Kritik af Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening bør blive bredere, og naturen skal mere i højsædet.

Nedenstående kritik er 7. april 2017 rettet til Danmarks Naturforeningsforening i en kronik i Information. Med kronikken opfordre jeg DN til at skifte kurs, blive bredere og mere fokuseret i kampen for naturens og landskabets mangfoldighed og skønhed. Det er ikke en kamp mod økologi. Jeg er fortaler for et bæredygtigt, højtydende økologisk landbrug uden pesticider, men med bedre gødningsregler end de nuværende. Jeg opfordrer alle, der har lyst, til at melde sig ind i DN og være med til at styrke foreningens fornyelse, foryngelse og indsats for naturen. Her følger kronikken:

———–

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING VIL HELLERE SLÅ PÅ LANDMÆNDENE END BESKYTTE NATUREN
DN’s formål er at passe på naturen. Det går ikke så godt, efter man i 2006 skiftede kampen for den rige natur ud med kampen for økologisk landbrug og modstand mod konventionelt landbrug. Kampe, som – modsat, hvad mange tror – ikke har noget at gøre med at passe på naturen

I 2006 fandt et voldsomt opgør sted i Danmarks Naturfredningsforening (DN), som endte med, at præsidenten, journalist Poul Henrik Harritz, blev frosset ud af foreningens hovedbestyrelse.

Harritz var af den overbevisning, at man skulle passe på naturen for menneskers skyld og ikke for naturens egen skyld. Derfor var det ham magtpåliggende at sikre tilpas adgang til fredet og beskyttet natur. Den indstilling var en hård kerne i foreningens hovedbestyrelse imod.

Oprøret ulmede i årevis efter en sag om fredning af Lille Vildmose – en af de største fredningssager i Danmarkshistorien. Harritz mente, der skulle være en vis adgang for offentligheden. Opponenterne i hovedbestyrelsen med biologen Poul Hald-Mortensen i spidsen ville beskytte natur for naturens egen skyld. Der skulle ikke være adgang for mennesker, og den hårde kerne samlede efterhånden et flertal mod foreningens formand.

Konflikten endte med, at Harritz trak sig i 2006. Det skete så sent i forhold til foreningens vedtægter, at den nuværende præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, reelt blev indsat af Hald-Mortensen og hans støtter. Ingen kunne nå at finde modkandidater.

Krig mod landmændene
Jeg var dengang naturpolitisk medarbejder i foreningens sekretariat. Den nyvalgte præsident havde – ligesom Hald-Mortensen – et anstrengt forhold til sekretariatets medarbejdere. Ved hendes tiltrædelsesreception var sekretariatets ca. 50 menige medarbejdere slet ikke inviteret.

Bisschop-Larsen hadede sin forgænger og alt, hvad han stod for. Naturpolitikken, som DN sammen med Verdensnaturfonden, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening havde udviklet, publiceret og rundsendt til alle Folketingets medlemmer, betragtede hun som Harritz’ og sekretariatets værk. Så hun skrottede den og erstattede den med sin personlige kæphest: Kampen for 100 procent økologisk landbrug i Danmark og mod konventionelt landbrug. Det blev umuligt at arbejde fagligt med naturpolitik i sekretariatet. I januar 2008 besluttede jeg derfor at forlade jobbet.

I 2011 samlede Hald-Mortensen et flertal i DN’s hovedbestyrelse mod Bisschop-Larsen. Hald-Mortensen ville indføre en endnu mere uforsonlig linje over for landbrug og industri og flytte sekretariatet til Jylland. Han og jeg stillede op til DN’s præsidentvalg i 2012. På repræsentantskabsmødet havde forsamlingen svært ved at forholde sig til kritikken, og umiddelbart inden afstemningen gik medlem af DN’s forretningsudvalg og nuværende vicepræsident, Thorkild Kjeldsen, overraskende på talerstolen  og anbefalede alle at stemme på den siddende præsident. Som de delegerede så genvalgte. Mødet sluttede med en tåkrummende fællessang om, hvordan landmænd bør frygte DN.

DN’s direktør René la Cour-Sell valgte herefter at forlade foreningen, og foreningen fortsatte siden uden direktør. Bisschop-Larsen styrkede sin egenrådighed som ’direktør for det hele’, som hun sagde. Noget usædvanligt.

