Finanslov uden naturbeskyttelse

Danmarks mest truede natur findes på de få artsrige, blomstrende bakker og enge. DEn slagt områder er nædten væk i store dele af Danmark, så her er der virkelig brug for beskyttelse og genopretning. Men hjælpen er ikke at finde i regeringens finanslovsforslag for 2014. (Foto: Michael Stoltze).

Danmarks mest truede natur findes på de få artsrige, blomstrende bakker og enge. Den slags områder er næsten væk i store dele af Danmark, så her er der virkelig brug for beskyttelse og genopretning. Men hjælpen er ikke at finde i regeringens finanslovsforslag for 2014. (Foto: Michael Stoltze).

Regeringens forslag til finanslov for 2014 – “Vækst og balance” – svigter Danmarks natur.

Selv om regeringen lancerer finanslovsforslaget som grønt, gavner det ikke naturen. Naturbeskyttelse og sikring af biodiversitet er ikke adresseret i forslaget, selv om Danmark har national og international pligt til at handle på området.

Den grønne del består i, at der er afsat 200 millioner i 2014 til finansiering af klimaindsats, økologi, grøn produktinnovation og affaldshåndtering.

Klimaindsatsen kan komme i direkte konflikt med beskyttelse af naturens mangfoldighed – biodiversiteten – hvis dyrkning af energipil og hurtigtvoksende træer i plantager bliver et udbredt fænomen i klimapolitikken.

Økologisk landbrug giver flere insekter, ukrudt og og fugle i agerlandet, men økologisk landbrug er intensiv fødevareproduktion. Økologisk landbrug er ikke designet til at beskytte naturen.

Grøn produktinnovation er glimrende og handler om udvikling af gode metoder til bæredygtig produktion. Positivt, men ikke direkte målrettet naturbeskyttelse.

Bedre affaldshåndtering er også positivt, men heller ikke direkte målrettet naturbeskyttelse.

Finanslovsforslaget fejler altså i kampen for naturen og biodiversiteten. Det er skuffende og besynderligt i forhold til regeringsgrundlaget, hvoraf det fremgår, at regeringen vil fremsætte en national plan for Danmarks natur, Naturplan Danmark.  En plan, som regerings egen Natur- og Landbrugskommission allerede i april 2013 har tilbevejebragt grundlaget for, og som vi har ventet på siden Wilhjelmudvalget barslede med sin vægtige rapport om Danmarks natur helt tilbage i 2001.

Natur- og Landbrugskommisionen har som en af sine centrale anbefalinger, at regeringen etablerer en National Naturfond med mindst 300 millioner kroner årligt til målrettet naturbeskyttelse og naturgenopretning. Natur og Samfund og alle andre grønne organisationer støtter ideen, og en stor, privat fond, Veluxfonden, er parat til årligt at doble op med beløb svarende til det, staten finder. Det er et enestående tilbud og en historisk chance for at sætte en milepæl i naturbeskyttelsens historie i Danmark. Alligevel figurerer naturfonden ikke i finanslovsforslaget. Det forlyder, at regeringen vil fremlægge sit forslag til Naturplan Danmark i foråret 2014. Men Naturplan Danmark er ikke nævnt med et ord finanslovsforslaget. Der er end ikke afsat en lille skærv til forberedelse af planen.

Finanslovsforslaget viser, at regeringen ikke har forstået at prioritere beskyttelse af Danmarks natur. Vi håber, det bliver rettet op i de kommende forhandlinger.

Natur og Samfund foreslår, at mindst 150 millioner af de 200 millioner kroner bliver brugt til at starte den Nationale Naturfond fra og med 2014. Klimahensyn – f.eks. etablering af skov – kan sagtens være indeholdt i fondens opgaver. Men beskyttelse af natur og biodiversitet skal stå øverst.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s