Naturplan Danmark bliver en milepæl i dansk miljøhistorie

Hoevblege_23-7-2014
Regeringen fremlægger sit forslag til Naturplan Danmark i eftermiddag.

Mens vi spændt venter på afsløringen af planens konkrete indhold, kan vi allerede nu fastslå, at planen bliver en milepæl i dansk miljøhistorie.

Regeringen har afsløret, at naturbeskyttelsesloven vil blive ændret og effektiviseret, at der bliver etableret en naturfond til naturgenopretning, og at der bliver bevilget lidt flere midler til naturbeskyttelse de nærmeste år. Dertil kommer, at kommunerne bliver forpligtet til at planlægge for naturgenopretning i kommuneplanerne fra og med 2017.

Regeringen vil med planen standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed senest i 2020 og har et langtsigtet mål om, at Danmark skal have bedre, mere og mere sammenhængende natur frem mod 2050. Det er lang tid, men også en stor udfordring.

Natur og Samfund venter spændt på planens konkrete indhold. Vi håber, planen indeholder bud på finansiering og forslag til konkrete, overordnede mål for den fremtidige arealanvendelse i Danmark.

Danmark skal finde en god balance mellem benyttelse og beskyttelse. Vi håber på et mål om, at ca. 1/3 af Danmarks areal skal være beskyttet natur inden 2050.

Vi vender tilbage med kommentarer, når Naturplan Danmark er fremlagt.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Naturplan Danmark og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Naturplan Danmark bliver en milepæl i dansk miljøhistorie

  1. Hans Petersen siger:

    Tør du komme med et bud på, hvor stort et §3 eng og overdrevsareral der vil blive opgivet så det får lov til at springe i krat og skov, hvis der ikke længere må gødes og sprøjtes som hidtil? Hvis først det begynder at gro til, kan en hidtil ha-støtte hurtigt blive ulovlig, som vi har set det med den nylige ankedom i EU.
    Hvem skal så betale for pleje, når det kommer oveni alt det som ikke bliver plejet nu?

    • Det er det rene sludder, at områder springer i skov, hvis man ikke må gødes og sprøjte. Det afgøres alene af de mål, der sættes, og om der er finansiering af driften. De områder, der er målsat som lysåbne, selv om den naturlige vegetation er skov, skal drives ekstensivt (“plejes”), og det kan finansieres gennnem landbrugsstøtten. Dvs. fortsat ved skatteydernes (statens, EUs) betaling. Der tilføres ikke flere midler, men midlerne bruges anderledes.

  2. jenshenrik@gmail.dk siger:

    Hvis en eng er fredet, skal den vedligeholdes som eng, dvs. slås med maskine eller le. Det lyder mærkeligt, men dele af naturen skal beskyttes mod naturen selv.

  3. Hans Petersen siger:

    Så lad os rette “skov” til højt græs, tagrør, dunhammer og pil.
    Det står endnu enhver lodsejer frit for at lade alm., ikke fredede, §3 arealer gro til.

    EU´s landbrugsstøtte skal deles i 2 :
    Den almindelige støtte som gives til arealer som kan godkendes med den tilladte bevoksning, og som falder væk, hvis disse regler ikke overholdes.
    Landdistriktmidlerne hvor staten er mere frit stillet. Det må så udelukkende være herfra midlerne må komme til pleje af arealer som ikke opfylder de alm. krav til ha-støtte.
    Det er sammenblandingen af de 2 støtteformer, der giver problemer. Det har snart været diskuteret mange gange.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s