Den flagrende skønhed

Dagpåfugleøje. (Foto: Michael Stoltze).

Dagpåfugleøje. (Foto: Michael Stoltze).

 

Med våren vender dagsommerfuglene tilbage, og noget af det mest betagende ved dem er, at de overhovedet eksisterer. Videnskaben mener, at de har udviklet sig i løbet af de seneste blot 100 millioner år. Der er hidtil opdaget omkring 20.000 forskellige arter.

Vi har meget svært ved virkelig at begribe verdens enorme naturgivne rigdomme. Men det er en livs-erfaring og en erfaring fra de allerførste barneår, at verden åbner sig i al sin pragt, når vi ser, sanser og kalder ting ved navne. Først da får naturen sjæl.

Få har kredset mere om dette end digteren Inger Christensen, som døde anden nytårsdag i år. “Cikaderne findes,” skrev hun i digtsamlingen “Alfabet” fra 1981. Og med et af hendes sidste store værker fra 1991 – sonetkransen “Sommerfugledalen” – et requiem – mejslede hun naturen og ordene om verden, livet og døden ind i sjælen på et større publikum.

Sonetkransen var så intens, at hun siden ikke vovede at skrive mere. Men hun fortsatte med at oplæse sine digte, hvor “Sommerfugledalen” udgør den store og fuldendte finale. Så Inger Christensen lever videre i kraft af sine magiske digte, der ikke bare tåler, men får stadig større styrke ved at blive læst igen og igen. Og hun er i særlig grad i live, fordi hun satte lyd på sin sjæl, når hun nærmest som et medium fremførte sine digte med sin karakteristiske, messende stemme. Sommerfuglens stemme.

Hun havde som ingen anden sans for naturens ord og ordenes natur. Sommerfuglene er verdens værk. Ordene er vores værk. Og hvilke ord: aurora, kejserkåbe, iris, admiral og sørgekåbe. Ordene indeholder så stor magi, at jeg personligt ikke er i tvivl om, at én verdens smukke sommerfugle, som stiger op fra sin dal et sted på vores planet, må være en bevinget Inger Christensen.

Noget af det mest betagende ved sommerfugle er, at de overhovedet eksisterer. Videnskaben mener, at de har udviklet sig i løbet af de seneste blot 100 millioner år. Der er hidtil opdaget omkring 20.000 forskellige arter og et mangefold større antal varianter i størrelser fra under en centimeter til næsten 30 centimeter i vingefang. Hver eneste art har sin ganske særlige biologi og historie. Men fælles for alle sommerfugle er deres mirakuløse forvandling fra larve til flagrende skønhed.

Forvandlingen
Man kan næppe forestille sig noget mere forskelligartet end en forslugen larve og en smuk sommerfugl, der flyver fra blomst til blomst for at drikke nektar – gudernes drik.

Sommerfuglenes forvandling er mageløs. Under den stive puppehud nedbrydes larvens væv til en flydende masse, som indeholder alle byggestenene til det færdige insekt. Byggeriet styres af en lille celleklump, imaginalskiven, som er ansvarlig for udformningen af den perfekte skabning. Så når puppen en skønne dag revner, kryber sommerfuglen ud, pumper sine miniaturevinger op til fuld størrelse, lader dem hærde en time eller to og flyver ud i verden – strålende som en nyslået mønt.

Små mosaikker
Sommerfuglenes farver og mønstre skyldes bittesmå vingeskæl, der som fine mosaikker dækker vingerne. Skællene eller sommerfuglestøvet, der i virkeligheden er omdannede hår, er af stor betydning for sommerfuglenes kommunikation, parringsadfærd og kamuflage, men det er en myte, at en sommerfugl dør, hvis man gnider støvet af dens vinger.

Med våren vender sommerfuglene tilbage, og de er velkomne. Vi glæder os over dem, og når de atter tumler sig i leg og over landskabet, ved vi, at der er grøde i luften og fold i jorden.

