Tudsefiskens skæbne

Naturen er utrolig. Her er den virkelige historie om tudsefisken Linophryne arborifera

TUDSEFISKENS SKÆBNE

Melodi: Menuet fra Elverhøj (Kuhlau)


tudsefiskens skaebne_1

Den lille tudsefiskemand
på dybe oceaner
har vældig lyst og lidt forstand
og meget sære vaner.
Han svømmer i det kolde vand
og drømmer om en mage,
så han kan blive ægtemand
med lykkelige dage.

tudsefiskens skaebne_2

Trods frihed både nat og dag
er verden som et fængsel,
for tudsefisken plages af
ustyrlig kvindelængsel.
Men lykken kom til sidst forbi
som tudsefiskedamen.
Nu skal den lille tudsefisk
til ægteskabseksamen.

tudsefiskens skaebne_3

Den elskovssyge han bestod
sin pligt som ægtemanden,
og nu er fiskens nye lod
en plads i ægtestanden.
Så kvinden dømte manden til
at vokse fast på bugen
og gøre det, som hanner vil,
mens hun var vildt forslugen.

tudsefiskens skaebne_4


Skønt manden havde kvinden kær,
er tanken i hans ho’de:
At være kvindevedhænd er
for meget af det gode.
Moralen fra det mørke dyb:
Lad aldrig lysten styre
med uforstand som dette kryb
– så blir’ du havuhyre.

Michael Stoltze 2012. Tilegnet zoologen Erik Bertelsen (1912-1993), som forskede i tudsefisk.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i natur og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s