Den forunderlige følfod

Følfod i knop. (Foto: Michael Stoltze).

Følfod i knop. (Foto: Michael Stoltze).

Den fine, gule forårsbebuder holder så godt den orker sammen på landet, når den begraver sine fødder i kystklinternes ler.

Følfoden fortryllede mig, da jeg var barn.

Jeg fik den forevist af min mor og far i en grøftekant nær Allinge en kølig og solrig forårsdag for mere end 50 år siden. Der stod den og lyste på trods af kulde og tog mod sollyset med sine første gule silkeknapper. Det føltes godt at sige navnet. Følfod. Hvad skulle den ellers hedde? Dens store, grove slægtninge hedder hestehov. Følfoden er lille, strålende og gul. En fin fod.

De gule sole bryder frem af den rå jord i det tidlige forår længe før græsset grønnes. Følfoden blomstrer på sine skællede stilke, som skyder frem som bundter af livsglæde midt i det blege og nøgne land, vinteren har efterladt. De store, kantede blade vokser først frem i maj og hen på sommeren. Bladene er grove og skidne og rasler tit tørt i vinden. De er en underlig kontrast til den fine blomst. Følfoden er i sandhed besynderlig.

Følfod (som hedder følfod og ikke følfødder i flertal) dukker op som trylleslag, når Solen er steget så højt på himlen, at den har magt til at lune sydvendte klinter og grøftekanterne godt. De første følfod viser sig som regel omkring forårsjævndøgn den 20.-21. marts, og blomstringen topper normalt omkring 1. april. Så står den i store flokke på skrænter og i grøftekanter, hvor den lyser op med sine 10-krone-store, solgule blomsterhoveder.

Følfod ved Sose Odde. (Foto: Michael Stoltze).

Følfod ved Sose Odde. (Foto: Michael Stoltze).

En kurv af blomster
Følfoden hører til kurvblomsternes familie. Det er Jordens største plantefamilie med over 25.000 kendte arter. Kun orkidefamilien rummer arter i et antal, der nærmer sig. Kurvblomster er mærkelige. Det, der ligner én blomst, er i virkeligheden et mylder af små blomster samlet i en vegetabilsk skål, som planten danner for enden af det blomsterbærende skud. Skålen (kurven) kan rumme flere hundrede enkeltblomster, der som regel er meget forskellige alt efter, om de sidder midt i skålen eller ude ved randen. Blomsterne midt i skålen kaldes skiveblomster, og de ligner som regel små, takkede stjerner. Blomsterne ude ved randen kaldes randblomster, og de danner som regel en lang fane, som minder om en tunge eller et kronblad på en normal blomst. Tilsammen danner blomsterne i skålen en blomsterstand, der minder om én stor blomst med et stort antal kronblade samlet om en masse små, nektarfyldte gemmer i midten.

Det gyldne snit
Blomsterne i midten af kurvblomsters kurv er som regel ordnet i to sæt spiralarme, der stråler ud fra centrum og griber perfekt ind i hinanden, selv om det ene sæt krummer mod venstre, og det andet sæt krummer mod højre. Matematikere, kunstnere og filosoffer har i lange tider kendt til fænomenet og været betaget af, at antallet af spiralarme i de to sæt altid er tæt på det gyldne forhold til hinanden, ca. 1,618 (phi eller det gyldne snit). Se på en solsikke eller en marguerit og tæl efter!

Følfod i modlys. (Foto: Michael Stoltze).

Følfod i modlys. (Foto: Michael Stoltze).

Mester i kystklinter
Følfoden er mester i at vokse på steder med rå jord og sten på trods af evindelige forstyrrelser. Dens naturlige voksested er lerede og stenede kystskrænter, hvor bølger, vind og vejr gnaver af landet, så Danmark skrider i havet. Her vokser følfoden i hobetal. Med sit vidt forgrenede rodnet, der er begravet i leret, formår den til en vis grad at holde på klinten. Og når det alligevel går galt, etablerer den sig lynhurtigt igen. Følfoden holder sammen på Danmark, så godt, den kan.