Aurora
Aurora er en af forårets tidligste sommerfugle. Den begynder at flyve, når mælkebøtterne blomstrer, og det vil efterhånden sige fra midt i april. Hannen har appelsinorangevingespidser og er derfor lettere at kende på afstand end nogen anden dansk sommerfugl. Om morgenen ser man tit aurora-hanner flyve til blomster for at suge nektar, men senere på dagen flyver de hvileløst hid og did på jagt efter uparrede hunner. Sådan er aurora-hannens liv i de bare 5-10 dage, den lever. Aurora-hunnen er mindre aktiv og mangler hannens orange farve. Så den ligner bare en lille kålsommerfugl. Til gengæld lever den lidt længere end hannen. Den skal jo også nå at lægge æg. På latin hedder aurora Anthocharis cardamines. Anthocharis betyder “blomsterynde” og cardamines er ejefald af engkarse. Navnet betyder altså “Engkarsens blomsterynde”. Det er et velvalgt navn, fordi sommerfuglen som larve lever af umodne karseskulper, og fordi den virkelig besidder en sjælden poetisk ynde, når den søger nektar blandt forårets blomsterflor.

Sommerfuglenes navne kan være beskrivende, men er ofte knyttet til mytologien. Myterne er opstået ud fra vores iagttagelser af naturen og ud fra forundring og fornemmelse for stemninger og steder med ånd. Vore aner har i årtusinder tillagt elementer og steder i naturen symbolværdi og magi. Ånden og guderne kom til udtryk i naturen og ikke mindst i sommerfuglene, der i en stor del af verdens myter og religioner opfattes som gudelige budbringere eller billeder på sjælen. Aurora er navnet på morgenrødens gudinde i den græske mytologi. Når man ser den glødende orange farve, er navnet på sommerfuglen indlysende. Naturhistorikere har fra gammel tid haft den smukke tradition med at bruge gudeverdenen og mytologien, når planter og dyr skulle forsynes med navne.

Linné
De latinske dobbeltnavnes fader, den svenske botaniker Carl von Linné, så sig selv som udvalgt til at klarlægge naturens plan og kalde alt ved navne i dybeste respekt for “skaberværket”. Samtidig var han meget bevidst om at værdsætte naturens undere. Man kan sige, at han var verdens første naturforkæmper. Læs bare, hvad han for eksempel skrev i forordet til sin berømte Species Plantarum fra 1753: “Mennesket, der er bevidst om sig selv, betragter verden som den Almægtiges skueplads, overalt smykket med de største undere, frembragt af den Almægtige. Men mennesket er sat her som en gæst, som altimens han delagtiggøres i disse undere, burde prise Herrens storhed. Uværdig at accepteres som gæst er den, som lig kvæget kun tænker på sin bug og ikke veed at undre sig over og værdsætte værtens vældige værk.”

Linné indførte et enkelt system, så hver art fik et slægtsnavn, der står først og skrives med stort begyndelsesbogstav, og et artsnavn, der står efter slægtsnavnet og skrives med lille begyndelsesbogstav. Auroras entydige latinske navn er således Anthocharis (slægt) samt cardamines (art). Denne praksis viste sig langtidsholdbar og bruges nu overalt i videnskaben, der forsøger at holde styr på de omkring 1,5 millioner arter, der hidtil er beskrevet på Jorden.

Linné navngav tusindvis af planter og dyr fra hele verden, heriblandt størstedelen af de sommerfugle, der findes i Danmark. Og gang på gang tyede han til mytologien. Han klassificerede ligefrem sommerfuglene efter rang inspireret af Homér: De flotteste var de trojanske riddere, og derefter fulgte de græske riddere, de hvide grækere, de brogede grækere, nymferne, almuen fra landet, almuen fra byen og til sidst barbarerne.

