Naturplan Danmark – en ufærdig milepæl

Naturplan Danmark bliven en milepæl i dansk miljøhistorie - måske. (Foto: Michael Stoltze).

Naturplan Danmark rummer meget godt, men lider også af flere alvorlige mangler. De skal rettes op, hvis planen skal blive den længe ønskede markante milepæl i dansk miljøhistorie. (Foto: Michael Stoltze).

 

Regeringens forslag til Naturplan Danmark, som blev fremsat mandag den 27. oktober 2014, har til formål at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed inden 2020 og sikre bedre, mere og mere sammenhængende natur i Danmark hen mod midten af det 21. århundrede.

Overordnet set er der meget godt i planen, blandt andet:

– Et forbud mod gødskning og sprøjtning af  beskyttet natur (§ 3-arealer).

– Højere bøder for at ødelægge beskyttet natur.

– 25.000 ha ny natur over de næste seks år (2015-2020).

– Et nyt værktøj i form af et biodiversitetskort, som viser, hvor den mest værdifulde natur findes.

– Et krav om, at kommunerne fra og med 2016 skal bidrage til et såkaldt Grønt Danmarkskort ved at planlægge for ny natur i kommuneplanerne.

Alt i alt en flot plan, som sikrer den natur, vi har, bedre end hidtil og sikrer genopretning af godt 4.000 ha ny natur årligt frem til og med år 2020. Der er ingen tvivl om, at miljøministeren har bestået sin “svendeprøve”.

Men der skal ske en del forbedringer, før Naturplan Danmark bliver den markante milepæl, mange interessenter har håbet på.

Der er nemlig stadig åbenlyse mangler i planen. De tydeligste problemer og løsninger er:

Problem: Planen opererer med en vision om bedre, mere og mere sammenhængende natur. Det er fint, men der er ikke angivet overordnede arealmål for Danmark. Løsning: Planen bør indeholde et langsigtet mål (f.eks. for år 2050) for arealandelen af henholdsvis vild (urørt) natur, ekstensivt benyttede arealer og intensivt benyttede arealer i Danmark.

Problem: Planen mangler fokus på Danmarks mest truede og diverse natur, som findes på lysåbne og næringsfattige arealer og i form af urørt skov. Løsning: Der skal lægges langt mere vægt på genopretning af natur på højtliggende og næringsfattig jord samt på urørt skov. Det er her, der virkelig er mulighed for at få biodiversitetsgevinster.

Problem: Staten forsætter intensiv skovdrift og udlægger kun 250 ha til urørt skov på egne arealer. Løsning:  Staten bør forvalte sine arealer som vild natur eller ekstensivt benyttede områder og gradvist stoppe med at drive skovbrug.

Problem: Ingen udsigt til arealfast beskyttelse af natur. Løsning: Naturbeskyttelsesloven revideres, så arealer bliver “beskyttet på matriklen” og ikke uden videre kan vokse ind og ud af beskyttelsen. Naturbeskyttelsesloven revideres, så loven også omfatter naturtypen skov.

Disse centrale mangler bør der rettes op på, inden planen indstilles til politisk vedtagelse i Folketinget.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Naturplan Danmark og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Naturplan Danmark – en ufærdig milepæl

  1. kajakinaturen siger:

    God og interessant artikel!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s