Efter kursskiftet i 2006 modarbejdede Bisschop-Larsen de fælles naturpolitiske mål, som var vedtaget af sammenslutningen af grønne organisationer i Danmark, Det Grønne Kontaktudvalg. Da foreningerne i 2007 skulle fremlægge deres samlede visioner for naturen i Danmark ved Teknologirådets store høring på Christiansborg om natur, prøvede DN’s nye præsident således at forhindre det for selv at komme til fadet med sine alternative budskaber.

Svigter naturen
Siden har DN svigtet kampen for naturen. Under regeringens ophævelse af brakordningen i 2008, hvor man kunne have sikret de bedste arealer som god natur for eftertiden, brugte DN krudtet på en indædt kamp mod landbruget uden forsøg på forhandling med politikere om at sikre arealer til natur. DN’s devise var, at landbruget havde fået så rigeligt i landbrugsstøtte allerede, at erhvervet bare skulle afgive dyrkede arealer til natur uden kompensation. Det spillede ikke. Al brakken blev opdyrket. DN og danskerne sad tomhændet tilbage.

Bisschop-Larsen fortsatte sin kamp for økologisk landbrug og rent drikkevand. Det er der ikke noget galt i, men det redder ingen natur. Miljøbeskyttelse er naturbeskyttelsens følgesvend. Ikke omvendt. Et rent miljø garanterer ikke en rig natur. Og økologisk landbrug sikrer ikke naturens mangfoldighed. Måske tværtimod, for det kræver langt mere plads.

DN’s linje over for landbruget gravede grøfter og medvirkede til, at protestorganisationen Bæredygtigt Landbrug fik vind i sejlene. DN holdt sig væk fra al dialog med bevægelsen med det misvisende navn. Det var dumt – specielt da protestforeningen kom med en ide om regelforenkling og opkøb af jord til naturbeskyttelsesformål for landbrugsstøttemidler. Den ide havde DN’s sekretariat og Harritz arbejdet for i årevis. Men da de politiske handlemuligheder kom, kendte DN ikke sin besøgelsestid. Kampen mod landbruget stod i vejen for kampen for naturen.

Unødvendige slåskampe
I 2007 fik Danmark en lov om etablering af Nationalparker. Loven blev rummelig og ikke, som DN og andre grønne organisationer ønskede det. Men der kom dog en lov, og nu kunne Danmark etablere nationalparker, hvilket DN havde arbejdet for siden den såkaldte Wilhjelmrapport »En rig natur i et rigt samfund« kom i 2001. Danmark fik sine første tre nationalparker: Thy, Mols Bjerge og Vadehavet. Naturbeskyttelsen bevægede sig dermed i retning af den markedsføring og vildskab, som ligger i nationalparkbegrebet i andre lande i verden. DN’s præsident kunne imidlertid ikke leve med, at nationalparkloven ikke fradømte lodsejere retten til at anvende deres jord, og ytrede ønske om stramninger af loven, så den juridisk ramte lodsejerens råderet uden økonomisk kompensation. Det satte en kæp i hjulet for nationalparkarbejdet.

DN insisterede på trods af faglige og strategiske advarsler på, at landbruget uden kompensation skulle udlægge 10 meter brede dyrkningsfri bræmmer ved alle vandløb. Denne femdobling af bredden af de hidtil gældende vandløbsbræmmer var fagligt svagt begrundet og udløste ramaskrig i landbruget pga. manglende finansiering og forkerte udlæg. Alle med indsigt vidste, det ville give ballade, og det hele endte da også med at blive spild af tid og penge. DN havde igen mere travlt med at tæske landbruget end med at kæmpe for naturen. Bræmmerne blev opgivet. Naturen og skatteyderne tabte.

Thorning-Schmidts regering kom i 2014 med Naturplan Danmark. Den blev ikke det, som mange havde håbet på, men indeholdt dog et forslag til et generelt forbud mod brug af gødning og pesticider i beskyttet natur. For at få forbuddet til at virke uden store protester fra landbruget var det imidlertid nødvendigt at undtage de såkaldte kulturenge, som er intensivt dyrkede græsmarker. Men DN insisterede på, at de skulle med. Hvorpå det hele faldt på gulvet. I dag er der stadig intet forbud mod at gøde og sprøjte beskyttet natur.

Giv os biller og blomster
DN’s formål er at passe på naturen. Det går ikke så godt mere. Den store fejltagelse skete i 2006, hvor foreningen skiftede kampen for den rige natur ud med kampen for økologisk landbrug og en generel kamp mod konventionelt landbrug. Kampe, som – modsat, hvad mange tror – ikke har noget at gøre med at passe på naturen.

