Hvordan skal Danmark se ud?

Hvordan skal vi benytte Danmarks arealer i fremtiden?

Hvordan skal vi benytte Danmarks arealer i fremtiden?

Hvordan skal Danmark se ud? Hvad drømmer vi om? Hvordan bliver Danmark et spændende og attraktivt land med variation, saft og kraft? Regeringen har bebudet “Naturplan Danmark”, men har til gode at komme med denne vision for Danmarks fremtid.

Viste du, at de siddende regeringer siden 1989 har støttet en plan om, at Danmark skal have fordoblet sit skovareal inden 2089? Sikkert ikke.

Men det er meningen, at skove skal dække ca. 24 % af Danmark mod slutningen af det 21. århundrede. Befolkningen er bare aldrig blevet spurgt om, hvordan deres land skal se ud i fremtiden. Det kan være, vi slet ikke ønsker al den skov. Måske er det åbne og blomsterrige landskaber, vi vil have mere af. Måske begge dele. Måske mere vildnis. Måske vil vi helst have bølgende kornmarker og køer på græs. Måske er drømmen en gigantisk metropol. Vi ved ikke, hvad den danske befolkning tænker.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag bebudet, at de vil komme med en national plan for naturens fremtid – Naturplan Danmark. Hvilken natur er vigtig for os? Hvilke forandringer vil vi acceptere? Hvordan afvejer vi specialisternes viden og befolkningens ønsker mod hinanden som grundlag for naturbeskyttelsen? Skal landmænd i højere grad beskæftige sig med at beskytte og udvikle naturværdier fremover?

Lad as få nogle friske bud på, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden. Nogle bud på, hvordan vi sikrer Danmark som et spændende og attraktivt land med variation, saft og kraft. Skal vi have mere vildnis? Skal vi have mere skov? Skal vi genskabe søer, sumpe og snoede vandløb? Skal vi vedligeholde og forøge arealet af heder, enge og andre gamle kulturlandskaber, der har udtjent deres rolle i landbrugsdriften? Eller modsat: Er der for meget vildnis? Er der for meget skov? Skal vi blæse kulturarven et stykke og lade heder, enge og andre udtjente kulturlandskaber gro til?

I debatten er der nogle begreber og forhold, det er godt at kende til.

For det første: Natur er pr. definition alt det, der kommer af sig selv. Det, menneskehænder ikke har skabt. Natur helt uden menneskehænder ville på landjorden i Danmark sige løvskove med sumpe, moser og morads de fleste steder. Enge, heder og blomstrende bakker er som regel kulturprodukter.

For det andet: Der er natur over alt, uanset hvor stor kulturpåvirkningen er. Selv i de tætteste og største byer og på de mest intensivt dyrkede marker er der natur. Den er blot fattigere end den urørte natur.

For det tredje: Mennesket har ved sit virke formet landet og i begyndelsen skabt sine egne, behagelige livslommer, hvor lys og luft gjorde os godt i naturens vildnis. Og lommerne blev efterhånden til sammenhængende kulturlandskaber, som med tiden fortrængte den vildeste natur.

For det fjerde: Forvandlingen af Danmark fra naturland til kulturland er forudsætningen for, at 5 ½ mio. mennesker i dag kan leve her, og at vi endda kanproducere mad til omkring 16 mio. mennesker på blot 43.000 km2.

For det femte: Tanken om at vende tilbage til alene at leve af den vilde natur i Danmark er utopisk. Det ville forudsætte, at befolkningstallet kom ned under en tyvendedel af i dag. Når man diskuterer, hvad man vil med naturen i Danmark, må det derfor være indforstået, at en stor del af landet fortsat skal være et kulturlandskab med en intensiv produktion af fødevarer.

For det sjette: Naturen har betydning for alt, og mennesket er ret beset også natur. Vi har bare valgt at kalde vores handlinger for kultur.

Mennesket bestemmer i store træk, hvordan Danmark ser ud. Men naturen er altid medspiller. Der er groft sagt tre måder at omgås naturen på: At lade den være urørt, at bruge naturen ved at høste dens brugbare ressourcer, eller ved at omdanne den. 

