Dansen om eghjorten

Abrecht Dürer: Die Hirschkäfer, 1505.

Albrecht Dürer, 1505: Die Hirschkäfer.

Naturstyrelsen har brugt 1,2 millioner af sine ret sparsomme kroner på at genindføre eghjorte i Danmark.

Eghjorten er Europas største bille. Med sine enorme, grenede kindbakker, som ligner et hjortegevir, sit kokssorte, firkantede hoved, blanke rødbrune dækvinge, lange, slanke ben og en samlet længde på op mod 10 cm, er hannen af eghjorten et magisk imponerende dyr. I billernes verden er eghjorten, hvad elgen er blandt hjorte – et eventyr.

Derfor rummer kunsthistorien også utallige berømte fremstillinger af eghjorte, ikke mindst Albrecht Dürers akvarel fra 1505.

Eghjorten er afhængig af varm jord og masser af døde stammer, grene og trærødder på og under jorden. Larverne lever af det døde og hensmuldrende ved og æder ikke kun ved af eg, men også bøg, hassel og ved af mange andre løvtræer.

Det er en stor og uforglemmelig oplevelse at møde eghjorten i naturen. I 2008 har TV Midt og Vest fremstillet denne fine film om eghjorten til programmet Naturriget.

I Mellem- og Sydeuropa er det ikke nogen sjælden bille, men i Skandinavien er den varmekrævende art på sin nordgrænse. Den findes i de varmeste dele af Sverige, hvor den navnlig trives godt i det tørre og varme Blekinge. I Danmark levede den endnu mange steder i de åbne løvskove i det 18. pg 19. århundrede, hvor skovene var præget af græsning, så der kom sol og varme ned omkring rødderne af de gamle træer. Men da skovgæsningen holdt op, og skovene blev tættere, koldere og afløst af nåletræer nogen steder,  forsvandt de danske eghjortebestande én for én. De sidste kendte bestande forsvandt i Østjylland, på Æbelø og Bornholm i 1950’erne. Siden er eghjorten kun set enkelte gange i Danmark med mange års mellemrum – måske som følge af individer, som nogen har sat ud.

Der er hundredvis af svampe, biller og andre insekter knyttet til dødt ved og gamle træer i naturligt forfald. Eghjorten er kongen over dem alle, og derfor har staten længe arbejdet på at få steder med så meget dødt ved og så lysåben og varm skov, at der atter blev livsbetingelser for den spektakulære biller. Eghjorten kan nemlig være med til at sælge budskabet om, at det døde ved hører med til og har stor betydning for mangfoldigheden af liv i skovnaturen.

Dyrehaven nord for København er efter sigende Danmarks mest besøgte naturområde. Det er ikke vild natur, men en klassisk dyrehave, dvs. en slags “have”, hvor man holder vilde dyrearter under hegn og “dyrker” gamle træer, som i videst muligt omfang får lov til at stå til naturlig død og henfald. Hele området er en mosaik af skov, trægrupper og fælleder, som de mange udsatte dådyr, krondyr og sikahjorte holder nede. I løbet af de sidste årtier har Dyrehaven udviklet sig til et egnet levested for eghjorten. Men da den er uddød i Danmark og de nærmeste omgivelser, og da billen samtidig er dårlig til at sprede sig (selv om den kan flyve), var der ikke udsigt til, at eghjorten ville etablere sig i Dyrehaven inden for en overskuelig fremtid. Derfor besluttede Naturstyrelsen at genudsætte eghjorten i Dyrehaven.

Eghjort, han,  fouragerer på en honningmelon i et af burene i Dyrehaven. (Foto: Michael Stoltze).

Eghjort, han, fouragerer på en honningmelon i et af burene i Dyrehaven. (Foto: Michael Stoltze).

Udsætningen skal angiveligt skabe opmærksomhed om naturen og om betydningen af dødt ved i skoven, og for styrelsen er det vigtigt, at projektet bliver en succes. Derfor er de voksne biller og deres larver i forskellige stadier (eghjortelarver er fem år om at gennemføre deres udvikling fra æg til voksen bille) sat ud i fem store bure, der er bygget op omkring kæmpestore,  hensmuldrende egestammer. Burene skal forhindre fugleangreb i den tidlige fase, hvor larverne graver sig ned, og billerne fouragerer, parrer sig og lægger æg. Derefter skal billerne leve frit på naturens præmisser, og håbet er, at de vil slå an og sprede sig i Dyrehaven i løbet af de kommende årtier.