Derfor bør foreningen skifte kurs og sætte naturen i højsædet. Naturen og dens mangfoldighed er en vindersag. Vi vil have natur for vores egen skyld. Fordi det gør os rige og glade. Vi vil have smukke landskaber, fugle, sjove biller, flagrende sommerfugle og blomster i grøftekanterne. Vi vil have gamle træer, blanke søer, vilde moser og enge med sjældne orkideer. Og vi vil have bølgende marker og et bæredygtigt landbrug i ordets rigtige betydning. Vejen dertil er visioner, regelforenkling, samarbejde og forståelse for, at Danmark har plads til både vild natur og landbrug.

Danmarks Naturfredningsforening er blevet en smal miljøorganisation, hvor naturen er blevet væk. DN bør finde sin store bredde og igen sætte naturen forrest.

kronik@information.dk

Michael Stoltze er biolog, ph.d. og forfatter

———–

Ovenstående er bragt første gang som kronik i Information 7. april 2017

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Danmarks Naturfredningsforening, Dansk natur og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

37 svar til Kritik af Danmarks Naturfredningsforening

  1. En spændende tanke – Hvordan vil forholdet mellem DN og Dansk Landbrug være i denne brydningstid, hvis Michael Stolze er formand for DN. Så vil DN i det mindste tale og holde kontakt med Landbrugets organisationer, – og jeg er så positiv at tro, at der vil være en frugtbar dialog om naturbeskytelse og fødevareproduktion.

  2. Claus Hansen siger:

    Et forfriskende pust. Jeg er enig langt hen ad vejen. Jeg mener dog, at der ikke er noget u-bæredygtigt i anvendelse af pesticider – de skal bare anvendes som foreskrevet.
    Karakteristikken af Ella Maria Bisschop-Larsen er meget rammende – jeg har selv oplevet hende i at stykke tid i Miljøstyrelsen. Saglighed, faglighed og ordentlig forvaltning lå hende meget fjernt. Hun ville hellere politisere. Og man kan sige, at hun lykkedes godt hermed – måske fordi hendes åndsfæller udgjorde en pæn andel af Miljøstyrelsens medarbejdere. Hun fik iværksat en “Redegørelse om Pesticider”, fulgt op af en “Handlingsplan for Pesticider” og derefter gik det bare mere og mere galt med anstændig forvaltning af området. Hun var en “muldvarp” og det er ikke noget under, at hun senere har fået en karriere i DN, hvilket hun iøvrigt ikke er den eneste, der har fået. Senest har eks. Walther Brüsch skiftet GEUS ud med DN – en forening, hvor han altid har været mentalt frem for at være faglig og saglig geolog.

    • Claus Hansen: Med al respekt har du ikke noget at lade folk som Walter Brüsch høre mht. at foretrække politiserende forsvar for forkerte oplysninger fremfor respekt for fakta.

      http://www.maskinbladet.dk/artikel/claus-hansen-forsvarer-eva-kjers-tal

      • Claus Hansen siger:

        Christoffer – med al respekt så ved du næppe nok om dette til at være dommer. Men hvis du vil uddybe og begrunde, så kan vi gerne vende dette. Lige nu ved jeg ikke, hvad du hentyder til. Mig bekendt har jeg aldrig givet faktuelt forkerte svar/oplysninger – men det vil du illustrere, ikke?

      • Claus: Som du udmærket ved, gav “Baseline” en årlig reduktion på 617 tons for 2016 ifht. 2015 – de 2468 tons fik man ved at slå allerede indhentede besparelser fra 2013-15 sammen i ét år (hvorimod de 728 tons merudledning fra randzonerne og de 51 fra jordbehandlingen var ét års effekt). De 617 tons er selvsagt det tal, man er interesseret i, hvis man vil vide, hvad ændringen i nettoudledning som følge af pakkens vedtagelse var for 2016 ifht. 2015, hvis ikke vi havde fået Landbrugspakken. Da dette var i konflikt med EU-reglerne, valgte man 2012 som udgangspunkt af den ene (1) årsag, at man var nødt til at camouflere den stigning, der ville komme. Ikke fordi, der manglede sikre tal for 2014 eller 2015, og ikke pga, tekniske problemer eller uklarheder – man valgte ganske enkelt det år tættest på 2016, der kunne få regnskabet til at gå i 0.

