For vores egen skyld

Den fine og velduftende strandnellike har ingen afgørende betydning i naturen og ingen betydning for vores fysiske overlevelse. Men jeg blev glad af at møde den i mængder på Omø. (Foto: Michael Stoltze).

 

I debatten om natur og naturbeskyttelse hører og læser jeg tit, at vi skal passe på naturen “for naturens skyld”, eller at naturen har en egenværdi.

Disse fraser har været god latin lige siden kampen for natur og miljø for alvor startede  i 1960’erne og 1970’erne. Dette såkaldt “økocentriske” natursyn har i årtier været holdt op som det “rigtige” af de fleste naturforkæmpere i modsætning til det såkaldt “antropocentriske” natursyn, hvor kampen for naturen kæmpes for menneskets skyld.

Men beskytter vi natur for naturens skyld? Kan man overhovedet det, når naturen ikke kan fortælle os, hvad den tænker og ønsker? Og hvad skulle motivet til handling være, hvis vi overhovedet ikke har glæde af vores indsats?

Vi kæmper for naturens mangfoldighed af etiske grunde – fordi vi har det skidt med, at vores aktiviteter her på Jorden gør planeten fattigere.

Det er os – mennesket – der i vore dage har viden og indsigt til at kæmpe en brav kamp for naturens mangfoldighed. Det gør vi for vores egen skyld. Ikke så meget fordi mangfoldigheden er nødvendig for vores fysiske overlevelse (det er den nemlig ikke), men fordi vi føler det knugende, fattiggørende og forkert, hvis vores mange millioner medskabninger begynder at forsvinde på grund af os.

Uanset om vi bryder os om det eller ej, er det faldet i menneskets hænder at tage vare på Jordens levende natur. Vi kan det, og fordi vi kan det, gør vi det, og når vi gør det, skal vi gøre det klogt.

Med stigende befolkningstal, stigende forbrug og en accelererende krise for verdens levende mangfoldighed (biodiversiteten), er udfordringen i de kommede årtier enorm.

Her kommer 70’ernes økocentriske natursyn til kort. Kampen for naturens mangfoldenhed bliver kun en succes, hvis vi erkender den som en kamp for vores egen skyld. En kamp, der primært handler om at sikre vores fornemmelse af at være frie og rige som beboere på planeten Jorden.

Og det er ikke nødvendigvis dårligt, at den levende natur i stigende grad er kommet i menneskehænder. Hør udsendelsen Mennesket hersker over naturen – gudskelov og deltag i debatten.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til For vores egen skyld

  1. Vi er selv en del af naturen. Alt er natur, som du selv argumenterer, og natur er alt der er.

    Derfor er det på en måde for vores egen skyld, at vi vil passe på naturen. Det er nemlig en måde at passe på os selv. Fordi det hele er en del af os selv, og vi er en del af det hele.

    Omvendt er det bare sådan, at når en ny art fremkommer i naturen, vil den næsten altid fortrænge eller forstyrre andre arters tilstedeværelse. Vi mennesker er en meget ny art, dels fordi vi i biologisk tid ikke har været på jorden særlig længe, og især fordi det først er indenfor de seneste måske 100 år, vi har haft afgørende indflydelse på vores omgivelser, resten af naturen.

    Jeg var lidt inde på det her i debatten “hvad er natur” på Fugle&Natur for nogen tid siden: Hvor meget og hvad vil vi tillade, at vores art og fremfærd forstyrrer eller fortrænger?

    Jeg tænker det handler om, at vi skal kunne se os selv i spejlet hver dag og mærke, at vi gør det rette. Et moralsk/etisk kompleks. Ihvertfald for de af os, der føler sådan.

    Men det er mere end det. Det handler også om, at vi ikke kender konsekvenserne af de forstyrrelser vi laver. Hvad går vi glip af i forhold til udvikling af ny medicin når urter forsvinder f.eks. Hvad betyder det for os selv og for livet på kloden, når vi fælder regnskoven, et andet eksempel.

    Der er mange spørgsmål, vi kender ikke alle svarene. De konsekvenser vi skaber, kan ikke gøres om. Tiden kan ikke skrues tilbage.

    Ja, vi skal bruge vores viden og indsigt med klogskab, helt enig. Men allerede når det er sagt, opstår dillemmaet: Hvem skal bestemme, hvad er rigtigt og klogt?

    Jeg mener, at vi skal handle på den måde, at vi forstyrrer/fortrænger så lidt som overhovedet muligt. For naturens skyld og dermed for vor egen. Det er nemlig, i min optik, det samme.

  2. Tak for en god og velargumenteret kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s