Ordet er dit: Hvad er dine ønsker til fremtidens natur i Danmark?

Danmark skal standse naturens tilbagegang.  Men vejen til målet fortaber sig stadig i tågerne.  Naturplan Danmark  skal bane vejen for, at målet bliver nået inden år 2020. (Foto: Michael Stoltze).

Danmark skal standse naturens tilbagegang. Men vejen til målet fortaber sig stadig i tågerne. Naturplan Danmark skal bane vejen for, at målet bliver nået inden år 2020. (Foto: Michael Stoltze).

I næste folketingssamling kommer regeringen med et forslag til, hvordan vi skal benytte og beskytte vores land i fremtiden. Projektet, som hedder Naturplan Danmark, indgår i regeringsgrundlaget.

Natur og Samfund har skrevet dette oplæg og efterlyser debat om naturen og hvilke rammer, vi skal sætte for udviklingen.

Hvad er dine ønsker til fremtidens natur i Danmark? Hvor vild skal naturen være i Danmark i fremtiden? Det er ét af de mange centrale spørgsmål, der skal besvares op til vedtagelsen af Naturplan Danmark.

Hvad mener du?

 

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

13 svar til Ordet er dit: Hvad er dine ønsker til fremtidens natur i Danmark?

  1. Mathias Emil Kaae siger:

    Kaere Michael

    Jeg önsker, at der kommer mere fokus og genopretning af de törre overdrev, lavheder o.l.. Jeg tror også at dette fokus vil komme fremover det vil jeg arbejde på.

    For Nordens vedkommende håber jeg vi får en staerk folkelig opbakning til at beskytte meget af den gamle skov og alvarheder, som stadigvaek findes.

    De bedste nytårs hilsner!

    Mathias Emil Kaae

  2. Christian Prip siger:

    Vigtigt at Naturplanen bliver Helle Thorning Schmidts og ikke Ida Aukens, det vil sige, at der bliver sat de nødvendige penge af, og at erhvervssektorene (landbrug, fiskeri, energi og transport) også forpligtes af planen. Havets biodiversitet skal ikke ignoreres som det plejer, fordi det er for bøvlet med fiskerierhvervet. Og så skal planen tage udgangspunkt i de globale og EU’s mål for biodiversitet – også noget nyt for danske naturplaner, som plejer at tage stedmoderligt på, hvad vi har forpligtet os til internationalt . Det betyder, at vi også skal sætte værdi på naturen og tænke i økosystemtjenester – noget som de fleste i Danmark, der beskæftiger sig med natur får røde knopper af. Det får jeg ikke så længe der også bliver plads til at beskytte den natur, der “kun” har en værdi i sig selv.

    • Kære Christian

      Tak for et spændende indlæg med vægtige og vigtige argumenter. Jeg er skeptisk over begrebet “økosystemtjenester”, fordi det tit omsættes til klassiske nyttebetragtninger. Men hvis man med økosystemtjenester også mener alle de tjenester naturen og biodiversiteten giver os i form af glæde og forundring over planetens rigdomme, er der mere mening med galskaben.

      Med venlig hilsen

      Michael Stoltze

  3. Christian Bækkelund siger:

    Tak for linket, Michael..Vi må skabe almindelig kendskab til naturens forarmelse hos den almindelige befolkning…hedepletvingen er truet, urfuglen er uddød i Danmark, .og meget , meget mere . Skal nok vende tilbage med .nogle gennemtænkte betragtninger .
    Mvh ..Christian Bækkelund

  4. Jeg ønsker, at naturen bliver set som et samlet hele. For det er nemlig det den er. Fra hav til jord, planter, dyr, insekter, luft og mennesker.

    Det er vigtigt at se på, hvorfor et industri som landbruget kan besidde mere end halvdelen af DK’s areal og samtidig ikke være forpligtet til at garantere at biodiversiteten bibeholdes, at jorden ikke bliver forurenet af sprøjtegifte, at vandet ikke forurenes og at der sættes fokus på at de afgrøder og dyr, som de “producerer” dermed er sunde for naturen og for mennesket.

    Vandet er også ekstremt vigtigt – fx har jeg lige læst en artikel om rester af lykkepiller, som skader krebsdyrenes kognitive sans, hvormed de udsætter sig selv for at være lettere byttedyr ved at svømme mod lys fremfor væk fra det.

    Jeg ønsker en naturplan, som har fokus på fødevarer, fiskeri, transport, landbrug, private haver, gartnerier, avancepriser i supermarkeder på økologiske produkter, sundhed og forebyggelse (i form af at forebygge mod rester af pesticider i fødevarer og drikkevand), økosystemet og fødekæden.

