Ringe lovgivning og pengemangel

Naturbeskyttelsesloven har 20 års jubilæum. Er det noget at fejre?

Denne lavning er uegnet til jordbrug, og der er ikke høstet et gram korn dér i mindst 12 år. Der burde ligge et stykke natur, men ringe lovgivning og pengemangel forhindrer det. (Foto: Michael Stoltze).

 

Efter en vedvarende tilbagegang blev resterne af Danmarks natur i princippet beskyttet ved lov i 1992.

Det vil sige: Skov blev ikke beskyttet, landnaturarealer, som enkeltvis eller sammen med andre beskyttede arealer var mindre end 2500 kvadratmeter, blev ikke beskyttet, og søer under 100 kvadratmeter blev heller ikke beskyttet.

Der var i almindelighed stor begejstring over naturbeskyttelsesloven fra 1992. Men loven fungerer i virkeligheden ret dårligt:  De beskyttede arealer (ca. 9 % af Danmarks landareal) er kun vejledende registreret, der er ingen krav om fastsættelse af mål for de registrerede arealer, og arealerne kan gødes, sprøjtes og drænes i det omfang, det har været hidtidig praksis.

Samtidig gælder loven kun, hvis de registrerede landarealer har bestemte høje naturkvaliteter. Så uden landskabspleje vil mange af arealerne med tiden vokse ud af beskyttelsen: De bliver til skov, krat eller morads af næringstolerante urter, som ikke kvalificerer til beskyttelse.

Derfor kom de fire største grønne organisationer (Danmarks Naturfredningsforening, Ornitologisk Forening, Verdensnaturfonden og Friluftsrådet) i 2003 med udspillet Naturens Grundlov i et forsøg på at få forbedret loven op til Folketingets arbejde med lovrevisioner i 2004. Men det lykkedes ikke.

Vi trækkes altså stadig med lovens grundprincipper fra 1992. Og så er der et andet problem: Efter lovens bestemmelser bliver områder større end 2500 kvadratmeter, der ligger ubenyttet hen, automatisk omfattet af beskyttelsen, hvis der indfinder sig bestemte plantearter. Beskyttelsen udløser ikke erstatning. Tværtimod:  Arealer under naturbeskyttelsesloven må nemlig ikke indregnes i landbrugets såkaldte harmoniareal, der afgør bedriftens maksimale størrelse. Det er en økonomisk bet for bedriften, og derfor opdyrker landbruget hvert år en masse jord (formentlig over 100.000 ha), der egentlig er uegnet til agerbrug, og som burde udlægges til natur.

Tilsvarende er der regler i naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om EF-habitatområder, hvorefter yngle- og rasteområder for visse arter (de såkaldte Bilag IV-arter) skal beskyttes strengt. Det er arter som f.eks. stor vandsalamander, spidssnudet frø, birkemus, markfirben og en række arter af flagermus. Hvis de dukker op, må man ikke benytte arealet til f.eks. byggeri eller intensivt landbrug, med mindre man får en dispensation fra staten (som ifølge loven kun kan gives under ganske særlige omstændigheder). Og der gives ingen erstatning. Det siger sig selv, at lodsejere derfor har stor interesse i at drive deres jord således, at Bilag IV-arterne ikke etablerer sig på deres arealer.

Summen af det hele er, at naturlovgivningen i Danmark på flere områder fungerer modsat sin hensigt, og at der mangler penge til naturbeskyttelse. Der er blevet skrevet og talt om dette i årevis, men der er næsten intet sket.

Nu er der måske et gennembrud på vej. Regeringen har nedsat en Natur- og Landbrugskommission, der arbejder godt og konstruktivt på tværs af interesser, og i 2013 fremsætter regeringen Naturplan Danmark, som bør resultere i ny, bedre og enklere lovgivning og flere penge til naturbeskyttelsen.