Den urørte natur er de steder, der får lov til at udvikle sig helt frit uden, at vi som mennesker griber ind. Steder, hvor vi bare er måbende tilskuere til naturens frie udfoldelser. Det kan være dybt bevægende, som dyrenes intense samspil og stemningsmættede kamp på liv og død er det i Serengeti, eller skræmmende, som når Møns Klint bid for bid bryder sammen og styrter i havet. Strengt taget findes virkelig urørt natur ikke længere på Jorden, fordi menneskeheden har ændret atmosfærens sammensætning af luftarter, og dermed påvirket al natur på kloden. I praksis regner man dog med begrebet urørt natur eller vildnis. 

Den brugte natur er de steder, der bruges af mennesker, men ikke mere, end at mange af naturens vilde arter trives, nogle endda bedre, end under urørte forhold. Det var den brugte natur, der prægede Danmark fra agerbrugets indtog for 6-7 tusind år siden og frem til midten af det 20. århundrede. Svedjebrug, opdyrkning og græsning forandrede landet, skoven forvandt, og ind kom de åbne vidder med heder, græsland, enge og de planter og dyr, der hører sådanne steder til. 

Den omdannede natur er resten, dvs. den radikalt ændrede natur, hvor de fleste af naturens vilde arter ikke trives. Tilløbet til den omdannede natur var dræningen af Danmark, som fandt sted i det 18., 19. og 20. århundrede, så enge, moser og sumpe svandt ind. Efter ca. 1950 skete der en anden markant ændring af landbruget. Gødningsmængderne steg med 400 % i løbet af 25 år, og sprøjtning af afgrøder blev standard. De dyrkede jorder blev omdannet fra noget naturnært til noget naturfjernt. Og den omdannede natur begyndte også at fylde meget mere i form af bebyggelser, byer og veje.

I debatten om naturen slår mennesker tit hinanden i hovedet med, at den ene slags natur er bedre end den anden. Landmanden tror f.eks., at biologen vil bombe Danmark tilbage til stenalderen, mens biologen tror, at landmanden er ligeglad med naturen. Den slags debatter fører som regel ingen steder hen. Alle konstaterer, at de andre er nogle idioter, ingen bliver klogere, og naturen bliver fattigere.

Meget kunne vindes, hvis debatten om naturen blev ført på et grundvilkår om, at alt er natur af forskellig art. Og på en bred erkendelse af, at både den urørte, den brugte og den omdannede natur rummer væsentlige kvaliteter.

Naturen er i dag mest i hænderne på en elite, der kan sige mystiske ord som Habitatdirektiv, EF fuglebeskyttelsesområder og bilag IV arter, og naturen er blevet den rigtige natur, den urørte især og den plejede.

Det er vigtigt, at der er en elite, som kæmper for så sære skabninger som Stellas mosskorpion, den hellige mygblomst eller den spinkle månerude. Men debatten om naturen er også for dem, hvis hjerter banker for bølgende rugmarker, blåhatten i grøftekanten, lærkesangen, storbyens natur, hverdagens natur, naturen i kulturen.

Sagen er, at natur er allestedsnærværende, i storbyen som i urskoven. Natur må ikke blive til noget snævert, der kun er for fagfolk. Danskernes engagement og fornemmelse for natur skal vækkes gennem mere indsigt og et bredere syn på naturen. Natur er andet og mere end planter, dyr og levesteder. Selv landmandens bygmark er natur. Vidunderlig natur. Der er bare ligesom ikke så meget ved verden, hvis alverdens skove og åbne vidder bliver til bygmarker.

De tre slags natur, den urørte, den brugte og den omdannede, har hver deres kvaliteter og værdier. Den urørte natur, fordi den repræsenterer verden i de frie kræfters vold som en både livsbekræftende og skræmmende kontrast til den civiliserede verden. Den brugte natur, fordi den er udtryk for mødet mellem natur og kultur. Og den omdannede natur, fordi den er baggrund for, at den talstærke menneskehed overhovedet kan overleve i vore dage.

Menneskeheden er blevet slaver af den stærkt omdannede natur, hvor vi kan producere masser af mad og andre fornødenheder. Derfor vil der altid blive stillet spørgsmålstegn ved, hvor store områder, vi kan lade ligge som urørt natur eller drive ekstensivt som brugt natur uden, at det går ud over vores velfærd. Det er ingen selvfølge, at vi opretholder eller skaber områder med urørt eller brugt natur. Det sker kun, hvis vi ønsker det og handler derefter.

