Mulighed for 400 mio. nye kroner årligt til bedre og mere natur

Artsrige overdrev og enge er blandt de naturtyper, der virkelig har brug for bedre beskyttelse og mere plads i Danmark. Der er også brug for større arealer med vild og urørt natur. Høvblege på Møn. (Foto: Michael Stoltze).

Artsrige overdrev og enge er blandt de naturtyper, der virkelig har brug for bedre beskyttelse og mere plads i Danmark. Der er også brug for større arealer med vild og urørt natur. Høvblege på Møn. (Foto: Michael Stoltze).

EU har åbnet for muligheden for at flytte op mod 15 procent af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsprogrammet. Regeringen har på den baggrund besluttet sig for en omlægning af landbrugsmidlerne. Pengene indfases gradvist, således at fem procent af den direkte landbrugsstøtte overføres til landdistriktsprogrammet i 2016, seks procent i 2017 og syv procent i 2018-2020. Ifølge Fødevareministeriet beløber det sig i alt til ca. 2,1 milliarder kroner.

Regeringens beslutning om en gradvis omlægning af landbrugsstøtten er uambitiøs, men en begyndelse. De midler, der nu overføres til landdistriktspuljen, bør bruges målrettet på naturbeskyttelse.

Natur og Samfund  har kæmpet længe for, at Danmark ville benytte sig af muligheden for at flytte de 15 %. Danmarks natur har brug for beskyttelse og genopretning, og landbruget skal kunne tjene penge på naturbeskyttelse og -genopretning. 15 % kunne have tilført næsten en mia. kr. årligt til formålet. Nu bliver det under det halve. 

Regeringens forsigtige og beskedne omlægning af landbrugsstøtten får konsekvenser for finansieringen af Naturplan Danmark, som regeringen fremlægger til efteråret.

To store udredninger (Wilhjelmrapporten i 2001 og Natur- og Landbrugskommissionens rapport i 2013) har forberedt Naturplan Danmark, og planen skulle primært finansieres af landbrugsstøtten. Nu bliver det meget vanskeligt at få Naturplan Danmark realiseret. Det kan kun lade sig gøre, hvis miderne bruges målrettet på naturbeskyttelse.

Af hensyn til den danske natur og at hensyn til de landmænd, der ønsker at få en forretning ud af at arbejde med naturbeskyttelse, vil Natur og Samfund arbejde for, at de nye landdistriktsmidler, som indfases i 2016-2020, går ubeskåret til naturbeskyttelse og naturgenopretning.

Der er nu mulighed for at sikre 400 mio. nye kroner årligt til bedre og mere natur. Denne kærkomne og længe efterlyste mulighed for at rette op på Danmarks hårdt trængte natur bør et bredt politisk flertal i Folkeltinget naturligvis gribe i forbindelse med realiseringen af Naturplan Danmark.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

