Er der plads til god natur i Danmark?

Hvad vil vi med Danmark? Hvor vild skal naturen være? Det komme til debat til efteråret 2014, når regeringen fremsætter forslag til "Naturplan Danmark". (Skejten. Foto: Michael Stoltze).

Hvad vil vi med Danmark? Hvor vild skal naturen være? De store spørgsmål kommer til debat til efteråret 2014, når regeringen fremsætter forslag til “Naturplan Danmark”. Skejten på Lolland. (Foto: Michael Stoltze).

»Min vision er, at en tredjedel af Danmark bliver natur«. Sådan skrev tidligere miljøminister Ida Auken den 6. november 2013 i en kronik i Politiken. Nu har hendes afløser på posten, Kirsten Brosbøl, erklæret, at hun vil være naturens minister og fremlægge en langsigtet og ambitiøs plan for Danmarks natur.

Planen er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Den hedder Naturplan Danmark. Regeringen fremsætter planen til efteråret, 2014. Planen skal sætte rammerne for, hvordan vi skal passe på naturværdierne samtidig med, at vi skal have plads til et sundt og produktivt erhvervsliv. Det bliver en slags masterplan for landet.

Hvad er danskernes drømme og ønsker? Hvad vil vi med Danmark? Det ved man faktisk ikke ret meget om. Derimod er den voldsomme polarisering mellem landbruget og naturforkæmpere velkendt. Polariseringen har eksisteret i årtier, og det er ikke godt for Danmarks udvikling. Der er altså brug for noget helt nyt. Brosbøl og regeringen bliver nødt til at bygge broer.

 

BROBYGNING er en vanskelig kunst, men brobygning er nødvendig for at komme fri af den nuværende krise. Som hjælp har regeringens Natur- og Landbrugskommission fremlagt sine anbefalinger, som grundlag for Naturplan Danmark. Det var faktisk kommissionens hovedformål. Miljøministeren har erklæret, at Naturplan Danmark bliver hendes svendestykke. Fint. Planen er dog langt mere end en ministerprøve.

Planen skal forme Danmarks fremtid og demonstrere regeringens og Folketingets duelighed. Danmark har brug for arbejdspladser og vækst – lad os kalde det udvikling – for at komme fri af krisen og sikre os en tryg og god fremtid. Samtidig har Danmark brug for at være et attraktivt og mangfoldigt land med en rig natur.

Det var en vigtig dagsorden, da Danmarkshistoriens største udredning om Danmarks natur, Wilhjelmrapporten, kom i 2001. En rapport, som nu understøttes af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

 

UDVIKLING og naturbeskyttelse skal og kan gå hånd i hånd. Det kræver nytænkning og friske øjne. Naturplan Danmark bør blive et mesterværk, der skriver historie. En vældig milepæl på bæredygtighedens vej.

Planen skal gavne både natur og erhverv. Det skal være en langtidsholdbar plan for Danmarks arealanvendelse. Planen skal sikre, at naturen får det bedre og får mere plads. Samtidig skal landbrug og skovbrug have bedre rammer. Planen skal løse to meget store opgaver.

For det første har Danmark ifølge internationale aftaler i FN og EU pligt til at standse tilbagegangen i naturens levende mangfoldighed – biodiversiteten – senest i år 2020. For det andet råber landbruget, som ejer omkring 75 procent af Danmarks landareal, på bedre og enklere rammevilkår.

Traditionalister hævder, at de to opgaver ikke kan løses i et hug. Vanetænkningen har bidt sig så fast, at en stor del af naturforkæmperne ganske enkelt ikke vil høre tale om, at planen skal beskæftige sig med forbedringer af landbrugets rammevilkår.

Og store dele af landbruget vil ikke høre tale om udtagning af dyrkede arealer til naturformål. Naturforkæmpere og grønne organisationer har opbygget et fjendebillede af landbruget. Miljødebatten afslører, at de fleste naturforkæmpere ser landbruget som en fjende, der skal fordrives eller straffes.

