Hvorfor er naturen det tynde øl i dansk politik?

Oel

Danmark mangler en egentlig naturpolitik

Siden Wilhjelmudvalget i 2001 baslede med sin omfattende redegørelse om Danmarks natur, har der været forventninger om politisk handling.

Det er ikke sket.

Først kom Fogh-regeringen, som skar ned og førte ideologisk krig mod den klassiske miljøtænkning.

Så kom Thorning-regeringen, som har blikket og politikken stift rettet mod vækst. Kampen mod forurenende stoffer og mod global opvarmning prioriteres som en del af det, regeringen kalder grøn omstilling. Men det gør kampen for naturen ikke. Ikke endnu, i hvert fald.

I den førte politik kommer natur og biodiversitet kun med som en flig af andre politikker. Hvis det overhovedet kommer med. Danmark har ikke en selvstændig naturpolitik, skønt vi internationalt er forpligtet til at standse naturens tilbagegang senest år 2020.

Nu vil regeringen heldigvis fremsætte Naturplan Danmark. Planen skal følge op på Wilhjelmudvalgets redegørelse og sikre, at Danmark når målet om at standse naturens tilbagegang inden 2020. Miljøminister Kirsten Brosbøl kalder planen for sin “svendeprøve”. Hun vil være “naturens minister” og sikre, at planen resulterer i “bedre, mere og mere sammenhængende natur”.

Det er gode udmeldinger, nye toner og noget, der forpligter.

Desværre hænger ministerens udmeldinger ikke sammen med regeringens førte politik. På trods af den forestående Naturplan Danmark var der ikke afsat en eneste ny krone til naturbeskyttelse i regeringens finanslovsforslag for 2015.

Det eneste initiativ, der snerper derhenad, er 86 millioner kroner afsat over årene 2014-2017 til udtagning af opdyrket lavbundsjord til natur. Ikke for at sikre natur og biodiversitet, men for at sikre CO2-reduktion som kompensation for, at regeringen i forårets vækstpakke havde opgivet brændeafgifte. Det vil sige, at de områder, der tages ud, skal binde en masse kulstof ved tørvedannelse eller opvækst af træer.

Sådan spiller klaveret. Målet med initiativet er ikke natur og biodiversitet. Og det afsatte beløb er i national sammenhæng latterligt lille.

Danmark har stadig ingen selvstændig naturpolitik. Den kan og bør komme med Naturplan Danmark. Finansieringen kan komme i stand ved at ændre anvendelsen af landbrugsstøtten fra den nuværende erhvervsstøtte til betaling for landbrugets naturindsats. Danske skatteydere lægger hvert år 6-7 milliarder kr. i kassen til landbruget. Det ville være ret og rimeligt, om disse midler gik til formål til gavn for almenvellet. Herunder at sikre et smukt land med en rig natur.

Der er nu gået 13 år siden Wilhjelmudvalgets redegørelse. Og intet er sket. Naturen har fået det endnu værre. Den er helt gal.

Hvorfor kommer naturpolitik i Danmark højst med som det tynde øl i dansk politik? Sådan er det ikke i andre lande.

Natur og Samfund efterlyser en selvstændig naturpolitik i Danmark med klare mål og ordentlig finansiering.

Det er en pligt, og det vil gavne landet.

Hør også udsendelsen fra Natursyn på P1 “NATURVÆRDIER PÅ SPIL og deltag i debatten om Danmarks fremtid.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s