Værd at kende i dansk natur: Nymfer ved dammen

Vandnymfer_1_20-6-2013

Flagermusvandnymfer lægger æg. (Foto; Michael Stoltze).

Guldsmedene er blandt de mest elegante og farvestrålende af alle insekter.

Der er to slags guldsmede: Den ægte guldsmede, som er store, kraftige og hurtige, og vandnymferne, der er spinkle med fine, nåletynde kroppe, og som flyver roligt omkring ved ferske vande på lette, svirrende vinger.

Ved rene damme er der tit et mylder af forskellige arter af vandnymfer, som jager småinsekter, parrer sig og lægger æg i vandet. De er bestemt umagen værd at lægge mærke til.

Guldsmedenes kærlighedsliv er yderst specielt og meget smukt. Forrest på undersiden af bagkroppen har vandnymfehannen et sædgemme, som  han lader op ved at krumme bagkropsspidsen (hvor kønsorganerne sidder) og masturbere mod sædgemmet, så det bliver “ladt”.

Vandnymfer_2_20-6-2013

Hesteskovandnymfer og flagermusvandnymfer (i baggrunden) lægger æg. (Foto: Michael Stoltze).

Når hannen har ladt sin “sædpistol” opsøger han en hun, som han griber i nakken med nogle kroge på bagkropsspidsen. Sådan er parret koblet sammen i op til et par dage. Efter sammenkoblingen bøjer hunnen sin bagkrop op mod hannens sædgemme for at blive befrugtet. På den måde danner parret et “parringshjerte”. Ved damme med mange vandnymfer ser man tit parringshjerter (også kaldet “parringshjul”). Efter parringen flyver de sammen – hannen forrest og hunnen bagefter (såkaldt “tandemflugt”) og begynder at lægge æg på undersiden af vandplanter og andet, der flyder på dammens vandflade.  Hunnen afsætter sine æg ved at stikke sin bagkrop ned i vandet og bøje den ind under plantedelene. Når det sker, rejser hannen sin krop ret op i luften, mens han svirrer med vingerne.

Vandnymfer_6_20-6-2013

Almindelige vandnymfer i hvile på padderokke. (Foto: Michael Stoltze).

Guldsmede har ufuldstændig forvandling – dvs. at de ikke har nogen puppe, og guldsmedelarverne er strengt taget ikke larver, men nymfer. Nymfer ligner de voksne insekter i bygning, men mangler vinger og de voksne insekters kraftige farver.

Både vandnymfe-nymfer og voksne vandnymfer er glubske rovdyr – ligesom de ægte guldsmede.

Billederne her er hesteskovandnymfer (Coenagrion puella), flagermusvandnymfer (Coenagriom pulchellum) og almindelige vandnymfer (Enallagma cyathigerum) – tre af de mest almindelige af Danmarks 20 arter af vandnymfer. (Fotos: Michael Stoltze).

Vandnymfer_8_20-6-2013

Hesteskovandnymfer danner parringshjerte. (Foto: Michael Stoltze).
Vandnymfer_4_20-6-2013

Hesteskovandnymfer lægger æg på flydende vandaks. (Foto: Michael Stoltze).

Vandnymfer_5_20-6-2013

Almindelige vandnymfer i “tandem”. (Foto: Michael Stoltze).

Vandnymfer_3_20-6-2013

Hesteskovandnymfer lægger æg. (Foto: Michael Stoltze).

Vandnymfer_7_20-6-2013

Almindelige vandnymfer i “tandem” på blad af gul iris. (Foto: Michael Stoltze).

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Værd at kende i dansk natur: Nymfer ved dammen

  1. God artikel og rigtigt gode fotos…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s