Modsat ser en stor del af landbruget naturforkæmpere som drømmende kynikere, der er ligeglade med økonomi og verdens fødevareforsyning. Disse fjendebilleder har i årevis blokeret for konstruktive løsninger. Konflikterne har udviklet sig til frugtesløse skyttegravskrige, som skader både natur, miljø, landbrug og Danmarks økonomi og udvikling. Derfor nedsatte regeringen Natur- og Landbrugskommissionen.

 

EFTER ET ÅRS intensivt arbejde kom kommissionen med et sæt særdeles gennemarbejdede anbefalinger i april 2013. Det kan undre, at der ikke øjeblikkeligt blev fulgt op på kommissionens anbefalinger.

Nogen frygter, at det vil gå ligesom med Wilhjelmudvalgets anbefalinger fra 2001. De røg ud under Fogh-regeringens opgør med miljø, Svend Auken, centralisme og eksperter.

Men nu tegner det til at Naturplan Danmark kommer, og at det bliver den opfølgning, vi aldrig fik på Wilhjelmudvalgets rapport for 13 år siden. Hvad skal planen indeholde? Miljøministeren har ikke afsløret detaljer, men dog, at planen skal indeholde to hovedelementer: En plan for mere og mere sammenhængende natur og en strategi for beskyttelse af biodiversitet.

Hvad skal ske konkret? Det foreligger der ikke noget om. Men det siger sig selv, at det bliver nødvendigt at bruge en del af det dyrkede areal, hvis vi skal have mere og mere sammenhængende natur i Danmark i fremtiden. Og de to hovedelementer i planen får først betydning, hvis elementerne bliver fulgt op af mål, tidsfrister, lovgivning og finansiering.

 

SKOV KAN GAVNE både biodiversitet, klima, rekreation, drikkevand og skovbrug. Danmark har siden 1989 haft et mål om at fordoble skovarealet fra ca. 12 procent til ca. 24 procent af landets areal inden 2089. Det er det eneste nationale mål for Danmarks arealanvendelse, men målet har aldrig været til offentlig debat.

Når vi nu skal have mere og mere sammenhængende natur, vil det være naturligt at revurdere skovmålet fra 1989 og indarbejde det i Naturplan Danmark.

Hvad er det for en slags skove, vi skal have? Hvilken andel af skovene skal være produktionsskove? Hvilken andel af skovene skal være vildtvoksende naturskove uden skovbrug? Skal vi plante skov eller i højere grad lade arealer vokse til af sig selv? Er målet om 24 procent skovdække rimeligt? Er det i højere grad åben natur med enge, moser, sumpe, heder og blomstrende bakker, vi ønsker?

Staten driver skovbrug i de ca. 18 procent af Danmarks skove, som staten ejer. I løbet af de sidste 25 år har fokus i statens skove bevæget sig i retning fra skovbrug til rekreation og biodiversitet. Men statsskovbruget er stadig intensivt og giver anledning til konflikter mellem det traditionelle, produktionsorienterede statsskovbrug og de nye natur- og biodiversitetsinteresser.

Det er således et åbent spørgsmål, om staten skal fortsætte med at drive skovbrug, eller kun eje og drive arealer med rekreation og biodiversitet for øje. Statens rolle bør under alle omstændigheder tages op i forbindelse med Naturplan Danmark.

 

LOVGIVNINGEN er meget central, og her bør der ske store ændringer. I dag har vi en naturbeskyttelseslov, hvor arealer kan vokse ud og ind af beskyttelsen. De beskyttede arealer er udelukkende beskyttede i kraft af en bestemt vegetation.

Hvis et areal vokser til med en bestemt vegetation, bliver det omfattet af beskyttelse, og hvis den specielle vegetation forsvinder, for eksempel på grund af tilførsel af næringsstoffer, ophører beskyttelsen. Arealer, der er beskyttet efter den nuværende naturbeskyttelseslov, er således ikke beskyttet på matriklen.