Gennem fredninger, love og direktiver er det lykkedes at sikre en vis portion af Danmarks naturværdier. Men er det nok? Hvilken natur vil vi have? Vi bestemmer – vi sætter rammerne for naturen i Danmark. Det er et spørgsmål om politik og planlægning. Så: Hvordan skal Danmark se ud?

Her er mit bud: Som nation bør Danmark tage ordentlig fat i sig selv og arbejde på at sikre og udvikle landets naturværdier til noget, vi både kan være glade for og stolte af. Det vil være en moderne, sund investering og en fremtidssikring af velfærdsstaten.

Danmark er mest et kulturland. Men natur i fri dressur har holdt sit indtog i landet i løbet af de sidste 20 år, hvor drømmen om pletter med urnatur (eller det, der ligner) er modnet og så småt realiseret. Og med nationalparkerne bliver der mere vildnis i fremtiden. Selv om Danmark ikke er til masser af vildnis, er landets natur altså ved at få en ny dimension. Til gengæld frygter jeg alvorligt for den smukt brugte naturs fremtid, hvis vi ikke gør noget meget målrettet.

Danmark har siden 1989 haft et mål om, at skov skal dække mindst 24 % af Danmark inden 2089. Hvad med at ændre dette til et mere bredt mål, der hedder: 5 % vildnis, 35 % brugt natur (heraf ca. halvdelen skove og ca. halvdelen åbent land) og 60 % omdannet natur? Og så et mål om, at varieret natur skal være et selvfølgeligt velfærdsgode for alle og inden for rækkevidde i hverdagen i hele Danmark.

Finansiering? Pengene er der allerede: Vi skal “bare” omlægge en del af landbrugsstøtten på næsten 7 milliarder skattekroner årligt til arbejdet med natur- og landskabsbeskyttelse.

Det store problem er, at regeringen trods sine fine ord i regeringsgrundlaget snorksover. Regeringen og miljøministeren er fuldstændig tavse om naturplan Danmark og den naturfond, som Natur- og Landbrugskommissionen anbefaler med solid støtte fra grønne organisationer, Konservative og fra en privat fond, der vil matche det årlige beløb, som staten kommer med til fonden.

Vi har en regering, som tilsyneladende er ligeglad med at passe på naturen og er døv og blind overfor de folkekrav, der har rejst sig om, at Danmark beskytter og genopretter sine naturværdier. Initiativer, som oven i købet vil være til gavn for Danmarks økonomi og beskæftigelse.

Miljøministeren og regeringen har et solidt grundlag for handling i Wilhjelmudvalgets grundige rapport helt tilbage fra 2001 og i form af anbefalingerne fra april 2013 fra regeringens egen Natur- og Landbrugskommission.

Regeringen bør levere tre væsentlige ting nu: En naturfond, Naturplan Danmark og forbedret lovgivning. Der er ingen undskyldninger.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

11 svar til Hvordan skal Danmark se ud?

