Danmarks natur har brug for ny lov

Danmarks natur og biodiversitet skal sikres gennem en ny, bedre og mere enkel lovgivning. (Foto: Michael Stoltze).

Danmarks natur og biodiversitet bør sikres gennem en ny, bedre og mere enkel lovgivning. (Foto: Michael Stoltze).

Der har været talt og skrevet om det årevis:

Naturbeskyttelsesloven er ikke god nok. Loven er kompliceret, den sikrer ikke arealer mod at vokse ud af beskyttelsen, der er ingen målfastsættelse, den omfatter ikke skovnatur og indeholder intet forbud mod for eksempel gødskning eller sprøjtning.

Samtidig betyder gældende lov, at arealer, der ligger udyrket hen, kan vokse ind i lovbeskyttelsen. Det udløser ingen erstatning. Det betyder, at udyrkede arealer bliver pløjet op eller sprøjtet for at undgå, at de bliver omfattet af loven.

Derfor bør Danmark have en ny, bedre og mere enkel naturbeskyttelsesslov. Det foreslog de store grønne organisationer Danmarks Naturfredningsforening, WWW Verdensnaturfonden, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening allerede i 2003 i det fælles udspil “Naturens Grundlov”, som kan læses her:

http://www.friluftsraadet.dk/media/195986/NG_med_omslag.pdf

Nu er tiden moden til handling. Det bør ske i forbindelse med den Naturplan Danmark, som vi og andre grønne organisationer har kæmpet for længe, og som regeringen fremsætter forslag til her i efteråret 2014.

Danmark har forpligtet sig til handling nationalt, internationalt som EU-land og som led i FNs beslutning om at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed senest i 2020.

Naturplan Danmark kan sammen med en ny, enklere og bedre lovgivning samt flere midler til beskyttelse af natur og biodiversitet sikre, at Danmark når målet.

Natur og Samfund opfordrer regeringen til at fremsætte og vedtage den nye lov i folketingssamlingen 2014-2015 som led i Naturplan Danmark.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

16 svar til Danmarks natur har brug for ny lov

  1. Det er af afgørende betydning, at der skabes nye økonomiske og juridiske muligheder for at landbrugsjord kan blive rentabel natur enten på jord, der er at svært dyrke, eller som kan fungere som bynær natur omkring landsbyer. Det vil gavne landbrug, huspriser og landsbysamfund i lige så høj grad som naturen og biodiversiteten.

  2. Mette HHH siger:

    Den nye lov vil fungere, hvis den belønner lodsejeren for den samfundsværdi, der skabes, når naturen får plads. Vi lever i en liberal økonomi, som udgangspunkt, og de nuværende love sætter simpelthen et negativt økonomisk incitament for naturbevarelse: Når et areal vokser ind i beskyttelsen, falder jordprisen, og der er ingen kompensation at hente. Når man undlader at naturpleje, kan mange arealer til gengæld helt af sig selv vokse UD af beskyttelsen, blive afregistreret og stige i ejendomsværdi.

    Selvfølgelig findes der folk, der ikke driver deres landbrugsvirksomhed efter at optimere den økonomiske værdiskabelse, men prioriterer bløde værdier som natur over fortjeneste. Det er bare nødvendigvis ikke dem, der har overskud, adgang til at optage lån og mulighed for at udvide bedriften.

    Vi har altså i øjeblikket et system, der straffer naturindsats – og så får vi tragedier som “forebyggende” oppløjning i Værneengene for at bevare dyrkningsretten og dermed beskytte jordprisen. Det er jo tosset – men de folk, der kører traktoren er ikke onde – de prøver at beskytte deres ejendomsværdi. Vores lovgivning skaber den incitamentstruktur, der sætter ploven i jorden.

    Jeg håber du har ret, Michael, når du spår at der er mere meningsfyldt lovgivning på vej.