Loven indeholder kun forbud mod tilstandsændringer. Den hidtidige anvendelse kan fortsætte. I den nuværende lov er der ingen krav om fastsættelse af mål, og der er ikke forbud mod gødning, sprøjtning og dræning. Der er kort sagt brug for en ny og bedre lov, der beskytter konkrete arealer på matriklen.

Og så er der brug for nye regler, så man undgår, at arealer uden videre kan vokse ind i beskyttelsen. Som det er nu, kan man risikere, at et landbrugsareal pludselig bliver omfattet af lovens beskyttelse og ikke må dyrkes mere. Det udløser ingen erstatning og sker, hvis området ligger udyrket hen, og der indfinder sig en bestemt vegetation.

Derfor bruger mange lodsejere energi på at forhindre god og vild natur i at indfinde sig på udyrkede områder. Det gavner hverken økonomi, landbrug eller natur.

 

NATIONALPARKER og naturparker er nye begreber i Danmark. Danmark har indtil videre tre nationalparker: Thy, Mols Bjerge og Vadehavet samt én certificeret naturpark: Åmosen.

Ude i verden er nationalparker som regel ensbetydende med sikring og markedsføring af vild og storslået natur af national og international betydning. Men Danmark har valgt en model, som også lægger stor vægt på kultur og kulturlandskaber.

Der er flere nationalparker og naturparker på vej i Danmark, og i forbindelse med Naturplan Danmark er det oplagt at se på, hvordan disse nye begreber kan passe ind i arealplanlægningen. Hvis parkbegreberne kommer bedre på plads, kan man forestille sig, at Danmark med tiden får 5-10 nationalparker og omkring 20 naturparker.

Det er også muligt, at dele af Danmark, for eksempel Bornholm eller Anholt, kan blive udpeget som verdensarv på grund af deres samlede kultur- og naturværdier. Verdensarvudpegninger har stigende betydning globalt.

 

DANMARKS NATUR har stadig masser af værdi, variation og steder med høj diversitet af vilde arter. Men arealerne er for dårligt beskyttet, ukendte og ligger ofte spredt og råber på hinanden. Derfor mister vi fortsat arter og steder med god, vild natur.

Hjorte, gæs og andre store dyrearter, der elsker at æde af markens afgrøder, tordner frem. Men de nitratforskrækkede vilde blomsterplanter, sommerfugle og alle de arter, der er knyttet til vilde skove, har det skidt.

Derfor skal Naturplan Danmark sikre de bestående værdier ved dels at udlægge naturskov og andre områder som urørt natur, og dels sikre en fornuftig drift af de heder, enge og overdrev, der indtil videre er afhængige af en vis kulturpåvirkning fra tamdyr for at bestå med deres overvældende rige naturindhold.

Øvelsen bliver at gøre lodsejernes rolle som naturforvaltere attraktiv gennem enkel lovgivning og rimelig finansiering. Det skal kunne betale sig at drive eller eje et areal, hvor hovedformålet er biodiversitet.

Der er oplagte muligheder i at ommøblere landbrugsstøtten. Dér findes de nødvendige midler. De må ifølge EU’s regler ikke anvendes direkte til naturgenopretning. Men de må meget gerne bruges til drift, der fremmer biodiversitet.

 

ENDELIG er der visionen om mere sammenhængende natur. Det skal gøres klogt, så vi hurtigt får styrket den trængte biodiversitet og får god kvalitet for pengene.

Meget kan gøres ved at tage dårlig landbrugsjord – sandede, skrånende, stenede eller våde arealer – ud af intensiv drift og lade dem springe i skov og krat eller bruge dem til høslæt og ekstensiv græsning.

