Randzoneregler endt i kaos

Hvis man kværner vegetationen i 10-meterbræmmerne  langs vandløb og søer og lader den ligge, er det ikke dyrkning. Og så er der adgang, mener regeringen. Men denne “afpudsning” skader natur og miljø og er stik mod randzonernes intentioner. (Foto: Michael Stoltze).

Det har været beskæmmende at følge processen omkring indføring af de 10 meter brede  randzoner, som landbruget fra og med i dag skal udlægge langs søer og vanddløb.

Processen har strakt sig over mere end 20 år i kølvandet på vandmiljøplaner og EU’s vandrammedirektiv. Reglerne i den nye lov er så firkantede og så dårlig argumenteret igennem, at regeringen har givet landmændene et “fjumreår” frem til udgangen af august 2013. Samtidigt bakkes 10-meter randzonerne ikke fagligt op af eksperter. Den firkantede idé med 10-meterbræmmerne stammer fra Danmarks Naturfredningsforening, der er så tæt allieret med rød stue, at randzonereglerne med sikkerhed vil blive slagtet i samme øjeblik regeringsfarven skifter fra rød til blå. Naturen bliver på den måde kastebold i dansk politik.

Det er brandægeligt, for mange steder er der faktisk god ræson i at tage lavbundsjord og sønær natur ud af intensiv landbrugsdrift. Det skal bare ske målrettet på en ordentlig måde, så vi ikke spilder skatteydernes penge på noget, er ikke gavner naturen. Pengespild har vi set nok af, f.eks. i over 20 år i den fredede Tøndermarsk, hvor landmændene har fået penge samtidig med, at ynglefuglene er forsvundet.

Natur & Samfund ønsker, at randzonereglerne bliver revideret til noget langt mere målrettet og intelligent på baggrund af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen og i regi af Naturplan Danmark, som regeringen fremsætter næste år. Læs pressemeddelelsen her.

Regeringen ønsker, at der skal være offentlig adgang til randzonerne. Men det er nu endt i en strid om, hvornår arealerne kan anses for “udyrkede” i naturbeskyttelseslovens forstand og dermed åbne for offentlighedens færdsel.  Regeringen er blevet opmærksom på, at nogle regler om høslæt i randzonevejledningen kan tolkes som en dyrkning, som forhindrer adgang. Ved samrådet om randzoner den 29. august 2012 (se video her) oplyste miljøministeren derfor, at Naturstyrelsen vil ændre vejledningen igen, så ordet “høslæt” erstattes af ordet “afpudsning”.

Ved afpudsning kværner man vegetationen og lader den ligge, og så er det jo ikke dyrkning. Men dette krumspring for at sikre adgang er fagligt helt hen i vejret. Afpudsning er skadeligt for natur og miljø og direkte i modstrid med randzonernes intentioner.

Randzoneforestillingen udvikler sig mere og mere i retning af absurd teater.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Randzoner og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Randzoneregler endt i kaos

  1. Poul Evald Hansen siger:

    “Den firkantede idé med 10-meterbræmmerne stammer fra Danmarks Naturfredningsforening, der er så tæt allieret med rød stue, at randzonereglerne med sikkerhed vil blive slagtet i samme øjeblik regeringsfarven skifter fra rød til blå. Naturen bliver på den måde kastebold i dansk politik.”
    – lyder ikke særligt forhandlingsvendligt.

    Analysen er forkert og mangler enhver nævnelse af at loven blev til under den forrige, borgerlige, regering. Det nye er, at offentligheden skal have adgang, der der ikke er hegnet o.s.v. (hvilket af andre grunde er at gå over åen efter vand, fordi naturfredningslovens bestemmelser om offentlighedens adgang gælder under alle omstændigheder – og så, at der ikke må dyrkes såkaldte energi afgrøder i zonerne. – Ellers er det jo noget, som er blevet til – og godkendt af den forrige regering og landbrugets organisationer dengang.
    Initiativet kom for at undgå “det der er værre” , d.v.s. samlede krav til landbrugets udledninger til vandløbene – samt en truende EU-retsag mod Danmark for ikke at implementere vandrammedirekttivet.
    Jeg er enig i, at man sagtens kan forestille sig indgreb, der er mere effektive enc zonerne. Men en logivning må have en vis generel karakter. Man kan ikke lave en særskilt lov for hver enkelt landmand.
    Det mest fornuftige og retfærdige ville selvfølgelig være, at landbruget blev omfattet af “forureneren betaler”-princippet ligesom industrien og andre erhverv . Så kunne kan skele til den svenske lovgivning, og indføre, at alt drænvand skulle igennem fældningsbassiner, rodzoneanlæg m.v. inden det kom ud i vandløbene. Her ville man få den sidegevinst, at megen oprensning af sediment fra vandløb samt grødeskæring ville blive overflødig.
    Det er på grund af landbrugets organisationer og især partiet Venstre, at der ikke kommer en mere vidtgående lovgivning, der tager udgangspunkt i “forureneren betaler”-princippet på dette område..

