At bygge broer og sætte en milepæl – åbent brev til Brosbøl

Det handler om at bygge broer og sætte en milepæl, skiver Natur og Samfund i et åbent brev til miljøminister Kirsten Brosbøl om Naturplan Danmark.

Det handler om at bygge broer og sætte en milepæl, skriver Natur og Samfund i brevet til Kirsten Brosbøl.

 

Kære miljøminister Kirsten Brosbøl.

Som ny miljøminister har du erklæret, at du vil være “naturens minister”. Og du skriver, at Naturplan Danmark skal være dit svendestykke. Det er godt.

Danmark har brug for det.

Danmark har brug for arbejdspladser og vækst – lad os kalde det udvikling – for at komme fri af krisen og sikre os en tryg og god fremtid. Ingen tvivl om det.

Danmark har også brug for at være et smukt og mangfoldigt land med en rig natur. Et land, vi er glade for som danskere, og et land, som kan tiltrække gæster. Det har været en vigtig dagsorden at sikre dette, lige siden Wilhjelmudvalget barslede med i sin rapport i 2001. Og for et år siden understøttede Natur- og Landbrugskommissionen dagsordenen med en stribe konstruktive anbefalinger til regeringen.

Desværre har udviklingen længe været lammet af skyttegravskrige mellem landbrug og grønne organisationer. Derfor er kommissionens opfordring til samarbejde mellem de traditionelt stridende parter alfa og omega. Stridigheder gavner hverken natur, landbrug eller Danmarks økonomi. Tværtimod.

Udvikling (vækst) og naturbeskyttelse skal og kan gå hånd i hånd. Men det kræver nytænkning og friske øjne. Her regner vi med dig. Dit projekt er meget mere end et svendestykke. Naturplan Danmark bør blive et mesterværk, der skriver historie. Det handler om at bygge broer og sætte en vældig milepæl på bæredygtighedens vej.

Det kan kun lade sig gøre, hvis planen bliver en klog ramme for både natur og erhverv. Det skal være en langtidsholdbar plan for Danmarks arealanvendelse. Planen skal sikre, at naturen får det bedre og får mere plads. Samtidig skal den være en god ramme for landbrug og skovbrug.

Landbruget skal kunne drive forretning på at være naturforvalter – især, når ca. 1/6 af det nuværende dyrkede areal formentlig går ud af intensiv drift i løbet af et par årtier. Til gengæld kan det intensive landbrug få friere (men miljømæssigt forsvarlige) rammer på ca. halvdelen af Danmarks landareal.

Og så er der skovene, der både kan gavne biodiversitet, klima, rekreation, drikkevand og skovbrug. Danmark har siden 1989 haft et mål om at fordoble skovarealet fra ca. 12 % til ca. 24 % af landets areal inden 2089. Det vil være naturligt at revurdere målet fra 1989 og indarbejde det i Naturplan Danmark.

Vi er glade for, at du vil være naturens minister. Det er vigtigt at ville. Nu skal du vise, at du er minister for naturen. Vi tror, du kan blive det og være med til at skrive Danmarkshistorie med brobygning og Naturplan Danmark som milepæl.

Landet har brug for det, og vi krydser fingre for, at du kommer med en visionær og langsigtet plan og bliver bakket fuldt op af befolkning, regering og Folketing.

Alt andet ville være synd og skam for Danmark.

Med venlig hilsen

Michael Stoltze

Formand for Natur & Samfund

www.naturogsamfund.dk

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til At bygge broer og sætte en milepæl – åbent brev til Brosbøl

  1. Nina Svanborg siger:

    Godt Michael! Ærgerligt at du ikke blev formand for DN….

  2. Vi har suppleret det åbne brev til ministeren ved at skrive således:

    Hvis Naturplan Danmark skal blive andet end smukke ord og gøre en reel forskel ude i landskabet, skal der lovgivning og finansiering til.

    Her er der en rasende interessant mulighed, som miljøministeren, fødevareministeren, finansministeren – ja, hele regeringen og Folketinget – bør granske nøje.

    Den 26. november 2013 holdt Landbonord et stormøde om naturpleje. Der var interessenter fra landbruget, grønne organisationer, kommuner og staten. Og der var private lodsejere, som var kommet grueligt i økonomisk klemme med tilbagebetalingskrav i 100.000-kroners klassen eller mere pga. danske regler om plantedække på arealer, som de havde drevet perfekt i forhold til natur og biodiversitet. Den er ravruskende gal. Men der er en løsning.

    Reglerne om plantedække kan nemlig afskaffes. NaturErhversstyrelsens repræsentant på mødet, Martin Brink, forklarede – noget presset – at landbrugsstøtten ikke må bruges direkte til naturgenopretning og biodiversitet. Men – og det er den yderst interessante nuance: Pengene må meget gerne bruges til DRIFT, der fremmer natur og biodiversitet. Dermed mere end antyder NaturErhvervsstyrelsen, at penge fra landsbrugsstøtten kan være med til at finansiere en væsentlig del af Naturplan Danmark. Jeg tør ikke gisne om beløbet. Men et par milliarder årligt er vel ikke utænkeligt?

