Forbud mod sprøjtning og gødskning i beskyttet natur på vej – endelig

Et generelt forbud mod sprøjtning og gødsknig af beskyttede naturområder (§ 3-arealer) er på vej. Natur og Samfund glæder sig. (Foto: Michael Stoltze).

Et generelt forbud mod sprøjtning og gødsknig af beskyttede naturområder (§ 3-arealer) er på vej. Natur og Samfund glæder sig. (Foto: Michael Stoltze).

Miljøministeren har taget initiativ til et forbud mod spøjtning og gødskning af arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven samt til en væsentlig forøgelse af bødestraffen for at ødelægge beskyttet natur.

Det er gode nyheder og vigtige skridt på vejen mod en bedre, enklere, mere forståelig og mere virksom naturbeskyttelseslov, som virkelig kan blive til gavn for landet.

Et af Natur og Samfunds væsentlige ønsker til Naturplan Danmark er netop, at planen bliver ledsaget at en revision af  naturbeskyttelsesloven, så loven bliver mere enkel, logisk og konkret.

Vi mener, at loven skal beskytte konkrete arealer, som enten kan være urørte (vild natur) eller i ekstensiv drift. Ved ekstensiv drift forstås arealer, som benyttes til f.eks. græsning, høslæt eller ekstensiv skovdrift, men hvor der ikke plantes ikke-hjemmehørende arter, og hvor arealerne ikke gødes, sprøjtes, drænes, bygges eller befæstes. Den reviderede naturbeskyttelseslov skal fremover omfatte urørt skov og skov i ekstensiv drift.

Beskyttelsen af arealer skal ske ved konkret registrering af de arealer, der i dag opfylder den nuværende lovs kriterier for beskyttelse. Disse arealer skal i den reviderede lov ikke kunne vokse ud af beskyttelsen. Ubeskyttede arealer, skal efter den reviderede lov ikke automatisk kunne vokse ind i beskyttelsen uden mulighed for erstatning. Nye arealer indlemmes i stedet under naturbeskyttelsen efter konkrete aftaler med tinglysning og fastsættelse af erstatning. Denne mekanisme vil forhindre det nuværende problem, hvor udyrkede arealer pløjes op for at forhindre, at de udvikler sig til god natur og automatisk bliver omfattet af naturbeskyttelsesloven uden mulighed for erstatning.

Der er faktisk adsurd, at det lige siden naturbeskyttelsesloven ikrafttræden i 1992 har været tilladt at gøde og sprøjte i beskyttet natur i det omfang, det har været hidtidig praksis.

Natur og Samfund glæder sig over, at miljøministeren nu foreslår et forbud mod sprøjtning og gødskning af beskyttet natur.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Forbud mod sprøjtning og gødskning i beskyttet natur på vej – endelig

  1. Hans Petersen siger:

    Det kniber for mig at se hvori den store nyhed består.
    Den nuværende lov er i stor udstrækning en rammelov med store beføjelser til ministeren om at kunne fastsætte nærmere regler for mange ting. Ministeren kan f.eks. nu udstede forbud mod gødskning og sprøjtning på beskyttede arealer.
    Men måske har jeg overset noget. I så fald vil jeg gerne belæres.

    • Det nye består i, at forbuddet bliver skrevet ind i loven. Det er en rigtig stor nyhed. Det er absurd, at det har været tilladt at sprøjte og gøde bekyttet natur i så mange år.

  2. Hans Petersen siger:

    Det er vel ikke mere absurd end at ministeren til enhver tid har kunnet udstede en bekendtgørelse om forbud uden at spørge nogen.
    Jeg har altid været modstander af rammelove, så det er fint, at enkelthederne kommer til at fremgå af selve loven. Og især hvis det samtidig medfører at ministeren ikke kan lovgive med bekendtgørelser udenom tinget.

  3. Finn Okkels siger:

    Jeg synes ikke virkeligheden er så sort-hvid i forbindelse med sprøjtemidler, som man kan få indtryk af ud fra Michael Stoltzes kommentar.

    I forbindelse med ekstensiv drift af afgræsningsområderne er det decideret uhensigtsmæssigt at man ikke må fjerne f.eks. invasive arter og plantevækst som køer og andre dyr ikke spiser, f.eks. skræpper og vårbrandbæger osv., ved plet-behandling med selektive herbicider.