12 svar til Mulighed for 400 mio. nye kroner årligt til bedre og mere natur

  1. Svend Hansen siger:

    Hvordan vil de 400 mill. blive brugt?
    Danmarks Naturfredningsforening har fået 12 mill. til naturen. Dem vil man bruge til at promovere foreningen med og ingen andre vil komme i nærheden af dem uden at blive fedtet ind i DN´s klistermærker.
    Og det skulle være en naturforening? Hvordan mon politikerne så vil bruge deres donation fra den tilranede landbrugsstøtte? Jeg tror ikke der står vild natur på ret mange af pengene. Derimod vil der være en række politisk egoistiske projekter, uden megen værdi for den vilde natur, som vil blive tilgodeset gennem omfordelingsmaskineriet/bureaukratiet i den stadigt voksende natur- og miljøbeskyttelses industri, hvor der kan blive masser af arbejde til eksperter, planlæggere, undervisere, administratorer, kontrollanter, biologer, embedsmænd, forskere, natur/miljø organisationer og politisk korrekte personer med hang til andres ejendom.
    Der bliver da også produceret kontrollanter i stor stil. Vejlby Landbrugsskole afleverede f.eks. 51 jordbrugsteknologer i 2011. Heraf havde 10 speciale inden for gartneri og jordbrug, medens 41 studerede miljø og natur, så den uproduktive del af samfundet er i god vækst. Jeg er da også mere bekymret over den stadig mindre del af samfundet, der skal levere produktionen og pengene.
    Jørgen S. Dichs bog ”Den herskende klasse” fra 1973, er nærmest uhyggelig tæt på sandheden i sine forudsigelser og ideen med at køre den direkte landbrugsstøtte fra EU, gennem endnu et bureaukrati med offentlige sugerør, inden der kommer lidt dråber ud i den anden ende til landbruget, hvor de oprindeligt er taget fra, til uproduktiv naturdyrkning, er lige efter ”bogen”. Man fodrer hunden med sin egen hale og æder selv dens mad.
    Lad os se en naturplan over hvad man har tænkt sig at gøre med den ”vilde” natur vi har, eller hvordan man ønsker at den vilde natur skal dyrkes, for rigtig vild natur vil aldrig blive tilladt så længe der er magt og penge gemt i den.
    Der mangler egentlig kun at man sætter tal og navn på de arter der skal være her, så kan man påbegynde den store zoologiske have og det bundløse hul til de milliarder der ellers vil blive ekstremt hårdt brug for i fremtiden, hvis vi blot skal bevare det nuværende velstandsniveau.
    Jeg vil lige nævne at når du trækker i landbrugsstøtten, så trækker du i den enkelte families privatforbrug, for der er ikke andre steder at hente den. Det er ikke det samme som at belaste en aktionærgruppe, investeringsforening, pensionskasse m.m., men det er det samme som f.eks. at trække samtlige biologer i indkomst ud fra deres individuelle eksistensgrundlag, blot fordi de har valgt det erhverv de nu engang har.
    Hvorfor kan vi ikke alle sammen spytte i kassen, i stedet for at dræne et enkelt erhverv der er så afgørende for landets velstand?

    • Kære Svend Hansen

      Tak for din indlæg.
      Jeg tror, du har misforstået noget. Der er ikke tale om at trække i landbrugsstøtten, men om at bruge den til andre formål end i dag. Landbrugsstøtten betales af skattyderne (vælgerne), som det er naturligt at tage med på råd om, hvad midlerne skal anvendes til. Ingen betvivler dog, at landbrugsstøtte skal gå til landbrugserhvervet.
      Mvh Michael Stoltze

      • Svend Hansen siger:

        Michael Stoltze.
        Jeg mener ikke jeg har misforstået noget, men det vil fremtiden vise.
        En gennemsnitlig landmand vil miste 14 000 kr. det første år, i direkte støtte og dem kan han ikke umiddelbart kompensere for via produktionen.
        Hvis du ser landbruget som en erhvervsgruppe, så er det da rigtigt at en del af pengene kommer i udstillingsvinduet hos staten, men der skal investeres/omlægges i produktionen, for at få dem tilbage. Det er ikke kun at fodre hunden med sin egen hale, det er også at kræve den løber endnu hurtigere for at fange den.
        Vores bidrag til EU betales af skatteyderne, men uden produktion/eksport, var der ikke noget at betale med.
        Landbrugsstøtten fastsættes af EU og kan godt betragtes som en slags refusion, men den er der kun i kraft af landbruget og skulle vi udfase vort landbrug, ville EU bidraget ikke umiddelbart ændres af den grund.
        At sige at skatteyderne skulle have en særskilt ret og interesse i netop landbrugsstøtten, er derfor helt ude i hampen. Vi kunne derimod se på EU bidraget som helhed og hvordan EU forvalter det og derigennem også den samlede landbrugsstøtte i EU.

      • Finn Okkels siger:

