Håbløs ordkrig om natur og landbrug

Hvilken vej skal landbruget? Debatten i Politiken under overskriften “Skyd på landbruget” er indtil videre en giftig og nytteløs ordkrig.

Under overskriften Skyd på landbruget har Politiken startet en debat om landbruget og Danmark. Konceptet er, at 6 udvalgte debattører skyder på Landbrug og Fødevarers formand Niels Jørgen Pedersen, der så hver gang svarer tilbage. Alle og enhver kan herefter blande sig i debatten på Politikens forum.

Glimrende ide. Men kors i hytten, hvor er den foreløbige debat dog giftig og nytteløs!

Danmark – Europas mest intensivt opdyrkede land – er havnet i en dybt ulykkelig situation som et land i splid med sig selv.

Hele vores kultur (sort set) er udsprunget af bondegerningen. Vi er af bondeslægt, og Danmark er stadig et bondeland. Landbruget ejer 3/4 af Danmarks landareal. Men vi har mistet jordforbindelsen, og vi forstår ikke og interesserer os ikke for natur og arealanvendelse længere. Det rager os en høstblomt, og vi nøjes med at tæve løs på hinanden til ingen verdens nytte.

Hvor er optimismen? Hvor er fremtidsvisionerne? Hvornår begynder landbruget i Danmark at vise forståelse for naturbeskyttelse? Hvornår begynder naturforkæmperne at vise forståelse for moderne fødevareproduktion og komme med noget andet end drømmen om gamle dage?

Vi har startet landsforeningen Natur & Samfund for at bryde de fastlåste konflikter og bane vejen for noget nyt i kampen for natur, landskab og biodiversitet. Både landbruget og de traditionelle naturorganisationer roder miljø og natur sammen til så det skriger til himlen. Det dur’ bare ikke! Landbruget kan principielt udvikle sig til at blive superproduktivt og helt forureningsfrit – og samtidig sætte al naturen over styr. Forureningsbekæmpelse er vigtig af hensyn til sundhed og natur. Men den vilde natur beskyttes ved reservation af arealer. Den vilde natur skal have plads for at overleve. Og den vilde natur må ikke gødes, sprøjtes, drænes eller bebygges.

Det er meget enkelt og burde være let at forstå. Men vi skændes bare, taler fuldstændig forbi hinanden og kommer ikke med noget nyt.

Til næste år skal regeringen vedtage en national plan for arealanvendelsen i Danmark. Planen, Naturplan Danmark, handler om hele Danmark. Hvor stor en del af landet skal ligge helt urørt hen som vild natur? Hvor meget skal være ekstensivt benyttet natur? Og hvor meget skal være intensivt benyttet? Se – det er en vigtig diskussion!

Vi kunne jo starte med at erkende, at vi har brug for intensiv landbrugsproduktion, hvor man producerer så meget som muligt på så lidt plads som muligt, så der bliver plads til naturen.

Gør vi det, vil vi kunne frigøre omkring 1/6 af det dyrkede areal til blomstrende bakker, skove, søer, bugtede bække og andre herligheder. Det vil koste en bondegård, men de penge har vi til overflod i landbrugsstøtten.

Tænk nyt, kom i gang og gør Danmark smukkere og bedre!

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Landbrug og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

12 svar til Håbløs ordkrig om natur og landbrug

  1. john jørgensen siger:

    Jeg er meget enig, (selv om jeg ikke er landmand).
    Politikerne må i arbejdstøjet, så landbruget får støtte også for at bevare og genoprette natur.
    De dårligste arealer for landmanden, er ofte de mest værdifulde, (og/eller billigste at genoprette), set med naturøjne. Og disse arealer giver en del nedsivning til grundvand og vandløb.
    Og omvendt kan den mere robuste jord godt tåle intensiv dyrkning.
    Og glem så ikke at feje for egen dør; bynaturen er under stærkt pres, skovene drives alt for intensivt, og muslinger og andet fiskes med store ødelæggelser af havbunden.

