Værd at kende i dansk natur: Vårem

Vaarem_4_8-4-2013

Kraftig vårem på Glænø 8. april 2013. (Dette og nedenstående fotos: Michael Stoltze).
v
v
Trods en bidende kold marts har Solen her i begyndelsen af april fået så stor magt, at den varmer jordoverfladen voldsomt op midt på dagen.

Så kan det ske, at de nøgne, fugtige marker pludselig begynder at “dampe”: Det ser ud, som om der trækker let røg af mulden, når små tågetunger danser roligt og lydløst over den bare jord.

Det er våremmen – et af de smukkeste forårstegn i den danske natur. Fænomenet skyldes, at vandet damper af den våde jord, der bliver lunet godt op af Solens energirige stråler. Men når den usynlige vanddamp møder den køligere og fugtmættede luft over markerne, fortætter vanddampen til mikroskopiske tågedråber – vårem!

Mosekonebryg er noget andet. Det dannes aften, nat og tidlig morgen ved afkøling af luft i lavninger og på flade arealer som følge af kraftig udstråling, når det er klart og stille. Mosekonebryg (udstrålingståge) står som regel stille og er udbredt i jævne flader. Det er således et noget andet fænomen end vårem (og langt mere almindeligt).

Under min barndoms ture med skolebussen gennem det kuperede landskab omkring Ols Kirke på Nordbornholm så jeg ofte våremmen trække over markerne om foråret. I sin sansemættede, lille bog Dansk vejr (1953) skriver Martin A. Hansen:

“I marts i år på en tur til Jylland så jeg klagen trække af jorden, som det kaldes på Sjælland. Da jeg på vej mod vest havde passeret Ringsted, begyndte markerne at dampe. Angen blev tættere og tættere. Den var helt hvid, som røg af fugtigt kvas. Det så ud, som var der ild under pløjelaget. Denne røg iler og iler, er ikke sen og koldblodet som almindelig tåge, mere stakåndet, dufter råt af jorden. Klagen får man ikke at se hvert år. Der er på een gang noget intimt og mægtigt ved den, som burde i grunden menneskeøjne ikke se dette mysterium, naturens beredelse. Vinteren drives ud af jordlaget af guddommelige kræfter.”

Våremmens vals over markerne akkompagneres med usvigelig sikkerhed af lærketriller fra himlen og inciterende stæresang fra træernes toppe.

Se – dét er forår og tegn på, at jorden er beredt.

Den 8. april 2013 var forholdene for dannelse af vårem ideelle mange steder i Danmark: Jorden var fugtet aftenen før af sne og slud, vinden var svag og Solen bagte højt fra himlen, da den brød tågen op ad formiddagen. Her er lidt flere stemningsbilleder fra Glænø og området omkring Ørslev Kirke ved Skælskør, hvor bønderne havde travlt med at harve og så i dag.

Vaarem_8_8-4-2013

Vaarem_5_8-4-2013

Vårem på Glænø 8. april 2013. (Dette og nedenstående fotos: Michael Stoltze)

Vaarem_3_8-4-2013

Vaarem_2_8-4-2013

Vaarem_6_8-4-2013

Vaarem_7_8-4-2013

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

12 svar til Værd at kende i dansk natur: Vårem

  1. Kjeld Smed siger:

    Nyt udtryk for mig, men ligegyldig hvad det kaldes er det flot.

  2. Tak :-). Det er muligvis også et ord, jeg selv har opfundet…

  3. Meget, meget smukke fotos du der har taget. 🙂

  4. Tak, Carsten! Vorherre og Moder Natur hjalp godt til i dag…

  5. Lene Verner Hansen siger:

    skønne billeder – tak for oplysning om et nyt begreb / fænomen: vårem! Har set på mine vår- cykelture, men ikke haft ord for fænomenet

    kh Lene

  6. er det kun på bar jord det forkommer? og hvor kommer heksekonens brygge ind i billedet??

    • Kære Henrik Jespersen

      Tak for dit spørgsmål.

      Vårem forekommer først og fremmest på bar og fugtig jord, især hvor jorden er mørk, så den tager mod solvarmen.

      Våremmen dannes, når Solen varmer fugtig jord stærkt op, så dampen fortætter til tågetunger i den kolde luft. Et meget smukt fænomen, der ikke ses hvert år.

      Mosekonebryg dannes aften, nat og tidlig morgen ved voldsom afkøling af luft i lavninger som følge af udstråling, når det er klart og stille. Så det er således et noget andet fænomen end vårem (og langt mere almindeligt).

      Med venlig hilsen

      Michael Stoltze

  7. christiane hach siger:

    er glad for at ha´fundet din blog.Min store have på 1 hektar har også været indhyllet i “vårem” – et nyt år for mig, men meget passende for fænomemet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s