        Kære Michael Stoltze

        Kan du oplyse hvad det er for en skat, som du påstår danske skatteydere betaler til EU’s landbrugsstøtteordninger? Mig bekendt kommer pengene til landbrugsstøtten ikke fra danske skatteydere …
        Omvendt vil danske skatteydere faktisk komme til at betale enorme summer (hundreder af milliarder af kroner), der svarer til mange års landbrugsstøtte, hvis man fjerner landbrugsstøtten, idet hovedparten af danske landbrug så vil gå konkurs. Det er alle vidst enige i.
        Danske skatteydere vil så skulle betale til arbejdsløshedsunderstøttelse, kontanthjælp osv. til landmændene og de ansatte. Landbrugsjord og ejendomme er i dag værdisatte ud fra at landmanden der køber en landbrugsejendom har en indkomst i form af landbrugsstøtte. Fjernes landbrugsstøtten må ejendomspriserne falde til et niveau hvor det bliver rentabelt at drive landbrug i Danmark – et niveau hvor der uden landbrugsstøtte er købere til de konkursramte landbrug.
        De mange hundrede milliarder kroner der går tabt i forbindelse med konkurserne vil så skulle betales af kunderne i kreditforeninger og banker og dermed kommer danske vælgere og skatteydere til at betale “gildet” hvis man fjerner landbrugsstøtten fra den ene dag til den anden.
        Formodentlig vil flere kreditforeninger og banker gå konkurs og dermed vil staten og skatteyderne komme til at betale til de konkursramte banker og kreditforeninger – det vil give en økonomisk krise af noget større omfang end Finanskrisen. I værste fald vil slagterier (afhængigt af hvor længe der ikke er landbrugsproduktion i forbindelse med konkurserne) og andre tilknyttede industrier må også lukke og dermed vil den ikke-akademiske/faglærte arbejdsstyrke stå uden de arbejdspladser vi allerede mangler i stor stil i dag.
        Eksemplet viser hvor sygt et system man udvikler via EU- og statsstøttesystemer. Er de først etablerede kan man næsten ikke slippe af med dem igen. Det samme gentages nu med miljøstøtteordningerne og den enorme hær af ansatte og bureakrater indenfor miljøområdet. Alle disse menensker og uddannelsesinstitutioner vil blive arbejdsløse hvis vi ikke vedvarende fortsætter med at pumpe millarder af kroner ind i miljøstøtteordningerne.
        Taberne er miljøet, naturen og velfærdsstaten Danmark.
        .
        Mvh. Finn Okkels

    • Finn Okkels siger:

      Tak for et forfriskende indlæg til Svend Hansen. Her hvor jeg bor (Roskilde Kommune og Lejre Kommune) pumpes der enorme summer ind i tivolisering af naturen – overfladisk plat og pjat.
      Naturen er taberen og bureaukraterne og levebrøds-miljøfolkene hygger sig – de måler deres succes i hvor mange de er. I deres “fortælling”/tankegang er flere ansatte og flere udgifter til miljø-buraukratiet det samme som et godt miljø …
      Der mangler fuldstændig en holistisk vinkel på de mange miljøprojekter, der i bund og grund blot fører til at udbyttet pr dyrket areal-enhed falder i Danmark (hvor vi har noget af verdens mest miljøvenlige landbrug) og den manglende landbrugsproduktion kompenseres der så helt automatisk for via markedsmekanismerne ved at man fælder enorme arealer med regnskov og dyrker de manglende afgrøder på de jorde – derved ved bliver miljøbevægelserne der kæmper mod det danske højproduktive landbrug direkte ansvarlige for ødelæggelser af verdens mest mangfoldige vilde naturarealer.
      Ved at omlægge de økologiske landbrugsarealer i Danmark til konventionelt landbrug vil man kunne beskytte og undgå ødelæggelse af et regnskovareal på størrelse med Falster. Den ødelæggelse af regnskovarealerne f.eks. det lavproduktive økologiske jordbrug er skyld er endda stasstøttet. Det er sygt system.
      I stedet for at hente de 400 mio kr i landbrugsstøtten kunne man hente pengene hos dem der med hovedet under armen via promovering af lavproduktivt landbrug er med til at ødelægge verdens mest værdifulde naturarealer. Hvad med om man lægger afgift på 400 mio kr på de organisationer og ansatte der er med til at ødelægge regnskoven via overfladisk event-mageri og ikke evner at se ud over egen næsetip? Lad miljøfolk og miljøbevægelser der profiterer på ødelæggelsen af regnskoven mv. betale de 400 mio – og lad os så bruge de 400 mio kroner og de 400 millioner kroner fra landbrugsstøtten på at skabe et mere højproduktivt landbrug, så vi kan undgå at vilde naturarealer som f.eks. regnskovene bliver fældet for at kompensere for det manglende udbytte på bl.a. de danske landbrugsarealer.
      Naturbeskyttelse er ikke pop, klistermærker og eventmageri …

  2. Svend Hansen

    Du har kun ret derhen, at landmæd skal ændre adfærd for at få det samme i udbetaling fra EU. Det vides endnu ikke, hvad de nye penge i landdistriktspuljen skal anvendes til. Men hvis de skal bruges til naturbeskyttelse (hvad Natur og Samfund mener, de bør), vil landmænd kunne opretholde den hidtidige betaling eller forøge sin betaling ved at producere natur.