    • Kære Mette

      Lige netop. Loven er uhensigtsmæssig. Og for lodsejere skal der være fornuftig økonomi i at gøre noget for naturen. Det er der stort set aldrig, som det er nu. Jeg ved ikke, om der er en mere meningsfuld lovgivning på vej, men vi kæmper for det i Natur og Samfund. Miljøministeren har slået takter an, der giver forhåbninger.

      Mange hilsener
      Michael

  3. Hans Petersen siger:

    Hvor mange tror I vil være traktorførere på deres egen ejendom og sættes i arbejde hver morgen af andre som ikke betaler prioriteterne og ejendomsskatten, og ikke kan sættes fra hus og hjem?
    Der er ingen vej udenom køb eller ekspropriation efter grundloven, hvis domstolene ellers mener at der kan eksproprieres.

    • Det er vist det, der hedder et polemisk spørgsmål!

      Vi foreslår blot økonomiske incitamenter og enkle regler. Ikke tvang. Det er helt frivilligt, om man vil “dyrke” natur. Men tro mig: Det er der mange, der gerne vil, hvis reglerne er enkle og det er en fordel økonomisk.

      Opkøb er en anden mulighed, men det kræver jo, at nogen er interesseret i at sælge.

      • Svend Hansen siger:

        Michael Stoltze.
        Naturudnyttelse og naturbeskyttelse er ”naturlige” modsætninger. De kan så mødes i en slags ”naturkultur” eller ”naturhavebrug”.
        Det er hvad det er, og hvad mange tilsyneladende gerne vil have, selv om de, af uransagelige grunde, kalder det noget andet.
        I dette lys er det virkelig positivt at ville forenkle lovgivningen og gøre det attraktivt at dyrke natur. Det er dog ofte forsøgt at gøre det attraktivt, for så sidenhen at løbe fra intensionerne, ved at bøje/tolke/ændre/omgøre lovgivningen til et mere ”passende” formål. Sagen fra Værnengene er et sidste skud på stammen, hvor man med god tro deltog i en naturvenlig drift med skriftligt tilsagn fra vore højeste myndigheder på området, om at man kunne vende tilbage til tidligere praksis, hvis det økonomiske grundlag ændrede sig, eller som her, fuldstændig forsvandt.
        Jeg vil ikke udpensle den sag her, men kun sige at sporene skræmmer og hvis landmænd involverer sig i naturprojekter, så kører det efter ”Fandens regler” og de skal kunne tåle at stå tilbage med jord der reelt er blevet værdiløs for dem i deres forretning og i realiteten endda, blevet en økonomisk byrde.
        Jeg ville ønske at det var anderledes. At man kunne møde tillid med tillid. Og det vil du tydeligvis også, men sådan er verden ikke skruet sammen. End ikke lovgivning og skriftlige aftaler er det papir værd de er skrevet på, når staten og den herskende klasse udøver sin magt.
        Derfor er der kun mening i opkøb og dermed statslig/kommunal drift. Eller via fonde, der ikke skal leve af den natur de vil beskytte. Når pengene i det system slipper op på et tidspunk, så trækker det ikke godtroende familier med sig i afgrunden, og vi står alle til ansvar for hvad der skal ske.

  4. Hans Petersen siger:

    Er tidligere tanker og ønsker om, at der med en ny NBL i hånden, skulle kunne oprettes tinglyste servitutter på §3 arealer i privat eje og mod ejers ønske, for at låse disse arealer fast i en bestemt tilstand på ejers regning?
    Eller er disse tanker blot gemt lidt væk til en anden passende lejlighed?
    Hvis disse tanker er opgivet, er der vel ikke det store behov for en ny lov. Det offentlige kan forvalte deres arealer som de finder bedst.

    • Hvem har fremsat de ønsker? Vi er interesseret i en lov, som er til fordel for både lodsejere, natur og biodiversitet. Beskyttet natur vil og skal altid være omfattet af restriktioner. Ellers giver det jo ingen mening. Arealerne skal ikke fastholdes i en bestemt tilstand. Kun, hvis der er ønske om det og midler til det.

