lidt negativ, at vi kan bevare mange arter, stor biodiversitet. – Det er også det vi selv befinder os bedst ved i længden. Vi er ikke tjent med at de biologiske balancer og kredsløb stresses for meget. Hvis vi udrydder vores omgivelser, så udrydder vi også på det lidt længere sigt os selv.”

    Det er fuldstændigt rigtigt, at planter, dyr og svampe ofte bruger kemisk krigsførelse o.s.v. Men det er i den lille skala, der er ikke tale om “masseødelæggelsesvåben” i naturens kredsløb og de biologiske balancer. Selv når en opformeret bestand af en sommerfugl decimeres af snyltehvepse, så der der stadig tale om den lille skala. – Det handler i det lange løb om, at bestandenene reduceres til et niveau “omgivelserne kan leve med”. Og så er der selvfølgelig udsvingnnger og fluktuationer. – Det er vel også et af principperne i det økologisk landbrug: ikke at udrydde, men få en balance der gør, at også bonden kan få et fornuftigt udbytte.

    Jeg synes fornuftige landmænd skulle række hånden frem og sige: Vi vil godt producere natur- og miljøvenligt, men vi vil også kunne leve af det!

    Det danske landbrugs fremtid ligger i fremstilling af økologisk producerede kvalitetsvarer, ikke i masseproduktion, som de snart finder ud af selv at lave i Kina, Indien og hvor ved jeg.

  6. Lars Jørgensen siger:

    Hej igen Poul Evald!

    Du har ret i at: “Det som det drejer sig om er altså at arbejde mod en tilstand, hvor menneskepåvirkningen er så lidt negativ, at vi kan bevare mange arter, stor biodiversitet. – Det er også det vi selv befinder os bedst ved i længden. Vi er ikke tjent med at de biologiske balancer og kredsløb stresses for meget. Hvis vi udrydder vores omgivelser, så udrydder vi også på det lidt længere sigt os selv.”

    For mig er det bare ikke en selvfølge at svaret er økologisk landbrug. Jeg hælder nok mest til en eller anden form for integreret produktion; måske med stramme fortolkninger.
    Ligesom man godt må bruge medicin i sin økologiske kvægbesætning,skal man selvfølgelig have lov til det i den økologiske planteproduktion. I dag lever økologien beskyttet af det konventionelle landbrug, både i den forstand at smittetrykket er lavere end hvis hele dk var økologisk, og i den forstand at hvis en produktion svigter, kan man bare købe konventionelle varer. Hvis vi tænker stort eksisterer den mulighed ikke længere.

    Jeg synes økologireglerne på mange punkter er fornuftige; men der er f.eks. et problem med bortførsel af næringsstoffer. Og det kan kun løses ved at løsne op for tilførsel af næringsstoffer ude fra. F.eks. kan jeg ikke forstå at man ikke må bruge vindmølleproduceret N.
    eller P fra rensningaanlæg.. det er jo en logisk lukning at næringsstofkredsløbet.

    Er det ikke utilbørligt spild af ressourcer at lade rustangreb æde al triticalen?

    Hvorfor er det mere bæredygtigt at bruge et større areal til at producre det samme, når man i stedet kunne bruge en del af arealet til at producere intensivt og lade resten være “ren” natur?

    Men et punkt hvor vi sagtens kan blive enige er at hvis økonomien er rimelig,er det ok med mindre intensiv produktion, i hvert tilfælde set fra landmandssynspunkt…

  7. Poul Evald Hansen siger:

    Hej Lars! Jeg diskuterer meget gerne økologisk landbrug og hvordan man driver det, men det er ikke noget jeg ved specielt meget om. – Men jeg tror bl.a. også man skal se på funktionen af mikroorganismerne i jorden, hvordan de flytter rundt på næringsstoffer, samliv med svampe, som de fleste planter faktisk har (mykorrhiza) og flere andre ting. Med hensyn til P fra rensningsanlæg m.v. er det dog vist mere et spørgsmål om, at slammet kan indeholde en hel del ubehagelig ting. Tænk på, hvad folk smider ud i toiletterne. Mange konventionelle landmænd bryder sig heller ikke om det.

    • Lars Jørgensen siger:

      Hej igen Poul Evald,

      Jeg ved heller ikke så meget om sagerne. Mht slammet skal det efter min opfattelse raffineres/renses således at man kan være sikker på hvad det er man bringer ud på marken.
      Kommunekemi i Nyborg har set på at raffinere aske fra forbrændingsanlæg. Det kan de så vidt jeg ved også gøre med spildevandsslam.
      se: f.eks. “Ecoinovation-2011” på kommunekemis hjemmeside.
      Tak for en god og fornøjelig snak 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s