Et rent miljø er ikke nok. Hvor er naturen i dansk politik?

Hedepletvingen er heldig. Det er en af de få arter, som Danmark  skal beskytte konkrete levesteder for ifølge EU's  habitatdirektiv. Men ellers står det skrælt til med den danske naturpolitik. (Foto: Michael Stoltze).

Hedepletvingen er heldig. Det er én af de få arter, som Danmark skal beskytte konkrete levesteder for ifølge EU’s habitatdirektiv. Men ellers står det skrælt til med den danske naturpolitik. (Foto: Michael Stoltze).

Hele verden mister naturværdier. Også Danmark.

Selv om de store dyrearter tordner frem, fordi vi er holdt op med at skyde dem og har givet dem lov til at æde en del af vores fede afgrøder, mister vi naturværdier som aldrig før.

Mylderet af blomsterplanter og det dyreliv, der er knyttet til skove og ikke mindst naturligt næringsfattige overdrev og enge, er i særlig fare. De artsrige, blomstrende bakker og enge er næsten forsvundet i Danmark. Der er så lidt tilbage af den slags natur, at vi har glemt, at den findes. Den tabte natur er forsvundet så meget ud af danskernes og politikernes bevidsthed, at det stort set kun er en flok “nørder”, der kender den og kæmper for engblommer, vilde orkideer, bekkasiner, brushøns eller den sortplettede blåfugl.

Det er ikke nok. Danmark har som medlem af EU og ifølge en FN-aftale fra 2010 pligt til at standse naturens tilbagegang inden 2020. Hvis vi skal nå det mål,  kræver det en bevidst indsats, en målrettet forvaltning af arealerne og en sikring af tilstrækkelig plads til natur, landskab og biodiversitet.

I den danske miljøindsats og miljøpolitik har der hidtil været en udbredt tyrkertro på, at kampen for et rent miljø pr. automatik ville resultere i en rigere natur.

Sådan er det ikke. Kampen mod global opvarmning og for et rent miljø er meget nødvendig, men den sikrer ikke i sig selv naturens mangfoldighed. Vi kan få det reneste miljø og på samme tid  tabe stort set alle arter af planter og dyr. Kampen for et rent miljø er ikke nok.

Kampen for klimaet, vandmiljøet og den rene luft og mod sundhedsskadelige stoffer er naturligvis vigtig. Men den stjæler hele billedet, og det er afgørende at erkende, at et stabilt klima og et rent miljø ikke er nok i kampen for naturens mangfoldighed.

Hvor er naturpolitikken i dansk miljøpolitik?

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

6 svar til Et rent miljø er ikke nok. Hvor er naturen i dansk politik?

  1. Dorte Sandberg siger:

    Det er klogt og rigtigt skrevet, Michael. Mon ikke en væsentlig del af problemet bunder i manglende faglighed og for få “nørder” lige dér hvor politik og love tænkes og gennemføres? “Nørd” burde i denne sammenhæng være et superlativ.

    • Peter Thielsen siger:

      Meget præcis analyse. Jeg tror for så vidt ikke, at andelen af “nørder” er blevet mindre. Den biodiversitet-interesseret minoritet er bare, som aldrig før, blevet overhørt/ignoreret af meget stærke interesser med et helt andet natursyn. I tillæg var fagkundskaben desperat fraværende i debatten fra 2000-2010, hvilket heller ikke har bedret på biodiversiteten.
      Den onde cirkel som MS tegner er helt rigtig set. Hvordan skal skolebørn/yngre mennesker få interesse for noget de aldrig har set eller oplevet? En interesse der i tillæg kræver en vis tid/indsats.

  2. Tak, Dorte. Du har ret. Vi mangler et godt og positivt ladet alternativ til ord som “nørd” eller “ekspert”.

  3. Søren Ring siger:

    Helt rigtigt Michael! Kampen for et rent miljø er en helt anden kamp end kampen for natur og mangfoldighed af arter – indtil videre har vores miljøminister Auken (vers. 2) desværre vist slet slet ikke at have hverken interesse for eller kampgejst til at kæmpe for naturen som andet end en generel abstraktion – som hun med floromvundne vendinger kan sige noget godt om hvor vigtig den er – den der rige natur. Den rige natur som alt for få reelt kender nok til og som er så presset af mangel på græssende dyr, høslæt og af overgødskning fra helt overvejende industri-“land”bruget. Det er en stor skam for det er igennem mere viden om den levende natur og ikke mindst alle de sjove arter den udgøres af at man kan få mere glæde og mere lyst til at beskytte den. Læren om alt det levende skal fremmes så meget mere.

  4. Eja Lund siger:

    Ja, det danske vandmiljø fylder meget i debatten og den tørre natur henvises til en stedmoderlig behandling. Hvorfor?
    Indsatsen for det danske vandmiljø startede i 1986 med en spand døde hummere som baggrund. Siden er vandmiljøet blevet forbedret markant og næringsstofbelastning fra byer, spredt bebyggelse og landbrug halveret.
    Hvordan kunne det lade sig gøre? Det kunne lade sig gøre, fordi området blev reguleret via generel lovgivning, der ramte alle landmænd lige hårdt. Ved at anvende generel lovgivning, der er ens for alle, skal der ikke betales erstatning til den enkelte.
    Der er generel regulering af landbrugets udledninger til tør natur, men reguleringen rammer kun de husdyrproduktioner, der udvider. Den danske(tørre) natur lider under for meget (luftbåren) kvælstof. Derfor reguleres mængden af, hvor meget luftbåren kvælstof en husdyrproduktion må udlede gennem den miljøgodkendelse alle udvidelser af husdyrproduktionen skal have. Men det tager sin tid, inden alle husdyrproduktioner har søgt om at udvide produktionen og får en miljøgodkendelse. Groft sagt, jo mere gang, der er i at omlægge og udvide husdyrproduktionen, jo før indføres de skrappe krav til udledninger af luftbåren kvælstof (ammoniak). Kun i ganske særlige tilfælde, kan myndighederne gå ind og lukke en husdyrproduktion, fordi der er akut fare for en sårbar naturtype. Men det kræver, at myndigheden er villig til at yde erstatning til den produktion, det går ud over.
    Det er svært at se, hvordan den tørre natur og dens naturværdier, kan forbedres gennem generel lovgivning. De arealer, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3, giver kun en arealbeskyttelse, ikke en pligt til at gøre noget for naturindholdet og dermed biodiversiteten.
    Den mest omkostningseffektive måde at sikre biodiversiteten på vil være, at den danske stat (eller en fond), køber jorden eller erstatter tab af dyrkningret på arealer med størst biodiversitet. Det nytter ikke noget at hænge bestræbelserne på at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed med frivillige aftaler, der skal finansieres af EU’s 5 årige tilskudsordninger.

    • Tak for et godt indlæg.

      Natur og Samfund støtter tanken om at etablere en national fond for natur, så nye arealer kan sikres permanent ved opkøb eller udbetaling af erstatning for permanente ændringer af arealanvendelsen. Samtidig arbejde vi for en revision af naturbeskyttesloven, så eksisterende § 3-arealer bliver sikret permanent (modsat nu, hvor de kan vokse ud af beskyttelsen), og for, at der bliver pligt til at fastsætte mål for beskyttede naturområder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s