    I virkelighedens verden ødelægges naturarealer af sådanne planter, og ekstensivt dyrkede landbrugsarealer der afgræsses vokser til med skræpper og tidsler osv, hvorefter det er nødvendigt at pløje markerne om (hvilket fuldstændigt ødelægger de følsomme flerårige planters mulighed for at vokse på arealerne). I mange tilfælde kan man se at mekanisk bekæmpelse af mange af arterne simpelthen ikke fungerer.
    Dertil kommer at f.eks. mekanisk fjernelse af sådanne invasive arter og uønskede plantearter skader plante og dyreliv langt mere end bekæmpelse med et miljøvenligt herbicid. Når man bruger mekanisk fjernelse af f.eks. rynket rose er der stor risiko for at man ødelægger insekt-, edderkopper, fuglereder- og dyrelivet tilknyttet planterne, mens disse dyr ikke skades af behandling med moderne selektive herbicider.

    Dertil kommer endvidere at man kan behandle de uønskede planter (pletvis) der skal fjernes med herbicider der ikke skader den øvrige vegetation (f.eks. marehalm o.lign. i klitter), osv. I praksis er naturbekyttelse hvor man fjerner uønskede plantearter med herbicider meget mere miljøvenlig end f.eks. mekanisk fjernelse af disse arter (som i praksis ikke gennemføres – se blot de enorme arealer der ødelægges af invasive arter som gyldenris og bjørneklo).

    Hertil kommer at i naturen foregår konkurrencen og mange af de økologiske samspil faktisk med kemiske stoffer (hvoraf nogle enkelte anvendes som herbicider) – og ikke via f.eks. mekanisk jordbehandling, så rent natur-filosofisk er der intet problem i at anvende miljøvenlige herbicider i forbindelse med naturpleje.

    Ved at forbyde hensigtsmæssig anvendelse af sprøjtemidler bidrager man således til at forarme vores natur.

    Vi må vægt fra slagord, fordomme, stereotyp vanetænkning og se på hvad der gavner naturen …

    • Et sprøjteforbud er en god generel regel, men jeg er enig med dig i, at verden er ikke sort-hvid. Derfor vil det være fint med en dispensationsmulighed, når blot pesticidanvendelsen tjener lovens øverste formål.

  4. Svend Hansen siger:

    Beslutningen om dette populistiske og lovgivningsmæssigt set unødvendige forslag, støtter sig angiveligt på et notat fra DCE:
    http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/NLK/Vurdering____3_beskyttede_naturarealer.pdf
    I konklusionen står:
    ”For de ferske enge vurderes det ud fra modelberegninger at gødskning og sprøjtning kan have forårsaget et nettotab på mere end 44 % af artsrigdommen”
    Hvis engene har været dyrket hele tiden, må man vel formode at de 44 % aldrig har været der, således at tabet er en hypotetisk størrelse, eller hvad man formoder der kunne have været hvis og hvis osv., hvilket automatisk fører til spørgsmålet om, hvad der kunne have været af biodiversitet i Danmark, hvis der aldrig havde været mennesker her på planeten.
    Der bliver et sted henvist til en anden undersøgelse, som jeg synes er bedre:
    http://www.natlan.dk/images/Beskyttede%20ferske%20enge_2006.pdf
    hvor man på side 25 kan se en graf, som viser hvornår biodiversiteten er størst i forhold til gødskning og konklusionen nederst lyder meget fornuftig. Det samme gør sammendraget på side 4 og frem. Det er et komplekst forhold og gødning er langt fra den eneste faktor i regnestykket.
    Det er dog givet at en påvirkning med NPK og plantebeskyttelse har en konsekvens, men det er så sandelig også derfor det bliver givet. Det er den vilde natur der er ”kravlet over hegnet” til et dyrket område og ikke omvendt. Det må være både rimeligt og muligt at kunne anskue forholdet fra flere sider og det er helt sikkert at der er brug for både kvalificeret og varieret pleje/dyrkning, for at stille naturnørderne tilfredse med deres ”havebrug”.

    • Tak for din kommentar.

      Forslaget er efter vores faglige vurdering helt nødvendigt. Vi mener, det er et væsentligt skridt. Det har siden naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992 været et problem, at de beskyttede arealer ikke var omfattet af forbud mod gødskning (herunder tilskudsfrodring) og sprøjtning.

