Natur og Samfund fremsætter plan for Danmarks natur

Planlægning, finansiering og god lovgivning er nødvendig for at sikre spændende landskaber og mangfoldig natur. (Foto: Michael Stoltze).

I et tætbefolket kulturland som Danmark er planlægning, finansiering og god lovgivning nødvendig for at sikre spændende landskaber og mangfoldig natur. (Foto: Michael Stoltze).

Regeringen har i sit grundlag fra 2011 bebudet, at den vil fremsætte Naturplan Danmark, som skal tage hånd om fremtidens naturbeskyttelse i Danmark.

Ingen ved, hvornår regeringen præsenterer planen, eller hvad den kommer til at indeholde. Men én ting er sikker: Der er brug for en markant og målrettet indsats, hvis vi vil standse den fortsatte tilbagegang i naturens mangfoldighed. En tilbagegang, som navnlig er accelereret siden 1950.

Danmark er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, og blandt andet af den grund er den danske naturs biologiske mangfoldighed – biodiversiteten – på retur. Den udvikling skal standses inden 2020. Det er et dansk mål, et EU mål og et FN-mål.

Den nationale lovbeskyttelse af vores natur er dårlig. Arealer uden for de områder, som er omfattet af EU’s naturbeskyttelsesdirektiver (de såkaldte Natura 2000-områder, som omfatter ca. 1/3 af vores beskyttede natur og skovarealer) er faktisk ikke sikret. De kan vokse ud af beskyttelsen eller bruges til f.eks. intensiv juletræsproduktion – helt lovligt.

Derfor sikrer EU’s direktiver ikke dansk natur mod fortsat tilbagegang. Hvis vi skal standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed, er der brug for lovrevisioner og en samlet plan for beskyttelse og genopretning af den danske natur.

Natur og Samfund foreslår, at følgende overordnede mål for Danmarks landnatur skal være nået senest i år 2030:

  1. Mindst 5 % af Danmarks landareal målsættes som vild natur, der bare passer sig selv.
  2. Op til 35 % af Danmarks landareal målsættes som ekstensivt benyttet natur, hvor vi ikke bygger, dræner, sprøjter eller gøder (men gerne har græsning, skovdrift osv.).
  3. Højst 60 % af Danmarks landareal målsættes som intensivt benyttede arealer, dvs. byer, veje, anlæg og ikke mindst intensivt landbrug.

Samtidig skal al arealbenyttelse og benyttelse af havet omkring Danmark ske i respekt for FN’s grundprincipper for bæredygtig udvikling.

Danmark har for øjeblikket kun én politisk vedtaget national plan for arealanvendelse:  En plan fra 1989 om at fordoble det daværende skovareal over en trægeneration (80-100 år). Planen fra 1989 betyder, at Danmark skal nå op på omkring 24 % skovdække senest i 2089.

Natur og Samfund foreslår, at skovplanen fra 1989 tages op til revision og integreres i den nye Naturplan Danmark. Bortset fra intensiv produktion af juletræer og pyntegrønt, kan skov i drift anses som ekstensiv arealbenyttelse.

Natur og Samfunds forslag indebærer, at landbruget skal tage ca.  4.500 km2 (omkring 1/6 af den landbrugsjord, som dyrkes intensivt i dag) ud af intensiv produktion inden 2030. Det drejer sig især om alle de arealer, som allerede i dag er uegnede til dyrkning, fordi de er for tørre, for skrånende, for stenede eller for våde. Fremover skal landbruget belønnes med penge for at genoprette og bevare ekstensivt benyttet eller vild natur. I dag får landbruget disse penge for at ødelægge og opdyrke natur.

Det er ikke gratis at beskytte og genoprette natur, så Naturplan Danmark skal finansieres. Det kan ske ved dels at omlægge landbrugsstøtten, så pengene kan bruge til udbetaling af engangserstatninger for udtagning af arealer til natur, og dels gennem en statslig naturfond, som kan udbetale erstatninger eller opkøbe arealer til naturformål.

Etablering af nationalparker og naturparker, som kan give natur og kulturrige provinser ny og stærk identitet, kan også indgå i Naturplan Danmark. Endelig må Planloven og Naturbeskyttelsesloven revideres, så planlægningen bliver lettere og så arealer ikke – som det er tilfældet i dag – uden videre kan vokse ind og ud af beskyttelsen.