        Ligesom hvis man hængte en møllesten med en decelerationseffekt på 150 km/t/år om halsen på os nu, og for at kompensere medregnede en årligt akkumuleret acceleration på 50 km/t fra en påhængsmotor monteret for 4 år siden i anden sammenhæng. Det medfører også en samlet øget acceleration ifht. for 4 år siden på 50 km/t. Men ifht., hvordan vi havde klaret os ifht. sidste år uden møllestenen, er det en deceleration på 100 km/t. Og det viste sig jo også sidenhen, at EU helt forventeligt underkendte regnemetoden og satte hælene i.

        Og med al respekt for en pensioneret embedsmand falder jeg (som PhD i mikrobiologi og mikrobiel økologi i grundvand/på vandværker) heller ikke ligefrem i svime af benovelse over din ærefrygtindgydende faglighed på dette grundlag.

      • Claus Hansen siger:

        Christoffer – du har vel læst både indlæg og tråd i Maskinbladet. Jeg har der forklaret, at jeg mener, at det KUN er baseline, der er til debat og ikke alt mulig andet. Jeg har forsøgt at forklare, hvorfor det er forkert at sige, at eet års tal er slået sammen af fire år – det var det Ida Auken gjorde. Og det er, som jeg læser dig, også det du gør her: “..de 2468 tons fik man ved at slå allerede indhentede besparelser fra 2013-15 sammen i ét år”. Min forståelse er, at der ikke er tale om at slå tal sammen men at der er tale om en aflæsning af en retlinet funktion dvs en multiplikation hældning med år. Og med 2012 som reference (det er hvad Naturstyrelsen har oplyst var det sidste år med sikre tal – og det kan du naturligvis være uenig i, men den må du tage med Naturstyrelsen), så fås tallet for 2016 som 4×617. Jeg skrev således i Maskinbladet: “- Tallet 2467 ton er altså ikke, som påstået af blandt andre Ida Auken, “fire år lagt sammen”. Det vil være mere korrekt at beskrive det som produktet af reduktionen pr. år, og antallet af år efter 2012 – fire år – altså 617 ton x 4 = 2467 ton i de fire år siden 2012 og 617 tons pr. år – den årlige reduktion i udledning.” Som jeg også skrev så stammer misforståelsen nok fra, at det er en ret linie. Hvis man havde antaget et kurvefunktion, så havde man ikke haft at 617 lagt sammen 4 gange var det samme som 4×617. DET er hvad mit indlæg handlede om og ikke om alt mulig andet vedrørende landbrugspakken, som også du kommer ind på.
        Hvad er forkert her?
        Jeg vil opfordre dig til at læse indlæg og tråd igen. Og hvis du mener, at jeg tager fejl nogen steder eller siger noget forkert, så skriv venligst: du skriver “CITAT” – det er forkert fordi “BEGRUNDELSE”.

      • Claus Hansen siger:

        I tilknytning til mit tidligere svar viser jeg her et af de mange svar, der er givet i FT.

        Spørgsmål nr. 51 til L68
        ”Har årstallene 2013-2015 også betydning for baseline tallene for 2017, 2018,
        2019 og 2020?”
        Svar
        I ministeriets beregninger er ”startåret” 2012 – det skyldes, at 2012 var det sidste år, hvor der var data for tilførslen af kvælstof til vandmiljøet, da beregningerne i forbindelse med vandplanerne for 2015- 2021 blev udarbejdet. Det vil sige, at ønsker man at vide kvælstoftilførslen i 2021 – er det nødvendigt at starte baselineregnestykket fra 2013. Baselineeffekten er på 5.551 tons kvælstof for perioden 2013-21.
        I det offentliggjorte skema over kvælstofregnskabet fordeles baselineeffekten over de 9 år med 617 tons pr. år. Hvis man vælger alene at anskue baselineeffekten fra år til år, vil udeladelse af effekten 2013-15 i givet fald helt udgå af den samlede baselineeffekt, da baselineeffekten akkumuleres år for år.

      • Claus Hansen siger:

        Christoffer – nu har jeg været helt faktuel og specifik. Nu regner jeg med, at du er det samme og reagerer på det, jeg har skrevet.

      • Claus Hansen siger:

        Christoffer Bugge Harder – håber snart du får svaret.

      • Claus Hansen siger:

        Det ser ikke ud til at Christoffer agter at være med til en rationel og faglig debat. Trist men han har selvfølgelig afleveret sin propaganda.