    Vi kan sagtens gøre rigtigt meget for naturen.
    Men vi kan ikke løse det ved at skyde på landbruget.
    Mvh John Jørgensen

  2. Hans Petersen siger:

    Det er en meget fin målsætning, som jeg fuldt ud støtter. MEN. Hvis man forestiller sig det gennemført, vil de grønne foreninger så stoppe hetzen mod landbruget? Vil de grønne foreninger acceptere at lide en stille død, fordi de har fået gennemført deres ønsker. Eller vil de hele tiden finde på nye tiltag for at bevise deres berettigelse d. v. s.fortsætte salamimetoden. Jeg tror desværre nok mest på det sidste. Sporene skræmmer.

  3. Svend Hansen siger:

    Det er religionskrig og der gælder kun modstanderens udslettelse.
    Det er lykkedes at få skabt en religion og udpeget en fjende. Resten af befolkningen har også andre ting at tænke på, så den nemmeste måde at holde sin samvittighed ren på, er at have en Prügelknabe.
    Havde man de visioner, som begge sider påstår de har, så ville det være oplagt at finde sammen, men i en religionskrig er der ikke visioner, kun tilbage til rødderne.
    Uanset så er jeg meget enig i indlægget, såvel som i kommentarerne fra John og Hans.

  4. Poul Evald Hansen siger:

    Tja!
    En væsentlig del, men ikke hele, forklaringen på mange af de sager vi ser er harmonikravene og kriterierne for arealtilsud. Landmændene skal opdyrke dårlig dyrkningsjord for at kunne få arealtiskud. Hvis dårlig dyrkningsjord går ud af dyrkning, så må landmanden have færre svin.
    En ændring af harmonikravet, så man så på udledningen i stedet for antallet af dyreenheder, ville sikkert lette presset på §3-områder, Bilag IV arter m.v. Miljøminister Ida Auken har meget forstandigt været inde på noget af det samme.
    Dette kunne være et ikke uvæsentligt skridt på vejen, men ændrer dog ikke ved det afgørende problem: I forhold til landets størrelse er produktionen af svin al, al forstor til på nogen måde at være bæredygtig.
    Hertil håndhævelsen af gældende love og regler. Håndhævelsen af §3 (kommuner) og regler for bilag IV-arter (kommuner og Naturstyrelsen, det er ikke helt krystalklart) er meget mangelfuld. Kommunerne lever slet ikke op til dres myndighedsansvar. – Helt paralelt: hvis der var mindre færdselspoliti på vejene, ville fristelsen til at overtræde færdselsreglerne være meget større. – Det skal også her “mere færdselspoliti på vejene” – så håndhævelsen af reglerne bliver mere end næsten symbolsk, som det i mange kommuner er tilfældet nu.
    M.h.t. zoneopdeling (dyrknings, ekstensiv, natur eller hvad man nu vælger): Hvad får jer til at tro, at disse zoneregler vil blive overholdt, når de nuværende regler omkring §3, bilag -IV, gødskning, sprøjtning o.s.v. i vidt omfang ikke bliver det.

    Dertil skal vi også se på lovgivningen okirng okker, vandløbsloven, og lovgivning omkring dræning, bl.a. den såkaldte fri dræningsret. Dræning bør efter min mening kun foretages af personer med autorisation; man skal jo også nu have sprøjtecertifikat. . – Vi kan passende lade os inspirere af love og regler i Sverrige, hvor landmændene lever fint med det.

    Jeg er ked af at sige det, men: Vi kommer ikke nogen vegne, hvis der ikke også sker en effektiv håndhævelse af love og regler.

    Danmark er et lille land og jordkloden er ikke større end den er. At tro at de såkaldte fri markedskræfter vil løse problemerne er ren galamatias.

  5. Poul Evald Hansen siger:

    Hvis nu landbrugets udgangspunkt var: “Vi vil godt producere og dyrke natur- og miljøvenligt men vi vil også kunne leve af det!” – så var der måske basis for nogle fornuftige alliancer mellem landmænd, “naturfolk” og forbrugere.

    Men det er bare ikke, hvad vi ser!