Derfor ser vi meget stærkt frem til rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen, fremsættelsen af Naturplan Danmark, vedtagelsen af ny lovgivning og etableringen af nye økonomiske incitamenter. Indtil det sker, gælder eksisterende lov. Og den skal holdes – uanset hvor uhensigtsmæssig, den er.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i naturbeskyttelsesloven og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Ringe lovgivning og pengemangel

  1. Eja Lund siger:

    Naturbeskyttelsesloven er meget let at overtræde
    Naturbeskyttelsesloven blev i 1992 udvidet til sin nuværende form. Det skete med et bredt flertal i de daværende Folketing. I bemærkningerne til loven kan følgende læses:
    Intentionen med loven er at styrke beskyttelsen af de tilbageværende egentlige naturområder i Danmark. Samtidig kan det ses som et led i en forbedret opfyldelse af de målsætninger mv. som fremgår af internationale naturbeskyttelsesinstrumenter, som Danmark har tiltrådt. Det drejer sig specielt om Ramsar-konventionen om beskyttelse af vådområder, Bern konventionen om beskyttelse af Europas vilde planter og dyr, samt naturlige levesteder og EF direktivet om beskyttelse af vinde fugle, og tillige Bonn konventionen om beskyttelse af vinde arter af migrerende dyr.
    Lovforslaget vi endvidere være et godt grundlag for at opfylde forslag til EF direktiv om beskyttelse af naturlige og delvis naturlige levesteder samt a vilde dyr og planter (Habitatdirektivet)hvis det vedtages. En vedtagelse af direktiv forslaget vi l næppe nødvendiggøre yderlige lovændringer.
    Ja, der var virkelig store forhåbninger til den lov, der nu har 20 års fødselsdag. Tænk, politikerne troede, at denne lovs bestemmelser var vidtgående nok til at opfylde EF-habitatdirektivet.
    Naturbeskyttelsesloven har ikke levet op til politikernes intentioner. Michael Stoltze nævner nogle af grundene i sit indlæg. En anden grund til, at loven ikke har virket som intentionen var, er, at den er uforståelig for de lodsejere, der ejer den jord, der er eller bliver omfattet af loven. Dette resulterer i mange overtrædelser af Naturbeskyttelseslovens § 3.
    Det er ofte engene, der er problemet. Engene var en gang en vigtig del af bedriftens arealer, fordi det var her, vinterfoderet til køerne kom fra. Men nu er der ikke brug for vinterfoder og engen ligger hen. Engene bliver vådere, fordi drænene ikke bliver vedligeholdt. Der kommer andre planter på arealerne efter engen ikke længere får gødning.
    Så skifter bedriften ejer og traktoren er større og nu kan det lade sig gøre, at dyrke det-der-uproduktive-stykke op. Problemet er blot, at engen efter årene med ekstensiv udnyttelse, nu har opnået en naturtilstand, der er beskyttet. Bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3 er trådt i kraft.
    Engens nye ejer overtræder loven, ved at ændre driften på engen.
    For lodsejeren er problemet med loven, at det er arealets aktuelle tilstand der afgør om arealet er omfattet af loven. De færreste lodsejere, endsige deres planteavlskonsulenter, har så store botaniske færdigheder, at den ændrede artssammensætning på arealet, kan bestemmes og dermed afgøres om arealet er beskyttet af loven.
    Et tilsvarende problem gør sig gældende for små søer i på den dyrkede flade. Disse søer optræder i meget forskellig størrelse alt efter, hvordan drænene bliver vedligeholdt. I perioder med få økonomiske midler, bliver drænene ikke vedligeholdt i samme grad som i mere gunstige perioder. Nye ejere giver ofte ny tilgang til markdriften – og Naturbeskyttelseslovens § 3 overtrædes, når søen bliver mindre eller forsvinder.
    Såvel lodsejer som konsulenter bruger vejledende udpegninger på Danmarks Arealinformation, for at søge oplysninger om, hvor der er beskyttet natur. Desværre har det været meget forskelligt, hvor mange ressourcer, de enkelte kommuner har lagt i at besøge kommunens beskyttede naturtyper. Derfor har det været uens, hvor sikre oplysninger på Arealinfo.dk har været. Det bliver der nu ryddet op i, for Miljøministeriet opdatere nu arealerne med beskyttet natur i alle landets kommuner i løbet af perioden 2011-2013. Kommunerne er derefter forpligtiget til at besøge de beskyttede naturtyper løbende og holde Areal.info opdateret. Dog ændre dette heller ikke ved, at arealer der før var produktive, efter nogle år som uproduktive, kan være blevet omfattet af naturbeskyttelsesloven. Det er stadig usikkert for en lodsejer, at han ikke selv er i stand til at afgøre om arealet falder ind under naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Derfor sker der det, som Michael Stoltze påpeger: mange lave arealer pløjes, for at holde dem fri for ”natur”.
    Det må kunne gøres bedre.
    Herfra venter vi også med stor spænding på Naturplan Danmark og rapporten fra Natur-og Landbrugskommissionen.

  2. Pingback: Fond, plan og ny lov om naturen hører sammen | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s