      • Kære Claus

        Ingen har pligt til at svare, men prøv at kontakte ham direkte. Jeg synes ikke, hans indlæg er’propaganda’. Denne blog er for debat, og indlæg af propaganda-karakter bliver afvist.

        Med venlig hilsen

        Michael

    • Kære Claus
      Tak. Jeg arbejder for et bæredygtigt landbrug helt uden pesticider. Min kritik af DN løverste ledelse er faglig i forhold til DNs naturpolitik – ikke personlig.
      Mvh. Michael

  3. Sven E. Holm. siger:

    Jeg ville også ønske, at der var en større bredde i DN. Det er efter min mening vigtigt, at der både er plads til et effektivt landbrug og en natur præget af stor biodiversitet.

  4. Finn Okkels siger:

    Stor tak til Michael Stoltze for den ihærdige indsats til gavn for naturen !

  5. Anna Hansen siger:

    Måske skulle DN´s formand søge ansættelse i Økologisk Landsforening, og så lade andre om naturbeskyttelse?

  6. Poul Evald Hansen siger:

    Der har været gjort mange forsøg på at lave “Kanslergadeforlig” mellem naturinteresserne og landbruget. Men det konventionelle landbrug vil ikke give noget som helst af betydning, når det kommer til stykket.

    • Kære Poul Evald
      Tak for din bemærkning.
      DN skal ikke lave forlig med landbruget. DN skal påvirke vore folkevalgte til at træffe kloge beslutninger til gavn for naturværdierne. Landbruget – både det økologiske og konventionelle – vil gerne gøre noget for natur, hvis det kan hænge sammen på bundlinjen.
      Mvh. Michael

  7. Claus Hansen siger:

    DN kan jo bare betale for det.

    • Hej Claus,

      det er selvfølgelig altid bedst, når råderetten følger ejendomsretten, helt sikkert. Og jeg ville være meget på en hollandsk model, hvor man køber/eksproprierer store svineproducenter ud omkring de følsomste naturområder. Men omvendt: når man snakker om negative eksternaliteter i form af f.eks tilgroning som følge af forurening, så forekommer det mig, at den praksis, vi bruger i DK “betal forureneren”, og som du lader til at lægge op til, er både ulogisk og urimelig.

      Hvorfor skal f.eks Aage V. Jensens fond, der ærligt og redeligt har købt Lille Vildmose med det formål at bevare højmoselandskabet vildt og smukt til glæde for traner, brun næbfrø, kongeørne, soldug og sorte storke, betale en svineproducent for ikke at dumpe tonsvis af N/P på fondens egen ejendom? Det forekommer mig at være en mafia-lignende beskyttelsespenge-logik…………

      • Claus Hansen siger:

        Jamen det er svære spørgsmål. Vi lever nu i DK anno 2017 og sådan som DK ser ud nu er et resultat af mange årtiers måske århundreders udvikling og det er svært at lige gå ind og kræve, at man skal “gå baglæns”. Vi lever nu – på godt og ondt. Og vi må allesammen finde os i “overgreb”/”indgreb” i vores liv. Jeg må leve med at trafikken dræber massevis af dyr – skal jeg kræve, at trafikken ophører. Jeg må leve med at katte hvert år dræber tusinder og atter tusinder af dyr – skal jeg kræve at folk holder op med at holde kat/lader dem løbe ud i naturen. Du lever et liv, hvor også du påvirker omgivelserne på mange forskellige måder – skal jeg kræve, at du ophører med at leve dit liv. Iøvrigt mener jeg stadig at det største problem er for mange mennesker – hvordan vil du gøre noget ved det? Når det så er sagt, så skal man naturligvis have sat rimelige rammer op for alles adfærd men det er ikke gjort med at påstå at landbruget “dumper tonsvis af …”. Det er næppe en hensigt! Landbruget driver en legitim forretning og skal følge de retningslinier, samfundet stiller op – men disse retningslinier må acceptere en vis påvirkning og fremfor alt skal de være rationelt og videnskabeligt begrundede. Mit bedste eks. på, at DN ikke står for dette, er den hysteriske holdning til pesticider og grundvand: det giver ikke mening at kræve, at man skal forbyde alle stoffer, der udvaskes til grundvandet. Det gør de alle. Men man kan kræve, at de overholder de grænseværdier, der er stillet op – og de er endda ikke specielt rationelle og videnskabelige – tværtimod. Så fondens køb af vildmosen er da fint – men man kan ikke kræve, at man derefter skal have lov at leve i en boble upåvirket af resten af verden. Og mens vi er ved det – eftersom man går benhårdt efter det konventionelle landbrug – det økologiske er i mange henseender hverken værre eller bedre – og med hensyn til produceret gode pr. ha – så er det langt værre.

