Naturfond kan finansieres af landbrugsstøtte

Med forslaget om en naturfond er der en enestående mulighed for at styrke naturgenopretningen i Danmark. Fonden kan finansieres af landbrugsstøtten. (Foto: Michael Stoltze).

Med forslaget om en naturfond er der en enestående mulighed for at styrke naturgenopretningen i Danmark. Fonden kan finansieres af landbrugsstøtten. (Foto: Michael Stoltze).

Natur- og Landbrugskommissionen anbefaling om at etablere en naturfond med en årligt statslig basisfinansiering på mindst 300 millioner kr. bliver bakket massivt op af eksperter og grønne organisationer.

Naturfonden skal finansiere målrettet naturgenopretning. Det er netop, hvad eksperter i biodiversitet efterlyser, hvis vi skal standse tabet af biologisk mangfoldighed inden 2020. Det er FN’s og EU’s erklærede mål.

Forslaget om en naturfond har vagt interesse blandt private fonde, og en stor dansk fond har meddelt, at den er parat til at matche det beløb, staten skyder i fonden.

Nu afventer Natur- og Landbrugskommissionens forslag politisk behandling. Konservative har officielt meddelt, at de er for at etablere fonden nu med en statslig basisbeviling på 300 millioner kr. årligt.

Det springende punkt er naturligvis finansieringen. Her bør alle rette blikket mod de omkring syv milliarder kroner, som danske skatteydere hvert år betaler i støtte til landbruget – dvs. til dem, der ejer og forvalter hovedparten af Danmarks jord og naturområder.

Danmark kan vælge at disponere over en del af landbrugsstøttemidlerne, så de går direkte til naturgenopretning. Landbrugets hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer (tidligere Dansk Landbrug) har i et par årtier indædt kæmpet mod ændringer i anvendelsen af landbrugsstøtten. Og med succes, for politikerne på Christiansborg har blindt fulgt organisationens råd. Det bør ændres nu. Landbruget skal moderniseres, og det skal være muligt for de landmænd, der vil, at indtage rollen som naturforvalter, ligesom det efterhånden er tilfældet i vore nabolande. Det er langt fra alle landmænd, som ønsker business as usual omkring landbrugsstøtten. Mange vil gerne arbejde med naturforvaltning eller sælge arealer fra til naturformål. Blot det er økonomisk fornuftigt. Den ofte udskældte protestbevægelse Bæredygtigt Landbrug foreslog tilbage i 2011, at 25 % af landbrugsstøtten blev brugt målrettet til opkøb af jord til naturformål. Læs mere her.  Men forslaget blev negligeret af politikere, grønne organisationer og medier: Det havde en “forkert” afsender.

Nu ligger forslaget om en naturfond grydeklar til politikerne – over i købet med tilsagn om dobbelt op fra privat side. Det er en enestående situation og en længe, længe efterlyst mulighed for at sikre en aktiv naturgenopretning i Danmark.

Finansieringen kan – uden omkostnineger for danske skatteydere – ske ved at ommøblere landbrugsstøtten, så en del af midlerne går direkte til naturgenopretning. Det har været på tale gang på gang siden Wilhjelmudvalget kom med sin rapport i 2001.

Natur og Samfund opfordrer de politiske partier til at gribe muligheden nu – til gavn for naturen, landbruget og den danske befolkning.

Det er tid til handling.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Naturfond kan finansieres af landbrugsstøtte

  1. Jeg vil bare gerne takke for dine spændende og meget relevante indlæg i din blog. Jeg følger med og oplever, at jeg får en stigende indsigt i problematikken omkring forvaltningen af naturen i DK. Jeg bor selv på landet og har en stor have med høns og en mark (erklæret naturfølsomt område), hvor en fåreavler har sine får gående. Vores mark grænser op til et §3 område, hvor kommunen har givet diverse dispensationer til et zoologisk haveanlæg i sammenhæng med et rovfugleshow. Dette indhegnede anlæg med picnicområde, “oplevelsesstier” og ugler i volierer ( min personlige aversion mod bevingede væsner i bur!) skal ikke etableres direkte på§3 området men i en lille grantræsplantage, som grænser op til vores have. Men en allerede etableret trampesti skal lede turister henover §3 området, som er en moseeng med but-og spidssnudede frøer i store mængder. Naturområdet er måske ikke bemærkelseværdig ved første øjekast; men vi er fire naboer til dette påtænkte arrangement, der har benyttet os af klagemuligheden og sagen ligger pt hos Naturklagenævnet, som skal tage stilling til rimeligheden i kommunens dispensationer fra diverse søbeskyttelseslinier, skovebeskyttelseslinier og §3 området.
    Denne meget kortfattede beretning blot for at fortælle dig, at vi er nogle almindelige borgere, der prøver at reagere og forholde os, når vi mener at kommunen strækker sig langt i deres iver efter at sætte gang i erhverv på landet. Rovfugleshowet lever nu fint i sin nuværende form, som vi sådan set ikke har nogle indvendinger imod.
    Men hvad man stiller op med politikere, der kun tænker på økonomisk vækst i et land, der i forvejen “flyder med mælk og honning” ved jeg ikke. Men din blog er da en del af en offentlig debat på et sagligt grundlag og tak for den!!
    Med venlig hilsen Karin Grünberger

