Den Danske Naturfond kan blive et vendepunkt for naturen

Den Dansk Naturfond Naturfonden vil kunne sikre ny natur og vild natur i Danmark.

Den Dansk Naturfond vil kunne sikre ny natur og vild natur i Danmark.

 

22. september 2014 er en stor og glædelig dag for dansk natur. Efter måneders tovtrækkeri er forslag til lov om Den Danske Naturfond endelig sendt i høring (læs forslag til lov og vedtægter her).

Parterne – staten, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond,  er enige om, at Den Danske Naturfond skal indrettes som en privat erhvervsdrivende fond med stor  gennemsigtighed.

Ifølge forslaget til vedtægter får fonden følgende formål:

§ 2 Formål

2.1. Fonden har til formål at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark. Fonden skal således arbejde for

1) at styrke naturens mangfoldighed gennem forbedring af levestederne for
beskyttelsesværdige dyr og planter,

2) at vandløb, søer og indre farvande bliver renere, og belastningen med næringsstoffer reduceres som et led i fondens aktiviteter,

3) at fondens aktiviteter også bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser eller forøge bindingen af disse og

4) at styrke den folkelige forankring af, opbakning til og deltagelse i arbejdet med naturgenopretning og ­beskyttelse.

Det er et meget bredt formål, og fondens midler (startkapital på 875 mio. kroner) vil forslå meget lidt, hvis de går til finansiering af vandmiljøplaner og til den ekstensive landbrugsdrift, som kaldes for naturpleje.

Sker det, vil fonden blive usynlig og  drukne i driftopgaver, som burde påhvile det offentlige.

Derfor håber vi, at formålet bliver præciseret, så det står lysende klart, at Den Danske Naturfond primært skal arbejde med opkøb at arealer til naturformål samt finansiering og udbetaling af erstatning i forbindelse med naturgenopretning og udlægning af arealer til urørt natur. Udgifter til landbrugsdrift til fremme af biodiversitet kan og bør afholdes af de betydelige offentlige midler, der er egnet til det.  Først og fremmest landbrugsstøtten.

Den Danske Naturfond bør indrette sit formål, så alle, der betaler til fonden, har sikkerhed for, at fonden gør noget godt og nyt, som ellers ikke ville blive gjort: Sikre arealer med vild natur og opkøbe og genoprette arealer til ny natur, hvor der er brug for  det.

Den Danske Naturfond vil på den måde kunne vokse sig stor og folkelig og blive et vendepunkt for naturen i Danmark.

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

9 svar til Den Danske Naturfond kan blive et vendepunkt for naturen

  1. Evald Mehlsen siger:

    Betyder det at vi må og skal forvente at naturpleje på braklagte arealer, der er udlagt til nedbringelse af kvælstofudledningens effekt på fjorde mv, betales over landbrugsmidler eller i hvert fald uden om Naturfonden? Som det er i dag ser man sådanne vådområder gro til i græsser mv der skygger sartere planter væk. Som ved Silke og Hågerup Å, hvor de genslyngede åstræk løber ud i Odense Å på Midtfyn.

    • Det vil vise sig. Men den slags aktiviteter kan næppe blive fondens opgave. Landbrugsstøtten er så rigelig, og de midler må gerne bruges til pleje – bare det har karakter af landbrugssdrift (slåning og græsning).

  2. Hans Petersen siger:

    Bortset fra at der er bevilliget skattekroner til formålet, er fonden og loven ret ligegyldig for landbruget. Der kan købes jord op, men det har der kunnet hele tiden, hvis nogen havde penge som brændte i lommen og nogen ville sælge.
    Der gives ikke større mulighed for ekspropriation end der hidtil har været.
    Så alt i alt kun en foræring af skattekroner.
    Men det kan blive spændende at følge, når naturfolk nu skal til at dyrke naturbrug

    • Fonden er lille, men bestemt ikke ligegyldig for landbruget. Penge til opkøb og aftaler er vel penge til opkøb og aftaler? Og nu får vi altså en fond, der kan blive populær og rigtig stor med tiden. Du må gerne uddybe baggrunden for din forestilling om at “naturfolk nu skal til at dyrke naturbrug”. Hvis naturområder skal have en ekstensiv drift (og de skal nogle), vil den typisk blive udført af landmænd. D.v.s. ligesom det sker nu på nogle af vore vigtigste naturarealer med plejaftaler.

  3. Hans Petersen siger:

    Det er vel meningen, af fonden skal opkøbe arealer og dermed stå som ejer med alt hvad det indebærer.
    Det vil så vise sig, hvad fonden vil betale folk udefra for at få passet disse arealer efter fondens ønsker.
    Indtil videre går det ikke særlig godt med at få passet den slags arealer. Se link:
    http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2014/9/25/NaturplejeVisvigter150000hektarnatur.htm?fag=A

  4. Hans Petersen siger:

    Den tid den glæde.
    Man må så håbe, at EU´s mange regler og forordninger bliver taget i ed. Det er der halvdelen af hunden ligger begravet..
    Og så er der nogle som allerede tror at de kan bestemme. Link:
    http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2014/9/25/DigegrevetilnaturfondLadvaeremedatoedelaeggemarsken.htm?fag=A

    • Ja det er vel tidligt at drøfte, hvad midlerne skal bruges på. Det er dog en mærkelig reaktion fra Digelaugets formand. Fonden er slet ikke på plads endnu, og ingen kan tvinge nogen til at sælge. Blot tilbyde at købe. Tøndermarsken er Natura 2000-område og en del af Nationalpark Vadehavet nu. Så det er nu helt naturligt at nogen foreslår, at der bliver gjort noget for at ekstensivere driften og hæve vandstanden, så vandfuglene kommer tilbage. Det har været et stort ønske blandt grønne organisationer længe, men der har ikke været penge til det.

  5. Evald Mehlsen siger:

    Verdens Skove, det tidligere Nepenthes, har en kritisk men skarp analyse af grundlaget for Naturfonden som organisationen finder kritisabel på måske afgørende punkter. En præcisering rækker derfor måske ikke. Gad vidst om en af landets mest medieorienterede biologer har læst analysen? Men det har du jo nok. Sagt af et kommende medlem der p.t. efter bedste formåen yder sit bidrag til Biodiversitet.nu som jo som bekendt betales af en af de private fonde bag Naturfonden, men fonden udtaler sig jo ikke i debatten.

    Mvh.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s