  5. Hans Petersen siger:

    Michael Stoltze.
    Må jeg citere en af de første sætninger i den første tekst:

    “Naturbeskyttelsesloven er ikke god nok. Loven er kompliceret, den sikrer ikke arealer mod at vokse ud af beskyttelsen, der er ingen målfastsættelse, den omfatter ikke skovnatur og indeholder intet forbud mod for eksempel gødskning eller sprøjtning.”

    Jeg kan kun tolke det som nogen ønsker loven ændret så det ikke længere er tilladt at lade naturen gå sin gang, men med lovpåbud gennemtvinge, at arealer fastholdes i en bestemt tilstand.
    Det kan man allerede nu på offentlig ejede arealer, så en lovændring må alene sigte mod private arealer.

    • Kære Hans Petersen

      Du tolker forslaget forkert. Der bliver tale om nye muligheder og lettere vilkår for lodsejere – bestemt ikke tvang (det ville virke stik modsat intentionerne med lovændringen). Hvis loven kommer til at omfatte naturtypen skov, og der ikke bliver stillet særlige krav til den vilde vegetations sammensætning i øvrigt, vil de beskyttede arealer kunne udvikle sig helt frit uden at vokse ud af beskyttelsen. Målsætning bør være et krav i loven, men specifikke mål fastsættes i et samarbejde mellem myndigheder og lodsejere i det omfang, der er midler til det. Hvis der ikke er midler til det eller interesse fra lodsejerside, kan de beskyttede arealer passe sig selv og stadig være omfattet af loven.

      • Hans Petersen siger:

        Det kan godt være, at du opfatter dette som et retorisk spørgsmål:
        Hvis en nuværende §3 eng, mose el. overdrev vokser ud af §3 status og bliver til krat og skov, skal det så kunne det uden andre krav end at det stadig er beskyttet som natur, og hvor der skal søges om tilladelse til ændringer?
        Denne tilgroning er sket utallige steder de sidste 50 år.
        Jeg ser det som et velstandstegn, da der ikke nødvendigvis er brug for den vegetation som helt naturligt kommer på disse breddegrader.

  6. Det skal det kunne, og der skal ikke søges tilladelse. Beskyttet natur er ude i verden normalt områder med vild natur, hvor naturkræfterne får lov til at virke frit og påvirke udviklingen. Det er et etisk og politisk (folkeligt) spørgsmål, hvor megen vild antur, vi vil have i Danmark. Den debat kommer forhåbentligt, når regeringen fremsætter sit konkrete forslag til Naturplan Danmark.

    De lovændringer, vi arbejder for, vil forenkle reglerne og være til stor fordel for både natur og lodsejere (administrativt og økonomisk).

  7. Bo K.Stephensen siger:

    Der er jo bestemte naturtyper såsom enge og overdrev, som skal holdes fri for forskellige nitrofile arter og vedplanter. Alle ved jo, hvad der sker, hvis man lader dem gro til, så sker der et stort fald i biodiversiteten, desuden kan et område så risikere at ryge ud af § 3. En lovændring skulle jo gerne bevirke, at dette ikke sker. Man skal jo ikke pludselig have den situation, hvor man pludselig vil spekulere i, at få afmeldt disse § 3 beskyttede områder, som idag jo netop ikke er beskyttet imod en tilgroning. Det virker jo ret grotesk, at man kan have en beskyttet eng med fredede arter, men den er kun beskyttet imod pløjen og sten eller fyldjord. Men engen mister jo fuldstændig sin biologiske værdi, hvis ikke også at man målrettet beskytter arterne på denne, de arter som naturtypen nu tilhøre. Det bør lovændringen jo også se på.

  8. Pingback: Nu skal der smedes for Danmarks natur – vil du være med? | Dansk Natur

  9. Regeringens forslag til Naturplan Danmark bliver offentliggjort i dag kl. 14.00.
    http://mim.dk/nyheder/2014/okt/regeringens-naturplan-danmark-er-klar/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s