Naturen er en fremmed fugl

Blåhat og nældens takvinge. En almindelig blomst og en  almindelig sommerfugl, som er valgt til Danmarks nationalsommerfugl.  De to smukke og almindelige arter burde være kendt af enhver - børn som voksne - i Danmark. (Foto: Michael Stoltze).

Blåhat og nældens takvinge. En almindelig blomst og en almindelig sommerfugl, som er valgt til Danmarks nationalsommerfugl. De to smukke og almindelige arter burde være kendt af enhver – børn som voksne – i Danmark. Men det er de ikke. Naturen er blevet en fremmed fugl. (Foto: Michael Stoltze).

Det er noget rivegalt med vores forhold til naturen i Danmark.

Det er kommet så vidt, at den folkelige indsigt, forståelse og interesse for natur nærmest er ikke eksisterende. På Chistiansborg er der ikke ét eneste parti, som pioriterer naturbeskyttelse højt mere – ikke en gang de Konservative, som spillede en fremtrædende rolle i naturbeskyttelsen i det 20. århundrede.

Radiomediet holder endnu naturfanen højt på elitens P1, men fjernsynet bringer nærmest ingenting om den danske natur mere. Og naturbøger – som før var umådelig populære – er blevet svære at få øje på blandt boghandlerens pallesalg af mainstream-romaner og bøger om mad og livsstil.

I over 30 år har vores unger stort set ikke lært noget i skolen om den danske natur (“det er jo unyttigt…”), og både far og mor har været på job og hverken haft viden eller tid til at lære ungerne (som helt naturligt er nysgerrige og forundres over naturen) noget om selv de mest basale ting i naturen omkring os.

Naturen er blevet en fremmed fugl.

Og vi er blevet blinde. En gennemsnitsdansker ser næsten ingenting i naturen og kender ikke noget så almindeligt og smukt som en nældens takvinge, nattergalen og dens sang eller grøftens blåhat.

En gennemsnitsdansker ved intet om Danmarks natur, aner ikke, hvad der foregår i naturen, og har ingen forståelse af naturens processer.

Men en gennemsnitsdansker vil gerne passe på naturens mangfoldighed, for vi har lært, at naturen er god, og at vi skal passe på det gode. Danskerne aner bare ikke, hvad naturen er for en størrelse, og at naturen er alt på godt og ondt. Og mange tror, at man kan passe på naturens mangfoldighed alene ved at købe økologisk og spare på energien. Det holder ikke en bønne.

Så selv om vi gerne vil passe på naturens mangfoldighed, er den ved at skrumpe af ren og skær uvidenhed, blindhed og glemsel. Uden fortrolighed med almindeligheder som f.eks. grøftekantens blæresmælde og blåhat, nattergalens sang eller storspoven fløjten, bliver naturen en by i Rusland.

Det er slemt.

Naturens mangfoldighed er det fysiske grundlag for, at Danmark er Danmark. Kulturen er 360 grader født af naturen og menneskets virketrang i samspil. Vi kan og skal ikke have vild natur alle steder, men hvis mangfoldigheden ryger, bliver Danmark kedeligt og fattigt.

Derfor er det en stor opgave at øge kendskabet til og forståelsen for den danske natur. Det er vigtigt for Danmarks fremtid. Naturens mangfoldighed – såvel den vilde natur som naturen i kulturlandskabet – er et kollosalt aktiv for Danmark. Ikke mindst ude i landets yderste afkroge. Det er vigtigt, at vi alle, og ikke mindst vore politikere, får øjnene op for det. Uden denne bevidsthed og et samspil med et sundt erhversliv, som peger fremad for hele landet inklusiv Danmarks yderområder (provinser), som har så megen natur at byde på, bliver naturbekyttelse en tabersag. Beskyttet natur risikerer at bliver noget småtteri, der ikke er til for mennesker, men kun for naturens egen skyld – eller højst for nogle få nørder. Og hvad glæde har Danmark så af det?

Regeringen har bebudet, at den kommer med et forslag til en national plan for Danmarks natur og arealanvendelse – Naturplan Danmark.

Det er fremragende, og Natur og Samfund har fremsat et bud på, hvordan planen kunne skues sammen.

Der skal gøres noget. Der skal formidling og oplysning til. Der skal debat til. Og alment  naturkendskab skal på skoleskemaet.

Men vi erkender: Det bliver ikke let at vinde forståelse og få en god og finansieret Naturplan Danmark på vingerne, når naturen er en fremmed fugl.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Naturen er en fremmed fugl

  1. Hans Øllgaard siger:

    Først uddanner man nogle skolelærere, så der er nogle, der ved, hvad mangfoldighed i naturen er. Dernæst giver man skolebørnene mulighed for at snuse til alle de fantastiske livsytringer, man kan finde i den danske natur, både i dyre- og planteverdenen. Når unge mennesker efter endt skolegang véd, at der er brug for lærere med kendskab til naturen, så vil flere gå den vej og skaffe sig den basale og nødvendige viden om dansk natur. Det er vel den lange vej.

  2. Mette Felbo siger:

    Måske består en del af problemet i, at man i høj grad lærer, hvor man kan finde oplysninger om et emne, i stedet for om emnet selv. De færreste står nok ud af bilen for, via smartphonen, at tjekke hvad den blå blomst i grøftekanten hedder.
    ‘Almendannelse’ og ‘paratviden’ er ikke ligefrem sprælske og og ‘must-have’ -agtige begreber, men det giver altså overskud på den mentale bankbog, hvis man VED noget.
    En slags parallel: Det er mere berigende at være sammen med en flok mennesker, hvis man kender deres navne, personligheder og historie, end hvis de alle er anonyme. På samme måde er landskabet spændende, hvis man ved, om de arter man møder er sjældne eller almindelige, typiske eller det modsatte for stedet etc. etc. etc.
    Jeg tror ikke, at man kan komme omkring at viden kun hænger ved, hvis den bliver videregivet af oprigtige og tilpas kyndige mennesker, som forstår at appelere til alle relevante sanser. De kan ikke erstattes af digitale quizzer.