    • Kære Karin Grünberger

      Mange tak for din venlige mail. Det er dejligt med opbakning og skønt med allierede i kampen for naturværdierne. Held og lykke med jeres engagement!

      Med venlig hilsen
      Michael Stoltze

  2. Svend Hansen siger:

    Citat: ” Det springende punkt er naturligvis finansieringen. Her bør alle rette blikket mod de omkring syv milliarder kroner, som danske skatteydere hvert år betaler i støtte til landbruget – dvs. til dem, der ejer og forvalter hovedparten af Danmarks jord og naturområder.”
    1. Hvis jeg har forstået det ret, så betaler danske skatteydere til EU, der så af sin kasse betaler landbrugsstøtte til hele EU. Den støtte er naturligvis afhængig af et landbrug, hvilket vil sige at uden landbrug ingen støtte og den fjernede støtte vil ikke blive refunderet på anden vis. Altså er det reelt ingen udgift, men en tilbagebetaling til Danmark via landbruget.
    2. Det er absolut de færreste landmænd der kan siges at eje deres ejendom, men de kan bestemme over den, inden for de økonomiske rammer de har, og de rammer som samfundet iøvrigt sætter. En modernisering af erhvervet vil fordre ny risikovillig kapital, som nødvendigvis må komme andre steder fra end bankerne. Det er kapital der forventer afkast og indflydelse. Det vil betyde mere kortsigtede og økonomisk robuste beslutninger omkring driften og mindre hensyntagen til det faglige niveau og innovationen.
    3. Det danske samfund har i højere grad end resten af EU, stillet krav til landbruget og fulgt kravene op med højere afgifter, som erhvervet har måttet kompensere for ved rationalisering, større bedrifter, større maskiner osv.. Trækker man yderligere økonomi ud af landbruget, betyder det en yderligere forringelse af konkurrenceforholdet til udlandet og en udflagning af produktionen i alle led, da der ikke er grundlag for en fødevareindustri i Danmark uden en primærproduktion.

    Citat: ” Landbrugets hovedorganisation, Landbrug og Fødevarer (tidligere Dansk Landbrug) har i et par årtier indædt kæmpet mod ændringer i anvendelsen af landbrugsstøtten”

    1. Dansk Landbrug er en paraplyorganisation for danske landbo- og familielandbrugsforeninger. I alt har de ca. 50 lokale medlemsforeninger under Dansk Landbrug 51.000 medlemmer (2006).
    2. Organisationen blev dannet i 2003 som en fusion af Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug. Formålet for Dansk Landbrug er at varetage landmændenes interesser både erhvervspolitisk, fagligt, socialt og kulturelt.
    3. Sammen med andre organisationer og andelsselskaber indgik Dansk Landbrug i Landbrugsraadet. Fra 2009 indgår Dansk Landbrug i fusionen Landbrug & Fødevarer.
    4. Landbrug & Fødevarer er en dansk erhvervsorganisation, der varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for de danske landmænd og fødevarevirksomheder. Landbrug & Fødevarer har hovedsæde på Axelborg i København. Organisationen ledes af en bestyrelse med Martin Merrild som formand. Den administrerende direktør er Søren Gade.
    Landbrug & Fødevarer blev dannet i 2009 ved en fusion af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug og visse mindre enheder.
    1-4 er citeret fra Wikipedia og det har betydning, når man vil sammenligne den primære landbrugsproduktion med den samlede fødevareklynge.

