Vegetarmad for kødspisere

Vi er nogle svin.  I hvert fald med hensyn til det, vi spiser. Mennesket er fra naturens hånd æltædende – omnivor – ligesom svinet.

Som følge af velstand og overflod er der imidlertid blevet frit slag på alle hylder om, hvad vi vil spise os mætte i. Og her vælger vi uhæmmede mængder af kød og søde sager. Det giver os ikke bare helbredsproblemer. Det overdrevne kødspiseri skader også naturen, fordi kødproduktion (især produktionen af svin og kreaturer) kræver enorme arealer til foderproduktion og et enormt forbrug af energi, vand og kemikalier.

Det er altså en god idé at skrue ned for kødforbruget. Bare 20-25 % ville være fantastisk. Derfor går vi nu på jagt efter nogle sjove, lette og anderledes opskrifter, som kan få mange til at hoppe på “mindre-kød-vognen” med fornøjelse.

Vi opfordrer dig til at indsende din bedste kødfrie opskrift for kødspisere til ns@naturogsamfund.dk. Så vil vi offentligøre den her på bloggen, som vi løbende opdaterer. Vi kan ikke betale med andet end æren og tak. Til gengæld gør vi din bedste opskrift offentligt tilgængelig til glæde for alle og enhver.

Betingelser:

1.  Kort tekst (højst 400 ord) 
2.  Gerne billede (jpg-format, højst 1000 pixel bredt)
3.  Fulde navn (offentliggøres – mail offentliggøres ikke)

Opskriften må ikke indeholde nogen former for kød (heller ikke fisk og skaldyr), men gerne mælkeprodukter og æg. Og teksten må ikke indeholde løftede pegefingre overfor kødspisere. Husk, at det er vegetarmad for kødspisere! 

Jeg lægger ud med:

Satellit zucchini med jordskokfyld  

Fyldte runde zucchini med jordskokker. (Foto: Michael Stoltze).

Fyldte runde zucchini med jordskokker. (Foto: Michael Stoltze).

Til to personer:

4 satellit zucchini
4 store jordskokker
2 fed hvidløg (eller et lille rødløg)
Smør
Salt
Gedeost eller anden ost (efter smag)

Skær jordskokkerne i småstykker. Hak hvidløgene (eller rødløget) fint. Skær kalotterne af zucchinierne, og hul dem ud med en ske. Fyld op med jordskokker og hvidløg (eller rødløg), drys med lidt salt, og dæk med et klat smør og et stykke ost. Bag i forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 40 minutter eller til zucchinierne ser ud som på billedet.

PS: Man kan naturligvis variere retten med alle mulige andre slags fyld.

Indsendt af Michael Stoltze. God appetit!

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Gastronomi og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s