      Biodiversitet er ikke er spørgsmål og et numerisk antal arter. Snarere vildhed og autenticitet. Den fremmes ikke ved gødskning overalt. Der skal som udgangspunkt naturligvis ikke gødes og sprøjtes i beskyttede naturområder.

      • Svend Hansen siger:

        Michael Stoltze
        Din/jeres faglige vurdering er ikke den eneste faglighed i verden. Når det gælder dyrkning af jorden og frembringelse af fødevarer og sund økonomi til Danmark, så er andre bedre. Det er et spørgsmål om hvilken faglighed til hvilket formål. Når det gælder ferske enge, så er det hovedsagelig dyrket jord, hvor den vilde natur også har en mulighed i sammenhæng med en fornuftig og faglig korrekt dyrkning. Det er bare ikke nok til jer. I vil have det hele og det skal helst være gratis. Der giver § 3 så en mulighed for at få en fod i klemme i døren og nu skal døren så bankes helt ind med en ny ”plæneklipper lovgivning”, hvor den nuværende giver mulighed for nøjagtig det samme, men samtidig kan bruges differentieret.
        Biodiversitet er lige nøjagtig blevet et spørgsmål om arter i procenter og numerisk antal og hvor mange et areal og en naturtype kan producere/opretholde. Vildhed og autenticitet, det får vi når vi holder snitterne væk, men alle vil til fadet. Den lille detalje at der er nogen der rent faktisk ejer jorden, fordi ejendomsretten er en grundlovssikret ret her i landet, og at de samtidig betaler skatter, afgifter m.m. af jorden for at kunne dyrke den og underholde sig selv og andre, den lille detalje er ikke værd at forholde sig til. Det er mere punch i at sige at det hele er ”vores natur” og så kan bønderne gå på offentlig aflønning/forsørgelse.
        Vi bliver aldrig enige, når man kan hylde den slags overgreb. Det drejer sig nemlig ikke om natur, men om menneskers ret i systemet. Havde det drejet sig om den vilde natur, havde sagen stillet sig helt anderledes, for så ville din og andres ekspertise være velkommen og vi kunne arbejde for den samme sag. Det ville i det her tilfælde betyde køb af arealet og ikke luftige løfter om tilskud og betalinger der ikke holder en meter alligevel. Ekspropriation er systemets undskyldning for røveri ved højlys dag, men det kan anvendes i visse tilfælde.
        Du siger:
        ”Der skal som udgangspunkt naturligvis ikke gødes og sprøjtes i beskyttede naturområder”
        Hvis det ikke må være en mulighed, så må der heller ikke plejes eller ageres på andre måder, for det er blot en anden side af den samme sag. Her er der opstået § 3 natur sammen med dyrkning og ikke omvendt, som mange gerne vil have det til at tage sig ud.

  5. Kære Svend Hansen

    Tak for dit indlæg. Vi er ikke enige med dig i dine betragtninger.

    Det springende punkt i debatten er, hvad § 3 natur er og ikke mindst skal være. Her mener vi, at det skal være urørt natur eller ekstensivt benyttet natur – dvs. natur, hvor man bl.a. ikke gøder og sprøjter. Det er én af grundbetingelserne, og så er der jo ikke så meget at rafle om. Disse grundbetingelser er fagligt begrundede ud fra , at målet med § 3-arealer er at sikre og fremme den oprindelige vilde danske biodiversitet. “Vildhed og autenticitet, det får vi når vi holder snitterne væk”, skriver du. Helt enig! Og “plejen” er naturligvis umiddelbart selvmodsigende. MEN – plejen er substitut for effekten af de store vilde planteædere, som vi har udryddet. Hvis og når de igen kommer på fode (det kan dog ikke alle arter, da en del er uddøde fra Jordens overflade), kan vi holde op med pleje.

    Vi mener, at nogle arealer, der i dag er § 3, ikke burde være det. Det gælder først og fremmest de såkaldte “kulturenege”, der drænes, gødes og sprøjtes. Hvis de fortsat skal være omfattet af § 3, må der nødvendigvis udbetales erstatning for, at de ikke længere må gødes og sprøjtes.

    Mvh. Michael Stoltze

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s