En sådan plan vil gøre Danmark smukkere. Landbruget vil kunne udfolde sig effektivt og sundt under gode og frie rammer på en måde, vi alle kan være stolte af. Og ikke mindst: Naturen og landskabet vil blive rigere, turismen vil begynde at blomstre igen, og vi vil blive meget gladere for at bo og rejse omkring hvor som helst i vores eget land.

Hør mere om baggrunden for planen i denne udsendelse på DR P1.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Natur og Samfund fremsætter plan for Danmarks natur

  1. Pingback: Alternativ naturplan for Danmark udgivet | Gylle.dk

  2. Morten Lindhard siger:

    Sætningen “Natur der bare passe sig selv” afslører en naivitet vedrørende økosystemer og natur som er himmelråbende. Vi har kun de sørgelige rester af det oprindelige økosystem og disse rester kan ikke umiddelbart klare sig selv. Et rigt økosystem er afhængigt af de store planteædende nøglearter i høj bæredygtig koncentration. De kommer ikke af sig selv og de skal ikke lokkes ud i afgrøderne og svigte deres rolle i biodiversitetsøkosystemerne. Hvis vi vil have rige økosystemer, der tilnærmelsesvist passer sig selv, så skal de store dyr sættes ud og hegnes inde- eller ude afhængigt af hvilken side af hegnet man ser det fra. Og så skal vi forholde os til om de skal spises af os, af rovdyr eller maddiker (dø af sult) i et område uden store rovdyr.

  3. Morten Lindhard siger:

    Udfordringen er at få skabt så store sammenhængende folde som muligt der omfatter så mange naturtyper som muligt så de store dyr har den bedste chance for at udfolde sig og klare sig på naturens betingelser. Skovene bør generelt kobles til de øvrige marginale naturområder: ådalene, overdreven, hederne og kysterne. det afgørende er at de store dyr kan vandre friest muligt med passager over småveje med færiste og broer over motorveje og andre hovedveje- gerne en vision om at vore fremtidige vilde køer og heste selv kan vandre fra Skallingen til Lille Vildmose.

    • Nej – forslaget er naturligvis fagligt velfunderet, Morten Lindhardt. Udgangspunktet er, at vi har fået flere og flere områder, som “passer sig selv” i Danmark – f.eks. højmoser, klitheder, mange små øer og kystområder og siden 1992 også en del skove. Og det er tit spændende steder, der fungerer godt! Men vi er fuldt ud opmærksomme på, at de store græsædere og tilhørende rovdyr mangler de fleste steder og at deres fravær præger en del økosystemer – især skovene. Det er et problem, vi må finde ud af at håndtere. I vores forslag til naturplan håndterer vi det ved at foreslå, at størstedelen af vores beskyttede natur kan benyttes til ekstensiv drift. Hvis vi vil dyrke en del af landet intensivt (og det bliver nok omkring 50 % af Danmarks areal i fremtiden), vil hegning – for at undgå at afgrøderne bliver ædt af vilde dyr – i stigende grand blive en nødvendighed.

  4. Mathias Emil Kaae siger:

    Til Naturogsamfund

    Jeg kan fuldt ud tilslutte mig jeres udspil! Det ser super godt ud.

    M.v.h. Mathias Emil Kaae Biologistuderende

  5. Pingback: Natur for fuld musik i 2014 | Dansknatur's Blog

  6. Pingback: Ordet er dit: Hvad er dine ønsker til fremtidens natur i Danmark? | Dansknatur's Blog

  7. Christian Prip siger:

    Vigtigt at Naturplanen bliver Helle Thorning Schmidts og ikke Ida Aukens, det vil sige, at der bliver sat de nødvendige penge af, og at erhvervssektorene (landbrug, fiskeri, energi og transport) også forpligtes af planen. Havets biodiversitet skal ikke ignoreres som det plejer, fordi det er for bøvlet med fiskerierhvervet. Og så skal planen tage udgangspunkt i de globale og EU’s mål for biodiversitet – også noget nyt for danske naturplaner, som plejer at tage stedmoderligt på, hvad vi har forpligtet os til internationalt . Det betyder, at vi også skal sætte værdi på naturen og tænke i økosystemtjenester – noget som de fleste i Danmark, der beskæftiger sig med biodiversitet får røde knopper af. Det får jeg ikke så længe der også bliver plads til at beskytte den natur, der “kun” har en værdi i sig selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s