  1. Svend Hansen siger:

    Hvordan skal Danmark se ud?
    Et godt spørgsmål, som har været stillet, og besvaret, mange gange i mere end 1000 år. Der findes vel ikke et endeligt svar på det, uden at engang i den, geologisk set, nærmeste fremtid er vi dækket af is og Danmark eksisterer ikke mere i nogen som helst form.
    Deraf kan vel sluttes at det bliver en dynamisk og foranderlig vej indtil afslutningen, hvorfor et spørgsmål som ”Hvordan skal Danmark se ud?” ikke lader sig besvare på sigt. Vi mærker det allerede med de nuværende klimaforandringer. Det er fuldstændig sikkert at klimaet vil ændre sig radikalt i fremtiden, med eller uden mennesker og deres påvirkning. Så hvordan skal Danmark se ud, kan kun blive af interesse på forholdsvis kort sigt. Mit bud vil da også være noget om hvordan vi skal forholde os, fremfor hvordan ”haven” skal se ud, når den er færdig. Det kan iøvrigt synes selvmodsigende at mennesker, der ønsker vild natur, ikke kan håndtere at den forarmes med mellemrum. Intet er mere naturligt, uanset om det er mennesker, dyr, planter eller klima, der er årsagen.
    Som jeg ser det, så har alle de forskellige ønsker om hvordan naturen skal være, et forbillede i en tidligere natur. Alene det forhold er i mine øjne dybt problematisk, eftersom tidens pil kun peger fremad og vi derfor skulle se mere på hvad vi kan forvente eller evt. gøre for fremtidens natur.
    1. For det første er det umuligt at blive enige om hvilket billede der skal vælges til sofastykket.
    2. For det andet, vil det koste ”en bondegård” at realisere og vedligeholde det, netop fordi tidens pil kun peger fremad og den natur vi således får, vil derfor altid være ”på slæb”.
    3. For det tredje er natursystemernes kollaps påbegyndt for længe siden og de vil selv skulle finde et nyt stabilt niveau i en eller anden fremtid, indtil der sker nye voldsomme ændringer af en eller anden art. Her kan vi så komme denne fremtid i møde med disponible arealer.
    4. For det fjerde er menneskets behov ikke taget med i tilstrækkelig grad, hvilket gør en sådan form for vedligeholdelses/museums natur, til et projekt med afmålt levetid, fordi det bliver en natur der er afhængig af varierende økonomi, altså en ”økonomisk natur”, der ikke vil få den tid og ro der skal til for at kunne holde hånden under arterne, således at de kan finde en ny platform.
    Jeg kan ikke give et realistisk bud på fremtidens natur, men jeg tror at det bedste vi kan gøre, netop er at udtage/erhverve land til ”evig” natur, altså lovgive nagelfast omkring arealernes ejerforhold og benyttelse, som tilhørende samfundet til ”evig” tid og kun plejes minimalt for at opretholde en forskellighed i landskabstyper, som ellers kun ville være mulig ved langt større arealer.
    Naturen ændrer sig og vi skal derfor have langt mere fokus på den fremtidige natur. Netop derfor er de sikrede arealer vigtige i sig selv, og ikke som ”planteskole” for fortidens natur.
    Vil man kæmpe for nogle arter der har en særlig interesse, kan jeg ikke se noget problem i det, men de skal ikke på finansloven, medmindre de er truede globalt, eller har en særlig national/regional betydning.
    Udsætninger er ok med mig, når det gælder diversiteten. Jeg har svært ved at følge de mennesker, der bruger vanskeligheder for naturgeografien som et argument mod arternes bevægelighed. Hvis naturgeografien ikke kan følge med udviklingen, så er det naturgeografiens metoder der må ændres og ikke omvendt.

  2. Tak for et godt og tankevækkende indlæg

  3. Pingback: Miljøministerens natur | Dansknatur's Blog

  4. Pingback: Natur for fuld musik i 2014 | Dansknatur's Blog

  5. Som jeg ser det, er det vi i Danmark ønsker mest kulturbestemt natur. Bortset fra vores kyster og kystlandskaber findes vel næppe virkelig vild natur i Danmark. Heldigvis har vi allerede sikret naturen i områder, der næsten kan kaldes vild natur, som Nationalpark Thy, Mols Bjerge og andre steder af stor værdi for os – det skal vi blive ved med og udvikle yderligere.
    Alene det faktum, at vi ønsker en debat om naturudvikling, viser med al tydelighed, at det er menneskeskabt natur, der er på dagsordenen. Og at vi ønsker at bevare og genskabe kulturnatur, som vi kender og holder af – for vores egen skyld. Hvis det ikke var sådan, ville vi vel bare være ligeglade, og lade det gå som det nu vil gå under den påvirkning vi afstedkommer. Det er nemlig også natur.
    At tidens pil kun peger fremad er sandt. Det interessante er dog, hvad den peger frem imod.
    Vi mennesker kan hverken overskue, forstå eller bestemme fremtiden. Men vi kan dog bestemme lidt i det små. Og det skal vi gøre, for vores egen skyld.

    1: Jeg mener vi skal have landbrug i Danmark, og jeg mener det så vidt muligt skal være økologisk, på de jorder, der bedst egner sig til det, uden for intensiv dræning.
    2: Det betyder, at der vil være masser af mere eller mindre våde områder, der kan græsses af fritgående dyr, dvs både kvæg, grise og vilde dyr og fugle. Og reservater til de vilde dyr og fugle, med og uden offentlig adgang efter forholdene.
    3: De tørre, højtliggende områder, der er mere næringsfattige skal plejes med høslet og afgræsning med f.eks. får, og der skal være offentlig adgang i stor udstrækning.
    4: Jeg vil gerne have mere skov, men ikke på bekostning af de andre naturtyper.