    En gennemsnitlig landmand vil ikke miste noget pga. ommøbleringen. Den samlede landbrugsstøtte nedjusteres lidt i perioden. Men det er en anden sag.

    • Finn Okkels siger:

      Michael Stoltze
      Jeg synes du tingsliggør naturen. Du skriver at danske landmænd skal “producere natur”. Natur er ikke noget man producerer, men noget der ikke er styret og kontrolleret. Det er ikke klistermærker og slogangs. Natur er noget urørt og autentisk.
      Det vi har brug for er at netop det danske landbrug og de danske landmænd laver det de er verdensmestre i : at producerer masser af landbrugsprodukter med så lille miljøpåvirkning som muligt.
      Lavproduktivt landbrug er den værste trussel mod verdens mest værdifulde naturområder. Det bedste man kan gøre for naturen hvis man endelig vil lukke øjnene for konsekvenserne på verdensplan er at opkøbe landbrugsjord og udlægge arealerne som vild natur. Alt andet er pseudoløsninger, der har enorme omkostninger for miljøet.
      Men for hver hektar landbrugsjord vi i Danmark omlægger til vild natur skal vi dog vide at der mindst vil ødelægges en hektar med med vild natur et andet sted, f.eks. natur med meget høj biodiversitet som f.eks. regnskovene.
      Ønsker man det, synes jeg at man i det mindste skal gøre det med åbne øjne – og ikke glemme den bagvedliggende kynisme.

      Mvh.
      Finn Okkels

      • Kære Finn Okkels

        Tak for dine indlæg.

        Vi støtter højproduktivt, bæredygtigt landbrug og udviklingen af dette. Den ekstensive landbrugsdrift, vi argumenterer for nogle steder, har biodiversitet og naturbeskyttelse som formål – ikke fødevareproduktion.

        Det højproduktive og bæredygtige landbrug er i rivende udvikling i bl.a. Danmark. Derfor vil verden kunne klare sig med betydelig mindre arealer i drift i fremtiden. Verden (inkl. Danmark) kan derfor sagtens udlægge større arealer til vild natur.

        Landbrugsstøtten kommer i sidste ende fra skatteyderne. Det er inge påstand, men en kendsgerning. Vi er enige med dig I, at en pludselig fjenelse af den nuværende støtte vil kunne resultere i konkurser med alvorlige konsekvenser for samfundet.

        Mange hilsener

        Michael Stoltze

      • Finn Okkels siger:

        Hej Michael

        Tak for dit svar. Det virker betryggende at Natur og Samfund støtter det bæredygtige højproduktive landbrug, for uden det højproduktive og miljøvenlige landbrug taber vi de vilde naturarealer med allerstørst biodiversitet og naturrigdomme rundt omkring i verden.

        På det grundlag synes jeg dog det er helt forkert at bruge midler fra landbrugsstøtten på lavproduktivt jordbrug (herunder f.eks. det statsautoriserede økologiske jordbrug) og det er også helt forkert at danske landmænd ikke skal lave det de er dygtige til (højproduktivt jordbrug) , men det er måske blot et spørgsmål om hvordan man formulerer disse ting i kortfattet form?

        EU’s landbrugsstøtte-ordning (i Danmark) finansieres altså ikke af danske skattekroner. Pengene kommer fra EU. Danmark har overskud på EU-kontoen indenfor landbrugsområdet. Det danske samfund og de danske skatteydere tjener altså penge på landbrugsstøtten fra EU’s landbrugsstøtteordninger. Desuden finansieres EU’s landbrugsstøtteordninger bl.a. via EU’s told-indtægter og landbrugsafgifter som betales af de forbrugere/lande som importerer de toldbelagte varer – eller rettere : toldsatserne betyder at eksportlandene må sænke priserne til et niveau, der gør at de kan sælge deres varer i EU på trods af de ofte enorme toldsatser som EU pålægger varerne, hvilket i praksis betyder at den told- og landbrugsafgiftfinansierede del af landbrugsstøtten betales af borgerne i de lande der eksporterer de afgifts- og toldbelagte varer. Man kan også sige at når EU har disse toldsatser (og dermed landbrugsstøtten) bidrager det til at man i EU kan producere en lang række varer man i fri konkurrence ikke ville kunne producere og dette må have stor værdi for borgerne i EU – ellers ville man jo ikke have denne form for EU-told.

