Danmarks mest truede arter

Hedepletvingen er heldig. Det er en af de få arter, som Danmark  skal beskytte konkrete levesteder for ifølge EU's  habitatdirektiv. Men ellers står det skrælt til med den danske naturpolitik. (Foto: Michael Stoltze).

Hedepletvingen er en del af poesien og eventyret i den vilde danske natur. (Foto: Michael Stoltze).

Vi er tilsyneladende ved at miste vores levende medskabninger på Jorden fra en ende af.

På grund af mennesket uddør arter langt hurtigere end naturligt. Vi er på vej mod en masseuddøen forårsaget af mennesket. Vi har ikke bare en klimakrise. Vi har også en biodiversitetskrise.

Det skal der gøres noget ved. Derfor har alle lande under FN besluttet, at tilbagegangen i Jordens biologiske mangfoldighed skal standses senest i 2020.

Vi skal rette fokus mod arterne og deres bestande. Det er vigtig at have en målrettet og evidensbaseret naturforvaltning. Vi skal vælge de rigtige og sunde løsninger, så vi både overlever som mennesker med de behov, vi har, og så vores medskabninger overlever.

Det er en enorm udfordring. I forhold til vores basale behov er udfordringen dog ikke umulig. FAO vurderer, at vi allerede nu producerer fødevarer nok til 12 milliarder mennesker. Og med moderne metoder kan vi producere langt, langt mere på de allerede opdyrkede arealer, hvis vi gør os umage.  Med udsigt til en aftagende befolkningstilvækst, som muligvis stopper omkring de 10 milliarder mennesker sidst i det 21. århundrede og herefter måske vendes til et fald, er ser fremtiden ikke så dyster ud, som den har gjort.

10 milliarder mennesker er på den anden side voldsomt mange, og det vil kræve stærke bæredygtighedsprincipper og masser af ny teknologi, hvis så mange skal overleve og leve nogenlunde godt på Jorden sammen med vores mange millioner medskabninger. Jeg er imidlertid ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre. Vi kender nemlig udmærket hovedopskriften på den arealforvaltning, som giver en rig natur. Det er plads, plads og atter palds til, at naturen kan udfolde sig frit på sine egne betingelser.

I Danmark er situationen lidt anderledes på grund af istidernes hærgen (som har gjort naturen fattig på unikke arter) og på grund af en lang kulturhistorie, hvor landbruget og udryddelsen af de store, vilde dyrearter har præget udviklingen. Her mangler de store, vilde planteædere og rovdyr, som skaber dynamik og artsrigdom i vilde økosystemer, og derfor er opskiften på en rig natur ikke kun at overlade arealer til sig selv. Uden de store vilde planetædere vil vi få forholdvis artsfattige og triste skove. Derfor er det dels vigtigt at satse på at udvikle økosystemer med mange af de store vilde dyrearter og dels at anerkende, at nogen af de historiske møder mellem landbrug og natur har resulteret i artsrige økosystemer som næringsfattige enge og overdrev. Økosystemer, som med god ret kan betragtes om substitutter for fortidens lysåbne og rige natur, der var afhængig af mange forskellige planteædende dyr.

Disse forvaltningsprincipper bør komme på bordet som en del af Naturplan Danmark i 2013. Vi bør dels udlægge arealer til helt vild natur og dels udlægge arealer til ekstensiv anvendelse, dvs. kulturarealer med bestemmelser om, at vi ikke gøder, sprøjter, dræner eller bygger.

Selv om vi vælger arealerne med omhu, kan det godt være, at det ikke lige resulterer i målsatte antal af Bilag IV-arter eller andre arter på ønskelisten. Til gengæld får vi noget andet og overaskende. Og én ting er sikkert: Vi vil få en rigere natur og dermed redde de to mest truede arter, som vokser ud af dronningerigets vilde natur: Poesien og eventyret.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s