Sommerfuglene og mytologien
Blandt vore hjemlige sommerfuglearter er der masser af eksempler på både danske og latinske sommerfuglenavne med rod i mytologien. Det fornemste er uden tvivl den eventyrligt smukke og store apollo-sommerfugl, der kun er fundet få gange i Danmark. Den er opkaldt efter Apollon, den græske gud for digtning og musik. Meget passende er én af de fem danske apolloer fundet af korncertsanger Skjold, mens en anden blev fundet af ingen ringere end digteren Seedorff Petersen.

Det giver også en særlig glæde at vide, at de almindelige hvide kålsommerfugle er samlet i slægten Pieris. Slægten er opkaldt efter landskabet Pierien, hvor erindringens gudinde, Mnemosyne, og Zeus mødtes, og de ni muser blev undfanget. En særlig magi er knyttet til den store, blåskinnende iris, som flyver i løvskove med seljepil i på varme sommerdage sidst i juli. Den er opkaldt efter Iris, regnbuens gudinde. Derfor kaldes sommerfuglen også for regnbuefugl.

Den smukke admiral bærer det latinske navn Vanessa atalanta, der kan oversættes til “Den strålende Atalanta”. Atalanta var en atletisk og billedskøn heltinde i den græske mytologi. Som den første ramte og sårede hun det frygtelige calydonske vildsvin, som tyranniserede grækerne. Vildsvinet var jagtgudinden Artemis’ straf for, at kongen Oineos havde glemt at nævne hende ved den årlige offerfest.

Kejserkåbedans
Kejserkåben er en stor perlemorsommerfugl, der flyver i vore lyse løvskove i Sydøstdanmark. De flotte orange kejserkåber opfører fantastiske danse, hvor hannen flyver under hunnen, stejlt lige op foran hende, går i stå i luften, lader sig dale ned bag hende, flyver under hende igen, flyver stejlt op, går i stå, daler ned og så fremdeles, alt imens hunnen flyver roligt lige ud gennem luften i et par meters højde.

Under parringsdansen spreder hannen afrodiserende stoffer fra nogle særlige vingeskæl, så hunnen efter nogen tid. Til sidst overgiver hun sig, hvorefter parret flyver op i trækronerne. Derfor er det meget passende, at sommerfuglen bærer artsnavnet paphia, som er afledt af byen Paphos på Cypern, hvor kærlighedsgudinden Afrodite i særlig grad blev dyrket.

Sommerfugle er natur. De lever deres liv derude, og de er opstået og har udviklet sig til en ufattelig og skøn mangfoldighed gennem millioner af år. Men de er også meget mere end bare natur. Naturen bliver først for alvor interessant, når vi bruger den, hvad enten det er direkte fysisk eller inddirekte, fordi vi tolker naturen og tænker over det, vi ser og sanser.

Det er godt, at sommerfuglene findes.

——–

Oprindeligt bragt som dette essay i Kristeligt Dagblad 20. maj 2009. Copyright Michael Stoltze og Kristeligt Dagblad.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Den flagrende skønhed

  1. Kristina Eriksen siger:

    Tak for en fin artikel! Glæder mig til at se dem.
    Apropos Linné: Birgitte Krogsbøll har ladet sig inspirere til at digte videre på inddeling af planter og dyr: “dyr med næb ordnet efter antal vinger:”
    Den er underfundig og stedvis hylende morsom! Fik fuldt fortjent litteraturpris i sidste uge!
    Venlig hilsen – Kristina Eriksen

  2. Lene siger:

    dejlig hyldest til sommerfugle og til en stor digter. Tak for det. Men det med forvandlingen er ikke helt rigtigt; helt nedbrudt og flydende bliver larven ikke. Se her http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-bliver-larven-til-en-sommerfugl

    • Tak! Rigtigt – det er bestemt ikke alt, der bliver nedbrudt – men en del gør. Jeg forsimpler det noget i artiklen. Uanset hvad, er forvandlingen fra larve til voksen sommerfugl formidabel.

      Mange hilsner

      Michael Stoltze

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s