    Vi ser især BLs ulidelige konfrontationslinje. Og vi ser venstrekommuner, der er meget bløde omkring håndhævelse af regler omkring natur og miljø og i nogle tilfælde i mere eller mindre forblommede vendinger tilkendegiver, at man da ikke vil anvende politianmeldelser omkring overtrædelser af §3, bilag-IV m.v.

    Det er muligt vi skal have en slags zoneopdeling; men også i “dyrkningszonere” skal driften være natur- og miljøvenlig. Og jeg vil ikke acceptere store naturmæssige ørkner.

    Disse betragtninger kan passende udvides til skovbruget, som jo omvatter en væsentlig del af vores naturværdier.

  6. naturtanker siger:

    Kære Michael

    Jeg kan på ingen måde se, at debatten på Politikens forum skulle være “giftig og nytteløs”

    Vist er mange af argumenterne sagt før, i andre sammenhænge, men jeg synes tonen er sober nok. Og så længe man fra landbrugets side bliver ved med at se bort fra de indlysende negative konsekvenser, landbrugsdriften har i dag, og bliver ved med selvbestaltet at udnævne sig selv som “verdens bedste” – ja så er det nødvendigt at argumentere.

    Det er demokrati, og selv om nogen nok synes de sidder med de rigtige løsninger, er er alle argumenter og synspunkter vigtige. Om ikke for andet, så fordi de giver perspektiv, hvilket ikke er uvæsentligt.

    Det, der er væsentligt, må være, at de, der sidder med de gode ideer og løsninger også får dem frem. Dine egne ikke mindst. Men også her er der nok noget at diskutere og forbedre.

    Og ja, det kan kun gå for langsomt.

  7. Kære Carsten Friager / Naturtanker

    Gid du havde ret. Men debatten er nytteløs og resultat af frustrationer over landbrugets udbredte lovovertrædelser og den lige så udbredte mangel på håndhævelse af lovgivningen.

    Jeg forstår udmærket disse frustrationer. Men det nytter bare ikke, at debattører over en kam slagter landbrugserhvervet som mulig medspiller i naturforvaltningen. Det er, hvad bl.a. DN reelt gør, og det er bare ikke i orden. Med den stil blokerer foreningen simpelthen for fremskridt for natur, landskab og biodiversitet. Sådan har det været i flere år, og efter sidste formandsopgør viste foreningen klart, at den ikke har tænkt sig at skifte stil. Intet tyder altså på, at DN vil kunne skabe resultater i de kommende år.

    Derfor har vi stiftet Natur & Samfund. Vi går nu målrettet til kamp for natur, landskab og biodiversitet, for Naturplan Danmark og for en bedre og mere enkel naturbeskyttelseslov. Og vi går målrettet til kamp mod landbrugets ulovligheder – sammen med erhvervet. Vi tager landbruget på ordet efter erhvervets reaktion på Wilhjelmudvalgets rapport i 2001, hvor organisationen Dansk Landbrug (nu Landbrug & Fødevarer) skrev:

    “Rapporten vil blive husket som en milepæl om ti år. Det var med den, vi stoppede op og besluttede os for, at Dalgas-perioden 100% var overstået. Nu er det andre værdier end blot at dyrke jorden, der skal til for, at vi kan tale om godt landmandsskab. Vi skal også tage vare på naturen.”

    Siden er der bare intet sket på den naturpolitiske front. Landbrugets politiske top har været totalt passiv, og DN har haft mere travlt med at angribe landbruget end at prøve at få erhvervet inddraget som medspiller i naturforvaltningen. Derfor har de sidste 10 års indsats for naturen været en ørkenvandring, og derfor er debatten endt i den nuværende ulykkelige skyttegravskrig.

    I Natur & Samfund mener vi, at landbrugets udtalelse forpligter. Og nu tager vi handling med en række nye initiativer. Følg med på vores hemmeside, nyhedsbreve og pressemeddelelser, og lyt bl.a. til P1 formiddag onsdag den 4. juli kl. 9.10-10.00, hvor vi er i debat med fødevareordfører og tidligere fødevareminister, Henrik Høegh (V).