    Det er mit drømmescenarie for Danmark og befolkningen, i videst muligt omfang med offentlig adgang. For sådan vil besøgstallet det enkelte sted ikke blive særlig stort, og de steder hvor det er nødvendigt kan lukkes helt af og der kan laves stisystemer andre steder.
    Og jeg mener det er vigtigt, at vi holder op med at forgifte jorden med sprøjtegifte og alt andet skadeligt, også farlige stoffer, der kan pumpes ned i undergrunden for at udvinde skifergas.

    5: For vi skal væk fra fossile brændstoffer og henimod bæredygtig energi.

    Økonimien: har vi råd? Jeg spørger: har vi råd til at lade være? Jeg tror det endda vil betyde en fremgang, fordi det er den vej al udvikling i fremtiden vil gå, og vil være nødt til at gå, sålænge vi vil kunne overleve som mennesker. I det tidsrum der er os givet, og som vi ikke kender.

    • Tak for dit bidrag til debatten

      • Svend Hansen siger:

        Carsten Friager
        Selv om vi har forskellig holdning og tilgang til mangt og meget, så tror jeg også der er en del vi kan være enige om.
        Første afsnit i dit indlæg, tror jeg vi er helt enige i. Jeg tror heller ikke fremtiden er givet på forhånd, men at den skabes i den uendelig tynde skive af tid, som nuet er, og på samme tid bliver til fortid. I denne smeltedigel møder det fysiske univers fremtiden, som er det ”stof” tanker og fantasi er lavet af. Derfra er resten historie og erfaringer der giver ”stof” til flere tanker og drømme, mere fremtid.
        Naturen er alting og derfor også ingenting. Hvis den var noget definerbart, ville der jo også være ”noget andet”. I det lys er det derfor også op til os, som mennesker, at skabe naturen, at skabe fremtiden. Vi kan sige det er for vore børns skyld, for naturens skyld, såvel som begrundet i moral, etik, religion, politik, regler, lovgivning eller hvad pokker man nu opgiver som grund for sine meninger og handlinger, men at sige det for vores egen skyld, er nok det mest hæderlige.
        Dit syn på økologi er jeg ikke enig i, da jeg mener at det mere er blevet en dogmatisk tro/religion, end et realistisk og fornuftigt værktøj til fremtidens fødevareproduktion. Jeg ville hellere at det konventionelle landbrug blev endnu bedre til at styre omsætningen af stoffer i dyrkningen, så de bruges der hvor de er tænk at skulle virke, samtidig med en øget dyrevelfærd. Økologisk dyrevelfærd er ofte noget vi som mennesker forstår som velfærd, mere end det er noget dyrene opfatter som velfærd. Man kunne jo prøve at tage det bedste fra begge sider og se hvordan det kan nå sammen. De konventionelle kan ændre produktionen meget hurtigt, hvis prisen på deres produkter kan bære det. Langt mere vanskeligt er det for økologen, der har bundet sig på arme og ben med dogmatiske regler, for at kunne lave et produkt der er blæst op med varm luft og tilskud og sælges på ”feel good” bølgen.
        Vores brug af kemikalier skal nødvendigvis sættes op mod alternativet, som ofte fremstilles lidt guldalderagtigt. Det beror helt sikkert på at meget få har oplevet hvordan det var i gamle dage og mange af dem husker kun det romantiske. Jeg kender selv lidt til det og ønsker det kun tilbage i nostalgiske stunder, da det absolut ikke har nogen gang på jord i dag, hverken for mennesker, husdyr eller samfundsøkonomi.
        Et ord som gift skal altid sættes i forhold til ”overfor hvad” og ”i hvilke mængder”. Hvad der er giftigt for en art, spises af den anden, eller bruges som forsvar af en tredje. Det er et dog faktuelt et negativt ladet ord og bruges gerne udelukkende som sådan, tilsyneladende uden yderlige refleksioner. En sådan holdning er til stor skade for den udvikling der kunne være på området, hvis de forskellige ønsker var realistiske. Helt sikkert er det, at det ikke er i nogens interesse at bruge flere kostbare kemikalier end nødvendigt.
        Omkring fossile brændstoffer er jeg enig, og det er der mange grunde til, men det bliver alt alt for langt det her. Dog vil jeg sige at den mest nærliggende løsning på rigtig mange af vore problemer, er atomkraften (Thorium og de nye a-kraft teknologier). Vindkraft, vandkraft, økologi m.m. er helt utilstrækkeligt i mine øjne. Det vil som minimum fordre en drastisk nedgang i befolkningstallet. Så kan vi jo se om vi kan blive enige om hvem der skal lægge for i denne øvelse, til glæde for fantasterne og ideologerne.
        Det leder så til sidste afsnit og konklusionen.
        Du siger:
        ”Økonomien: har vi råd? Jeg spørger: har vi råd til at lade være?”
        Jeg mener ikke der er råd til denne ”tilbage til fortiden” politik. Problemet er tiltagende overbefolkning og forskel i levestandard. Det løses ikke med fordelingspolitik, eller grønne tiltag, men ved at hæve bundniveauet for uddannelse, og almen viden om verden i det hele taget, sammen med hjælp til selvhjælp. Altså lidt firkantet fremstillet: en plov, en traktor og en computer, i stedet for nødhjælp. Det vil sætte den vestlige civilisation under pres, men det er den eneste farbare/acceptable vej til færre mennesker og den virker jo.
        Afslutningsvis vil jeg sige at jeg, med henvisning til det første jeg skrev, ikke mener vi er nogen tid givet eller tildelt og på den måde kan læne os tilbage og lade skæbnen eller Vor Herre råde.
        Vil vi kun leve, men ikke livet og følger vi ikke dets simple bud om at udvikle os som individ og art eller dø, så er vi fortid allerede. Jeg er dog ikke så bekymret for vores evner og vilje, men mere om vi når det. Selv om der de sidste hundrede år er sket mere på det naturvidenskabelige/teknologiske område, end nogensinde før, så kniber det med hjernen og generne at følge med.
        Vi kan nu se direkte ind i vores eventuelle endeligt, der består af en mangfoldighed af muligheder og alligevel vælger mange trygheden i fortiden og en balance der faktuelt kun findes ved hjælp af dynamik. Det er den samme tryghed, som der findes ved at gå på line over Grand Canyon med lukkede øjne.
        Jeg vil oprigtigt ønske din drøm går i opfyldelse, men som du kan læse, hvis du orker det, så har jeg mine betænkeligheder, men det er kun mine tanker og ikke sandheden 🙂