Når bare man ikke gøder, sprøjter og dræner, kommer den vilde natur væltende med tiden. Meget tyder på, at omkring en sjettedel af den intensivt dyrkede landbrugsjord med fordel kan lægges om til beskyttede naturarealer og skovbrug.

Men etablering af ny natur koster penge. Regeringen har sammen med to store private fonde taget det første spæde skridt med Den Danske Naturfond, som skal finansiere genopretning af natur. Men dels er fonden løbet ind i en række startvanskeligheder, og dels er midlerne endnu beskedne.

Forhåbentlig kommer fonden godt i gang og vokser sig så stor, at der årligt bliver nogle hundrede millioner til denne målrettede naturgenopretning, der skal gøre visionen om mere og mere sammenhængende natur til virkelighed.

 

IDA AUKENS vision om, at en tredjedel af Danmark skal være natur, siger i sig selv ikke så meget. For hvad er natur? Alt er vel natur af en slags?

Jeg foretrækker en vision om, at en tredjedel af Danmark skal være beskyttet natur, hvor biodiversitet er øverste formål på mindst halvdelen af det beskyttede areal. På den måde vil vi leve op til FN’s målsætning om, at mindst 17 procent af landets areal skal være udlagt med biodiversitet som højeste mål.

Man kan forestille sig, at Naturplan Danmark opererer med et overordnet mål om, at 5 procent af Danmark skal være urørt natur, og at 30 procent af Danmark skal være ekstensivt benyttet uden sprøjtning, gødskning, og dræning. De resterende 65 procent kan så benyttes til bebyggelse og anlæg, intensivt landbrug og intensiv skovdrift.

Vi skal turde tænke sådanne tanker og erkende, at vi kan gå nye veje med ny viden og ny teknologi. Vi ved, at natur og erhvervsudvikling kan gå hånd i hånd.

Naturplan Danmark kan lade sig gøre og give mening. Jeg ser frem til den politiske og folkelige debat om indholdet. Fremtiden er ikke noget, vi skal tilbage til.

——-

Ovenstående indlæg er bragt første gang som kronik i Politiken 18. juni 2014 under overskriften Landbrug og natur kan godt være i harmoni

 

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Er der plads til god natur i Danmark?

  1. Lars Bindholt siger:

    Et udmærket mål med 1/3 del af Danmark som beskyttet natur. Altså ca. 14.000 km2. (2 gange Sjællands areal). Der bør bare fastknyttes en hel række bindinger til dette/disse areal(er). Skal det bare være det samlede areal som til en given tid er beskyttet, dvs. et tidligere beskyttet areal kan nedlægges hvis et tilsvarende areal oprettes et andet sted? Hvad er det mindste areal beskyttet natur som tæller med i den samlede beregning? 1000 spredte parcelhusgrund-store arealer har ikke samme værdi for alle organismer som et sammenhængende større areal. Hvad menes med beskyttet natur? Beskyttet mod hvad? Hvilke arter bør vi tage særligt hensyn til? De sjældne?, de flotte?, de store?, de økologiske nøglearter?
    Er det husdyr som skal pleje bestemte naturtyper eller de store vilde planteædere, kronhjort, europæisk bison, vildsvin? Og er det jægere som skal holde balancen vedlige eller de gamle rovdyr fra Danmarks fortid, ulv, los, bjørn (og løve)? Hvilke slags naturområder og fremfor alt, hvilke arealstørrelser skal der til, for at disse dyr kan trives?
    Når disse spørgsmål er fastlagt, bør man lave en målsætning for, hvor meget af Danmark som maksimalt kan lægges under cement og asfalt. Simpelthen en grænse for, hvor meget vej og bebyggelse man mener, dette land kan bære. Ligesom man kunne fastsætte et mål for den maksimale befolkningsstørrelse. Uanset hvad man prøver at bilde folk ind, er Danmarks befolkning aldrig holdt op med at vokse og gør det stadigvæk. Befolkningen steg med 28.601 fra 2. kvartal 2013 til 2. kvartal 2014.

