Vejret udløser usædvanligt sommerfuglemylder

Dagpåfugleøje og tidselsommerfugl på hjortetrøst. (Foto: Michael Stoltze).

Dagpåfugleøje og tidselsommerfugl på hjortetrøst. (Foto: Michael Stoltze).

 

En tilpas nedbørsrig juni efterfulgt af en solrig, tør og varm juli har været ideel for sommerfugle. De har opformeret sig i store mængder, og desuden er store og små kålsommerfugle og tidselsommerfugle kommet trækkende til Danmark sydfra i stort tal.

Tidselsomerfugl og græsrandøje flokkes om knopurt. (Foto: Michael Stoltze).

Tidselsomerfugl og græsrandøje flokkes om knopurt. (Foto: Michael Stoltze).

På steder med mange blomster som for eksempel hjortetrøst, tidsler, høstborst, merian, knopurt, blåhat og lavendel i haver eller på andre blomsterrige steder i naturen myldrer det derfor med sommerfugle for øjeblikket. Jeg mindes ikke at have set sommerfugle i så store mængder siden 1992. Dengang boomede sommerfuglene i skyer af navnlig kålsommerfugle og randøjer allerede først i juli efter en ekstrem solrig, tør og varm juni måned.

Skyer af kålsommerfugle  søger nektar på høstborst. (Foto: Michael Stoltze).

Skyer af kålsommerfugle søger nektar på høstborst. (Foto: Michael Stoltze).

Tidselsommerfugl på knopurt. (Foto: Michael Stoltze).

Tidselsommerfugl på knopurt. (Foto: Michael Stoltze).

 

Lille kålsommerfugl flokkes om blå isop. (Foto: Michael Stoltze).

Lille kålsommerfugl flokkes om blå isop. (Foto: Michael Stoltze).

De mange sommerfugle lige nu skyldes, at en håndfuld arter, der som larver lever på brændenælder, tidsler, korsblomstrede planter og græs, har haft ideelle opvæksbetingelser i år. Det er især de hvide stor og lille kålsommerfugl, de sortbrune græsrandøje og engrandøje, dagpåfugleøje og tidselsommerfugl. Det er alle arter, der tåler de mange næringsstoffer, som Danmarks natur er belastet af. Og når regnen falder koncentreret i juni og det ellers er tørt og solrigt, overlever disse arters larver og pupper i usædvanlig grad. De bukker ikke under for angreb af sygdomme, snyltehvepse og snyltefluer, der ellers kan dræbe er stor del af sommerfuglene i de unge stadier. Derfor er der lige nu et usædvanligt mylder af disse almindelige, næringsstoftolerante sommerfuglearter.

Den generelle tendens er ellers, at sommerfuglene forsvinder i Europa inklusiv Danmark. Det viser denne nye rapport om Europas sommerfugle. Det aktuelle boom i antallet af sommerfugleindivider hjælper næppe på antallet af arter i landskabet. Det er i alvorlig tilbagegang – en tilbagegang, der ikke synes at stoppe foreløbig.

Langt de fleste sommerfuglearter er nemlig knyttet til vild, lysåben og næringsfattig natur med masser af blomsterplanter. Det er sommerfugle som svalehale, blåfugle, ildfugle, perlemorsommerfugle og pletvinger, der tilsammen rummer mere end halvdelen af vore dagsommerfuglearter. De har det skrækkeligt i dagens Danmark og er alle i rivende tilbagege. En halv snes arter (svalehale, mnemosyne, mørk pletvinge, enghvidvinge, skovhvidvinge, egesommerfugl, slåensommerfugl, terningsommerfugl, mørk pletvinge og herorandøje) er uddøde i løbet af de sidste årtier, og andre, f.eks. sortplettet blåfugl og rødlig perlemorsommerfugl, er meget tæt på at forsvinde fra Danmark. Omkring 25 arter – godt 1/3 af vore dagsommerfugle – trives dårligt og bliver sjældnere og sjældnere.

Alt dette hjælper det aktuelle boom af næringsstoftolerante sommerfuglearter ikke på. Hvis vi skal have mangfoldigheden af sommerfugle tilbage i Danmark skal vi beskytte og genskabe levesteder i et helt andet omfang end hidtil. Vi skal sikre ugødede, blomsterrige bakker og skråninger, store næringsfattige enge og skovlysninger og brede grøftekanter.

