Regeringen lægger naturen på is

Isblomster og sprogblomster stortrives i regeringens politik. Det gør de vilde danske blomsterplanter ikke. (Foto: Michael Stoltze).

Isblomster og sprogblomster trives i regeringens naturpolitik. Det gør de vilde danske blomsterplanter ikke. Regeringen følger ikke en gang op på råd fra sin egen ekspertkommission og har tilsyneladende lagt hensynet til naturen på is. (Foto: Michael Stoltze).

Regeringens lovprogram og handlinger om naturen står i skærende kontrast til regeringsgrundlaget og intentionerne med Natur- og Landbrugskommissionen, som barslede med sine anbefalinger for snart et år siden.

Kommissionen blev meget klogt nedsat af regeringen for at løsne op for den ukonstruktive stillingskrig mellem natur- og landbrugsinteresser og bane vejen for en bedre forvaltning af miljø, natur og arealer – herunder Naturplan Danmark.

Nu tyder alt imidlertid på, at Natur- og Landbrugskommissionens fremragende arbejde, som blandt andre Ida Auken meget fremsynet fik gennemført på normeret tid, er ved at blive lagt i graven af regeringen. Opfølgningen er i  hvert fald meget svær at få øje på. Det er ikke et hak bedre, end da Fogh-regeringen slagtede eksperter og lagde Wilhjelmudvalgets rapport graven.

Det ser ud til, at regeringen har lagt naturen på is. Natur og biodiversitet bliver ikke prioriteret. Alt tyder på, at ballade omkring vandmiljø, klima, GMO’er osv. fortsat vil fylde hele fladen, mens biodiversitet, naturbeskyttelse og arealanvendelse glider ud mellem fingrene. Det er forhåbentligt forkert. Men hvorfor rummer regeringens lovprogram ingenting, hvorfor er miljøministeren tavs om Naturplan Danmark, og hvorfor kludrer regeringen så græmmeligt i arbejdet med Den Danske Naturfond, at de private fonde har fået betænkeligheder?

Det er dårlige tegn.

Siden Wilhjelmudvalget kom med deres skelsættende rapport i 2001 har vi ventet på handling. Det er på høje tid, at der sker noget. Så, kære regering og miljøminister: Træd nu i karakter og vis, at I vil noget! Natur og Samfund efterlyser handling og appellerer til regeringen og  miljøministeren om at give følgende fem opgaver toppriorietet:

1. Forslag til Naturplan Danmark (regeringsgrundlaget) skal som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fremsættes inden udgangen af 2014 og vedtages inden sommeren 2015.

2. Naturbeskyttelsesloven skal ændres som opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Bl.a. så konkrete arealer bliver beskyttet permanent. Lovforslaget bør fremsættes inden udgangen af 2014 og vedtages inden sommeren 2015.

3. Det nationale mål for skovrejsning (1989-målet om fordobling af DK’s skovareal) og målet med forvaltningen af statens arealer skal tages op til politisk og folkelig debat i forbindelse med udviklingen og vedtagelsen af Naturplan Danmark.

4. Loven om nationalparker skal ændres. Nationalparkloven skal leve op til de  internationale principper for etablering af nationalparker og ænders således, at der bliver et klart skel mellem begreberne nationalparker og naturparker i Danmark.

5: Loven om Den Danske Naturfond skal vedtages inden sommerferien 2014, og fonden skal i gang med sit virke inden udgangen af 2014.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Regeringen lægger naturen på is

  1. Pingback: Naturplanen kommer, men fonden vakler | Dansknatur's Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s