    Hvis man lægger op til samarbejde, må man vide hvem det er man ønsker et samarbejde med og hvilke vilkår de har for at deltage. ”Landbrug og fødevarer” har interesser der ikke sjældent er i modstrid med landmandens, som jo er den der forventes at skulle gøre arbejdet, og samtidig tage risikoen for at komme til at betale for det, når tilskuddene senere reduceres/bortfalder og kravene stadig består.
    Jeg foreslår at landbruget får de samme rammevilkår som i resten af EU, altså følger lovgivningen i resten af EU (som i Tyskland), og ikke overimplementerer den, samtidig med øgede krav. Så er der grundlag for samarbejde og råd til det.
    Naturfundamentalisterne vil skabe sig, men det vil de gøre uanset. Det er et naturligt vilkår ved tragtsyn og hver især har sin lille tragt at se verden i. Insekterne har samme vilkår med deres sammensatte øjne, men de kan dog i det mindste sammenfatte indtrykkene til en koordineret handling.
    Et langt indlæg om ligegyldige detaljer, men financieringen er og bliver krumtappen, som du selv siger i citatet øverst, og det ikke vejen frem at forvrænge billedet af den ene part, for at tækkes den anden.
    Mvh. Svend

    • Kære Svend

      Tak for dit indlæg. Jeg er enig i det meste. Vi foreslår ikke, at der skal tages midler fra landbruget, men at midlerne skal bruges anderledes. Det er mange landmænd interesseret i (men altså ikke cheferne i Landbrug og Fødevarer). Som jeg forstår de nyeste regler, kan vi i Danmark udbetale engangserstatninger for permanent ekstensivering af drift af arealer. Jeg ved ikke, om det er holdbart, hvis områder lades helt urørt (bortset fra evt. jagt).

      Mvh Michael

      • Svend Hansen siger:

        Michael Stoltze.
        Når cheferne i L&F ikke er så interesserede, kan det jo netop skyldes at mere areal til natur, giver (alt andet lige) færre råvarer til industrien og de nuværende problemet med slagterierne trækker heller ikke i positiv retning.
        Jeg mener derfor at en forbedring af rammevilkårene er eneste vej frem. De skal op på Tysk niveau, således at kapaciteten kan opretholdes, eller endda øges på det tilbageværende areal.
        Det skurrer fælt i de fundamentale ører, men jeg mener virkelig de har bragt sig selv udenfor indflydelse, ved deres manipulerende adfærd. Biodiversiteten kan kun beskyttes, hvis vi mener det er det rigtige at gøre. Miljø, økonomi, videnskab osv. hører sammen, men ikke biodiversiteten. Den ligger i det mentale felt. Når man ikke forstår det, så vil man fortsætte med at male fanden på væggen med alle mulige og umulige sammenhænge og derved slide de gode argumenter op.
        Mvh svend

  3. Kære Svend Hansen

    Tak for dit indlæg. Jeg er stort set enig med dig i din analyse. Axelborgs strategi er helt forståelig. Men vi – dvs. vore folkevalgte – skal udstikke de overordnede rammer for samfundets udvikling – ikke cheferne i L&F. Politikerne skal sikre gode rammevilkår for landbruget, men også gode rammevilkår for vores naturværdier. Jeg mener alt andet lige, at vi med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger har fået et godt bud på nogle rammer, der kan bruges af vore politikere til gavn for både landbrug og biodiversitet.

    Mvh. Michael Stoltze

    • Svend Hansen siger:

      Michael Stoltze
      Sandt nok og gode rammevilkår for landbruget vil åbne op for gode rammevilkår for naturen, hvis man fastholder presset, men det gælder ikke den anden vej rundt.
      Det er et problem nu, hvor politikerne tilsyneladende vil plukke hver deres smukke buket fra kommissionens rapport. Det vil så efterlade tidslerne til landbruget og biodiversiteten igen igen.
      Mvh svend

      • Kære Svend
        Enig. Nogle gange bliver man så træt af dispositionerne hos de politikere, der har den afgørende indflydelse. Det virker nærmest, som om, de slet ikke har forstået Natur- og Landbrugskommissionens betydning og genius. Det hele kan i værste fald ende med at være skønne spildte kræfter.
        Mvh Michael

  4. Svend Hansen siger:

    Et interessant link http://www.economist.com/debate/days/view/1011 omkring vækst og biodiversitet, især da vækst ikke lader sig stoppe, uden at akkumulere problemerne andre steder, eller til senere.
    Selv om debatten er globalt orienteret, så rammer den dog lige ned i vores andedam.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s