        Mvh Svend

      • Kære Svend
        Jeg er glad for, at vi er enige om noget 🙂 og jeg synes dine mere filosofiske synspunkter er meget intesessante, og nok en diskussion værd. Det bliver måske en anden gang.

        Lige nu har jeg lyst til at kommentere økologi-delen.
        I min optik (jeg er jo “gammel” fotograf) er der mange flere og tungtvejende argumenter for økologi end imod. Og hvad dyrene synes kan vi nok ikke vide, men vi kan se hvordan køer reagerer, når de bliver sat på græs efter en lang vinter i stalden. Og vi kan se, hvor glade, livlige og nysgerrige de økologiske frilandsgrise er, som vi køber kød fra.

        Men lad mig liste nogle vigtige grunde til hvorfor vi skal dyrke økologisk op:

        1: Som det første synes jeg generelt det er en rigtig dårlig ide at sprede giftstoffer ud i miljøet. I det miljø vi selv og alle andre levende skabninger bor og lever. Hvorfor er indlysende. Vores bier dør. Masser af andre dyr, insekter og fugle kan ikke overleve på de sprøjtede marker og dør. Giftstofferne trænger ned og ødelægger vores unikke rene grundvand. Giftstofferne ender i vores egne maver og ophobes i vores egne kroppe. Måske bliver vi syge, dør før tiden af den grund. Jorden er vores hjem – men hvem synes det er en god ide at sprede giftstoffer ud i deres hjem -og i deres mad?

        2: Medicin. Der bruges alt for megen medicin til bur-dyrene i landbruget. Medicin der medfører resistente bakterier, der er dødsensfarlige, og som giver medicinrester i kødet som bliver spist.

        3: Økologiske fødevarer er sundere. Der er netop kommet en ny stor undersøgelse, som kan læses i “Ingeniøren” – se den her: http://ing.dk/artikel/forskere-skaerer-igennem-okologi-er-sundere-82758 – men de er sundere alene fordi de ikke indeholder rester af sprøjtemidler.