    Generelt ønsker jeg at meget vendes på hovedet – vi er i hvert fald på vej mod et fødevarekollaps i det accelererende tempo som der køres i på nuværende tidspunkt hvilket har udgangspunkt i turbokapitalistiske tankegange.

    Jeg ønsker en blomstrende natur – for de bestøvende insekter til gavn for os alle.

    De bedste hilsner
    Tanja Schjellerup
    Stifter af Zen Støtten – For bestøverne & dig

    • Kære Tanja

      Jeg er enig med dig i dine synspunkter om, at vi skal se naturen som et samlet hele.
      Og dermed også i din kommentar omkring landbruget. Ja, det er meget mærkeligt, at der ikke er betingelser for landbrugets brug af jorden. Dybest set, synes jeg det er forkert, at enkeltpersoner kan “eje” så store dele af vores fælles land. Landet skulle være fælleseje, og brugsretten til jorden skulle lejes – med bæredygtige begrænsninger i forhold til driften. Jeg har set din hjemmeside, det er interessant og skræmmende læsning. Om dyrehold (produktion) og dyrkning er der en spændende ting her: http://vimeo.com/82118155#at=0

      Venligst Carsten

      • Kære Carsten
        Tak for din kommentar. Jeg har set den film du linker til og har også haft delt den på vores organisations facebook side. Det er en meget relevant video og viser især, hvorledes biodiversiteten lider – herunder også de bestøvende insekter – det er skræmmende og trist.

        Fællesejet jord med brugsret til at leje kan lyde som en mulighed – der bør ligeledes være begrænsninger for areal af HA, således at vi på den måde får begrænset de enorme monokulturelle områder. MEN det vil være nærmest umuligt at få gennemført – det kan kun gennemføres ved at samtlige af landbrugene opkøbes og derefter fordeles til potentielle lejere.

        Meget skal vendes på hovedet – dette kunne være en mulig vej.
        Summende hilsner
        Tanja

      • Kære Tanja

        Javist, fællesejet jord er et langt træk, men langt fra en umulighed. Jeg tror ikke du har læst mit seneste indlæg om en jordbrugsfond og frivillige jordopkøb. Det står efter dit svar til mig her på bloggen.
        Og de kæmpestore monokulturer kan opblødes med de udyrkede randzoner jeg foreslår i samme indlæg – for at skabe korridorer i landskabet som levesteder og spredningsmulighed for flora og fauna.
        Jeg har forøvrigt netop i aften set 2 programmer på DR om griseproduktion i Dk. Dejligt der kommer focus herpå.

        Venligst Carsten

  5. Hvad er vores ønsker for fremtidens natur i Danmark.

    Det er et meget stort spørgsmål at stille. I særdeleshed når vi ved, at alt er natur, så bliver spørgsmålet jo altomfattende: Hvordan ønsker vi at Danmark skal se ud i fremtiden?

    Det er jo ikke lige til at svare på, og det er nok heller ikke meningen. Så hvis vi holder os til naturbegrebet som det, der er derude i landskabet, er mine bedste bud her:

    Landbruget i Danmark dyrkes økologisk. På de gode egnede jorder dyrkes økologisk intensivt, der er randzoner omkring søer og vandløb, men også omkring de enkelte marker. Der er hegn og grøftekanter, der ikke dyrkes. Disse zoner plejes med slåning til biomasse, således at det slåede fjernes, hvis ikke arealerne afgræsses. Dette fordi vi har disse udyrkede områder som korridorer i landskabet, for blomster, insekter og dyr. I det intensivt dyrkede landskab er der “øer”, der er enten for våde eller for tørre til at give afkast, eller som bare er der i det dyrkede landskab. Disse “øer” står udyrkede som “lærkepletter”; fristeder for fugle, insekter og blomster, og passes på linie med korridorerne. Bl.a. således kan målet om beskyttelse af biodiversiteten nås.

    De landbrugsområder, der er for våde eller for tørre til at dyrke, samt områder der af hensyn til naturen er taget ud af intensiv drift er i ekstensiv økologisk drift. De afgræsses af fritgående kreaturer, svin og vilde dyr.

    Husdyrholdet er økologisk, og dyrene er i størst mulig udstrækning fritgående på græs. De dyr, der er på stald, har ordentlige forhold, der harmonerer med deres natur, god plads, strøelse, mulighed for at skrabe mv.

    I Danmark slagtes der færre dyr til eksport og hjemmemarked end før, men vi får højere priser for den bedre kvalitet, både på hjemmemarkedet og fra udlandet, så der er god og sund økonomi i landbruget. Danmark er et foregangsland, et eksempel for andre lande, og vi har en blomstrende industri og givende indtægt fra vores viden.