Et af de fem bure, hvor Naturstyrelsen har udsat eghjorte. (Foto: Michaerlæ Stoltze).

Et af de fem bure, hvor Naturstyrelsen har udsat eghjorte. (Foto: Michael Stoltze).

Statens udsætning af eghjorte er sket i fuld offentlighed og på baggrund af grundige forundersøgelser, hvor udenlandske eksperter blandt andet vurderede, at Dyrehaven var et yderst velegnet sted at genudsætte eghjorten på grund af de mange gamle og døende træer og enorme mængder af liggende, dødt ved på steder med bar jord og solvarme.

Alligevel har statens udsætning af eghjorte ført til skarp kritik. Museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten D.D. Hansen, har været bannerfører i kritikken og udtalte allerede før udsætningen: “Det er naturspin af værste skuffe – et billigt pr-trick”. Han argumenterer, at eghjorten efter planen kun skal leve ganske få steder, og at de små helt adskilte bestande bliver en slags zoologiske haver: “Det er en elendig prioritering, for man forbedrer ikke levestederne og forholdene i den danske natur generelt, så de nye isolerede bestande kan ikke sprede sig og vil næsten helt sikkert uddø igen”. Morten D.D. Hansens kritik har smittet blandt fremtrædende naturdebattører og naturforkæmpere og udløst en lavine af anklager mod styrelsen om, at eghjorteprojektet i virkeligheden er en manøvre, der skal aflede opmærksomheden fra en igangværende massakre på statsskovenes gamle træer. Læs blandt andet dette indlæg fra debattør og klummeskriver ved Politiken, Rune Engelbreth Larsen.

Om anklagerne holder, er indtil videre uvist; men det er oplagt, at forholdene hverken er så sort/hvide, som kritikerne hævder, eller så rosenrøde, som staten fremstiller det.

Natur er alt det, der kommer af sig selv. Natur er der bare – arterne er der bare – arterne kommer bare – opstår og forsvinder. Det er dét, der gør naturen så spændende på godt og ondt. Hvis eghjorten var kommet til Danmark af sig selv – ligesom ulven eller den prægtige iliasommerfugl, der begge ankom til dronningeriget ved egen drift i 2012, ville det have været smukt og sensationelt.

Nu er eghjorten “bare” en stor og lidt dum bille, som sidder i sit grønne bur i Dyrehaven og guffer honningmeloner i sig som var det i den mere ydmyge del af en zoologisk have. Det er der ikke ret megen magi og værdighed over. Selv når kæmpebillerne (forhåbentligt) om nogle år vil leve frit i Dyrehaven og kunne antræffes på havens gamle og døde træer, vil deres kunstige herkomst klæbe til dem.

Hvis eghjorten slår an i Dyrehaven og breder sig af sig selv til andre steder i Nordsjælland eller længere væk, viser al erfaring imidlertid, at vores syn på det introducerede dyr vil ændre sig. Vi begynder at betragte det som naturligt.  Genudsætning af vilde dyrearter er langt fra noget nyt, og i dag tænker de færreste på, at for eksempel grævlingen er udsat af mennesker på Sjælland. Det samme gælder de fleste krondyr og bæveren, som nu breder sig hastigt i Jylland efter udsætning i 1999 og også forventes at gøre det på Sjælland efter udsætning i 2009.

Eghjorten er næppe den sidste art, der bevidst bliver genudsat i Danmarks natur. Mange arter, der tidligere har levet i vores land, har nemlig umådelig svært ved at genindvandre – selv når livsbetingelserne er blevet gode igen. Problemet er, at der er meget langt til de nærmeste bestande i udlandet, og at de egnede lesvesteder i den vilde natur ofte er så få, små og spredte, at vi må påregne at vente i århundreder eller årtusinder på, at arterne finder de levesteder, vi har genskabt.