      • Jeg kan svare ret kort på flere af dine spørgsmål: Ja, at folk ikke slipper deres tamme katte løs i naturen eller lader deres hunde løbe vildt på fuglereservater, er da noget af det mindste, man kan kræve – ellers skal jeg gerne gøre brug af mit jagttegn for at sikre, at de ikke løber ret langt.
        Om noget er en “hensigt”, er selvsagt ligegyldigt. Det er heller ikke sprit/spøgelsesbilisters bevidste hensigt at køre andre ned, og det skal heller ikke på nogen måde være en formildende omstændighed i strafudmålingen. Nej, man kan ikke opretholde levedygtige højmoser i Danmark uden indgreb overfor primært svineavleres N-belastning med et nedfald på 20-30 kg/ha, og det kræver derfor indgreb mod deres produktionsret. Jeg ved udmærket, at der ikke er noget specielt sundhedsmæssigt absolut i grænsen på 0,1 mg/l for pesticider generelt i drikkevand (det er en forsigtighedsprincip-grænse, som man selvfølgelig kan diskutere); men tålegrænserne for kvælstofdeponering i højmoser på 5-10 kg/ha er absolut og klart fagligt begrundede, og enhver biolog kan se, hvordan næsten alle landets højmoser konstant er ved at gro til i blåtop og birketræer, fordi denne grænse konstant overskrides med 3-500% næsten overalt. Det er ikke en påstand, men et faktum, at omkring halvdelen af denne overskridelse skyldes landbrugets dumpning, primært den konventionelle svineavls samt minkfarmenes, og at dette er særlig slemt indenfor 20-30 kilometer fra kilden; og et rationelt begrundet indgreb er derfor er krav om sænkning af især ammoniakdepositionen til under det halve af det nuværende for svineproducenter indenfor 20-30km afstand fra højmoser. Selvfølgelig må man acceptere f.eks, at der kan lugte lidt ude på landet, men omkring eutrofieringen af højmoser og lavvandede fjorde snakker vi om en påvirkning, der direkte ødelægger andres jord eller fællesarealer, og det finder jeg helt uacceptabelt. Jeg ser ingen umiddelbart rationelle argumenter for, hvorfor man skal betale “dummebøder” til dele af landbruget for ikke at benytte andres jord som affaldsdepot. Hvis ikke det kan lade sig gøre for disse bedrifter at sænke udslippet til det tålelige samtidig med at fortsætte produktionen, kan man i så fald alternativt tilbyde dem støtte til frivilligt produktionsophør eller foretage ekspropriation af deres jord og efterfølgende nedlæggelse af bedrifterne (som man f.eks gør det i Holland).

        I betragtning af, at landbruget dels allerede er massivt på understøttelse, og desuden alligevel for en stor dels vedkommende ingen penge tjener, synes jeg, at det må være oplagt at arbejde politisk for at få taget en pæn del af den eksisterende landbrugsjord ud af produktion, naturligvis især med fokus på den med den dårligste økonomi og den mest problematiske beliggenhed ifht. følsomme naturområder.

        Danmark er det land i EU med mindst natur – lande som f.eks Tyskland, Holland, Italien og Tjekkiet har 2-4 gange så meget beskyttet natur i % landareal, selvom de er væsentligt tættere befolkede end os – så nej, det er ganske enkelt faktuelt forkert at tro, at problemet er for mange mennesker. Hovedproblemerne er et for stort og for intensivt dyrket areal og for lidt politisk vilje.

    • Kære Claus

      Det kan og skal DN nu ikke. Staten, kommunerne, private fonde, EU’s fonde, Den Danske Naturfond (stat og privat) og i et (for) lille omfang landbrugsstøtten yder midler til naturbeskyttelse, der er til glæde for almenheden. DN har også en naturfond (Danmarks Naturfond), som bl.a. har købt Allindelille Fredskov på Sjælland. Skoven forvaltes nu på fremragende vis.
      Mvh. Michael

  8. Poul Evald: Der er da de første 100 ting, man kan kritisere Dansk Landbrug for ifht. naturbeskyttelse – og så langt tror jeg også, at Michael er helt enig. Og som tidligere (og sandsynligvis tilbagevendende) Svanholmer skulle det ligge mig fjernt at sige noget ondt om økologisk landbrug an sich.