  2. Svend Hansen siger:

    Når jeg læser Lars Bindholts indlæg og til en vis grad også Michael Stoltzes oplæg, så er det nærmest en konstruktionstegning af en zoologisk have, der efterlyses/forventes.
    Jeg er da meget tilbøjelig til at give begge ret, for hvis det kun drejede sig om den biologiske natur alene, uden menneskelig påvirkning, så var det kun et spørgsmål om langtidsfredet plads og det vil sige flere hundrede år ud i fremtiden.
    Pladsen har vi ikke for meget af og slet ikke den langtidsholdbare og garantierne for en sådan ville i øvrigt heller ikke være meget værd, så derfor må det blive ”zoologisk have modellen”, der skal på tegnebrættet. Det passer også fint med bevarelse af biodiversitetens niveau og de mange ønsker om bestemte arter af den ene eller anden værdi, selv om det vil ødelægge helheden i det homøostatiske system, som biodiversiteten er og som, i stor målestok, ville kunne finde en ny balance, en ny platform, gennem den naturlige succession.
    Det vil koste penge, rigtig mange penge og det er så den tredje ting vi heller ikke har for meget af, så mon ikke vi bare får lidt mere af den samme skuffe som hidtil. Det vil også falde i tråd med hele denne regel og kontrolmani, der oversvømmer vores samfund, hvor stat og administrationsvældet systematisk overtager ansvaret for alt og derefter delegerer det ud igen efter bedste ”del og hersk” principper. Endvidere så vil klimaforandringerne, uanset om de er menneskeskabte eller ej, også tvinge en sådan forvaltning til at skulle kæmpe mod naturen, for at opretholde sit dogmatiske system.
    Jeg tror på at teknologien skal redde os mennesker fra den nådesløse natur. Den gennemsnitlige udløbsdato for en art er 2 millioner år. Den har vi allerede overskredet med ½ million år. Hvis vi ikke gør noget radikalt, som andre arter ikke har prøvet før, så er det slut for os. Derfor må vi finde en måde hvor vi griber mindst mulig ind i det/de homøostatiske systemer og samtidig udvikler teknologi og nye energiformer. Det betyder at vi skal forbruge de resurser vi har på jorden, med tanke på at kunne komme væk fra den og hente nye andre steder fra.

  3. Svend Ove Jensen siger:

    Michael,du skriver et sted om drømmende kynikere,der er ligeglade med økonomi og verdens fødevareforsyning?! Jamen, nævn mig hvor de sultne af verdens befolkning,har glæde af den danske rovdrift af naturen?? Det er en gammel landbrugsfloskel,at frem føre den slags.

  4. Det er landbrugets udsagn, jeg refererer til. Jeg tager ikke stilling. Men det er næppe de fattige og sultne, der har glæde af dansk bacon.

  5. Svend Hansen siger:

    Det er ikke kun de fattige der behøver mad hver dag. Hvis vi skulle leve af at sælge mad til de fattige på den anden side af jorden, så havde vi intet landbrug, for de har ikke råd til at købe det. End ikke fragten kan de ringest stillede betale.
    Derfor er det så snildt indrettet at vi producerer forarbejdede fødevarer til de mennesker der har råd til at betale for det, og så langt omkring som økonomien rækker. Det aflaster forsyningssituationen og presset på landbrugsjorden i de lande og regioner vi sælger til, med nøjagtig den mængde fødevarer vi sælger og gør at de kan afsætte deres egne landbrugsprodukter indenlands, til priser der matcher det omgivende samfunds økonomiske niveau, evner og behov.

  6. Pingback: Nu skal der smedes for Danmarks natur – vil du være med? | Dansk Natur

  7. Regeringens forslag til Naturplan Danmark bliver offentliggjort i dag kl. 14.00.
    http://mim.dk/nyheder/2014/okt/regeringens-naturplan-danmark-er-klar/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s