        4: “Feel good bølgen” – hvad er der galt med, at købe økologisk fordi det giver en god følelse? I vore tider, hvor vi har alle materielle behov dækket, er det en stor kvalitet at kunne gøre det der føles rigtigt, giver god samvittighed. Jeg køber selv økologisk af denne grund plus alle de andre. Og jeg har det godt med at vide, at de dyr jeg spiser har haft et godt liv.
        Jeg mener ikke økologi er “en dogmatisk tro/religion”. Jeg mener økologi er sund fornuft.

        5: Økonomi. Der kan spares mange penge ved at undgå udgifterne til sprøjtemidler og medicin,
        og udbyttet til landmanden kan endda blive højere.

        Du skriver: “Jeg ville hellere at det konventionelle landbrug blev endnu bedre til at styre omsætningen af stoffer i dyrkningen, så de bruges der hvor de er tænk at skulle virke…”

        Jeg er bekendt med, at kartoffelmarker sprøjtes med round-up lige før høst. For at undgå at skimmelsvamp spredes fra toppene til kartoflerne, og for at kartoflerne skal slippe lettere. Jeg er ligeledes bekendt med, at korn sprøjtes med samme giftstof før høst af beslægtede grunde. Er det en god måde at tænke round-up skal virke i landbruget? Jeg synes det absolut ikke, og jeg vil ikke spise nogen af de afgrøder. Jeg køber økologisk, også af denne grund.

        Og hvordan er det egentlig gået til, at det moderne intensive landbrug kaldes “det konventionelle landbrug”? Ordet “konventionel” er ladet med “anerkendt” og “vedtægtsmæssig, traditionel”. Det er jo helt forkert. Mennesket har dyrket jorden i tusindvis af år, økologisk uden sprøjtning. DET er konventionelt, ikke det moderne intensive landbrug, der kun har eksisteret i et par generationer. Jeg vil foreslå, at vi bruger en betegnelse, der er mere relevant og sandhedstro herfor. Forslag modtages gerne.

        Der er helt sikkert flere gode grunde til økologi. Hvilke er der egentlig for intensivt-sprøjtegift-landbrug? Landbrugsøkonomiske? Vækstmæssige? Men skal vi virkelig forgifte vores land og os selv for at dyrke til overbefolkning i andre lande? Jeg mener nej, lad os i stedet hjælpe dem til at dyrke deres egne lande og deres egne fødevarer, som du også selv er inde på, men økologisk, også ved at spare transporten mellem os og dem. Det er sund fornuft.

        Venligst Carsten

  6. Svend Hansen siger:

    Carsten Friager
    Vi bliver ikke enige om økologi. Det skyldes fra min side overvejende, at der er tale om en masse subjektivt øregejl, der kommer til kort, når fakta skal på bordet. Det er et omfattende emne, som jeg har fulgt med i, gennem mange år, så jeg lader mig ikke umiddelbart imponere af en seks år gammel artikel på ingeniøren af Magnus Bredsdorff. Det interessante på ingeniøren er imidlertid diskussionen, der ofte er dybt seriøs og faktuel. Det gælder også her, og det er ikke så enkelt endda, som overskriften vil gøre det til.
    Der er en anden udmærket diskussion her på samme medie:
    http://ing.dk/artikel/okologisk-landbrug-skader-fuglene-82504?highlight
    Vi har begge fået vore meninger luftet, selv om det ikke har rykket noget. Jeg vil erklære mig fornøjet med det og ønske dig en fortsat god dag/nat 🙂
    Mvh Svend

    • Tak for det tilsendte link. Det er absolut interessant læsning – ikke så meget artiklen, der for mig mistænkeligt kunne virke som bestilt lobbyarbejde – men de efterfølgende kommentarer. Det er ikke så let at gennemskue hvad der er godt og skidt.

      Det vi dog kan sige er vel, at vi ikke kan gå på jorden uden at sætte fodaftryk. Spørgsmålet må så være, hvilke aftryk vi helst vil sætte.

      At kalde økologi “subjektivt øregejl” synes jeg er at slippe for let udenom, grænsende til useriøsitet, men jeg accepterer, at du ikke vil tage debatten her. Men er der måske andre, der har fulgt med – og som har noget at sige?

      Tak for snakken. 🙂 Carsten

  7. Regeringens forslag til Naturplan Danmark bliver offentliggjort i dag kl. 14.00.
    http://mim.dk/nyheder/2014/okt/regeringens-naturplan-danmark-er-klar/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s