    Det ændrer bare ikke på, at Bisschop-Larsens strategi på alle måder har været helt forfejlet i forhold til en ambition om at skaffe mere og bedre natur i Danmark – og det ville den vel at mærke også have været, selv hvis den havde virket. Hvor meget godt man end kan sige om økologisk landbrug på mange områder, så er selv en 100% omstilling altså ikke noget, der gør en forskel for store dele af den mest truede natur.

    Og det er muligt, måske endog sandsynligt, at det ikke nytter at lave kanslergadeforlig med det konventionelle landbrugs repræsentanter om områder, hvor det virkelig gør ondt. Men hvis naturvennerne så af denne grund er nødt til at tage et stort politisk opgør med skrig og skrål for at opnå noget, så kræver det jo netop også, at vi har 100% orden i papirerne selv – altså at vi for det første a) har klarhed om målene, b) en videnskabeligt underbygget strategi for at nå dem, og c) konkrete forslag, som landbruget kunne tilslutte sig, hvis de oprigtigt var interesserede i at spille med – af f.eks den slags, Michael har beskrevet så fint /f.eks her.

    Man vil jo kun kunne opnå politisk opslutning omkring at tage en konflikt med landbruget, hvis man kan skabe klarhed om, at vi har en plan, der virkelig ville batte noget for Danmarks natur, og som landbruget også kunne koble sig på, hvis bare de ville – altså så det står enhver klart, at en frivillig aftale og et fornuftigt kanslergadeforlig alene strander på grund af landbrugets egen uforsonlighed. Alle biologer ved, hvis de er ærlige overfor sig selv, at et krav om 100% økologisk omstilling og 10 meter beskyttelsesbræmmer overalt på alle måder en taberstrategi, der selv omsat til praksis ville give en ret lille naturgevinst, og som nødvendigvis må vende næsten alle landmænd (inkl. en hel del økologiske) mod DN på en måde, hvor landbruget står tilbage med en hel del gode og saglige kort på hånden, som vil sikre, at planen uanset hvad aldrig bliver gennemført. Og som altså har anbragt DN i en position, hvor de er endt med ikke at få noget som helst igennem overhovedet. Næsten ethvert alternativ kan kun være bedre.

    • Poul Evald Hansen siger:

      Christoffer Bugge Pedersen: At BL og det øvrige konventionelle landbrug betragter DN og Ella Maria som hovedfjenden, er et godt indicium for, at DN har fat i den lange ende. Ellers forstår jeg ikke, hvad du mener. Der er masser af viden om, hvad der skal til for at fremme naturværdierne og biodiversiteten. Men faglig viden er i virkelighedens verden vævet tæt sammen med naturpolitik. Så det er et spørgsmål om, hvad man vælger at prioritere og lægge vægt på. Vi, DN, vil ikke anerkende den præcis, at vi skal have et natur- og miljøødelæggende landbrug med en for vores lille land eksorbitant høje produktion af hen ved 30 mio. slagtesvin om året og fødevarekalorier til mere end 20. mio mennesker på årsbasis. I Danmark kan det meste jord opdyrkes. Der er ikke som i de fleste andre lande særligt meget uopdyrkeligt areal, der kan tjene som buffer for landbrugsproduktionen over for naturen. Også derfor er situationen ekstra alvorlig. Vi kan ikke både have det intensive landbrug, vi har nu, og så bevare naturværdierne. Så enkelt er det!

    • Kære Christoffer
      Mange tak for din opbakning og dine kommentarer.
      Mvh. Michael

