400.000 ha landbrugsjord bruges bedre til natur og skovbrug

Hvad skal vi bruge Danmarks arealer til i fremtiden? Det kommer til debat, når regeringen fremsætter Naturplan Danmark i 2013. Udsigt fra Ejer Bavnehøj. (Foto: Michael Stoltze).

Naturplan Danmark. I 2013 fremsætter regeringen forslag til en langsigtet plan for arealanvendelsen i vores land.

I Danmark har vi kun ét politisk vedtaget nationalt mål for arealanvendelsen. Det stammer fra 1989, hvor Folketinget besluttede at fordoble arealet med skov i løbet af 80-100 år. Målet gælder stadig.

Men nu skal vi se nærmere på Danmarks samlede arealeanvendelse. Det sker, når regeringen fremlægger Naturplan Danamrk i 2013 og dermed stiller den danske befolkning og Folketinget det store spørgsmål: Hvordan ønsker I, at Danmark skal se ud?

Natur & Samfund arbejder for et smukkere Danmark og for et bæredygtigt samfund med et variaret landskab og en rig natur og biodiversitet. Læs mere om vores visioner her.

Vi mener, at vi som grundlag skal passe omhyggeligt på de naturværdier, vi har tilbage. Men dertil bør vil genoprette natur på lavtliggende og navnlig højtliggende og skrånende arealer, der er uegnede til landbrug. Ved statslige køb, jordfordeling eller udbetaling af engangserstatning bør sådanne arealer tages ud af dyrkning og bruges til natur eller skovbrug. I alt er der formentlig i størrelsesordenen 400.000 ha landbrugsjord, som med fordel kan tages ud af intensiv drift og anvendes til gavn for bl.a. rekreation, turisme, landskab, biodiversitet, beskyttelse af drikkevand og skovbrug.

Vi anerkender og respekterer Danmark som et landbrugsland. Samtidig hører vi overalt danske landmænd sige, at de gerne vil gøre en målrettet indsats for naturen. Tiden er derfor til at gå nye,  konstruktive veje, hvor vi vedtager mere enkle love og regler og finder penge, så landbruget reelt kan komme til at spille en mere central og positiv rolle som natur- og landskabsforvalter.

Det tror vi og forventer vi også vil fremgå klart af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, når de kommer i begyndelsen af 2013.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Naturplan Danmark og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til 400.000 ha landbrugsjord bruges bedre til natur og skovbrug

  1. Jens vallentin siger:

    hej
    Er der nogen opgørelse der anskueliggør hvad det koster i tabt eksport af landbrugsvarer, tabte arbejdspladser, ekspropriationer og andre erstatninger at tage 400.000 intensivt drevet landbrugsjord ud af drift?
    Udgifter til den kæmpe administration der vil være i forbindelse med projektet, samt støtte til de arbejdsløse danskere, som ingen umiddelbart kan anvise andet job?
    Og alle andre UFORUDSETE udgifter, som man på forhånd ved følger med?
    DET kunne være interessant at få et svar på?
    Jeg er MEGET stor tilhænger af naturen og der er rigeligt af den: Åben øjnene og kig, den ligger lige for fødderne af jer.
    jGod jul og godt nytår

    • Kære Jens

      Godt Nytår – og tak for dit spørgsmål, som jeg desværre først har set nu…

      Nej – der er ikke regnet på det i detaljer endnu.

      Landmænd dyrker i dag nok omkring 200.000 ha meget ringe jord, blot fordi de skal ifølge støttereglerne. Min fornemmelse er, at det med stor sandsynlighed vil være en økonomisk gevinst for Danmark (og også for landbruget, hvis omstillingen sker på en ordentlig måde) at ændre driften af disse ca. 400.000 ha til natur og skov over en tidshorisont på 20-30 år.

      Vi mener, at alt skal foregå på basis af frivillighed, enkle regler og økonomiske incitamenter, så omlægningen er økonomisk fordelagtig for landbruget. Jeg møder stor opbakning til vores vision fra landmænd i hele Danmark. Vi har sendt vores forslag til Natur- og Landbrugskommissionen, som formentlig regner på sagen.

      Med venlig hilsen

      Michael Stoltze

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s