Vi skal passe på den lysåbne, næringfattige natur, vi har tilbage, for det er her, Danmarks vilde planter og sommerfugle endnu holder stand. Og så skal vi genskabe nye levesteder for vilde planter og dyr ved at tage dårlig landbrugsjord ud af drift og stoppe al gødskning, sprøjtning og dræning dér.

Danmark er ifølge en FN -aftale fra 2010 forpligtet til at gøre noget for at sikre naturens mangfoldighed, og regeringen har bebudet en “Naturplan Danmark”, som skal afhjælpe problemerne.  Hvornår, den bliver fremsat, og hvad, den kommer til at indeholde, står imidlertid stadig hen i det uvisse. Læs mere her.

Indtil videre må vi glæde os over det midlertidige boom af almindelige sommerfuglearter, som vejret har udløst over Danmark. Og med op til 30 grader, masser af sol og sydøstlig vind bydet den kommende weekend på fremragende muligheder for at opleve sommerfuglemylderet, som måske vil blive krydret med indtræk af høsommerfugle, en sydeuropæisk svalehale eller andre sjældne gæster fra syd og sydøst. Vejrmeldingen lægger op til det – så husk kamera, så du er klar, hvis der dukker noget usædvanligt op.

God fornøjelse!

Weekenden byder på masser af sommerfugle, og der er endda mulighed for, at den sydeuræiske svalehale dukke op i Danmark. (Foto: Michael Stoltze).

Weekenden byder på masser af sommerfugle, og der er endda mulighed for, at den sydeuræiske svalehale dukker op i Danmark. Så vær parat med kameraet! (Foto: Michael Stoltze).

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Vejret udløser usædvanligt sommerfuglemylder

  1. Hans Petersen siger:

    Det hjælper kun en kort overgang, at tage udpint landbrugsjord ud af drift og lægge det brak. Der vil langsomt blive opbygget et nyt depot af næringsstoffer så arealet ændrer vegetation. Allerede oldtidens bønder vidste, at jord skulle hvile en årrække inden der kunne tages afgrøde igen. Det er naturens gang og gælder også den dag i dag. Landbrugere i dag kan så af andre årsager ikke lade jord ligge brak i længere tid, men må tilføre næringssalte til erstatning for det bortførte, og kun bruge jorden som vandbeholder.
    I kan så tage noget udpint jord ud af drift, men hvis I ikke driver jeres form for landbrug på arealerne, vil det i løbet af en årrække blive til jord, som oldtidens og middelalderens bønder ville skatte højt.
    Det var børnelærdom i min skole, og jeg tror ikke det har ændret sig siden. Det er naturens gang.
    Men gå i gang med at tage noget ud. Der er masser af udpint landbrugsjord lige nu, så grundlaget burde være godt.

  2. Finn Okkels siger:

    Det er dejligt at se at nogle af sommerfuglene optræder i store mængder i år. Med hensyn til tilbagegangen i sommerfuglearterne i Danmark kunne der måske også opnås noget ved at man ved slåning af grøftekanter og vejrabatter (samt landbrugsarealer med miljøstøtte) tog mere hensyn til de blomstrende planter og dermed sommerfuglene. Udover at tilrettelægge slåningen så de fortrængte blomstrende planter når at sætte frø, kunne man f.eks. sikre at det afklippede grønne materiale blev fjernet (og f.eks. brugt til produktion af biogas eller bioethanol) hvorved næringsindholdet i jorden i vejrabatterne vil falde og dermed vil de kraftigvoksenede vilde planter ikke længere favoriseres (hvilket vil mindske behovet for afslåning og dermed forbedre færdselssikkerheden).
    En anden ting som formodentlig kan påvirke sommerfuglene i naturen er anvendelse af biologisk bekæmpelse af insekter ved udsætning af levende bakteriestamme af arten Bacillus thuringiensis i drivhuse og gartnerier. Bacillus thuringiensis angriber og dræber sommerfuglelarver og andre insektlarver. Når disse bakterier udsættes (paradoksalt nok må de bruges i økologiske jordbrugs-sammenhænge i drivhuse og gartnerier) vil de indførte stammer kunne brede sig ud i den vilde natur og udslette vore danske sommerfuglearter – det er måske allerede sket …
    Venlig hilsen
    Finn Okkels

  3. Læs også denne kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening:
    http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=38448

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s