        Det er derfor ikke korrekt at sige at landbrugsstøtten finansieres af danske skatteydere og dermed falder det argument til jorden at fordi støtten betales af de danske skatteydere skal de danske skatteydere også bestemme over nogle af landbrugsstøttekronerne. Der er altså ikke noget argument for at landbrugsstøtten skal udvikle sig til at være et tag-selv-bord som skal finansiere de grønne foreninger, deres ansatte og miljø-events.

        Med hensyn til min kritik af de grønne foreninger er det ikke Natur og Samfund jeg har i tankerne, men i høj grad Danmarks Naturfredningsforening, hvorfra jeg bl.a. bombarderes med reklame-mails om at købe det ene og det andet – præcist det jeg ikke bryder mig om : forbrug, forbrug, forbrug. I Danmarks Naturfredningsforening tror man åbenbart at man via et vildt forbrug kan købe eller forbruge sig til et grønt miljø og mere natur. Det samme gælder iøvrigt også det økologiske forbruger-element : jo flere Ø-mærkede produkter man kan forbruge, jo bedre tror man miljøet og naturen får det. Mange tror virkelig at man via af et uhæmmet forbrug kan skabe et godt miljø og mere natur, Tankevækkende nok har supermarkederne for længst set disse muligheder for en uhæmmet forbrugsvækst og overdænger os med reklamer for raffinerede øko- og miljøprodukter af en hver art – gerne fløjet hertil fra den anden side af jordkloden. Supermarkedskæder, miljøbevægelser og overforbrug går godt i spænd …

        Danmarks Naturfredningsforening har haft og har en del politisk engagerede/enøjede medlemmer højt på strå i foreningen. Der har endda siddet en fremtrædende SF-politiker i repræsentantskabet – vedkommende var mor til Miljøministeren. På den måde kommer Danmarks Naturfredningsforening jo ikke til at fungere som en kritisk vagthund (der f.eks. kæmper for det bæredygtige højtproduktive landbrug), men bliver en dum lille overforkælet skødehund.

        Der er opstået en meget ubehagelig alliance mellem politikere og Danmarks Naturfredningsforening, hvor politkerne nærmest via bevillinger betaler Danmarks Naturfredningsforening for at have de meninger som politikerne ønsker. Og omvendt. Miljø-pamperne får deres fede lønninger og sørger for miljø-jobs til vennerne. En succesfuld miljøindsats måles typisk i hvor penge man har forbrugt på forskellige konti, hvor mange miljø-venner man har fået ansat, og hvor mange miljø-events (medlemshvervninger) man har lavet og hvor mange der deltog til rækken af tivoli-agtige arrangementer i naturen. Om der f.eks. er skabt vild og uforstyrret natur har man ikke den store interesse for.
        I den sammenhæng kan man sikkert godt bruge nogle milliarder af landbrugsstøttemidlerne …
        Naturen og miljøet bliver taberne.

        Dette ubehagelige misk-mask af politikere og naturfredningsforening minder om det George Orwell skrev om i hans legendariske bog “Animal Farm”/”Kammerat Napoleon”, hvor pamperne sidder og bevilger alle mulige goder til sig selv og deres venner, men siger at det er til alles bedste ….

        Mvh
        Finn Okkels

  3. Mette HHH siger:

    Der er jo sendt nyt landdistriksprogram for 2014-2020 ind til godkendelse hos EU? Det er vel kun initiativer, der passer ind i de kasser, som defineres i udkastet, der kan få del i pengene?

    http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/e9aa16ae-21f9-4d94-90ad-2de99c5ca2f1/Forslag%20til%20landdistriktsprogram%202014-2020.pdf

    Jeg synes diskussionen bliver ved med at handle om ting som finansiering af naturfonden, og jeg VILLE meget gerne tro, at den kunne finansieres via denne pulje – men den er jo ikke nævnt i programmet, og passer ikke rigtigt ind i nogen de beskrevne programpakker?

  4. Det er det eksisterende program, du refererer til.
    De “nye” midler (fra overflytning af 5-7 % af den direkte støtte til landdistriktspuljen), kan bruges til andre formål – herunder naturbeskyttelse. Det er dét, Natur og Samfund kæmper for.

  5. Mette H. H. H. siger:

    Tja – det er det gældende program for 2014-2020, altså den periode, hvor penge skal anvendes – og de skal anvendes i landdistriktsprogrammet. Jeg vil gerne have, at du skal have ret, og måske har du kilder ud over dem, jeg har kunnet finde. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s