    Jeg tror ikke en evt. kommende regering med partiet Venstre i spidsen ville ophæve eller udvande bræmmetiltaget. Tvært imod! For så ville de få en EU-sag på halsen for manglende opfyldelse af vandrammedirektivet. Og det ville de på ingen måde ønske. Det ville også bringe EU-landbrugsordninger i fare for danske landmænd.

  2. Hans Petersen siger:

    Bidrag til Kaos.
    Det er nu kommet frem, at hver enkelt randzoneareal skal opføres som en særskilt mark og indtegnes særskilt på markkortet i den kommende ha-ansøgning.
    Med de erfaringer, der hidtil har været med deres ITsystem kan det vist kun ende i kaos, når de nye ansøgninger skal indsendes til foråret.

    Hans Petersen

  3. Rasmus Dandanell Lundegaard siger:

    Kære Poul Evald Hansen

    Det er rigtigt at de 10 m randzone er opfundet af den forrige regering og at dét er en del af historien.

    Det er også vigtigt at huske, at dengang de 10 m bræmmer kom på den politiske dagsorden, vidste man, at 10 m randzoner kunne forhindre en stor del af den overfladeafstrømning der på skrånende marker i regnvejr på marker med ringe eller næsten ingen vegetation, fører partikulært bundet fosfor ned til vandløbende. Derfor gav det mening for politikere og for landbrugets organisationer at sluge den bitre pille.

    De samme forskere har bare siden hen erklæret, at deres målinger ikke kunne holde. De 10 meter bræmmer er ikke så effektive som de først troede at de var. Den faglige viden på området har ændret sig.

    Så burde det være fair nok også at forvente, at loven ikke længere ville kræve de 10 meter, for nu er grundlaget forsvundet. Istedet har vi hørt en minister, som gentagne gange har skiftet holdning til, hvad den faglige forklaring er bag randzonerne.

    Vi ser mange eksempler på randzoner som ingen mening giver. Vi mangler i Danmark ikke forstyrret, terrestisk natur som er overbelastet med kvælstof, og det er netop dét vi er ved at skabe 50.000 ha af, til ingen verdens nytte. Giv os nogle begavede regler, der giver mening. Alt andet er spild af tid, penge og indsats.

    Forureneren betaler er egentlig et smukt og grundliggende fair system. Det bliver bare lidt fyldt med gråtoner, når man straffer folk som har fulgt de gældende regler. Det er sjældendt velset, at man laver forbud med bagudvirkende kraft og så begynder at straffe almindelige borgere, som langt hen af vejen har holdt sig til den lov der var gældende.

    MVH
    Rasmus Dandanell Lundegaard

  4. silver price siger:

    Mikael Hansen, Ellemosegård skriver til netværket for at opordre os til at tage stilling til de nye forslag vedr. > randzoner <. De skal være dyrknings- sprøjte og gødningsfrie og udformet som 10 m brede bræmmer langs vore vandløb og søer. Det lyder da godt – men….. Det er imidlertid besluttet i regeringen, at der vil kunne plantes energiafgrøder og/eller afgræsses på disse arealer. Energiafgrøder vil i sin vækst formumme bredderne i en sådan grad at adgang og udsigt til åen reelt bliver afskåret. Jeg ved ikke hvad lovgiverne har tænkt sig. Det er efter min bedste overbevisning ikke et forslag, der bør have nogen gang på jorden. Der findes 600.000 lystfiskere herhjemme – mennesker som bruger vore ferske vande til et rekreativt fritidsliv – skal disse mennesker nu ikke længere kunne dyrke deres interesse fordi landbruget og regeringen endnu engang har forstået at gøre livet surt for menigmand. Her skal man specilt se på DF’s rolle i processen – her lovgiver man mod stærke interesser blandt egne vælgere – Glæden hos menigmand ved at kunne dyrke et aktivt friluftsliv med stangen langs åen eller ved søen bør efter min mening ikke blot bevares men i virkelig udvides til at være en alle mandsret og landmanden forpligtes til at slå græs og grøde så almenhedens mennesker og familier kan passere med frokostkurv og fiskestang – og på den måde være med til at højne velværet blandt borgerne i Danmark og ikke som de plejer, nemlig at ødelægge det (MRSA – Round Up – Grundvandsforurening – dyrevelfærd – etc.). Tænk Jer åløb og søbredder med små velplejede pladser til rest og ro for Fritidsfolket, DK sammenbundet af stier langs kilometervis af velplejet og observerbar natur med vand. Dette er rekreativ og samfundsorienteret tænkning for de fleste og ikke altid som denne regering hjar for vane sigte imod – alene for de få. Forøvrigt mener jeg at industrilandbruget skal gældssaneres, med et krav om at producere på mindre enheder og økologisk.

  5. Jens Kristian siger:

    Hvor mange af de andre EU lande har overholdt de forpligtigelser, som Danmark har holdt ved at indføre 10 meter bræmmer. Ministeren udtaler at Danmark har fået “kniven for struben” hvis ikke reglerne blev overholdt..
    SU hvis der er nogen her der kender det rigtige svar
    Jens

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s