Girafsag udløser global ‘shitstorm’ på sociale medier

Zoologisk Have i København har slagtet en overskydende ung giraf, parteret den offentligt og brugt den til løvemad.

Historien har provokeret tusindvis af mennesker i både Danmark og især udlandet til at kritisere København Zoo og ikke mindst havens direktør, Bengt Holst, på det groveste med dødstrusler og et ualmindeligt svinsk sprogbrug. Se her.

Kritikken omfang og agressivitet er skræmmende. Girafsagen er endnu et eksempel på en shitstorm – et amokløb på de sociale medier, hvor de ophidsede kritikere som ikke holder sig tilbage for at bruge de værste gloser og trusler. Det uhyggelige ved disse amokløb er, at de er båret af agressioner og uvidenhed. Og agressorerne betjener sig (pudsigt nok) af det modsatte af det imødekommende såkaldet “girafsprog”:  ulvesproget:

Trin 1: Man iagttager ikke, men vurderer, dømmer og anklager.
Trin 2: Man reagerer umiddelbart på sine følelser, og forholder sig ikke kritisk til dem.
Trin 3: Man ser ikke et behov, men beskylder og bebrejder.
Trin 4: Man beder ikke, men stiller krav og beordrer.

Reaktionen på girafstuntet viser noget om, at vores opfattelse af naturen er kommet på meget stor afstand af, hvad naturen er. Vi er alle mordere. Og det er der ikke noget mærkeligt i. Løven skal også have mad.  Og det er fint, at Zoologisk Have er i stand til (i et vist omfang) at fodre sine løver med hjemmeavlede dyr, som bliver til overs.

Reaktionerne på girafstuntet var til til at forudse. Men det er godt, at Zoologisk Have på den måde har rusket op vores natursyn. Respekt for det.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i natursyn og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Girafsag udløser global ‘shitstorm’ på sociale medier

  1. Svend Hansen siger:

    Michael Stoltze.
    Jeg går kun nødtvungent i Zoologisk have. Jeg bliver uendelig trist ved at se de store vilde dyr reduceret til husdyr, kun fordi vi skal komme og beskue dem. Jeg har haft det sådan, så længe jeg kan huske. Jeg har intet som helst imod at giraffen bliver løvemad. Det er boltpistolen jeg ikke kan lide, forstået på den måde, at det er løven der skal dræbe giraffen, som så på sin side skal have de naturlige forhold til at undslippe.. Giraffen hører til på savannen eller også hører den ikke til mere.
    Det genetiske arbejde er selvfølgelig ok, hvis der er en fremtid for de dyr det drejer sig om. I vild tilstand, vel at mærke, men det virker nu mere på mig, som en undskyldning for at holde de store og ”publikumsvenlige” dyr under kummerlige forhold.
    Der er masser af dyr, der har det udmærket med den knebne plads i zoo og velsagtens har det bedre her end i det fri, men jeg mener ikke det gælder de store pattedyr. Heller ikke i de store dyreparker, selv om det selvfølgelig er bedre, grænsende til det acceptable, for en del arter.
    Vi har meget travlt med landmandens dyr og deres ve og vel, men de har kun et liv fordi de skal slagtes, ellers ville de ikke være til. De skal naturligvis have det så godt som muligt, i den afmålte tid de lever, men de er hverken vilde dyr eller kæledyr og de er født til boltpistolen.
    Du siger vi har fjernet os fra naturen. Jeg vil sige at vi endog har fjernet os fra vores egen natur, ved at blive statens husdyr. Vi bliver plejet som lusene i myretuen og betaler for det med skat og frihed. Vi har meget længe haft en tilværelse uden alvorligere bekymringer, hvilket medierne og den offentlige debat bærer voldsomt præg af. Jeg håber vi kan finde råstyrken til at kæmpe for vores frihed, når det igen bliver nødvendigt, for det gør det.
    Mvh Svend

    • Forholdene for dyrene i Zoologisk Have i København er (ligesom i de fleste andre zoologiske haver i verden) blevet bedre og bedre. Men vild natur bliver det naturligvis aldrig. Mange zoologiske haver er i dag dybt engageret i formidling og beskyttelse af vild natur. Det gælder ikke mindst Københavns Zoo.

  2. Nina Svanborg siger:

    Godt skrevet, Michael. Det er uhyggeligt som vi mennesker bliver mere og mere fremmedgjorte over for naturen. Og samtidig bruger vi i stigende grad at personificere / disneyficere vilde dyr – og såmænd også de tamme. Jeg har en idé om, at tegnefilm med talende dyr og naturfilm hvor mennesker tager sig af forladte vilde dyreunger, er med til at skubbe til udviklingen. Omvendt ser man også en udvikling hvor kæledyr forbruges og kun skal dække ejerens behov, hvorefter det smides væk i skuffelse.
    – en mulig vej ud af problemet: vi skal have mange flere mennesker ud i naturen og iagttage og lære at forstå naturen, og dermed også os selv.
    En glimrende iagttagelse med giraf- og ulve sprog, i øvrigt.