Spørgsmålet er, om man så bare skal sætte arterne ud. Trods kritikken, har eghjorten måske allerede stimuleret udsætningsdillen. Den 20. juni 2013 blev sommerfuglen mørk pletvinge, som har været forsvundet fra Danmark siden 1982, i al hemmelighed sat ud af myndighederne i Allerød Kommune. Det ligner en glidebane. Det mindste man kan forlange af evt. genintroduktioner er, at de foregår i fuld offentlighed.

Tilbage efter balladen om eghjorteudsætningen står de helt store spørgsmål: Hvordan passer vi på de naturværdier, vi har tilbage? Hvordan, hvor megen og hvilken natur skal vi genoprette? Hvor vil vi egentlig hen med Danmark? Hvor stor en del af Danmark skal være urørt natur? Hvor stor en del skal være ekstensivt benyttet natur? Og hvor stor en del kan vi tillade os at benytte intensivt?

Vi mangler en national plan for, hvor vi vil hen med vores land – en arealplanlægning med overordnede mål og så god plads og gode rammer for naturen, at de vilde arter, som hører hjemme, kan være her og klare sig uden evindelige udsætninger, som alt andet lige gør naturen mindre magisk. I hvert fald, hvis de tager overhånd.

Der er et skrigende behov for en begavet plan – inklusiv en revision af 1989-målet om at fordoble Danmarks skovareal på 80-100 år, en revision af Naturskovstrategien fra 1992 (hvor staten definerede “naturskov” skrubforkert) og en revision af naturlovgivningen – navnlig naturbeskyttelsesloven og planloven.

Regeringen har bebudet, at den vil fremsætte en sådan national plan – Naturplan Danmark. Og nu, hvor Natur- og Landbrugskommissionen er kommet med deres anbefalinger, burde banen være klar til politisk handling.

Der skal meget mere til end dansen om eghjorten.

——–

Ovenstående er også bragt som dette essay i Kristeligt dagblad den 26. august, 2013.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Dansen om eghjorten

  1. Marie siger:

    100% enig – lidt naturpral til wiskeybæltet

  2. Claus R, siger:

    Hvad er alternativet til bevaring/restituering af naturligt hjemmehørende danske arter. Vil vi have Eghjort ja/nej – Ulv ja/nej – Bæver ja/nej – vildsvin ja/nej – agerhøns ja/nej. Venter spændt på alternativ til udsætning.

    • Tak for dit spørgsmål.

      Min personlige holdning er, at vi skal give plads og rammer til, at naturens arter kan være her og leve, som de bedst kan. Genudsætning bør være en sjælden nødløsning. Udsætningen af eghjorten kan forsvares. Men vi bør have en samlet plan for naturen i Danmark. Jeg vil gerne have bæver i DK, og dén udsætning har jeg bakket op om. Agerhønen er her (men mangler plads og bedre levesteder), ulven er kommet selv og er fredet, og vildsvinet er også kommet selv, men er ikke fredet. Jeg synes, alle de nævnte arter bør kunne leve vildt i Danmark, men med regulering/jagt på ulv og vildsvin.

  3. Lars Andersen siger:

    Michael Stoltze, du skriver at Mørk Pletvinge er sat ud i hemmelighed, det er forkert, prøv at Google; “Mørk Pletvinge Allerød”: http://www.e-pages.dk/allerodnyt/403/22

    http://www.alleroed.dk/Service/Natur_Miljo/Natur-vand/~/media//Forvaltningen/Miljo/Strategi_biodiv_Allerod_version2_komprimeret-2-12112010.ashx

    Det kan man ikke tage seriøst, du må diske op med nået bedre Michael.

    • Lars – det er sandelig seriøst, at planerne hverken er blevet forelagt mig eller de fleste andre dagsommerfugleeksperter.

      Planerne har ikke været hemmelige i streng forstand, men Allerød Kommune har gået stille med dørene. Det kom helt bag på mig og mange andre, at sommefuglene blev sat ud sidste torsdag.