Svævefrø
Efter blomstringen bøjer blomsterhovederne sig nikkende mod jorden. Men når frøerne er modne, retter de sig op igen og stække sig, så hovederne kommer godt op i vinden. Omkring 1. maj blotter følfoden så sine hvide frøstande og sender millioner af små frø ud på luftrejser over landet på lange, hvide svævehår. Derfor etablerer følfoden sig lynhurtigt, når vi tilfældigt skaber egnede voksesteder. Den er sikker som amen i kirken, når vi anlægger nye veje med rå skrænter og grøftekanter, på byggegrunde, hvor der bliver flyttet jord, og i råstofgrave. Følfoden følger gravkoen trofast.

Energi
Den rige blomstring om foråret vidner om en voldsom energi. Den kommer fra de tykke, lyse rødder nede i leret. Rødderne er smækfulde af næring, som planterne dannede forrige sommer. De grove blade, som afløser de poetiske gule blomster sidst på foråret, står i fuld sol hele sommeren og frembringer energirig næring til den store guldmedalje. Hele sommeren og en del af efteråret går således med at vokse og opbygge et mylder af næringsrige rødder. Allerede sidst på efteråret er de blomsterbærende skud klar lige under jordoverfladen. Klar til at skyde frem og tage mod forårssolen, når vinteren slutter.

Velkommen
Følfoden har som mange andre vilde planter været brugt i medicinen, blandt andet mod hoste og forstoppelse. Den indeholder også stoffer, der skulle virke antiseptisk. Man bør dog ikke indtage planten, da den er giftig.

Uanset hvad, er følfoden god medicin mod dårligt humør i foråret, når den dukker frem af jorden med sine bundter af gul energi. Velkommen, forunderlige følfod!

Følfoden
Jeg knoppes ved den danske kyst
og åbner silkeknappen,
så du af lykke, lys og lyst
kan kaste vinterkappen.

Jeg lokker med min stråleglans,
som én af Jordens sole,
den første sommerfugl til dans
i mønstret forårskjole.

Jeg vogter her i vejr og vind
og spejder over vandet
som sjælen med det lyse sind,
der passer godt på landet.

Jeg kæmper bravt mod Danmarks død
og griber fat om flinten,
men klager aldrig i min nød,
når havet æder klinten.

Jeg holder på det gamle land,
så godt jeg er begavet,
skønt ingen jordisk følfod kan
bekæmpe bølgehavet.

Besværlig er poetens vej
med slid og slæb og møje.
Jeg håber, du vil hilse mig
og blinke til mit øje.

Michael Stoltze

Bragt første gang som essay i Kristeligt Dagblad den 4. april 2016

En af Jordens sole. Glænø Strand. (Foto: Michael Stoltze).

En af Jordens sole. Glænø Strand. (Foto: Michael Stoltze).

Følfod ved Glænøs sydvendte klint (Foto: Michael Stoltze).

Følfod ved Glænøs sydvendte klint (Foto: Michael Stoltze).

 

Reklamer

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i botanik, Dansk natur, Den danske kyst og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Den forunderlige følfod

  1. Kære Michael!
    Tak fordi du her sætter fokus på Følfod med så flotte billeder og et smukt, beskrivende digt! Jeg kan godt forstå, du er fascineret af denne smukke forårsbebuder.
    Med venlig hilsen
    Albert Steen-Hansen

  2. Hanna siger:

    Tak for et vidunderligt digt, information og billeder.
    Digtet vil jeg vende tilbage til, og læse igen og igen 🙂
    De bedste hilsner,
    Hanna

  3. En dejlig forårsbudbringer – prist på fortræffelig vis !

  4. En skøn forårsbudbringer – prist på allerbedste vis!

  5. Michael Stoltze siger:

    Midt i det mørkeste tid vil jeg bare minde om, at der – med en mild vinter og lidt held – kun er to måneder til de første “følfødder” bryder frem.

    Mange gode julehilsener

    Michael

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s