Natur- og klimakrisens største udfordringer

Rapsdyrkning til biodiesel - en af flere alvorlige vildveje i forsøget på at løse  klimakrisen. (Foto: Michael Stoltze).

Rapsdyrkning til biodiesel – en af flere alvorlige vildveje i forsøget på at løse klimakrisen. (Foto: Michael Stoltze).

Danmark og resten af verden står midt i et vigtigt valg:

1. Vi kan vælge fortsat at basere samfundet på naturens kulbrintelagre

2. Vi kan vælge at omstille samfundet til at være basere på vedvarende energi

Der er naturlige kulbrintelagre (olie, gas, kul, metanhydrat m.v.) nok på Jorden til mange hundrede års forbrug. Selv med det nuværende eller et stigende behov. Problemet er bare, at et fortsat uhæmmet forbrug af naturens kulbrintelagre (fossile brændstoffer) med usvigelig sikkerhed vil føre til et stærkt øget indhold af CO2 i atmosfæren og dermed markant global opvarmning og andre klimaforandringer.

Der er solskin nok til flere milliarder års forbrug. Derfor kalder vi solenergi (inklusiv den solenergifremkaldte vind-, vand-, bølge- og biomasseenergi) for vedvarende energi.  Solen skinner på Jorden året rundt med en energimængde, der er mere end 10.000 gange større end den energi, menneskeheden samlet bruger her i 2013. I teorien vil et areal i Sahara på ca. 300 x 300 km med moderne solceller være nok til at forsyne hele Jorden med energi til at dække hele det nuværende forbrug.

Solskinnet opvarmer Jordens atmosfære og gør den ustabil, så der kommer vind og bølger. Solvarmen får vand til at fordampe, så der falder regn og opstår vandløb og floder. Og Solens ståler leverer energi til de grønne planters fotosyntese, så de vokser og opbygger energirig biomasse af kuldioxid og vand.

Der er mere end rigeligt af vedvarende energi, og selv om de fleste vedvarende energiformer er dyrere end fossile brændstoffer, falder priserne efterhånden som teknikkerne udvikler sig. Problemet med omstilling til vedvarende energiforner er derfor på længere sigt næppe økonomi.

De største udfordringer er lagring og tilvejbringelse af transportabelt, CO2-netralt brændstof til transport.

Første udfordring er lagring. Vi har brug for en stabil energiforsyning. Det nytter jo ikke, at der kun er strøm, når det blæser og Solen skinner. Batterier kan hjælpe en smule, men det er alt for dyrt. Derfor må man tænke i f.eks. oppumpning at vand i højtliggende kunstige søer, fremstilling af brintlagre eller lignende. På langt sigt er der formentlig også gode muligheder for at omdanne, lagre og bruge biomasseprodukter konstruktivt og i tilstrækkeligt omfang –  især når elnettet bliver så udbygget, at man internationalt kan udveksle strøm over hele Jorden. Det vil nemlig betyde større stabilitet i energiforsyningen, fordi Solen altid skinner mange steder på planeten, så behovet for energilagre bliver mindre.

Anden udfordring er tilvejebringelse af CO2-neutralt brændstof. Fly og skibe kan ikke fungere på el, så her må man udvikle egnede kulbrinteprodukter på basis af biomasse eller bruge brint, som man kan fremstille ud fra elektricitet.

Indtil vi for alvor får løst disse udfordringer på en måde, så det bliver økonomisk bæredygtigt, vil vi være afhængige af de CO2-udledende fossile brændstoffer. De har og har haft enorm betydning for den velstand, vi har opnået og gerne vil bevare fremover.

Verden befinder sig både i en natur- og klimakrise, og vi skal sørge for at løse begge kriser samtidig: De menneskeskabte klimaændringe må ikke blive så voldsomme, at de truer menneskeheden, og samtidig skal vi sikre plads til, at Jordens variation og rigdom af natur bliver bevaret.

Omstillingen til et verdenssamfund, der er baseret på vedvarende energi, er fuld af farlige vildveje, som kan gå voldsomt ud over natur, landskab og biodiversitet. Støjende og voldsomme vindmøller i smukke landskaber, solcellemarker i frugtbare egne, rydning af regnskov til palmeolieplantager og sukkerørsmarker til energi samt brug af majs, korn og raps til bioethanol og biodiesel er nogle af de alvorlige gruber, som verden allerede er faldet i.

Det skal vi bekæmpe, ligesom vi skal være på vagt overfor fortsat uigennemtænkt brug af biomasse og voldsomt arealkrævende og landskabsødelæggende udlæg af områder til biomasseproduktion og anlæg til produktion af sol-, vind- og vandenergi.

Men omstillingen er mulig at gennemføre, bl.a. ved i langt større omfang end hidtil at udnytte eksisterende bygninger og anlæg som energisamlere.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s