  9. Torben Møller-Nielsen siger:

    Som ikke-medlem af DN er det en interessant kronik – især fordi den fortæller om det gemte, interne politiske spil i en interesseorganisation, og den betydning det har for foreningens ageren udadtil.
    Samtidig bekræfter den mig også i, hvorfor jeg ikke er medlem, efter at have oplevet både præsident og lokale DN-spidser på slap line i en årrække. En håbløs mangel på realitetssans, fokuseren på udvalgte emner, som reelt ikke har noget med den problematik at gøre, som der diskuteres på et givent møde, og en total mangel på vilje til at indgå i konstruktive diskussioner med anderledes tænkende med andre prioriteter.
    Det har været nærmest pinligt at opleve DNs ageren og agiteren i forhold til landbrug og jagt. Og helt og aldeles tåkrummende at se de ressourcer, der er blevet fejlanvendt på dyr med store brune øjne, fordi DN troede, at her havde man en vindersag overfor resten af ikke-medlemmerne.
    Jeg er sådan set ligeglad med, hvem der er præsident for foretagenet, eller hvem der tegner lokalpolitikken. Det virker nemlig som om, at både hovedbestyrelsen og administrationen har lagt sig fast på en kurs, som de er overbeviste om, er den rigtige. Måske ikke for Danmarks natur, men for dem selv.
    Jeg bliver fristet til at sammenligne DN med Enhedslisten og Bæredygtigt Landbrug med LA.
    Og derfor er DN blevet sat i samme bås som Bæredygtigt Landbrug af mig som to politiske modpoler, der er lige utroværdige.

  10. Claus Hansen siger:

    Christoffer – jeg synes måske ikke vi er så langt fra hinanden. Det er brugen af ordene, der trigger – dumper er for mig en hensigt. Men hvis ikke det er det, du mener, så sig det på en anden måde. Og du må vist lige læse op på, hvad du kan gøre med dit jagttegn. Som jeg kender reglerne så kan du ikke bare plaffe hunde og katte ned.

    • Claus, jeg er selvsagt udmærket klar over, at landmænd som flest er flinke folk, der ikke ønsker at genere nogen. Jeg har overhovedet ingen ambitioner om at hænge landmænd ud eller lignende. Sagens kerne er, at “hensigten” for mig er helt ligegyldig, når virkningen er noget nær katastrofal set “fra højmosens synspunkt”. Nettoudslippet til følsomme naturområder skal ganske enkelt nedbringes, uanset hvad årsagerne til det så end er. Hvis ikke det kan gøres uden at måtte bringe (svine)produktionen visse steder til ophør, så må man gøre det med de midler, der nu er nødvendige til at nå målet. De fleste steder kan det formentlig gøres helt frivilligt ved at tilbyde en fordelagtig pris for i forvejen underskudsgivende svinebrug og sælge jorden igen med klausuler om, at den ikke kan bruges til forurenende produktionsformål.

      Og nej, man kan ikke længere uden videre skyde indtrængende hunde/katte trods gentagne overskridelser på jorde, hvor de intet har at bestille. Men hvis disse indtrængende hunde og katte er til fare for ens egne dyr og/eller den vilde fauna på et sted, man har håndsret overfor, kan man faktisk stadig skyde dem lovligt. Hvis man f.eks forvalter en biotop med en bestand af skestorke eller sjældne jordrugende fugle, kan man derfor stadig straffrit skyde indtrængende hunde og katte. Da jeg var dreng, fik jeg lommepenge for at stå parat med haveslangen og sprøjte med vand på løse katte i haven på mine bedsteforældres landejendom i Sydvestsjælland, hvor vi havde både tårnfalke, rødryggede tornskader og agerhøns rugende i haven, og jeg kan godt huske fornemmelsen af ærgrelse over, at kattene bare kom igen og igen og desværre af og til havde held til at sabotere fuglenes yngel, og huske mit inderlige ønske om, at jeg kunne skyde med noget lidt mere generalpræventivt. Jeg vil til hver en tid forsvare folks ret til uden videre at skyde løse katte under lignende omstændigheder.

  11. Der har foregået nu en god og nuanceret debat om sagen på Facebook i grupper som formidning af biodiversitet og biodiversitet.dk . Hvor højt man vil prioritere landbrug og natur er et politisk spørgsmål. – Men det er ikke muligt at have det intensive landbrug, vi har nu – og som i parentes bemmærket får store driftstilskud via EU og har en samlet gæld på mere end 375 mia. kr, og derfor næppe kan siges at være sundt, heller ikke økonomisk – og få en bare nogenlunde rimelig sikring af naturværdierne og stoppw for tilbagegang i biodiversiteten.. Jeg foretrækker et mindre intensivt landbrug og mere plads til naturen, og i øvrigt at forureneren-betaler-princippet kommer til at gælde for landbrugserhvervet som det gælder for andre erhverv.

    • Kære Poul Evald

      Tak for kommentarer. Hvis landbruget (økologisk eller konventionelt) nu er meget produktivt, stort set ikke forurener og lugter og bruger 20 % mindre plads end i dag – må det så ikke gerne være intensivt?

      Mvh. Michael

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s