      Jeg har ikke taget stilling til, om jeg er for eller imod denne udsætning, men jeg ville gerne have være orienteret, så jeg kunne have sat mig grundigt ind i sagen.

      Hvis reintroduktion af mørk pletvinge for alvor kan hjælpe til at sætte skub i den sjællandsek pleje og genopretning af næringsfattige rigkær med tvebo baldrian, er jeg positiv.

  4. Jakob Damgaard siger:

    Selvfølgelig er det da ønskeligt at naturen forvaltes så man sikrer biodiversiteten, og at dyr og planter har mulighed for selv at indvandre til landet eller genindvandre, hvis de er forsvundet. Når nu de pågældende arter så påviseligt er forsvundet, så går diskssionen på om de skal hjælpes på vej eller selv finde vej. Her har jeg fra overbeviste modstandere af eghjorten mødt argumenter om særlige kvaliteter ved andre, genindførte arter som fx. bæver, der betegnes som en “økologisk nøgleart”, og som det derfor er mere legitimt at indføre. Her står jeg helt uforstående, for hvorfor skal der være nogle regler for bestemte dyr og andre regler for andre dyr og hvem afgør hvad der er en “økologisk nøgleart” og på hvilket grundlag? Jeg kender fortalerne godt nok til at vide, at det ikke drejer sig om særlig præference for pattedyr overfor insekter, men i mine øjne har det noget med skalaen at gøre. En bæver kan synligt og dramatisk ændre naturens dynamik ved at fælde træer og bygge dæmninger, men hvordan kan man påstå at det ikke også gør sig gældende i mindre skala med mindre organismer? Tag honningbierne for eksempel som har en enorm betydning for bestøvning af urter, buske og træer. Tag regnormene som omsætter blade og dræner og ilter jorden. Og tag så eghjorten hvis larve gnasker sig igennem store mængder dødt ved og derved sørger for at omsætte organisk materiale og sikkert med sin størrelse og aktivitet baner vej for en lang række andre organismer. Mht genindførslen af mørk pletvinge vil jeg stille mig mere skeptisk, men det beror på at jeg intet kender til denne art og har en formodning om at dagsommerfugle har et langt større potentiale for spredning p.g.a. deres kortere generationstid og frem for alt større flyveevne der gør at de måske bedre kan finde frem til de lommer af velegnet natur der er tilstede. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan fortalerne for regeringens “spin” omring eghjorten forholder sig når nu udsætningen af denne noget mere ukendte art er dysset så meget ned. Er det så ekstra “spin” for at vise at man tilsyneladende har lyttet til kritikken eller er det fordi man har lyttet til fagfolkene og blevet enige om at gøre det der skal gøres, men uden at få modstanderne op i det røde felt?

  5. Lars Andersen siger:

    Jakob, ang. Mørk Pletvinge, det er ikke dysset ned, tilladelsen kom i sidste øjeblik i år. Indtil videre er det et pilotprojekt, og i går kom det i lokalavisen.dk: http://lokalavisen.dk/sjaelden-sommerfugl-sat-ud-i-nordsjaelland-efter-31-aars-fravaer-i-danmark-/Sjaelland-Regionale-nyheder/20130629/artikler/306299999/1051

    Jeg synes debatten om Mørk Pletvinge er total skævvredet. Jeg kan ikke forstå dette med det er hemmeligt osv. det er konspirationsteorier af værste skuffe.
    Der er skrevet om det mange steder, og at dagsommerfugleeksperter ikke har fået nået at vide, det er nået sludder: http://www.naturephotos.dk/NaturePhotos_show_pic_search.php?kgf=19425&art=55&menu=29&start=0&Spec_Navn=&Titel=&Keyword=&S_Spec_Navn=diamina&S_Keyword=&_Ejer=0&Advanced=1&menu=29

    • Sagen er måske ikke bevidst holdt hemmelig, men der har sandelig ikke være større offentlighed omkring udsætningen før den var sket…

      • Lars Andersen siger:

        Hej Michael, det er ikke en sag jeg vil gå op i hvornår de kommer ud med det i offentligheden, før eller efter udsætning. Hvis du vil vide mere, må vi tage det over mail eller telefon. Hilsen Lars Andersen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s