    Når landbruget er økologisk, er det fordi vi ønsker, at vores natur, vores grundvand og vores fødevarer er fri for rester af sprøjtegifte og pesticider. Fordi vi ved, at økologiske fødevarer er sundere. Og fordi vi naturligvis finder det forkert at sprede giftstoffer i vores miljø. Det vil redde de meget truede og uundværlige bier, det er ansvarligt og det er sund fornuft.

    Vi er i Danmark bevidste om, at vi mennesker uundgåeligt ændrer naturen med vores gøren og laden, med vores tilstedeværelse. Vi ved, at vi ikke kan gå på jorden uden at sætte spor, men vi har valgt, at de spor vi sætter skal være de mindst skadelige.

    Mange af de danske landbrug har frivilligt lade sig opkøbe af den dertil oprettede jordbrugsfond, således at de er fri af gældsbyrden. Nu lejer landmanden jorden af fonden, og kan koncentrere sig om det, han er bedst til – og sove godt om natten. Og endnu flere vil i fremtiden gøre det samme, således at langt det meste af landbrugsjorden på sigt vil være ejet af den danske stat, der vil leje den ud igen på vilkår.

    Herudover har vi en procentdel, måske 5-10% af Danmarks areal udlagt som “vild natur”, hvor vi blander os så lidt som muligt. Og vi har vores skove som nu, måske mere end nu, og de er også drevet økologisk.

    Offentligheden har fri adgang til de udyrkede områder og skovene i videst mulig omfang. Derfor er besøgstrykket ikke noget problem langt de fleste steder. I de områder, hvor der af hensyn til især fugle- og dyreliv er brug for mere beskyttelse, er der anlagt stisystemer, eller der er helt lukket af, evt. periodevis i yngletiden.

    Det er i hovedtræk min vision for Danmarks natur og for befolkningens sundhed, velvære (ikke mindst landmændenes) og adgangsmuligheder. Men også for Danmarks økonomi, som jeg tror vil gavnes.

  6. Svend Hansen siger:

    Mine ønsker for den fremtidige natur vil være bundet op på de muligheder der foreligger og dem jeg kan forudse, fremfor en eller anden urealistisk drøm/fantasi. Drømme og visioner, også de urealistiske, er absolut ikke uden betydning, de giver en retning ud i fremtiden, men de rykker ikke meget i nuet, der kræver handling på reelle og mangesidige problemer.
    Biodiversiteten er trængt, også i Danmark, men naturen er ikke. Jeg betragter naturen som et hele, inklusive mennesket og dets gerninger, i modsætning til den mere anvendte betragtning, med menneskesket som et fremmedelement, der skal være så usynlig som mulig, eller i det mindste bestræbe sig på at fungere i en eller anden biologisk sammenhæng, som er forud beskrevet af kloge og vise ”gutmenschen”.
    Naturen, universet, stjernerne, planeterne er alle skabt til en proces med udvikling og udslettelse. Der er intet der er underlagt andre regler, heller ikke mennesket eller vores foretrukne natur. Det er fakta og basis for den natur, som vi nok så overlegent mener, er den rigtige natur. Folk på Grønland, i Sahara osv., for ikke at tale om alt andet levende, har andre forestillinger om ”god” natur. Det kunne måske blive et paradis, omend dødkedeligt, hvis der ikke hele tiden var denne dynamiske ubalance, der kontant fremtvinger handling for overlevelse. Kul, olie, planter, dyr, mennesker, bakterier, virus, mineraler, det er alt sammen til brug for livets overlevelse og udvikling. Vi kan naturligvis afvise det, med henvisning til et misforstået hensyn over for kommende generationers overlevelse. Det er dog utopi at tro vi kan redde nogen som helst, hvis vi ikke kan redde os selv, og det er logik at verden for længst har passeret det stadie hvor økologi har nogen praktisk betydning, det er logik at vi skal have effektive energiformer stablet på benene og det er logik at vi skal øge bundniveauet globalt, med hensyn til viden, selvforsyning og velfærd i det hele taget. Alternativet er en stadig voksende befolkning og en uafvendelig global kamp på liv og død.
    Vil vi overlevelse, eller vil vi bare leve for at ånde? Vil vi overlevelse, så skal der helt andre boller på suppen, end økologi, CO2 kvoter, vind- og vandkraft osv. Så skal vi udnytte naturen til kanten og satse på teknologisk udvikling, for at imødegå blot en mindre del af de katastrofer, der uafvendeligt lurer lige omkring hjørnet, på os selv og den natur vi kender.
    Med afsæt i det jeg skrev indledningsvis, så mener derfor at den vilde naturs udstrækning i Danmark er på et passende niveau i øjeblikket. Det er set ud fra en vurdering af de bestræbelser der bliver gjort, i forhold til de krav der bliver stillet fra forskellig side.
    Hvis det viser sig at samfundet kan løfte opgaven, så vil jeg mene der er grundlag for at tage dyrket land med lav bonitet, samt parcelhuskvarterer og døde landsbyer, ind til ekstensiv dyrkning/fri natur. Naturligvis mod fuld økonomisk godtgørelse til lodsejerne, da vi heldigvis stadig har den private ejendomsret og hoveriet er delvis afskaffet.
    Det vil i første omgang, for Danmarks vedkommende, betyde en klar forbedring, som er økonomisk overkommelig. Dertil skal komme en endnu bedre styring af landbrugets påvirkning, via en effektiv, kontrolmåling på afledninger til omgivelserne.
    For mig er en ren og veldyrket kornmark flot natur, til forskel fra en tyndbenet økologisk mark, med færre fuglereder, men dog med flere planter af dem man ser alle steder og lidt flere insekter samt mange spændende svampekulturer.