  3. Svend Hansen siger:

    Michael Stoltze.
    Det er svært at være uenig i det du siger her. Sådan er det vel med ”skåltaler”, de er dog iøvrigt udmærkede som udgangspunkt, i stedet for at tage afsæt i uenigheder. En anden naturorganisation her i landet, har valgt at blive et ”politisk parti”, med alt hvad dertil hører af holdninger til samfundet som helhed. Dog stadig under dække af at være en folkelig forening udadtil, med de særrettigheder og funktioner man har opnået som sådan, selv om man indadtil betragter ca. halvdelen af landets befolkning værende uinteressante som medlemmer.
    Et evigt tilbagevendende emne er definitionen på natur, altså den ”natur” som vi hele tiden refererer til som naturen. Det lader til at alle har hver deres og i øvrigt gerne antager andre definitioner i flæng, alt efter formål, situation og hændelse. Hvis ministeren vil tage afsæt i den ”vilde natur”, som her i landet nok bedst kan beskrives som værende det areal der er ubenyttet men beskyttet af mennesker, så skal hun sætte sig i denne naturs sted og derfra se på hvad der truer og hvad der kan gøres, for at denne natur kan hvile i sig selv, med største diversitet og mindst mulige indgreb. Det har intet med miljøpolitik, ejendomsret, fordelingspolitik eller politik i det hele taget at gøre, der i dette tilfælde er afledte forhold af vore ønsker til den vilde natur. Den vilde natur har ingen ønsker, den fungerer under alle forhold. Det er først når vi stiller krav udefra, om at få leveret en eller anden ydelse, som f.eks. en vis mængde biodiversitet, eller andre mere specifikke krav, at der går politik i det.
    I stedet for at have sin egen platform, er den vilde natur blevet et vedhæng på miljøpolitikken og bliver brugt i den politiske magtkamp, som et troværdighedsstempel for politisk korrekthed. Jeg vil derfor blive meget overasket, hvis der kommer specifikke ting i lovgivningen, der koster staten penge af betydning. Derimod vil det ikke overraske mig, hvis man fortsætter salamitaktikken overfor landbruget og den private ejendomsret. Det er dog en naturlig ting, som foregår blandt alt levende. Hvis det er nemmere at tage det bytte andre har bjerget sig, end at nedlægge noget selv, så er det hvad man går efter. Man kunne så tro at vi som mennesker havde hævet os lidt over dette grundlæggende element, ved at skabe en lovgivning der forhindrer denne form for berigelse, men når det er staten selv der går forrest, så bliver det lidt op ad bakke.
    Der findes lov og ret, og så er der lov der giver ret og uret. Det sidste bliver ofte misbrugt og giver anledning til pinlig samlebåndsretorik med paragrafrytteri og ønsket om magtudøvelse overfor andre borgere, som man er uenige med, eller ønsker at skade mest muligt. Jeg ser nu frem til at der reguleres i ejendomsretten på en måde, så man tillader en vis berigelseskriminalitet i Netto, Føtex m.fl., på linje med randzoner og § 3, når det også her kan begrundes i visse borgeres fromme og velbegrundede ønsker.
    Mvh. Svend

  4. Og nu har ministeren svaret:

    Miljøministeriet 6. maj 2014
    Ministeren

    Formand Michael Stoltze
    Natur & Samfund
    Glænøvej 95
    4230 Skælskør

    Kære Michael Stoltze

    Tak for din henvendelse og dit åbne brev af 10. april 2014.
    Jeg kan forsikre dig om, at jeg fortsat er meget optaget af,
    at der skal gøres en særlig indsats for vores natur.

    Regeringen ønsker at skabe mere og bedre natur. Der bliver
    skabt nye vådområder og nye skove, vi er på vej med næste
    generation planer for vores Natura 2000-områder, og vi har
    et nyt nationalt skovprogram på vej. I vores indsats for at
    forbedre vilkårene for vilde dyr og planter vil vi i den
    kommende tid have særlig fokus på bekæmpelse af invasive arter.

    Men der skal mere til, hvis vi skal have bremset tabet af
    vores biodiversitet. Naturplan Danmark bliver derfor en
    langsigtet og strategisk plan for naturen, som kommer til
    at indeholde de overordnede indsatsområder – herunder større
    sammenhæng i den danske natur.

    Som du peger på, skal vi være opmærksomme på alle
    finansieringsmuligheder. Jeg er lige nu i dialog med
    fødevareministeren om mulighederne i det kommende
    landdistriktsprogram for 2016-2020.

    Jeg har en forventning om, at Naturplan Danmark bliver
    lanceret i efteråret 2014.

    Med venlig hilsen

    Kirsten Brosbøl

    Miljøministeriet • Borsgade 4 • 1215 Kobenhavn K

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s