  3. Svend Hansen siger:

    Har dyr en bevidsthed?
    Hvorfor protesterer folk, tilsyneladende uden dybere refleksion?
    Hvorfor er en person som jeg, blevet lidt blød om hjertet overfor dyrenes ve og vel.
    For at begynde med det sidste, så har jeg oplevet livet på en bondegård i de gode gamle dage. Det er dejlige minder, skønt forholdene for folk og fæ var milevidt fra, hvad der tillades i dag for begge hold.
    Jeg var med til hjemmeslagtningerne, hvor grisen blev stukket, med til at save en død kalv over i moders liv, for at redde koen, med til at våge ved soen om natten, for at redde så mange smågrise som muligt, jeg har hold smågrisene når de blev kastreret, kuperet og fik klippet tænder, jeg har været med når grise, kalve, og veltjente køer man havde kendt i årevis, blev læsset til den sidste rejse, eller de blev slået ned på grund af skader eller sygdom og send til destruktion. Jagt og fiskeri har jeg også bedrevet.
    Jeg kørte min gamle hund til dyrlægen for fire år siden. Det var slemt at tage afsked med en gammel ven og jeg skal ikke have flere kæledyr. Fluer, myg, hvepse indendørs bliver fanget i en plasticbøtte og smidt ud, hvis det lader sig gøre, ellers får de dog lokalavisen i nakken.
    Man kan vel sige jeg kender hensynet til dyr fra flere vinkler. Jeg blev også som barn fodret med Disney litteratur ad libitum. Måske har jeg taget skade af det i en sen alder, men jeg tror faktisk at den eneste årsag til det er, at jeg er kommet på afstand af den virkelighed, som nu kun manifesterer sig for mig ved køledisken.
    Man har menneskeliggjort dyrene i tusinder af år og Walt Disney er hverken værre eller bedre end de var førhen. Spørgsmålet fra mig på det punk er, om dyr har en bevidsthed der minder om vores og at det har været den ubevidste drivkraft til at menneskeliggøre dem?
    Når man dyrker det spørgsmål lidt, så er det bemærkelsesværdigt at der efterhånden ikke findes flere argumenter for at det ikke forholder sig sådan. Til gengæld findes der heller ingen sikre beviser for at de har en bevidsthed tæt på vores. Det er naturligvis forskelligt for arterne og selv indenfor vores egen art er der store forskelle. Endvidere ved vi vel dårligt nok selv hvad vores bevidsthed består af, så det er et kæmpe område, som ikke kan gøres færdigt her.
    Når jeg skriver det her, så er det fordi jeg egentlig har stor sympati for dem der er blevet vrede over at man slår et ungt og livskraftigt dyr ihjel, hvis formål i livet var at give folk en god oplevelse. Man har ikke kun slået et dyr ihjel, man slået en livsløgn ihjel. Det mener jeg, fordi jeg, med min baggrund, kan se hvordan det berører mig, selv om jeg stadig kan være realistisk omkring de faktuelle forhold i situationen. Folk der ikke har en baggrund eller hverdag, som jeg har haft, må være helt udenfor pædagogisk rækkevidde.
    Jeg valgte at sidde med min gamle hund og se den i øjnene, da den gik væk. Det skyldte jeg den, da det var min afgørelse og mit ansvar at den skulle dø den dag. Jeg ved den havde en bevidsthed og så er det ligegyldigt om kroppen er en hund, en hest, en giraf eller et menneske.
    Den følelse finder jeg frem en gang imellem, når jeg smider en lørdagskylling i ovnen og lige tager mig tid til at sende en tanke til dens tidligere beboer.
    Er jeg ved at blive sær eller er det den vej det går med os som mennesker at vi ikke længere kan spænde over hele vort univers af tanker og følelser. Hvis det er tilfældet, så har vores evolution vel to retninger den kan gå i. Enten udvikler vi os mentalt og finder andre fødekilder, eller også udvikler vi os baglæns, men det ville Søren Kierkegaard forsværge kunne ske.

  4. Svend Hansen siger:

    Jeg synes debatten omkring menneskets ”unaturlig-gørelse” er uhyre interessant og essentiel. Derfor kan jeg heller ikke helt slippe sagen og giver her et link til en artikel, som jeg synes er meget vedkommende og velskrevet, da den samtidig giver flere spørgsmål end svar.
    http://www.kommunikationsforum.dk/elin-heinesen/blog/hvorfor-vaekker-drabet-paa-giraffen-marius-saa-megen-vrede

    Gengive hvad andre mener, kan vi alle. Det er straks sværere at forklare hvad der menes og endnu sværere at danne sin egen mening.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s