    Med venlig hilsen

    Michael Stoltze, Natur & Samfund

    • naturtanker siger:

      Kære Michael

      Jeg er helt enig i dine betragtninger om, at denne debat – som så mange andre – er opstået af frustrationer over især landbrugets ulovligheder og fremfærd iøvrigt. OG af manglende håndhævelse af lovgivningen.

      Alle, næsten uden undtagelse, jeg taler med om disse emner, og det er ikke så få, er som jeg selv dybt frustrerede over, at vi ikke kommer nogen vegne. At der ikke sker forbedringer i naturens tilstand, men næsten kun forringelser, stadigvæk.

      Men jeg selv, og dem jeg taler med, er også frustrerede over landbrugets udmeldinger og den selvforståelse, der gives udtryk for. Og som vi slet ikke kan genkende, når vi ser på den måde der handles på. Derfor er vi nødt til at argumentere. For den, der tier, samtykker.

      Se bare den måde man fra landbruget har “dokumenteret” hvad befolkningens indstilling til landbruget er. Det er jo helt håbløst, totalt manipuleret.

      Jeg tror, at det er nødvendigt at rykke ved denne selvtilstrækkelige indstilling hos landbruget. Og vi har jo kun ord til rådighed!

      • Svend Hansen siger:

        Naturtanker.
        Jeg gik og troede at det økonomiske grundlag for velfærdsstaten, samt løn- og driftsomkostninger til statslige institutioner, kom fra produktionen og de mennesker der er villige til at arbejde i det led af samfundet og derfor er hinandens forudsætninger. Jeg er dog kommet stærkt i tvivl, når jeg læser dit angreb på landbrugets selvforståelse kontra den du selv synes at have.
        Hvad har jeg misforstået?

      • naturtanker siger:

        Kære Svend
        Jeg er en ganske fredelig fyr, der ikke har intensioner om at angribe nogen! Jeg prøver på at påvirke nogle landmænd til at se tingene fra en anden vinkel. Men tak for kommentaren, der egentlig fint belyser det, jeg gerne vil sige.
        Vi er ganske enige i principperne i det du skriver, det er metoden der er forkert. Det er jo heller ikke principperne for samfundsøkonomien vi diskuterer.
        Vi skal vel ikke producere for at holde samfundet igang på en måde der ødelægger verden??? Den pris er for høj – det er det, det handler om.

      • Svend Hansen siger:

        Naturtanker.
        Jeg er glad for du er en ganske fredelig fyr. Så har vi da det tilfælles🙂. At du vil påvirke landmændene er også fint med mig, men hvis du vil gøre det igennem negativ påvirkning af den øvrige befolkning, så er det knap så fint med mig.
        Dybt frustrerede mennesker findes på begge sider. Der er en grund til det og derfor er man også nødt til at acceptere hinandens virkelighed, hvis man vil forhandle. Samfundsøkonomi og personlig økonomi i særdeleshed, er de tunge punkter for landmanden. Hvis du piller den del ud i forhandlingsgrundlaget, så er resultater nærmest umulige. Med den gældende lovgivning, vil de være nødt til at kæmpe for at beholde hver eneste meter jord, uanset om de også gerne vil mere vild natur. Jorden de dyrker er købt og betalt som al anden jord og selvfølgelig skal samfundet op med pungen, hvis de vil have den.
        Hvis ikke man kan forstå og acceptere de forhold som udgangspunkt, kan jeg ikke se hvad der er at forhandle om, og jeg ser det endda kun fra sidelinjen.

  8. Poul Evald Hansen siger:

    Ak, ja!
    Jeg kender mange landmænd, der bekymrer sig for natur og miljø, men desværre også mange, der ikke gør det.
    Jeg kender tilsvarende mange bilister, der kører pænt og hensynsfuldt, men desværre også mange der ikke gør det.

    Det ville da være et urimeligt krav, at jeg skulle dæmpe kritikken af dem der kører hensynsløst, fordi mange kører pænt, ville det ikke?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s