Respektløse vindmøller ved Skagen

Kæmpevindmøllerne i  Gårdbo Sø vil rage godt op forstyrre oplevelsen af bl.a, Råblerg Mile. (Foto: Michael Stoltze).

Kæmpevindmøllerne i Gårdbo Sø vil rage godt op forstyrre oplevelsen af bl.a. Råbjerg Mile. (Foto: Michael Stoltze).

Der var engang en sø, der lå og blinkede blåt i landskabet som et vældigt øje ved roden af Skagens Odde.

Øjet hed Gårdbo Sø, som dækkede hele fem kvadratkilometer. I 1882 blev søens ferske vand ledt ud i det salte Kattegat via en dyb kanal. Søbunden blev til frugtbar landbrugsjord, og i 130 år har Skagens Øje være brunt om vinteren og grønt om sommeren.

Selv om afvandingen af Gårdbo Sø og den efterfølgende opdyrkning må siges at have været vellykket og udbytterig, arbejder tiden og tidsånden her i begyndelsen af det 21. århundrede for forandringer. Mange har våde drømme om at genskabe Skagens Øje i sin oprindelig blå form. Og måske bliver det sådan, hvis vi har råd til det.

Eller også bliver de våde drømme et mareridt. For se lige her! Skagens Øje bliver måske hjemsted for 11 kæmpevindmøller på 140 meters højde.  Det er i hvert fald, hvad Frederikshavn Kommune har i støbeskeen. Møllerne skal stå i en tre kilometer lang række fra syd til nord, og de vil kunne ses milevidt – ja, helt fra Skagens Gren.

Gårdbo Sø selv er “bare” marker. Men der er naboer, som vil blive generet hver eneste dag af de mægtige møller, og få kilometer derfra kommer turister i hundredetusindvis for at besøge Råbjerg Mile. Et besøg på toppen af Europas største levende vandreklit er en forrygende oplevelse på grund at selve fænomenet, og fordi milen ligger i et storslået, øde område med frit udsyn til alle sider.

Kæmpemøllerne i Gårdbo Sø vil ødelægge oplevelsen af Råbjeg Mile. De fortryllende stunder, som millioner af mennesker har haft dér ved at føle sig små i den storladne natur, vil endegyldigt være slut. Kæmpemøllerne vil punktere hele milens magi, og i møllernes brutale selskab risikerer klitten at bliver reduceret til en tarvelig og slatten bunke sand.

Det er respektløst. Vi troede, at forslaget var en dårlig spøg. Men det er alvor. Derfor opfordrer vi alle til at støtte Natur & Samfund i kampen mod dette overgreb på en af Danmarks største naturværdier.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Vindmøller og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Respektløse vindmøller ved Skagen

  1. Marie siger:

    Hvor er det dog trist at leve i et samfund som slet ikke har fattet en skid af hvad vi lever af og ånder for

  2. Mikkel Stelvig siger:

    Hvordan støtter vi bedst kampen? Underskrifter, skabe opmærksomhed, henvendelse til politikere…?

  3. Mikkel Stelvig siger:

    Vil det have effekt på det store antal trækfugle, der hvert år kommer forbi Skagen?

  4. Henrik Dahl siger:

    Jeg vil henvise til vores kamp hernede i Sydsjælland/Møn for at stoppe et lignende projekt ved Kostervig, på en smal landtange med EF-fuglebeskyttelsesområde på begge sider. Her på det nordlige Møn og tæt på Dr.Alexandrines Bro (den på 500 kr sedlen) er projektmagere = to stor-landmænd og kommune i gang med planer, som vil ødelægge natur, fugleliv og flagermus og et særdeles smukt landskab. Det er en lurende katastrofe og måske allermest for de folk som bor der, som kan se frem til lavfrekvent støj, skyggevirkninger og blink og som stavnsbindes fordi deres husværdier falder til “usælgeligt.”. En lokal initiativgruppe og 1.200 indsigelser mod projektet, inklusiv DN og DOF har foreløbig sendt projektet ud i en ny runde. Ny VVM redegørelse og kommende sag ved EU og meget andet gør investeringer i møllerne risikable.. Men vi kan endnu ikke ånde lettet op, selvom projektet er sendt til hjørnespark og “aben” givet videre til det ny byråd efter kommunevalget. Men projektmagerne uddeler “hold-kæft bolcher” så det er ikke så lige til. Læs mere og bliv inspireret på http://www.stopkostervig.dk

    Det er nu møllerne skal standses. Efter kommunevalget sidder politikerne / de ansvarlige sikkert i sadlen i fire år. Et solcelleprojekt i Gårdbo og på Kosterland er jo meget bedre på alle måder. Havvindmøller skal til havs. Landbaserede møller konflikter med rovfugle, traner og storke som kredser i termik som opstår omkring møllerne. Fuglene bliver ramt af de store vinger, der har en hastighed på op til 320 km/t ved vingespidserne. Over havet dannes der ikke termik.

    Det er noget bras med den skævvridning af støtteordninger, for det er dem, som driver de dårlige beslutninger frem. Støtteordninger som skal komme et betrængt landbrug til hjælp med tilskud på 5-8 millioner pr.mølle – langt-langt mere end den jord er værd som de placeres på!. Og borgerne betaler for støtten over de forhøjede el-priser! Vi kar de samme el-priser som i Finland men fordobles så af el-afgifter som anvendes til bl.a. støtteordninger – også til elendige projekter som Gårdbo og Koster Vig og sikkert også andre steder!

    Solcelle-anlæg på land er svaret – for mennesker, dyr, fugle, landskab, huspriser, osv.

    Det er det politikerne skal indse og støtteordninger i landskabeligt sårbare områder indrettes efter, synes jeg.

  5. Marie siger:

    Hej Henrik

    Støtten er 5-8 millioner pr MV – dvs at møllerne i Kostervig som er på 3 MV hver vil indbringe over 16 millioner i ren støtte, hertil kommer diverse afskrivnings og skattemuligheder foruden kæmpeindtægt på el. Støtten er garanteret uanset at møllerne står i områder med lav vind. Møllerne giver ingen arbejdspladser og hvis ellers man er flink og ikke trækker det hele fra i skat så giver en vindmøllepark på 5 kæmpevindmøller ca. hvad en almindelig familie betaler i skat hvis begge voksne arbejder. Dvs hvis een familie opgiver deres hjem pga. vindmøllerne så læner kommunen sig mod en løbende underskudsforretning i området. På Møn bor vindmølleopstilleren som har stiftet firmaet som skal eje vindmøllerne slet ikke på Møn eller i Kommunen men på Frederiksberg. Vi får direkte suget værdier fra en udkantskommune og til København. Det kunne ligeså vel være en mulighed at Vattenfall ejede møllerne og så et stort tillykke til svenskerne med deres nye gratis industrielle legeplads og de helt gratis danske tilskud.

    • Marie siger:

      For lige at præcisere: 5 vindmøller i Kostervig giver over 80 millioner i støtte. Altså en uhørt og helt overdreven forrentning af investeringen – som i øvrigt skriger til himlen for at kineserne burde stille deres billige møller op overalt i vores naturområder da sagsbehandlingen jo alligevel er betalt af os tillige med at elforbrugerne betaler overprisen for strømmen
      Nå nu må jeg vist hellere se x-factor – der er trods alt kun Blackman at slås med….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s