    Skal jeg give et bud på drømmenatur, så vil et sted som paradiset (beskrevet i bibelen), være et acceptabelt alternativ, især for de levende døde.

    Mvh Svend

    • Vi er slet ikke uenige om mangt og meget. Naturligvis skal vi handle på de aktuelle problemer, som du skriver, og med alle de midler vi har at gøre med. På den korte bane.
      På længere sigt er jeg glad for at læse, at du tilsyneladende er enig i, at drømme og visioner giver en retning ud i fremtiden. Der er vel ikke noget til hinder for at gøre begge dele samtidig? Alting kan ikke forandres på en gang.
      Jeg er helt enig i dit natursyn, at mennesket er en del af naturen og underlagt den, altså ikke er et væsen, der står udenfor naturen som du skriver. Men jeg er ikke enig i den, som jeg ser det, fatalistiske holdning jeg synes du giver udtryk for. Fordi forskellen på alle andre levende væsener og mennesket er, at mennesket har et valg.
      Vi har som mennesker på en eller anden måde fået en bevidsthed og nogle evner af naturen, som gør, at vi kan resonnere og vælge den bedste vej herefter.
      Jeg mener, at vi har en helt overordnet pligt til at gøre netop det, og vælge den vej, som al sund fornuft og skelneevne siger os er den bedste.
      🙂 Carsten

  7. Svend Hansen siger:

    Carsten Friager.
    Helt klart at vi kan og skal forfølge vore visioner ved at handle i nu’et, hvor de mødes med alt andets/andres fremtid. Det er det eneste sted, hvor vi rent fysisk selv kan påvirke dem. Lidt som Higgs feltet, der kan manifestere sig i en Higgs-partikel og blive til stof/masse, uden at jeg, af gode grunde, vil gå dybere ind i det emne🙂
    Du skriver:
    På længere sigt er jeg glad for at læse, at du tilsyneladende er enig i, at drømme og visioner giver en retning ud i fremtiden. Der er vel ikke noget til hinder for at gøre begge dele samtidig? Alting kan ikke forandres på en gang.
    Svar:
    Det er der ikke noget til hindring for, udover den faktuelle verden/nutiden/den virkelige verden, der også består af alle mulige andre drømme/visioner/manifestationer. Det er mere et spørgsmål om at navigere end at kreere, hvis du spørger mig.
    Det fører så til spørgsmålet om bevidsthed og det frie valg. Det er min faste overbevisning at alt har en bevidsthed og at den til en vis grad kan sammenlignes med de andre sanser vi kender. Den kan være dårligt udviklet eller måske kun findes latent, eller den kan være af en helt anden beskaffenhed end det vi forstår ved bevidsthed, fordi dens basis har et helt andet ”liv”,……. men nu kører det vist af sporet igen🙂
    Det frie valg er mere som at navigere/styre en tømmerflåde på en vild flod. Man må følge strømmen og læse forholdene på floden så langt frem man kan, men man kan ikke vende om eller bremse. Så kan man kalde det frit valg med visse begrænsninger, men man har altid et valg. Det har andre levende væsener også, vi er bare bedre udstyret til at træffe det rigtige valg på en lidt længere bane end f.eks. en regnorm.
    Du skriver:
    Jeg mener, at vi har en helt overordnet pligt til at gøre netop det, og vælge den vej, som al sund fornuft og skelneevne siger os er den bedste.
    Svar:
    Moral, etik osv. er noget der trives godt i ”overskudssamfund” som vores og giver anledning til politisk korrekthed og bizarre former for hensyn. Lighed, menneskeret osv. så det med pligt, det bider ikke rigtig hos mig, men sund fornuft, skelneevne og oprigtig medfølelse/kærlighed, det rykker🙂 Det er bare ikke nok til at vi alle vælger den samme rute på den vilde flod og det er, i det store perspektiv, ganske fornuftigt. Frit valg eller evolutionens fornuft? 🙂
    Det var bare mine 25 ører
    Mvh Svend

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s