Miljøministeren leverer ikke varen

Miljøminister Ida Auken (SF)

Miljøminister Ida Auken (SF)

Syv af Danmarks største grønne organisationer har rettet en skarp kritik af regeringen og miljøministeren for ikke at levere resultater på miljøområdet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i særlig grad fremhævet, at ministeren ikke er engageret, når det gælder om at passe på Danmarks natur. Natur og Samfund er enig i denne del af kritikken.

Ministeren har været totalt afvisende overfor den massive kritik og folkelige opfordring til en mere ambitiøs og aktiv naturpolitik. I stedet har hun vendt kritikken 180 grader mod organisationerne. Se klippet her.

Ministerens optræden er et studium i retorik og et forsøg af værste slags på at smide alt ansvar og alle uenigheder over i kritikernes lejr. Hun er så langt ude, at hun taber debatten med et brag. De grønne organisationer repræsenterer faktisk den folkelighed, ministeren efterlyser, og det er pinligt, at vi har en minister, der placerer al skyld for en eventuel manglende indsats hos organisationerne.

Indtil nu har ministeren skuffet helt vildt, når det gælder naturbeskyttelse. Hvor er visionerne for natur? Hvor et støtten til den nationale naturfond? Hvor er de lovrevisioner, som regeringens egen Natur- og Landbrugskommission anbefaler så stærkt? Tidligere miljøminister Karen Ellemann (V) havde en fremtrædende rolle som regeringens repræsentant i det internationale samarbejde om bevaring af Jordens biodiversitet. Men også her kokser det vist for hendes afløser: Den danske stol står, så vidt jeg er orienteret, gabende tom i disse dage, hvor regeringsrepræsentanter fra hele verden er samlet i Montreal for at drøfte realiseringen af FN’s vedtagne mål om at standse tilbagegangen i Jordens biodiversitet senest i 2020. Danmarks udeblivelse er forbløffende.

Miljøministerens interesse for beskyttelse af natur og biodiversitet er tilsyneladnede minimal eller ikke eksisterende. Danmark har imidlertid internationalt forpligtet sig til at tage naturbeskyttelse seriøst. Ministeren har pligt til at handle.

Det ville klæde ministeren at lytte til folkestemningen og forholde sig konstruktivt til meldingerne frem for at politisere og tage kritikken som en personlig fornærmelse.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Miljøministeren leverer ikke varen

  1. Pingback: Støt ny kurs i Danmarks Naturfredningsforening | Dansknatur's Blog

  2. Men NU leverer miljøministeren varen. Efter to år i knop er hun sprunget ud som naturen minister

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s