Farvel til udkanterne

Statens Kunstfond har netop udskrevet en storstilet arkitektkonkurrence om fremtidens Danmark under titlen: “Kan vi tegne et nyt land?”

Et af oplæggene handler om udkanter, natur og udvikling. Min påstand og vision er, at de aktuelle udkantsproblemer er en saga blot om højst 15 år:

Farvel til udkanterne

Af Michael Stoltze

Den store forureningstrussel er afblæst. Til gengæld banker klimaændringer, masseuddøen og affolkning i landdistrikterne på som nye problemer. Det kan begavet planlægning og byggeri gøre noget ved.

“Verden går under på grund af bilos”. Disse ord læste min far op fra avisen en morgen sidst i de glade 60’ere. Overskriften var en forskers dystre forudsigelse.

For en 13-årig dreng var dommedagsbudskabet om, at vi var ved at kvæle os selv i vore eget skidt, dybt skæmmende. Men det var også et wake-up-call på en dejlig morgen i vores trygge hjem midt i den Nordbornholmske natur.

Bilos, udledning af urenset røg og spildevand, bjerge af sulfoskum i floder, fisk med bugen i vejret, DDT, døde rovfugle, syge og døende mennesker verden over på grund af kviksølv, sprøjtegift og alskens farlig kemi hørte til dagens uorden i 60’erne og 70’erne. Verden var på katastrofekurs. Men efter tilstrækkelig mange lig på bordet begyndte kampen mod forureningen for alvor i Vesten. Og efter FN’s verdenstopmøde i Rio i 1992 blev kampen global.

Med viden og ny teknologi som våben vandt vi over forureningen. Vi forhindrede det apokalyptiske omfang, vi frygtede før. Miljøhensyn er standard, og vi tolererer ikke forurenende virksomheder. Til gengæld truer klimaændringer og masseuddøen nu med at gøre livet mere besværligt og fattigt.

Vi er nu syv milliarder mennesker på Jorden og vil formentlig nå op på 9-10 milliarder, før befolkningstallet stagnerer eller falder.

Et så voldsomt folketal kræver enorm respekt for natur og ressourcer. Under jagten på et godt liv med tryghed, kærlighed, frihed og udfoldelsesmuligheder for alle er bæredygtig udvikling alfa og omega. Bæredygtighedsprincipperne om udvikling i balance mellem miljø, økonomi og sociale hensyn er nu 100 % fasttømret på den internationale politiske scene. Der er intet at rafle om.

Danmark har enorme udfordringer som tætbefolket og storforbrugende landbrugsland. Samtidig har Danmark længe været foregangsland i bæredygtig udvikling, og den vej skal vi fortsætte ad. Målet er et samfund med plads til mennesker, erhverv og vild natur i god balance. Succesen med forureningsbekæmpelsen viser, at fremtiden ikke ser så sort ud, som den har gjort.

Vi kan, hvis vi vil!

Natur i storbyen og storby på landet

Overalt på Jorden rykker menneskeheden sammen i storbyer, hvor der er masser af muligheder og kultur for enhver smag. Her er det også mere rationelt og billigere at håndtere centrale funktioner som energiforsyning, vandforsyning, kloakering, rensning af spildevand og røg, affald osv. Det er miljøvenligt at bo i storbyer.

Adgang til grønne områder er afgørende for, at vi trives i storbyer. Derfor gør de fleste storbysamfund meget ud af grønne elementer i byerne. Medicinen er små stumper natur.

Vandringen fra land til by fortsætter. Derfor er der brug for en bevidst politik for landdistrikterne, så provinserne udvikler sig smukt og attraktivt for dem, der vælger at bo og arbejde på landet. Beskyttelse og genopretning af natur er lige så afgørende som plads til erhverv og produktionslandskaber. Desuden er medicinen på landet uden tvivl sikring og udvikling af kulturelle kraftcentre med alle storbyens centrale funktioner – små stumper storby, så at sige – inden for rimelig afstand af de fleste bosætninger.

Siden midten af det 20. århundrede har vi vænnet os til at se konflikter og naturovergreb ved nybyggeri. Ofte med god grund, for der blev tit bygget uden hensyn til naturen. Den tid er forbi. Vi har lært af vore fejl. Fremtiden tilhører et bæredygtigt byggeri, som svinger sammen med naturen.

Regional identitet

Enhver egn i Danmark har sin unikke historie og fysiognomi og sine unikke fortællinger og muligheder. Dem skal vi gribe og bruge, ligesom vi bør håndtere klimakrisen og biodiversitetskrisen i al planlægning.

I mange provinser handler det om at sikre identitet og tro på fremtiden. Men rod i historien og i respekt for nutidens interessenter vil der altid være muligheder for et rette skuden op – selv i den mest udkantsramte egn.

For eksempel er der ingen rimelighed i, at en ø som Lolland fortsat skal være udkanternes flade ikon. Vel er Lolland ramt af alle udkantsfænomenerne. Men Lolland har sine herregårde, Fuglsang og Skejten, Naturpark Maribosøerne, Nakskov Fjord, Knuthenborg og meget mere. Lolland er øen med den fede ler, hvor Kaj Munk hentede den blå anemone til Vedersø som minde fra sin fødeø. Og Lolland er øen, hvor misteltenen som eneste sted i Danmark vokser vildt og fortryller vinterlandskabet med sine grønne løvkugler i træerne. Sydlandsk – og et godt sted at kysse, skulle man formode!

Lolland er den frugtbare og milde ø i det sydlige Danmark. Øens status som udkant bør kun blive et kort paradoks i historien.

Etableringen af Femern Bælt Forbindelsen er et oplagt startskud for nye tider for Lolland. Med ny, grøn teknologi og planlægning af kunstige kystlandskaber til gavn for både naturens og menneskets udfoldelsesmuligheder, bliver Femern Bælt Forbindelsen uden tvivl en stor gevinst for øen.

Farvel til udkanterne

Udkantsproblemerne forsvinder ikke overnight. Men ved en målrettet identitetsudvikling og fornyelse, kan de ramte provinser være helbredt for alle udkantssygdomme om 10-15 år.

Hvis jeg var arkitekt, ville jeg juble over tidens muligheder. Tage stilling til gamle bygninger (hvad skal væk, og hvad skal blive?), tænke nybyggeri, landskab, natur og klima sammen og gå til sagen ud fra nogle få grundprincipper:

Byg især højt i landskabet. Vend facader og tage mod syd, så solindstrålingen kan udnyttes maksimalt. Overvej delvis underjordiske huse og grønne tage, som kan gå i ét med landskabet. Tænk på, at bygninger kan gøres energineutrale. Sørg for gode fælles faciliteter (forsamlingshuse, boldbaner, legepladser osv.). Byg nær strand, sø, skov eller anden attraktiv natur. Etabler offentlig tilgængelig ny natur (både skov og åbne fælleder) til glæde for alle. Husk, at man i mangel af bedre altid kan skabe enestående kunstige bakker, dale og søer til glæde for både mennesker, planter og dyr.

Vi behøver ikke vente på en ny istid.

——

Læs hele konkurrenceprogrammet fra Statens Kunstfond her.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s