Dansk natur lige nu: Nye citronsommerfugle på vingerne

Født til frihed. (Foto: Michael Stoltze).

Født til frihed. (Foto: Michael Stoltze).

To nyforvandlede citronsommerfugle - klar til et år i den danske natur. (Foto: Michael Stoltze).

To nyforvandlede citronsommerfugle – klar til et år i den danske natur. (Foto: Michael Stoltze).

I første halvdel af juli kommer årets nye friske citronsommerfugle frem. De tykmavede pupper sidder godt gemt i vegetationen, fæstnet i bagenden og med en fin silkesnor om livet. De findes på eller i nærheden af de tørstetræer, som citronsommerfuglen lever af som larver. Det er en meget specialiseret sommerfugl. Ud over tørst, æder larverne kun den sjældne busk, vrietorn.

Hvis man har et tørstetræ eller to på et sted i haven med halvskygge, kan man være ret sikker på, at citronsommerfuglen kommer og lægger æg. Det sker i april eller maj, for citronsommerfuglen overvintrer som voksen, og parrer sig først om foråret. På tørstetræet kan man følge sommerfuglens udvikling fra æg til voksen larve. Ægget klækker i maj. Den grønne larve, der tit hviler med hævet forkrop, er udvokset omkring Sankthans, hvor den forpupper sig. Efter en puppetid på godt 14 dage sker miraklet: Citronsommerfuglen kryber ud af puppen, strækker vingerne, lader dem hærde og tørre og flyver ud i friheden.

Forpupningen sker ofte et andet sted end på tørstetræet. Hvis man har et tørstetræ med larver, kan man derfor med fordel tage den udvoksede larve på ca. fem cm ind sammen med en lille kvist af tørstetræet med blade og anbringe den i et stort syltetøjsglas overbundet med net. Så forpupper larven sig i løbet af et par dage, og man kan i ro og mag iagttage forvandlingen og farveforandringerne ind til den morgen, hvor sommerfuglen kryber ud af puppehuden. Det sker altid ret tidligt om morgenen. Husk at lukke sommerfuglen ud i friheden!

Det er kun hannen, der er citrongul. Hunnen er sart hvidgrøn og ligner en kålsommerfugl i flugten. De voksne citronsommerfugle lever i næsten et år og parrer sig først om foråret efter overvintringen. De overvintrer i det fri mellem grene og løv, hvor de kan tåle at fryse ned til omkring  -40 grader.

Her er billeder fra citronsommerfuglens liv og forvandling fra æg til voksen. God fornøjelse!

Æg af citronsommerfugl på tørst. (Foto: Michael Stoltze).

Æg af citronsommerfugl på tørst. (Foto: Michael Stoltze).

Citronsommerfuglelarve på tørst. (Foto: Michael Stoltze).

Citronsommerfuglelarve på tørst. (Foto: Michael Stoltze).

Citronsommerfuglepuppe. (Foto: Michael Stoltze).

Citronsommerfuglepuppe. (Foto: Michael Stoltze).

Puppe revner. Citronsommerfuglen er på vej ud. (Foto: Michael Stoltze).

Puppen revner. Citronsommerfuglen er på vej ud. (Foto: Michael Stoltze).

Følehornene er ved at være fri. (Foto: Michael Stoltze).

Følehornene er ved at være fri. (Foto: Michael Stoltze).

Vingerne er næsten fri. (Foto: Michael Stoltze).

Vingerne er næsten fri. (Foto: Michael Stoltze).

Fri! (Foto: Michael Stoltze).

Fri! (Foto: Michael Stoltze).

Vingerne er strakt ud. (Foto: Michael Stoltze).

Vingerne er strakt ud. (Foto: Michael Stoltze).

Vingerne tørres. (Foto: Michael Stoltze).

Vingerne tørres. (Foto: Michael Stoltze).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Dansk natur lige nu: Nye citronsommerfugle på vingerne

  1. Hans Christian Hansen siger:

    Tak for orienteringen og de, som altid, gode fotografier!

  2. Carl Quist-Møller siger:

    smukt 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s