  3. erlingrohard siger:

    Omend gode pointer og hensigter stejler jeg ved “I over 30 år har vores unger stort set ikke lært noget i skolen om den danske natur”! Det er jo løgn – der er nu N/T fra 1. til 6. kl. – og mine elever får ihvertfald masser af dansk natur – så sent som i mandags afviklede vi et arrangement jeg havde ordnet hvor 1.-3. kl. fik en dag på stranden m en dykker, masser af vaders, vandkikkerter og net. Og derpå følgende emne om stranden hjemme på skolen de næste uger i N/T. Det er bedre end da jeg gik i skole = omkring 30 år siden!🙂

    • Det lyder godt. Dine elever er heldige. Hvor mange biologitimer (naturkendskab) har du med dine elever fra 1.- 6. klasse? Og hvordan mener du, det ser ud i dag på landsplan?

  4. Pingback: Miljøministerens natur | Dansknatur's Blog

  5. Jeg underviser pt. som vikar i biologi 1-3 G. I dag spurgte jeg i en klasse, om de kendte en lærke. Det mente to elever (2!), at de gjorde. Men ingen kunne beskrive fuglen eller dens sang.

    Lærken! Her er altså noget HELT galt…

  6. Per Larsen siger:

    Det er ikke kun skolerne, der bærer ansvaret. TV og andre medier bærer også en stor del af ansvaret. Det virker desværre som om man i dag udelukkende betragter naturprogrammer som underholdning og ikke læring og derfor giver TV stationerne pokker i om speak og undertekster holder sig til fakta. De dansk producerede naturprogrammer, som der trods alt har været en del af, holder en god standard, men udenlandske programmer der oversættes er utroligt ringe og fyldt med fejlagtige oplysninger og forkerte dyre- og plantenavne. Et typisk eksempel er serien ‘Vores Planet’, som er fuld af fejl; ikke mindst bogen der kom ovenpå TV-serien. Jeg skrev en klage med en liste over alle de fejl jeg havde fundet alene i billedteksterne, hvor der var fejl i ca. hver femte billedtekst. Jeg havde derefter en længere dialog med DR, der i starten kategorisk tilbageviste at der var fejl i bogens tekst. Jeg fortsatte ufortrødent min kritik og DR medgav lidt efter lidt at jeg havde ret i nogle punkter, men ikke alle. De forsvarede sig med at fejlene ikke gik ud over oplevelsen af bogen, og da jeg fx påpegede at salper ikke er gopler, som var en af de mange fejl, fik jeg et svar fra DR, som jeg aldrig glemmer, nemlig ‘at det vidste læserne jo alligevel ikke’. Det synes åbenbart at være den generelle holdning. De lovede at der ville blive udarbejdet en retteliste, som skulle følge med bogen, men jeg tror aldrig at denne liste blev udarbejdet. Jeg har efterfølgende klaget adskillige gange over naturprogrammer fra DR, men jeg tror at de er blevet trætte af mig. Jeg får ikke svar mere og fejlene bliver ikke rettet, hvor åbenlyse de end er.

  7. Jesper Lund siger:

    Det er helt sikkert vigtigt at fremme fokus på natur i skolen. Og jeg har stor respekt for lærere, der forsøger at give naturen en plads i undervisningen (jeg er nemlig selv en af dem), men at lægge hele ansvaret på disse skuldre, er utilstrækkeligt. Løsningen på naturens krise findes ikke alene i at kaste sig ind i kampen om prioriteringer i skoleskemaet og læreruddannelsen.

    For at noget skal interessere et menneske, skal det vel opleves som havende en betydning – og man skal have en indflydelse.

    Naturen virker for mange mennesker ganske uvedkommende. (”Fremmedgjorthed” kan man kalde det, ud fra den opfattelse, at naturen på én gang er grundlaget for livet, og livet selv. At vi er en del af den, og den er en del af os.)

    At naturen for mange kan virke så fjern, har sine gode grunde: at vores fysiske udveksling med naturgrundlaget på mange måder er fjernt – produktionsprocesser er sket et andet sted, usynligt. Tilegnelsen er formidlet gennem penge (der som bekendt gør alting lige-gyldigt). Pakket ind i plastic og statussymbolik.

    Og den konkrete oplevelse af natur – hvor kroppen får en chance i nu´et for at sanse naturen – er så bitterligt fraværende i de fleste menneskers daglige liv.

    Og hvad så med indflydelsen? Den opfattes – igen: af gode grunde – som fraværende. ”Den danske natur” består stort set af en masse private parceller, som er under en privat ejers rådighed. Og selve idéen om, at vi fælles skal have indflydelse på den jord vi lever på, er trængt tilbage til fordel for idéen om, at øget BNP skal redde os, og det sker bedst ved at lade erhvervslivet bestemme.

    Hvad kan vi umiddelbart gøre for at imødegå dette:

    – ja, naturkendskab og – oplevelser på skoleskemaet

    – fremme konkrete naturoplevelser af tilhør og betagelse for flest mulige, i hverdagen og gerne socialt.

    – fremme forståelsen af at vi som konkrete kroppe er del af naturen – råvarekontakt, dyrkning, økologi, kompost, byhaver.

    Men hvis vi virkelig vil gøre noget ved det, kommer vi ikke uden om at se kritisk på det naturfjendske økonomiske paradigme, vores nutid er underlagt.

    Vh Jesper

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s